Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 108:

Forslag til folketingsbeslutning om strengere straf til vanvidsbilister, som dræber (borgerforslag).

Af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Andreas Steenberg (RV), Karsten Hønge (SF), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT) og Aaja Chemnitz Larsen (IA).

(Fremsættelse 17.12.2020).

Det er et beslutningsforslag, som udspringer af et borgerforslag.

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

Tak for ordet. Jeg synes, der er grund til at indlede med at takke initiativtagerne, som har stillet borgerforslaget, og jo ikke mindst de mange borgere, som har skrevet under på det. Med underskriften har de faktisk været med til at sige fra over for den afstumpede vanvidskørsel, vi på det seneste har set flere eksempler på, og som potentielt bringer os alle sammen i fare, når vi færdes i trafikken. Også tak til de folketingsmedlemmer, som på vegne af initiativtagerne har fremsat forslaget til beslutningsforslag.

Vanvidsbilisme er jo et emne, som vi har vendt et par gange her i salen, men det er mindst lige så vigtigt den her gang som de andre gange, vi har drøftet det. Regeringens holdning er klar: Vi hverken kan eller vil finde os i hensynsløs vanvidskørsel i Danmark. Der er tale om bundegoistisk og livsfarlig adfærd fra vanvidsbilisternes side. Og jeg er helt på linje med forslagsstillerne, med hensyn til at vi har brug for skærpede straffe. Det gældende strafniveau for de groveste tilfælde af vanvidskørsel – dem, hvor uskyldige mennesker frarøves liv og lemmer – er alt for lavt. Det er hverken fair over for ofrene eller deres efterladte.

Derfor er jeg også fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at straffen bør skærpes markant, og derfor har jeg også fremsat et lovforslag, som vi skal behandle i salen senere i dag, hvor vi bl.a. lægger op til at skærpe straffen for uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel med 150 pct. Det betyder, at man fremover som udgangspunkt vil blive straffet med omkring 3½ års fængsel i det, som vi kalder normaltilfælde, dvs. de tilfælde, som domstolene typisk præsenteres for. Og i de allergroveste tilfælde af uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel forudsættes det, at straffen skal ligge væsentligt over 5 års fængsel. Vi lægger også op til en fordobling af straffen for uagtsom betydelig legemsbeskadigelse som følge af vanvidskørsel. Det betyder, at man fremover som udgangspunkt vil blive straffet med fængsel imellem 4 måneder og 1 år i normaltilfældene.

Men vi lægger ikke op til at indføre minimumsstraffe, sådan som det foreslås i beslutningsforslaget. Brugen af minimumsstraffe er noget, som vi flere gange tidligere – også for nylig – har drøftet her i salen. Min holdning er, som den også tidligere har været, at vi skal lade domstolene fastsætte straffen i de konkrete sager. Det er deres opgave, det er dem, der får præsenteret det fulde billede, og det er dem, der sikrer hele sagens oplysning. Derfor er det fornuftigt, at domstolene kan inddrage ikke blot skærpende omstændigheder, men også formildende omstændigheder, f.eks. i forbindelse med gerningsmandens personlige forhold eller andet, som måtte være relevant.

Hvis der gør sig helt særlige omstændigheder gældende, skal domstolene have mulighed for at fravige strafniveauet, og det gælder også i sager om vanvidskørsel. For uanset hvor gerne vi end ville, så kan vi ikke forudse alle kommende sager, og det gælder måske særlig på det her område, hvor der er tale om uagtsomme lovovertrædelser.

Men når det er sagt, så skal vi som politikere selvfølgelig sørge for, at domstolene får de rette rammer at fastsætte straffen ud fra, og med de strafniveauer, som jeg nævnte før, tilkendegiver vi klart over for domstolene, hvad vi mener straffene bør være, og det har vi gode erfaringer med domstolene følger. Jeg tror egentlig også, at det vigtigste for de borgere, som har stillet det her forslag, og dem, som har skrevet under på det, er, at straffene fremover bliver udmålt på et helt andet niveau, end de gør i dag – et niveau, som afspejler, hvor grove forbrydelserne er. Det mener jeg vi sikrer med lovforslaget, som vi skal drøfte senere i dag, og som jo i øvrigt har meget, meget bred opbakning i Folketinget. Her lægger vi faktisk op til at indføre et strengere strafniveau for uagtsomt manddrab end det, der foreslås i beslutningsforslaget, men samtidig fratager vi ikke domstolene deres skøn.

Jeg mener, at vi med regeringens lovforslag sender et klokkeklart signal til vanvidsbilisterne om, at vi ikke vil tolerere deres adfærd i trafikken, og at de vil blive mødt med meget alvorlige sanktioner – sanktioner, som afspejler forbrydelsens alvor – og jeg mener faktisk, at vi med lovforslaget sikrer ikke bare strengere straffe, men også mere retfærdige straffe, end hvis vi havde indført de i forslaget foreslåede minimumsstraffe.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil igen takke forslagsstillerne og kvittere for den store politiske opbakning, som der har været mønstret over de seneste år, og den indsats, der har været igennem de forhandlingsforløb, vi har haft, for at lande et sted, hvor vi nu er endt med bredt at sige fra over for vanvidskørsel. Så tak for det, og tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg synes selvfølgelig, det er ærgerligt, at ministeren afviser tanken om minimumsstraffe. Det er jo ikke et for dansk straffelov eller for særlove ukendt fænomen. Dels har vi jo drabsbestemmelsen i straffeloven, og vi tager, så vidt jeg husker, i forskellige våbenlove minimumsstraffe i anvendelse, og der fratager man jo også domstolene skønnet.

Kan man ikke sige, at man, når man sætter sig ind i sin bil – ganske ofte i påvirket tilstand – og kører, hvor der måske er fodgængere eller andre trafikanter, som så at sige er bløde i trafikken, og kører med vanvittige hastigheder, så ligesom har frasagt sig den mulighed for at kunne påkalde sig undskyldende omstændigheder? Jeg synes i hvert fald, man må sige, at det strafniveau, vi har i dag, kalder på helt nye måder at anskue tingene på. Derfor kan jeg ikke helt forstå, at justitsministeren så skråsikkert bare siger, at minimumsstraffe er en dårlig idé.

Ministeren.

De to diskussioner bliver vi nødt til at afkoble fra hinanden. Den ene diskussion handler om strafniveauet i dag i forbindelse med vanvidsbilisme. Det kommer vi til at hæve ganske markant – også mere end det, som forslagsstillerne lægger op til her – så der kan man sige, at vi kommer godt i hus. Den anden diskussion er principiel og handler om, hvorvidt vi skal operere med minimumsstraffe.

Taget frit efter hukommelsen har vi tre steder i straffeloven i øjeblikket, hvor vi stadig har minimumsstraffe: Det er drab; det er, som det blev nævnt, våbensager; og så er det, så vidt jeg husker, drab på majestæten eller noget i den stil. Det kan være, jeg husker forkert, men der er tre steder. Men udviklingen over tid har helt konsekvent været sådan, at antallet af sager med minimumsstraffe har været aftagende, og her kan vi sådan set gå helt tilbage til Danske Lov, hvor de fleste af bestemmelserne faktisk havde minimumsstraffe. Men over tid, og også over de seneste 30 år, er antallet af sager med minimumsstraffe taget af, og det er selvfølgelig, fordi vi har sagt, at vi gerne vil give en strafferamme og et strafniveau, men vi synes, at det i en retsstat er godt, at domstolene er inde og foretage den konkrete vurdering af den situation, som de bliver præsenteret for.

Hr. Morten Messerschmidt.

Jo, men det er jo ikke sådan, at det ikke er domstolen, der fortsat skal afgøre, om tiltalte er skyldig. Det element vil jo være fuldstændig uforandret. Det, der er spørgsmålet, er, om der ved voteringen efterfølgende, når man har fundet tiltalte skyldig i at have slået et andet menneske ihjel ved at bruge sin bil, så skal være et minimum. Jeg kan ikke se – med de værktøjer, vi har i værktøjskassen – at der skulle være noget mere effektivt for at sikre en hårdere straf. For jeg går ikke ud fra, at ministeren er indforstået med f.eks. at tilføje de her drabssager til den undtagelse, der gælder i straffelovens § 38, om, at man ikke skal afsone hele straffen.

Ministeren.

Det er fuldstændig rigtigt, at under alle omstændigheder vil det være domstolenes vurdering, der afgør skyldsspørgsmålet. Det, som står tilbage, er spørgsmålet om minimumsstraffe. Og jeg synes simpelt hen, at det er et godt princip, at vi siger, hvad strafferammen er, og vi siger, hvad der er den politiske forventning, altså hvor meget vi synes det her forhold er dadelværdigt set fra samfundets side, men at det er domstolene, der konkret er inde at vurdere, om der her er omstændigheder, som gør, at der skal straffes hårdere, eller om der skulle være omstændigheder, der gør, at det skal straffes mildere.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så tak til ministeren. Nu går vi i gang med forhandlingerne, og det er hr. Jeppe Bruus, Socialdemokratiet.

Tak for det, formand. En sommerdag i 2004 kører en 22-årig fuldstændig hasarderet gennem Brønshøj. I en overhaling banker han tre unge op på køleren og hen over bilen. To af de unge dør. Den tredje er en gravid kvinde, en ung kvinde i syvende måned. Først dør hendes kæreste, som er en af de to, og senere på natten dør hendes ufødte barn, Axel, også. Sidste sommer kører en ung mand i Bogense på Fyn hasarderet i en Porsche, kigger ned på speedometeret, banker op i en bil – tre uskyldige dør. Og så er der sagen på Langebro, hvor en vanvidsbilist dræber en betjent i civil. De eksempler er desværre ikke de eneste, men de er dybt fortvivlende og ulykkelige. Derfor tak til de af jer, der har stået for det her borgerforslag.

Nu er vi jo i en mærkelig tid. Jeg er sikker på, at I havde været her i dag, hvis vi havde behandlet sagen helt åbent, men jeg er sikker på, at I følger med, og at mange andre, som har mistet kære, som enten er blevet lemlæstede eller er døde på grund af vanvidskørsel, også følger med derhjemme. Derfor tak til dem, der har taget initiativ til det her borgerforslag. Tak til Thomas Wolf, som er hovedforslagsstiller. Tak til Jonas Lambeck. Tak til Jesper Bjelke Jensen. Tak til Rasmus Riber. Tak til Tim Teddy Worm Jørgensen. Tak til Christian Balle Jørgensen. Og tak til Mathias Rønn Laursen. Jeres initiativ, jeres arbejde, har helt sikkert været med til at påvirke det arbejde, vi har gjort herinde i Folketinget, og den enighed, der nu er nået om at komme med et lovforslag, der markant skærper straffene for vanvidskørsel, men som jo også sætter hårdt ind over for leasingmarkedet, og som tager bilerne fra folk, så de forhåbentlig bliver ude af stand til at køre vanvidskørsel igen, eller i hvert fald mister lysten til det, inden det går helt galt og bliver fatalt. Det er stærkt, stærkt bekymrende og fortvivlende, at vi er vidner til det her helt fuldstændig sindssyge vanvid.

Forslaget her lægger op til minimumsstraffe i forhold til straffelovens § 241 om uagtsomt manddrab. Justitsministeren har redegjort for det lovforslag, vi skal behandle senere. I dag er det jo sådan, at den § 241 lægger op til en strafferamme på i hvert fald en normalstraf på mellem 60 dage og 6 måneder. Senere skal vi behandle et lovforslag, som vil forøge det meget markant, så det nu hedder 3 år og 4 måneder til 3 år og 9 måneder. Og den anden del af beslutningsforslaget her, borgerforslaget, handler om § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse. Der er det sådan, at normalstraffen i dag er mellem 60 dage og 6 måneder, og der lægger vi op til, at det skal være mellem 4 måneder og 1 år. Faktisk lagde vi op til at øge straffene i tråd med det, der ligger i forslaget her, men ikke som minimumsstraffe. Og det vil faktisk også være sådan, at normalstraffen vil komme højere op.

Betyder det, at vi nu skærper straffene meget markant over for vanvidskørsel – at vi kan konfiskere bilerne, at vi kan sætte ind over for leasingbranchen, at vi kan tage kørekortet fra folk osv. – at vi slipper for de her meget ulykkelige og fortvivlende sager, hvor helt uskyldige bliver lemlæstede eller dræbt? Nej, det gør det jo nok desværre ikke. Men vi må have den forhåbning og formodning, at det i hvert fald sender et helt tydeligt signal og forhåbentlig også gør, at der er nogle, der vil tænke sig om en ekstra gang, og at det forhåbentlig også vil være sådan, at der er nogle, der i virkeligheden både kommer ind at bure den, får taget deres bil og får en ordentlig straf, inden de næste gang sætter sig ind i en bil og kører fuldstændig vanvittigt og dræber uskyldige.

Så derfor stor tak og anerkendelse til de af jer, der har lagt meget, meget arbejde i at lave det her borgerforslag. Vi støtter det ikke, også af de grunde, som justitsministeren var inde på i forhold til minimumsstraffe, men arbejdet har bestemt haft en indflydelse, og jeg er glad for, at vi efter det her kan samles om at behandle et lovforslag, der styrker straffene markant. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak for det. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Tak for det, formand. Beslutningsforslaget, som vi behandler her, er jo et konkret borgerforslag, som lægger op til skærpelse af straffen i de tilfælde, hvor vanvidsbilister dræber eller skader medtrafikanter med deres vanvittige kørsel. Først og fremmest vil jeg gerne takke den gruppe af borgere, der har taget initiativ til dette borgerforslag, arbejdet seriøst med det og sørget for, at der er kommet en yderst vigtig debat omkring det, og at det nu bringes ind i Folketingssalen. Tak for det.

Der er jo ikke nogen som helst tvivl om, at problemet med vanvidsbilister er noget, vi skal tage yderst seriøst. Det skal vi gøre som samfund, og derfor skal vi selvfølgelig også gøre det her i Folketingssalen. For mange bliver dræbt i trafikken generelt set, men desværre ser vi, at en del af denne uhyggelige og grumme statistik omkring trafikuheld vedrører personer, som er blevet dræbt af en vanvidsbilist. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi fastsætter nogle klare og konsekvente regler for, at det her vil vi ikke acceptere som samfund. Vi vil ikke acceptere hensynsløs opførsel i trafikken, som koster andre mennesker deres liv og førlighed. Vi mener i Venstre, at højere strafferammer er med til at vise vanvidsbilisterne, at der er nultolerance over for hensynsløs opførsel. I alt for mange tilfælde har vi oplevet, at gerningsmændene har fået alt for korte straffe for deres dybt alvorlige handlinger. Det er på ingen måde retfærdigt eller rimeligt over for de pårørende, hvis liv er ødelagt, efter at et familiemedlem er omkommet.

Derfor er jeg også utrolig glad for den brede politiske aftale, som vi indgik i december måned, hvor stort set alle Folketingets partier med få undtagelser lægger op til en markant skærpelse af straffene over for vanvidsbilister. Det er forhammeren, vi finder frem her, og det gælder både over for kørsel, der fører til uagtsomt manddrab, men jo også kørsel, hvor man forsætligt volder fare for andres liv og førlighed – og en række andre tilsvarende forhold. Jeg håber derfor, at borgerne bag dette rigtig gode borgerforslag kan se sig selv og deres tanker i både den politiske aftale, der blev indgået i december måned, men jo også i de lovforslag, som vi skal behandle efterfølgende her allerede i dag, L 141, og senere også en skærpelse af færdselsloven.

Da vi allerede har indgået en politisk aftale, hvorfra der så kommer en efterfølgende lovbehandling, en skærpelse af lovene, så gør vi som samfund netop op med de hensynsløse bilister, og dermed imødekommer vi jo det her borgerforslag. På den baggrund kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget. Men igen vil jeg afslutningsvis udtrykke min meget store anerkendelse for arbejdet bag dette seriøse borgerforslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Er formanden egentlig også excellence? Det ved jeg ikke. (Formanden (Henrik Dam Kristensen): Nej). Nå. Hvorom alting er, er det et excellent beslutningsforslag, som flugter vældig godt med Dansk Folkepartis tanker om, hvordan vi bedst bekæmper det, man kalder vanvidsbilisme. De seneste år har aviserne jo ulykkeligvis gentagne gange kunnet fortælle om, hvordan førere – ikke sjældent af udenlandsk herkomst – kører fuldstændig skruppelløst igennem større byer, det være sig Frederiksberg, det være sig Odense eller her i København eller i resten af landet for den sags skyld, på en måde, hvor man må sige, at man for længst har accepteret risikoen for at forvolde er den største skade, nemlig at tage et andet menneskes liv. Det er overflødigt at nævne, at det er uacceptabelt.

Det, der er mindre overflødigt at nævne, er, at den nuværende retstilstand også er uacceptabel. Konsekvensen ved med sin bil ved en hovedløs adfærd at tage et andet menneskes liv er ganske enkelt for svag, både af hensyn til de ofre – og der tænker jeg både på dem, der mister livet, og dem, der på anden måde bliver fysisk ramt, når en vanvidsbilist slår til – men sandelig også af hensyn til dem, der sidder tilbage med tunge savn, eller hvis hele liv måske har forandret, fordi deres ægtefælle eller barn eller anden nærtstående, en ven, er blevet handicappet eller på anden måde har fået smadret sin tilværelse. Det er så mange skæbner, der bliver ramt af de her skruppelløse mennesker.

Og selv om det aldrig kan bringe det tabte tilbage, selv om det aldrig kan give førligheden tilbage, kan det dog have en grad af satisfaktion at vide, at gerningsmanden bliver straffet hårdt, at han, for det er oftest en han, mødes med samfundets hårdeste straf. På den anden side er det klart, at man også må overveje, at der vil være præventive elementer i at have hårdere straf både generelt, men også individuelt, sådan at den, der måske i et udslag af affekt eller sorg eller andet vælger at sætte sig ind i sin bil i påvirket tilstand, vælger at køre hasarderet i høj fart – måske et sted, hvor der er fortove, og hvor børn vandrer hjem fra skole, hvor mødre går med deres barn i hånden måske på vej mod supermarkedet, de dagligdags situationer, som vi alle sammen kender – måske alligevel lige tænker sig om en ekstra gang.

Derfor mener vi, i modsætning til hvad vi før hørte fra justitsministeren, at det her er et af de undtagelsestilfælde, hvor minimumsstraffe faktisk giver mening. Jeg er helt med på, at det rejser et retspolitisk dilemma, og det er helt rimeligt, at man, når man med sig selv skal gøre det dilemma op, falder ud til den side, som justitsministeren gør, og mener, at de tre områder, hvor vi så i dag har minimumsstraffe, som justitsministeren nævner, ikke skal være flere. Man ønsker fortsat bevægelsen fra, var det 1683, og frem mod i dag.

Men vi i Dansk Folkeparti kommer altså, når vi kigger indad, til den modsatte overvejelse: Hvis man både skal sikre retfærdigheden for dem, der bliver ramt direkte, dem, der bliver ramt indirekte, og med vished skal kunne sige, at straffen har en sådan karakter, at gerningsmanden nok tænker sig om en ekstra gang, så er minimumsstraffe det rigtige. Derfor kan vi støtte det her forslag. Tak, formand.

Tak til hr. Morten Messerschmidt. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Kristian Hegaard, Radikale Venstre.

Tak for ordet, formand, og tak til de mange, der har skrevet under på borgerforslaget. Jeg forstår godt, at det har nået 50.000 underskrifter. Jeg har læst om Jonas, som er en af dem, der har taget initiativ til borgerforslaget. Han har mistet en ven som følge af vanvidskørsel. Mine tanker går derfor til alle, der har mistet som følge af vanvidsbilisme. Det er ikke til at bære, når vanvittig kørsel går ud over uskyldige mennesker. Det er også tragisk, at helt konkrete menneskers ulykke skal være bærende for forandring, men jeg er sikker på, at netop disse historier har medvirket til, at der er kommet en bred politisk aftale om at sætte hårdere ind. Familier og bekendte til ofre for vanvidsbilisme skal vide, at deres tragedier er i vores erindring. Og nu bliver der med en bred aftale sat hårdt ind mod vanvidsbilisme. Det eneste spørgsmål er: Hvorfor er det ikke sket tidligere? Ikke desto mindre er det godt, at der nu sker handling. Det betyder også, at Radikale Venstre kommer til at stemme imod selve borgerforslaget, bl.a. fordi selve opstramningerne følger af det næste lovforslag.

Der er ingen korte bemærkninger til hr. Kristian Hegaard. Derfor kan vi gå videre til fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for det. Fart dræber, og når man vælger at sætte sig bag rattet og køre påvirket eller køre hasarderet eller køre alt for stærkt, må man jo vide med sig selv, at så kan det gå galt, det kan gå rigtig galt, og i yderste konsekvens kan man ende med at tage en andens liv. Derfor er det også vigtigt, at samfundet skrider konsekvent ind og straffer hårdt, når der foregår vanvidskørsel. Og selv om det selvfølgelig ikke kan tage smerten fra familier og venner, som mister en pårørende, så har vi en forpligtelse til at sikre, at straffen ikke kommer ud af proportion med ugerningen. Præcis derfor synes jeg faktisk også, at det er på sin plads at skærpe straffen for vanvidskørsel, og derfor har jeg rigtig stor sympati for forslaget, som jo har samlet mere end 50.000 underskrifter og har opnået en behandling her i Folketinget. Det viser, at der også i befolkningen er et stort ønske om mere handling på det her område.

Derfor er jeg også meget tilfreds med, at regeringen har taget sagen op og lavet et oplæg til hårdere straffe og en definition af vanvidskørsel og en mulighed for at konfiskere bilerne, så vi forhåbentlig kan forebygge fremtidig vanvidskørsel. Det kommer vi selvfølgelig til at stemme ja til, og derfor synes jeg faktisk også, at forslagsstillerne her sådan set har opnået at presse på for handling og er lykkedes med det, så stort tillykke med det.

Men når vi så alligevel ikke kan støtte det konkrete forslag her i dag, handler det bl.a. om, at det indfører minimumsstraffe. Her i SF mener vi, at det er en dårlig idé ikke at efterlade et skøn til dommerne, så de kan tage højde for skærpende eller formildende omstændigheder, hvis der da måtte være nogen, og derfor kan vi sådan set ikke bakke det her forslag op, og derfor kommer vi til at sige nej til det her forslag. Men jeg synes alligevel, at der er god grund til at rose forslagsstillerne for at have taget det her op. Det har været en helt nødvendig debat, og jeg er glad for, at vi kommer til at vedtage et forslag, som indeholder skærpede straffe. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Tak for afslutningen. Vi kan gå videre til hr. Rasmus Vestergaard Madsen, Enhedslisten.

Tak. I Enhedslisten har vi fuld forståelse for de borgere, der står bag dette borgerforslag. Det er voldsomt frustrerende at være vidne til de alt for mange sager om vanvidsbilisme og de tragiske konsekvenser, som det har. Helt almindelige mennesker, som midt i dagligdagens gøremål blot er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, bliver ramt. Jeg vil gerne på vegne af Enhedslisten sende vores tanker til de familier, som er blevet ramt af vanvidsbilisternes tilsidesættelse af hensynet til deres medmennesker.

I Enhedslisten mener vi, at det er på sin plads at stramme reglerne, ikke mindst i forhold til konsekvenserne for de vanvittige tåber, der gør bilen til en dræbermaskine, når de ræser gennem byen med 150 km/t. eller mere. Det er afgørende for os at få sendt et signal til folk i almindelighed og i særdeleshed til potentielle vanvidsbilister om, at hammeren falder hårdt, når man kører uforsvarligt og forårsager drab og lemlæstelse på uskyldige mennesker.

Det var også baggrunden for, at Enhedslisten i december indgik en aftale, som netop har til hensigt at stramme op på reglerne – en aftale, som Enhedslisten bakker op om, og en aftale, som vi er tilfredse med, særlig fordi aftalen også har et fokus på at forstærke den forebyggende indsats mod vanvidskørsel i form af bedre muligheder for at afsløre stråmænd ved leasing og bedre muligheder for leasing-, udlejnings- og delebilsselskaber til at sikre sig imod personer, der tidligere er dømt for vanvidskørsel.

Selv om Enhedslisten, som jeg startede med at sige, har fuld forståelse for borgernes intentioner med borgerforslaget, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget. Enhedslisten støtter ikke minimumsstraffe, som det foreslås med borgerforslaget, men vi ønsker samtidig at lade den nu indgåede aftale have tid til at virke, inden vi vil overveje at se på, om der er brug for yderligere initiativer på området.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil gerne starte med at takke både forslagsstillerne og underskriverne af dette borgerforslag. Intentionen om at stoppe vanvidsbilismen i Danmark deler vi i Det Konservative Folkeparti til fulde. Vi er helt enige med forslagsstillerne i, at der skal slås hårdere ned på vanvidsbilister.

Vi har åbenlyst et alvorligt problem med vanvidsbilister i Danmark. Der har været rigtig mange eksempler i de senere år. Vi har hørt alt for mange historier om afstumpede kriminelle, der kører fuldstændig hæmningsløst i gaderne. Det bringer jo uskyldige menneskers liv i fare, og det skal vi aldrig nogen sinde acceptere. Vanvidsbilister har på dybt tragisk vis kostet uskyldige mennesker livet. Det kan vi ikke gøre om, men det mindste, vi kan gøre, er at gøre alt, hvad vi kan, for, at det ikke sker igen, og de få personer, der ikke skulle have forstået budskabet, skal straffes meget hårdt.

Som jeg nævnte i min indledning, deler vi i Det Konservative Folkeparti til fulde forslagsstillernes intention om at stoppe vanvidsbilisme. Derfor indgik vi også tilbage i december 2020 en aftale med regeringen, som skal være med til at bekæmpe vanvidsbilisme. Det skal bl.a. ske gennem hårdere straffe, som forslagsstillerne også ønsker. Jeg synes, det er en god aftale, vi er nået frem til med regeringen og et bredt flertal i Folketinget.

Det Konservative Folkeparti deler altså til fulde intentionerne bag dette borgerforslag, men kan desværre ikke støtte det. Vi støtter det lovforslag, som vi skal behandle lidt senere. Tak.

Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt. Værsgo.

Jeg vil blot som en forbrugeroplysning lige sige til seerne, at man jo godt kan stemme for både beslutningsforslaget og lovforslaget. Jeg kunne da godt tænke mig at få uddybet, hvorfor hr. Naser Khader og De Konservative så ikke gør det. For hvis man deler intentionen i beslutningsforslaget, som er, at der skal være minimumsstraffe, så man simpelt hen sørger for, at de her mordere – det er de jo – kommer lang tid bag lås og slå, hvorfor så ikke gøre som os i Dansk Folkeparti og stemme for begge dele?

Ordføreren.

Vi har et forbehold over for minimumsstraf. Det er ikke noget, vi vil bruge i alle tilfælde. Vi skal overlade det til domstolene at vurdere det, hvad angår vanvidsbilister. Når man læser lovforslaget, som vi skal have forhandling om lidt senere, så kan man også se, at vi vil sætte straffen meget op.

Hr. Morten Messerschmidt.

Men det er jo noget, vi kender fra andre delikter i straffeloven. Er De Konservative så også for at fjerne minimumsstraffen for f.eks. drab, som vi kender det i § 237?

Ordføreren.

Nej, det vil vi ikke. Det er på sin plads i forhold til drab, men vi skal ikke gøre det i forhold til alle andre sager.

Tak til hr. Naser Khader. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det fru Pernille Vermund, Nye Borgerlige.

Vanvidskørsel er et stigende problem. Trafikanter, der kører hasarderet, skaber utryghed og udsætter uskyldige menneskers liv og helbred for fare. Det skal stoppes. Derfor bakker Nye Borgerlige op om, at vanvidskørsel straffes langt hårdere, end det sker i dag. Borgerforslaget B 108 om strengere straf til vanvidsbilister, som dræber, er initieret i august 2020, altså før aftalen om vanvidsbilisme blev indgået med Nye Borgerliges støtte i december 2020. Helt centralt for borgerforslaget står ønsket om at sikre retfærdighed for de pårørende og tryghed i trafikken ved at straffe tilfælde af vanvidsbilisme hårdere.

Med aftalen, som vi lovbehandler en del af senere i dag, er borgerforslagets ønsker imødekommet og mere til. Vanvidskørsel vil i fremtiden komme tættere på at blive straffet på niveau med vold og drab, når sagesløse danskere bliver mejet ned på gader og veje. Med aftalen skærpes straffen for uagtsomt manddrab begået i forbindelse med vanvidskørsel med 150 pct., og straffen for uagtsom legemsbeskadigelse begået i forbindelse med vanvidskørsel skærpes med 100 pct. Strafskærpelserne indebærer f.eks., at uagtsomt manddrab i forbindelse med vanvidskørsel, der i dag som udgangspunkt straffes med fængsel i 16-18 måneder, fremover som udgangspunkt vil skulle straffes med fængsel fra 3 år og 4 måneder til 3 år og 9 måneder. Det er, som det lyder, mere, end hvad borgerforslagets ønske om en minimumsstraf på 3 års fængsel lægger op til.

Straffen for forsætligt at volde fare for andres liv eller førlighed i forbindelse med vanvidskørsel m.v. skærpes i den aftale, vi har indgået, med 50 pct., og straffen for overtrædelse af straffelovens bestemmelse om flugtbilisme skærpes ligeledes med 50 pct.

Vi er rigtig glade for den aftale, som er indgået, og vi glæder os også til at kunne lovbehandle den senere. For os er det helt afgørende, at vi tager drastiske – og skrappere – midler i brug for at komme det her til livs. Næste skridt er naturligvis at sikre, at vi på baggrund af de stærkt skærpede straffe også sørger for, at indvandrere uden dansk statsborgerskab uden undtagelse kan blive udvist for vanvidskørsel. Det må blive den logiske konsekvens af de forhøjede straffe.

Nye Borgerlige betragter borgerforslaget som indeholdt i og varetaget af aftalen fra december mod vanvidskørsel. Aftalen, som vi behandler om lidt, går som nævnt til og med længere. Det kunne forslagsstillerne naturligvis ikke forudse, da de stillede forslaget i sin tid, og derfor er vores manglende opbakning til det her borgerforslag ikke udtryk for en manglende erkendelse af problemet, men simpelt hen for, at vi hellere vil gå længere end det, der ligger i borgerforslaget her.

Vi takker de borgere, der har stillet borgerforslaget, og dem, som støttede med deres underskrift. I har været en vigtig del af den store del af befolkningen, der så, at lovgivningen ikke afspejlede gerningernes alvorlighed, og jeg er glad for, at det senere bliver ændret.

Tak for det. Der er en kort bemærkning til hr. Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Ja, og det var egentlig ikke min hensigt, for jeg troede, at vi ville se ens på det her. Men jeg forstår, at fru Pernille Vermunds begrundelse for at stemme nej til det her beslutningsforslag er, at det allerede er indeholdt i den aftale, som vi så lavede i december og skal behandle lige om lidt. Men indeholder den da noget om minimumsstraffe?

Nej, det gør den ikke, men den indeholder et normalstrafniveau, som ligger højere end de minimumsstraffe, som ligger i forslaget her, og vi kommer sådan set til at stemme gult til det her, fordi vi ikke vil sige nej til det. Men omvendt – i erkendelse af, at vi lige om lidt kommer til at lovbehandle noget, som går længere – virker det lidt mystisk at skulle sætte sig ned og trykke ja til et borgerforslag, som ikke går så langt, som vi rigtig gerne vil.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nej, det giver god mening, for når man har en minimumsstraf, kan domstolene ikke idømme en lavere straf. Men det, vi har vedtaget ved at hæve strafferammerne for de almindelige bestemmelser, forhindrer jo ikke domstolene i i konkrete sager at dømme langt lavere end det, som minimumsstraffen er. Så det, at man hæver strafferammen, gør jo ikke, at dommene også kommer helt derop, hvor strafferammen er. Der er ingen delikter i straffeloven, hvor gennemsnitsstraffen overhovedet er i nærheden af at være strafniveauet. Derfor giver det jo god mening, fuldstændig som vi har det i § 237 om manddrab, rigtigt manddrab – i gåseøjne – at man har en minimumsstraf på 5 år, og at man så kan dømme op til livstid. Hvorfor vil Nye Borgerlige ikke det her?

Ordføreren, værsgo.

Af to årsager: Dels har vi i aftalen også flyttet niveauet for normalstraffe, dels ser vi jo på det her område – selv om det formentlig vil være få tilfælde, der kan være – en risiko ved en far, der hjerner af sted med sit døende barn på bagsædet og kommer til at ramme en fodgænger, eller det kan være en mor eller en anden. I de tilfælde, hvor man i trafikken kommer til at køre hensynsløst, fordi der er et eller andet formål, som er så – hvad skal man sige – graverende, bryder vi os ikke om tanken om, at en uskyldig mor, far eller en anden skal sidde 3 år i fængsel.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)