Mange tak for det. Det her beslutningsforslag kommer jo i smuk forlængelse af den lovbehandling, vi havde lige før, og det er Socialistisk Folkeparti, som har fremsat beslutningsforslaget, som har til hensigt at forpligte ATP til for det første inden 2023 at udfase investeringer i selskaber, der får mere end 5 pct. af deres omsætning fra kul-, olie- og gassektoren, for det andet, at ATP i sin investeringspolitik refererer eksplicit til og investeringsmæssigt arbejder efter Parisaftalens målsætninger, og for det tredje, at ATP trækker investeringer ud af virksomheder, der handler med våben og andet militært udstyr til nationer, der fører krig i strid med folkeretten. Konkret bliver der lagt op til, at Folketinget ændrer ATP-loven, så ATP's investeringer fremadrettet reguleres efter de retningslinjer, jeg lige var inde på.
Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af hr. Rasmus Nordqvists tidligere beslutningsforslag, som vi sidst behandlede i december 2019. Da vi havde debatten dengang, oplevede jeg, at der var en bred opbakning til at få sat skub i den grønne omstilling. Det er en dagsorden, vi heldigvis er mange, der er fælles om, ikke bare på Christiansborg, men også blandt danskerne – en enighed, som har gjort, at regeringen i december sidste år kunne indgå en bred aftale over midten om at sætte en slutdato for udvindingen af gas og olie i Nordsøen såvel som en aflysning af ottende udbudsrunde samt alle fremtidige udbudsrunder. Med aftalen er vi det land med størst olie- og gasproduktion, der hidtil har taget sådan et skridt. Nordsøaftalen er et skridt i den rigtige retning og endda et meget stort skridt, men for at komme i mål er der brug for, at alle, også ATP, tænker og investerer grønt. Fra den fælles forståelse og til at ændre grundlæggende på ATP-loven, i forhold til hvem der bestemmer investeringerne, er der dog en væsentlig forskel.
Da Folketinget oprettede ATP i 1964, var det for at indføre et supplement til folkepensionen, som alle lønmodtagere sparede op til. Med en stigende levealder er ATP-ordningen ikke blevet mindre relevant, hverken for den enkelte eller for samfundet. I dag er det 90 pct. af danskerne, der indbetaler til ATP. ATP er dermed en meget vigtig del af den økonomiske tryghed for pensionister, særlig for de 40 pct. af danskerne, der udelukkende har ATP-bidraget som supplement til folkepensionen. Det er med andre ord vigtigt, at ATP bevarer sin relevans, og at ATP sikrer et fornuftigt afkast af midlerne, så pensionerne kan følge med løn- og prisudviklingen i samfundet. Midlerne forvaltes af ATP, der som en selvstændig, selvejende institution ledes af sin egen bestyrelse og repræsentantskab. Begge bliver valgt blandt arbejdsmarkedets parter og repræsenterer således både lønmodtagere og arbejdsgivere.
I ATP-loven pålægges bestyrelsen at forvalte midlerne i medlemmernes interesse, heri ligger både at sikre, at ATP-pensionen følger med løn- og prisudviklingen, og at sikre, at midlerne står mål med den samfundsmæssige udvikling og de samfundsmæssige interesser. Men vi regulerer i ATP-loven og ikke i en metode, og dermed har vi heller ikke sat rammer op for, hvordan ATP investerer eller ikke må investere, sådan som forslagsstillerne lægger op til. Det grundlæggende spørgsmål er altså, om man mener, at vi her i Folketinget er bedst til at forvalte og investere pensionsmidlerne i overensstemmelse med ATP's formue, eller om man har tillid til, at en bestyrelse, udpeget af arbejdsmarkedets parter, kan sikre en løbende tilpasning af ATP-midlerne, så de forvaltes i medlemmernes interesse, herunder selvfølgelig også i samfundets interesse.
Jeg har noteret, at ordføreren for forslagsstillerne spurgte flere ordførere i salen, da vi havde debatten første gang i 2016: Hvor længe tør I vente, før vi sikrer en grøn omstilling? Og det er et relevant spørgsmål, for det er vigtigt, at vi som danskere interesserer os for, hvordan vores pensionsselskaber, herunder ATP, investerer vores opsparinger. Og derfor vil jeg gerne gentage, at ATP har forpligtet sig til at praktisere aktivt ejerskab og social ansvarlighed i forhold til sine investeringer. Jeg har forud for dagens debat bedt ATP oplyse, hvad det har haft af konkret betydning for det grønne område. ATP oplyser, at de dels løbende afgrænser deres investeringsunivers ved at udelukke selskaber med stor CO2-intensitet. Derudover er ATP den største danske investor i grønne obligationer med næsten 30 mia. kr. og med et mål for 2021 om at ramme 50 mia. kr. i bæredygtige obligationer.
Ordføreren har siden sidst udvidet sit beslutningsforslag til også at indeholde krav om ikke at investere i virksomheder, der handler våben med nationer, der handler imod folkeretten. I forhold til Yemenkonflikten har regeringen en klar linje om, at der ikke bør eksporteres våben og militært udstyr fra Danmark til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, så længe produkterne risikerer at blive anvendt i Yemenkonflikten. ATP har oplyst mig om, at de løbende screener deres portefølje med henblik på at sikre, at national lovgivning, internationale konventioner med Danmarks tiltrædelse samt EU- og FN-sanktioner overholdes, og det er godt, for den opgave forventer vi selvfølgelig også ATP løfter.
Der er således allerede i dag både rum for bæredygtige og menneskeretlige investeringer samt fornuftige afkast. Herudover vil ATP med de foreslåede ændringer i ATP-loven, som vi behandlede lige før, få et større rum til at fortsætte med at foretage ansvarlige investeringer i aktiver, der fremmer den grønne omstilling eller understøtter samfundsudviklingen bredere.
Regeringen kan derfor ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.