Det sidste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om en national cykelstrategi.

Af Kristian Pihl Lorentzen (V) m.fl.

(Fremsættelse 08.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er transportministeren.

Tak, formand. Når man får ordet her i Folketingssalen i forbindelse med et beslutningsforslag, der handler om cykler, får man jo lyst til, når man i øvrigt er glad for musik, at overveje, om man kan finde en musikalsk reference. Den musikalske reference kunne jo være Povl Kjøller, der var så glad for sin cykel; det kunne også være Queen med Freddie Mercury i spidsen, der sang om glæden ved at cykle: »I want to ride my bicycle«. Men det kunne også være Th.L. Mortensens sang om de »Ti små cyklister«, som falder fra en for en og ender med at blive én. Og det er det sidste, vi gerne vil undgå, altså at der bliver færre cyklister – vi skulle gerne i stedet for have flere. Og derfor er det vigtigt at have det med i tankerne, når vi nu behandler beslutningsforslag B 100. Forslaget pålægger regeringen at udarbejde en ny national cykelstrategi, der kortlægger den samlede danske cykelinfrastruktur, og som udpeger, hvor der er behov for forbedringer og nye investeringer inden medio 2020.

Jeg vil gerne sige, at cykelområdet – ligesom i forhold til det beslutningsforslag, som vi netop har haft oppe, om støjområdet – er et centralt emne for mig; de områder er centrale emner for regeringen. Og dem ønsker jeg vi i Danmark skal blive endnu bedre til at håndtere. Derfor er det også godt, at Venstre sætter fokus på området. Tak for det – det lover også godt for mit ønske om at kunne indgå en bred aftale om en grøn mobilitetsplan, som netop har til formål at kunne rumme grøn og miljøvenlig nytænkning på transportområdet. Cyklen som dagligt transportmiddel med eller uden elmotor som hjælp er en central del af regeringens politik på transportområdet. Det står ikke alene, naturligvis; der skal også være plads til biler og til kollektiv transport osv. osv. Men det er nu engang sådan, at folk, der cykler dagligt, bliver sundere, de bliver friskere, og de bliver gladere af det, også selv om det regner, eller når det som i dag er rigtig koldt. Og så får de altså motion og kommer i bedre form. Samtidig kan cyklen i langt højere grad bruges som alternativ til andre transportformer, både i byerne, men også i landdistrikterne, hvor ikke mindst elcykler vil kunne være med til at udvide cykelafstandene.

Desværre bliver der – ligesom i den sang, som jeg startede med at citere – kørt færre kilometer på cykel end tidligere, og derfor må vi også konstatere, at det kun er i de større byer, at cykeltrafikken er i stigning i disse dage. Uden for byområderne er cyklen ikke i samme grad det naturlige førstevalg i dagligdagen, heller ikke, selv om man måske bare skal ned til bageren efter morgenbrød en søndag morgen og det jo ret beset i nogle tilfælde burde være inden for cykelafstand og man dermed måske også havde plads til en ekstra halv basse i posen hjem.

Nå, men alt det her skal vi lave om på. Vi skal have flere til at vælge cyklen, og vi har i regeringen senest i december landet en aftale med vores støttepartier – tak for det – hvor vi sikrede 530 mio. kr. til investeringer i cykelfremme. Pengene skal være med til at gøre det mere attraktivt at tage cyklen, eksempelvis skal der være bedre adgang til den kollektive trafik med sikre og gode cykelstier. Det er et rigtig godt skridt på vejen, men vi kan gøre endnu mere. Og som I sikkert ved, er det min klare ambition at indgå en bred aftale om de fremtidige investeringer i infrastruktur. Der står faktisk direkte i forståelsespapiret, at dette kræver investeringer i cyklisme, og derfor er jeg – ligesom på støjområdet – uhyre tilfreds med, at de beslutningsforslag, som vi behandler i dag, sætter fokus på disse områder. Det lover altså, efter min mening, godt for ønsket om at kunne indgå en bred aftale.

Jeg har også måttet notere mig, at det fremgår af bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er forslagsstillernes forventning, at de kommende infrastrukturforhandlinger resulterer i en ambitiøs statslig cykelpulje til de kommende år. Det er jeg meget enig i. Jeg mener dog ikke, at sådan en pulje bør stå alene. Indsatsen på cykelområdet bør derimod bestå af en flerstrenget strategi – man kan sige, at vi skal have mange eger på hjulet – hvor vi både investerer massivt i cyklismen for at sikre de rette vilkår, hvad enten man bor i en by eller på landet, men der skal også investeres i bedre viden om cykelfremme, så vi i højere grad kan imødekomme de ønsker, der er rundt om i landet, så endnu flere vælger cyklen. Der skal altså være flere fordele ved at cykle. Det skal alt sammen knyttes op på en samlet vision for cykelområdet.

Fra regeringens side er der således lagt op til, at en samlet vision for fremme af cyklismen skal indgå i en kommende grøn mobilitetsplan, som netop skal kunne rumme grøn og miljøvenlig nytænkning på transportområdet. Min tilgang til selve beslutningsforslaget er derfor, at vi ikke skal nøjes med at planlægge en selvstændig strategi for cykelområdet, men at det skal integreres i den grønne mobilitetsplan, hvor tilhørende konkrete investeringer kan bidrage til at løfte indsatsen til et nyt niveau, ligesom vi jo netop lige har drøftet i forhold til støjområdet.

Derfor ser jeg frem til forhandlingerne, og jeg er sikker på, at vi kan lande en god aftale, som sætter fokus på cykelfremme, og som får flere til at hoppe op på cyklen igen. Regeringen kan med andre ord ikke støtte beslutningsforslaget, men sætter stor pris på, at debatten er blevet rejst her i salen. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak til ministeren for den venlige modtagelse af forslaget og det faktum, at vi decideret debatterer cyklisme i salen – jeg tror, det er første gang, vi gør det, i de 16 år, jeg har været herinde. Og det er jo en god opvarmning til vores kommende forhandlinger.

Nu siger ministeren, at vi kan integrere alt det her i den grønne investeringsplan, vi skal lave sammen. Det er jeg fuldstændig enig i; det er det, der er målet, så vi kan komme ud over stepperne. Men er ministeren ikke enig i, at som forberedelse til den plan kunne det være godt at få kortlagt den nuværende cykelinfrastruktur? Hvor har vi cykelstier langs statsvejene? Hvor har vi det i kommunerne? Hvilken kvalitet er de i – er det de der smalle, som vi kender langs landevejene, eller er det brede cykelstier? Og hvad er behovet? Altså, hvor trykker skoen mest?

Mener ministeren ikke, det kan være nyttigt lige at få sat sådan en kortlægning i gang, inden vi nu skal til at bruge de penge, vi forhåbentlig finder sammen her om kort tid – så vi sikrer mest mulig cykeleffekt for hver eneste krone, vi kan finde? Tak.

Tak for det. Ministeren, værsgo.

Jamen jeg synes, at der er al mulig grund til, at vi kommer til at vide endnu mere om cykelområdet. Og i øvrigt må man sige, at noget af den cykelviden, som bl.a. Vejdirektoratet stiller til rådighed, er enormt imponerende – f.eks. kortlægningen af, hvad det er for nogle konkrete trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der virker i forhold til cyklister. Det kan være det, at stoplinjen er trukket frem eller tilbage i forhold til de øvrige trafikanter, eller det, at man har forkørselsret, altså at det grønne lys for cyklisterne tænder lidt før de øvrige. Alt det er meget nøje kortlagt og har faktisk givet noget relativt overraskende viden, bl.a. fordi noget af det, som af en cyklist kan opfattes som relativt trygt, ikke nødvendigvis er det i praksis, mens det, som måske opleves som mindre trygt, rent faktisk kan være mere sikkert, fordi man er mere årvågen. Alt det er jo viden, vi skal sætte fokus på, herunder også hele kortlægningen. Men det mener jeg som sagt er noget, vi skal tage i de konkrete forhandlinger.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jamen tak for den imødekommenhed. Jeg mener nu, det er en god idé, at vi starter op på det inden forhandlingerne, så vi ikke sidder i lokalet og skal finde frem til de her fakta. Men jeg er helt enig i, at det jo er mere end bare infrastruktur; det er jo også reglerne og rammerne for cyklisme, om jeg så må sige. Nu ved vi f.eks., at der er forholdsvis mange tilskadekomne på elcykler, og det giver måske anledning til, at man lige præcis i forbindelse med elcykler skal overveje tvungen brug af hjelm, altså for brugere af elcykler. Det er jo noget, vi kan tage en debat om senere.

Men jeg vil godt vende tilbage til, hvorfor jeg mener det der med kortlægningen af infrastrukturen. Det er inspireret af Cykelpolitisk Tænketank, som jeg har fornøjelsen af at være medlem af sammen med andre ordførere her i salen. Der rystede det mig, da det kom frem, at der ikke findes noget samlet overblik over Danmarks cykelinfrastruktur. Altså, Vejdirektoratet har selvfølgelig sine kort, men så har kommunerne hver sin verden.

Kunne det ikke være en fordel at få sådan et samlet danmarkskort over, hvad vi har af cykelstier, og hvad vi mangler?

Ministeren, værsgo.

Tak. Først skal jeg minde om, at hvad angår de meget hurtige elcykler, altså speedpedelecs, så er der krav om, at man skal anvende hjelm; det vil jeg bare lige sige, hvis der skulle være nogen, der sidder og lytter med og ikke er klar over det. For det ved jeg hr. Kristian Pihl Lorentzen er opmærksom på.

Kortlægningen af vores samlede cykelstinet har jeg sådan set også haft en fornemmelse af var noget, vi ikke havde nok viden om. Jeg er så blevet bekendt med, at der faktisk er lavet en open data source-afdækning af hele cykelinfrastrukturen i Danmark – hvis ikke den hele, så i hvert fald tæt på hele cykelinfrastrukturen i Danmark – som så har vist, at der er betydelig mere cykelsti, end jeg faktisk var klar over, og end ministeriet selv havde opgjort. Men det skal vi nok kigge nærmere på, også når vi kommer til forhandlingerne.

Så siger vi tak til transportministeren – undskyld, der er en kort bemærkning mere. Det er hr. Dennis Flydtkjær. Værsgo.

Jeg trykkede mig også ind ret sent, så det beklager jeg, formand – det var min fejl.

Jeg kom bare lidt i tvivl, for jeg syntes faktisk, det var en fornuftig tale, ministeren holdt, og jeg synes, det er et godt beslutningsforslag, så jeg undrede mig bare egentlig bare oprigtigt over, hvorfor det helt præcis er, at man ikke kan støtte det. Er det mest udtryk for det her gamle christiansborgfnidder, hvor man siger: Det er ikke os selv, der er kommet med forslaget?

Det er jo for at samle viden, så vi har et godt grundlag, når vi skal til de forhandlinger, som vi alle sammen venter på. Jeg synes da godt, vi kunne gå sammen om det her beslutningsforslag og sige, at det jo sådan set er ganske fornuftigt. Det er små penge, det er et godt formål, og jeg hører sådan set kun ministeren tale positivt om det her forslag, så jeg undrer mig egentlig over, at konklusionen bliver, at man stemmer nej til noget, man holder en lang tale til støtte for.

Ministeren.

Jeg synes, at der skal skabes mere viden, men noget af det kræver også, at der sættes penge af til det, og derfor mener jeg, at det skal være en del af den plan, der skal forhandles om. Og så er det jo ikke anderledes, end at sættes der så puljemidler af til cykelfremme, så vil man jo også løbende over det kommende årti eller længere kunne anvende den viden i praksis. Jeg synes altså ikke, det er nok, at man blot skaffer sig viden, og det er heller ikke nok, at man blot afsætter midlerne; de to ting skal tænkes sammen, og det synes jeg er mest relevant at gøre i forbindelse med mobilitetsplanen.

Men der er nogle rigtig fornuftige overvejelser i det her, og jeg kunne også forestille mig, at der i salen i dag kan blive drøftet, om nogle af de her ting også kan favnes i en beretning eller noget tilsvarende. Men det vil jeg lade være op til ordførerne i partierne at tage stilling til. Det er trods alt ikke os i regeringen, der har den handlemulighed.

Hr. Dennis Flydtkjær.

Jeg er helt enig i, at midlerne selvfølgelig skal hænge sammen med kortlægningen, så kortlægningen ikke står alene, men omvendt, når man skal sætte midler af, skulle det jo også gerne være på baggrund af, hvor stort behovet egentlig er. Det skal vel ikke være noget med, at man bare skal tænke på et tal, og så bliver der bare anlagt cykelstier for det beløb, der nu er. Derfor er jeg sådan set enig med hr. Kristian Pihl Lorentzen i, at man bør lave kortlægningen først, for så har vi jo et godt grundlag for at kunne sætte et sagligt og redeligt beløb af til det, som også godt kunne blive et stort beløb, for jeg tror egentlig, der er masser af potentiale i det her. Så jeg kan bare ikke se, hvad argumentationen er for at skulle være imod at få en kortlægning først, så vi har et godt grundlag for at kunne sætte nogle midler af, for det er jo rigtigt, som ministeren siger, at det hænger sammen, men kortlægningen kommer vel først.

Ministeren, værsgo.

Under den tidligere regering havde man i den VLAK-plan, som der jo ikke er flertal for mere, samlet afsat 1 mia. kr. til cyklisme over en periode på 10 år. I det halvandet år, regeringen har siddet ved magten, har vi investeret langt over en halv milliard kroner i cyklisme. Jeg er helt sikker på, at vi har masser af gode idéer, og jeg kan godt betrygge alle tilstedeværende om, at der vil være masser af gode forslag til og bud på, hvordan vi kan udmønte penge, både langs statsveje, men også til kommunale investeringer og i øvrigt til viden, når vi når dertil.

Vi siger tak til ministeren. Som den første ordfører er det hr. Thomas Jensen. Værsgo.

Tak for ordet. Cyklisme har mange gode og positive effekter. Når vi tramper i pedalerne, får vi pulsen op, røde kinder og frisk vind i håret. Det er godt for humøret og har sundhedsgevinster for både den enkelte og for samfundet. Og nye beregninger viser, at samfundet får en besparelse på 8 kr., hver gang vi cykler 1 km, fordi det har så gode sundhedseffekter. Det er samtidig også godt for klodens sundhed, hvis vi vælger cyklen frem for bilen, når vi skal hente morgenbrød til familien.

Det betyder naturligvis ikke, at alle danskere skal droppe andre transportformer og kun cykle, men det taler for, at vi skal gøre meget mere for at sikre gode og sikre forhold, der giver flere lyst til at hoppe op på cyklen. Det ser jeg også er intentionen bag det her beslutningsforslag om en national cykelstrategi, nemlig hvordan vi gør cyklen til et endnu mere attraktivt transportmiddel. Og jeg er rigtig glad for, at Venstre nu har interesse for, hvordan vi kan fremme cyklismen.

Jeg synes, der står noget meget interessant i bemærkningerne til beslutningsforslaget, nemlig det om, at elcyklen vinder frem. Elcyklen giver jo borgerne mulighed for og mod på at kunne tilrettelægge længere afstande på en cykel, end hvis man kun skulle bruge rugbrødsmotoren. Derfor synes jeg, at det, der bliver fremhævet i det her forslag, er interessant, for når vi ser på, hvordan mønsteret for pendling er, kører 47 pct. af dem, der pendler til arbejde i dag, mindre end 10 km. Og ser vi på antallet af folk, der kører under 20 km, er det 68 pct. af dem, der pendler i dag.

Jeg synes, det giver nogle perspektiver, når vi skal i gang med at forhandle en grøn infrastrukturaftale på plads. Hvis vi indtænker den her nye teknologi med elcyklen i, hvordan vi kan få flere til at hoppe fra den firehjulede bil og over på en cykel, tror jeg på, at vi kan tage toppen af trængslen mange steder i landet. Tager man nogle af de provinsbyer, som jeg selv har færdedes meget i, kan man jo se, at der hver morgen, når folk skal på arbejde og børnene skal afleveres, er rigtig, rigtig mange bilister, der sidder i kø og spilder en masse tid. Kunne man måske tænke sig, at 2 dage om ugen tager lillemor elcyklen på arbejde, og 3 dage om ugen tager far den? På den måde ville der være færre biler på vejene. Det tror jeg på der er gode perspektiver i. Så kan vi afhjælpe noget trængsel, og vi får samtidig nogle miljømæssige effekter.

Afsluttende vil jeg sige, at vi ikke kan nøjes med en strategi. Vi skal have en samlet grøn mobilitetsplan med konkrete investeringer, der fremmer cyklismen. Ligesom med beslutningsforslaget om støj mener vi, at planerne for cyklisme skal tænkes ind som en mere helhedsorienteret indsats og som en del af de kommende forhandlinger om en grøn mobilitetsplan. Derfor kan Socialdemokratiet ikke støtte beslutningsforslaget, men vi hilser debatten og ønskerne varmt velkommen.

Jeg forventer også, at andre partier end forslagsstillernes og Socialdemokratiet er interesseret i at fremme cyklismen og forudsætninger herfor, så jeg vil foreslå, at vi i fællesskab formulerer en beretning i Transportudvalget, som kan rumme vores fælles intentioner. Og jeg skal hilse fra Radikale Venstres ordfører og sige, at han sidder lige ved siden af mig og derfor ikke kan sige, hvad Det Radikale Venstre mener om det her beslutningsforslag, men jeg er blevet orienteret om, at Det Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget, men jeg vil håbe, at Det Radikale Venstre godt vil være med til at lave en beretning i Transportudvalget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen. Værsgo.

Tak, hr. formand. Tak til hr. Thomas Jensen for de venlige ord om forslaget. Det er godt, vi får den her debat, og jeg kan høre, at der allerede er meget, der samler os her, og derfor er jeg glad for meldingen om, at vi prøver at lande det i en beretning, som kan være et fint arbejdsgrundlag for vores kommende forhandlinger.

Hr. Thomas Jensen var lidt inde på potentialet i elcykler: at de øger rækkevidden for folk, og at der lige pludselig bliver nogle helt andre muligheder for at pendle over større afstande. Hvad mener hr. Thomas Jensen vi skal gøre for at frigøre det potentiale? Altså, er det nok at bygge nogle bedre cykelstier, supercykelstier osv., eller skal der andet til, hvis vi virkelig vil udnytte det enorme potentiale, der er, for flere pendlere, der cykler?

Hr. Thomas Jensen.

Det er et rigtig godt spørgsmål. Jeg tror, at vi skal tage den diskussion i et forhandlingslokale, for der er måske nogle instrumenter på andre politikområder, det kunne være fornuftigt at se på om man inden for en god økonomisk ramme kunne tage i anvendelse. For det kan godt ske, at der ligger noget økonomisk i det her, og at det ville være et virkemiddel, der ville gøre, at der var flere, der kunne se sig selv i at hoppe fra bilen og over på en cykel. Så på den måde tænker jeg, at det er noget, vi skal prøve at diskutere og få undersøgt. Og ja, hvis vi lykkes med det og får endnu flere op på cyklerne, ville det være positivt, at vi skulle til at se på endnu flere supercykelstier rundtomkring, simpelt hen fordi trængslen på cykelstierne vil stige og der derfor skal være mere plads til cyklisterne. Så det ville da være et rigtig, rigtig positivt resultat af det her.

Tak til ordføreren. Så giver jeg om et lille øjeblik ordet til den næste ordfører, hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren og den foregående ordfører har allerede beskrevet, hvad det handler om, nemlig at det bliver foreslået at lave en national cykelstrategi, så man kan få noget viden om, hvad der er af cykelstier i dag, altså en kortlægning af, hvor behovet er for nye investeringer eller forbedringer af allerede eksisterende cykelstier. Så kan man lave sådan en prioriteret anbefalingliste ud fra det, og det synes jeg faktisk lyder som et godt forslag.

Jeg tror egentlig, at man rundtom i kommunerne har et godt overblik over, hvad man selv har af cykelstier, og jeg tror egentlig også, man har det i Vejdirektoratet i forhold til de statslige. Men hvor der kunne være nogle sammenhænge, eller hvor behovet kunne være, tror jeg faktisk kunne være meget godt at få lavet et overblik over – i det hele taget også bare at få den gamle cykelstrategi fra 2007, hvad kan man sige, ført up to date. Det synes jeg lyder ganske fornuftigt. Og jeg hører sådan set heller ikke nogen modstand fra dem, der har været på talerstolen før mig.

Der er uomtvistelig fordele ved det her – altså, folk får mere motion; det giver øget sundhed; vi kan mindske trængselsproblemerne i de store byer, hvis folk i højere grad tager cyklen; og det er godt for klimaet. Så der er jo faktisk kun positive ting at sige om det.

En del af debatten er, at de her nye muligheder med typisk elcykler kan gøre, at det kan bredes ud, så det ikke kun er i de helt store byer, hvor det her kan være et alternativ, men også ude i provinsen, hvor man kan have lidt længere til arbejde; der kan det blive et alternativ til bilen, at man kan bruge en elcykel, fordi man så måske ikke er helt så belastet af vind, som vi slås med i det område, jeg kommer fra, i Jylland. Så betyder det trods alt mindre, og afstanden er også noget, man lettere kan overskue, hvis man ved, at man kan få lidt bistand fra elmotoren. Så det synes jeg er supergodt.

Så jeg kan egentlig kun give fuld opbakning fra Dansk Folkepartis side. Jeg synes, det her er et godt forslag, som kan give noget viden, som vi i fællesskab kan bruge, når vi skal lave de her transportforhandlinger, hvor jeg egentlig også tror det er helt oplagt, at man får sat nogle midler af til det, altså nogle cykelstipuljer, eller hvad vi plejer at kalde dem. Det synes jeg lyder som en fornuftig ting. Om det så skal ende i en beretning, må vi se på – det kan vi sådan set også godt se os selv i – men kommer det til afstemning, som det ligger, regner vi helt klart med at stemme ja. Men vi kan også gå den anden vej, hvis det er det.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Og tak til hr. Dennis Flydtkjær for den fuldtonede opbakning fra Dansk Folkeparti – det er jo dejligt. Meget tyder på, at det bliver en beretning, vi skal prøve at lande det her i.

Men jeg vil godt lige dvæle lidt ved noget centralt, som hr. Dennis Flydtkjær pegede på, nemlig sammenhæng mellem det statslige vejnet og så det kommunale, for det er jo det, der er problemet nu. Altså, staten har sine planer, og kommunerne har hver deres plan, og det er jo lige præcis det, der er kernen i det her forslag – det er, at vi får et overblik over det på tværs. For cyklisterne er sådan set ligeglade med, om de kører langs en statsvej eller en kommunevej – bare der er sikkert at køre. Og det er den kortlægning, vi ikke har. Og det er jo ikke atomfysik; det er et spørgsmål om, at Vejdirektoratet skriver ud til hver kommune: Vil I være venlige lige at sende et kort ind over de cykelstier, I har, og hvilken kategori de er i. Så har man det kortlagt, og så har vi det samlede nationale billede.

Så det er såmænd ikke en særlig stor øvelse, men en vigtig øvelse, at vi for en gangs skyld får sammenhængen. Så tak til Dansk Folkeparti for at være opmærksom på det aspekt. Jeg synes, det er kernen i det her.

Ordføreren.

Jamen jeg kan bare bekræfte, at det kun er godt at få det overblik, så vi har en baggrund i forhold til at sætte nogle midler af i de kommende trafikinvesteringer, altså så vi kan se, hvad behovet er. For det hjælper jo ikke, at vi sætter 1 mia. kr. af, hvis behovet og de gode gevinster koster 2 mia. kr. Så den kortlægning synes jeg det er helt oplagt at vi får lavet, og det behøver ikke nødvendigvis at tage lang tid. For jeg tror egentlig, at man har en viden om det derude, men det handler om at få den samlet, så vi har et samlet materiale.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er Anne Valentina Berthelsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Igen vil jeg meget gerne rose Venstres ordfører for et forslag, hr. Kristian Pihl Lorentzen. Det er utroligt, som det vælter ud med gode idéer fra jer i dag. Det er vi i SF rigtig glade for. Og i SF er vi generelt utrolig glade for cyklisme – det er jo også derfor, at vi sammen med de andre støttepartier og regeringen f.eks. har afsat nogle penge til cykelstier m.m. på finansloven, som vi forhåbentlig snart får udmøntet.

Det er jo ret vigtigt, når vi snakker om cyklisme, at vi får lavet nogle investeringer i modernisering, i nye cykelstrækninger, i at skabe bedre vilkår for cyklisterne. Og derfor skal der jo følge penge med; det vil jeg gerne give cykelministeren – hvis det var det, han blev kaldt – ret i vi skal finde i de kommende infrastrukturforhandlinger. Det forpligter jo så også, skal jeg sige til cykelministeren, for vi har rimelig høje forventninger til en minister, der kalder sig cykelminister, i forhold til hvor mange penge der kan findes til det her formål.

Men jeg synes egentlig, at idéen om at lave en national cykelstrategi er rigtig god. Så jeg synes, vi skal prøve at lande en beretning på det her i udvalget, ligesom vi også gjorde med det tidligere forslag, og se, om ikke vi kan blive enige om, hvordan vi skal gøre det her, for det tror jeg gavner alle.

Tak til ordføreren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg bliver da nødt til lige kvittere for den ros; det er jo ikke hver dag, man får så meget ros fra SF. Man kan blive helt bekymret, men jeg tror nu, det er velment – det er jeg faktisk ret sikker på er tilfældet her, og det er vi selvfølgelig glade for.

Jeg vil også godt kvittere for, at SF har været med til at afsætte over 0,5 mia. kr. i regi af finansloven. Vi er jo af andre grunde ikke med i det, men jeg vil gerne kvittere for det, for det synes jeg er en rigtig god start. Det er bare ikke nok. Altså, hvis vi skal hele landet rundt – der, hvor vi har udfordringerne – så skal vi videre, og derfor er jeg glad for, at det ser ud til, at vi kan samles om, at der skal afsættes en robust pose penge yderligere til det her. Men vi skal vide, hvad vi gør, og det er derfor, vi også har brug for en kortlægning og en strategi. Men tak for opbakningen.

Ordføreren.

Selv tak. Og det er fuldstændig korrekt, når hr. Kristian Pihl Lorentzen siger, at 0,5 mia. kr. ikke er nok – vi skulle jo helst have flere milliarder, hvis det stod til SF, og det håber jeg da hr. Kristian Pihl Lorentzen vil være med til at bakke op om, når vi kommer ind i de her infrastrukturforhandlinger. Cykelstier er jo også asfalt, som hr. Kristian Pihl Lorentzen ynder at tale for.

Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten, som får lov til at komme til om et øjeblik. Værsgo.

Det her er det mest afsprittede bord i Danmark, tror jeg!

Først og fremmest tak til Venstre for at sætte cyklisme på dagsordenen i Folketinget i dag, for mens antallet af danskere, der cykler, falder, så stiger presset på de danske veje. I Enhedslisten ser vi cyklen som et stærkt alternativ til bilen, men det forudsætter både massive investeringer i flere cykelstier, og at der laves en national cykelstrategi med klare mål om at få flere danskere op på cyklen til gavn for klimaet og folkesundheden og for at mindske trængslen på vejene. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det til en start lykkedes Enhedslisten at få afsat 520 mio. kr. på finansloven for 2021 til nye cykelstier på statsvejene og til kommunal medfinansiering af cykelprojekter. Men som det også er sagt af flere andre ordførere, er der brug for meget mere.

I Enhedslisten ser vi det her beslutningsforslag som et stærkt afsæt til at udmønte en forhåbentlig meget stor og flerårige pulje til cykelinitiativer. Og det er min helt klare forventning, at det bliver et af resultaterne af de kommende forhandlinger om grøn mobilitet.

Sidst de borgerlige sad ved magten, afsatte de i deres infrastrukturplan 1 mia. kr. til cyklisme. De skulle så vel at mærke smøres ud over 10 år. Jeg håber, at Venstre med dette beslutningsforslag efterhånden har indset, at hvis cyklen skal være et grønt og attraktivt transportmiddel, skal der meget mere til. Og jeg vil også sige, at hvis det stod til mig, skal man i de kommende forhandlinger om grøn mobilitet afsætte 10 mia. kr. til at skabe et finmasket cykelstinet i hele Danmark, altså ti gange så meget, som Venstre tidligere har været villige til at afsætte.

Enhedslisten deler til fulde idéen om at lave en national cykelstrategi, som systematisk kan kortlægge både kvalitet og kvantitet i den nuværende cykelinfrastruktur – at vi får klarlagt og prioriteret, hvor der er behov for yderligere cykelstier, og at vi får undersøgt cyklismens potentiale for både klimaet og folkesundheden. Jeg vil samtidig opfordre til, at den kommende nationale cykelstrategi også kommer til at indeholde helt klare strategiske mål. Det kunne være, at en tredjedel eller måske flere af alle pendlerture i Danmark skal foretages på cykel i 2030. Det kunne også være en klar målsætning om, at flere af persontransportkilometerne skal foretages på cykel. I dag er tallet på sølle 3-4 pct. – et mål kunne være 6 pct.

Alt i alt synes jeg, at Venstre i dag er kommet med et rigtig godt forslag, som kan være med til at realisere det endnu uforløste potentiale, der er i at få flere op på cyklen. Jeg er derfor også helt sikker på, at vi kan finde frem til en fælles beretning, som gør en national cykelstrategi til en del af de kommende infrastrukturforhandlinger, ligesom jeg håber på, at Venstre vil være med til at presse på for at få flere penge til cykelinfrastruktur, når vi inden længe sætter os ved forhandlingsbordet.

Tak til ordføreren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere hr. Rasmus Vestergaard for den positive modtagelse, det er heller ikke hver dag, vi får det fra Enhedslisten til noget forslag, og for viljen til at indgå i en beretning, som vi så kan forhandle her efterfølgende. Der er dog en ting, jeg ikke sådan lige kan give tilsagn til. Jeg tror, at hr. Rasmus Vestergaard nævnte tallet 10 milliarder, det er i hvert fald meget ambitiøst, og det kan jeg ikke love Venstre kan være med til at finde. Vi skal nok være ambitiøse, men 10 milliarder kan jeg ikke love. Der skal jo også være penge til motorveje. Så derfor er det et meget stort tal. Men vi skal nok være ambitiøse, for vi skal sætte handling bag ordene her, og derfor vil jeg høre: Hvad vil Enhedslisten prioritere de penge, vi bruger, til? Skal det være til infrastruktur, by, land, eller hvad er Enhedslistens prioriteter inden for det, hvis vi nu lykkes med at finde en masse penge yderligere til cyklisme?

Tak for det. Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Altså, mit mål er sådan set, at vi får lavet et finmasket cykelstisystem i Danmark, så man kan bevæge sig rundt fra A til B, stort set lige meget hvor man bor i Danmark, på en sikker måde, og at vi samtidig får styrket hovedlinjerne, altså supercykelstierne, som jo gerne skal transportere rigtig mange mennesker til de store byer, som et alternativ til at sidde i kø i bil.

Tak til ordføreren. Så vil vi byde velkommen til den næste ordfører, og det er ordføreren for Det Konservative Folkeparti, hr. Niels Flemming Hansen.

Mange tak. Man kan da håbe, at den her talerstol får lidt olie i løbet af uge 7, det er nok tiltrængt.

Vi Konservative elsker at cykle, og jo flere danskere, vi kan få ud på de danske cykelstier, jo bedre. Det er sundt for individet, og det er godt for vores miljø. Så en stor tak til Venstre for at fremsætte endnu et fornuftigt forslag.

Jeg er også glad for, at ministeren lægger op til en bred aftale på området, og nogle af de punkter, man kunne have med, var jo det her med at fastholde og udbygge det intelligente arbejde med at lave supercykelstier, hvor cyklister kan færdes trygt og godt. Supercykelstier er jo i princippet veje uden biler, man kunne udvide specielt arbejdet i og omkring de mindre byer, så der skabes trygge skoleveje helt hen til skolen.

Buddet fra Enhedslisten på 10 mia. kr. synes jeg måske nok er en lille smule friskt, sådan tror jeg jeg vil udtrykke det, men hvorom alting er, bakker vi op om forslaget. Det ville være skønt, hvis vi kunne samles hele vejen hen over midten omkring det her forslag, og det har jeg så forstået vi kan i en beretning. Vi ønsker et bredt samarbejde, det gør vi Konservative helhjertet, og derfor bakker vi naturligvis op om forslaget, og glæder os til at se den beretning, der måtte kommer efterfølgende.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. (Niels Flemming Hansen (KF): Nu vil jeg tage min bil og køre til Jylland). God tur.

Vi byder velkommen til hr. Torsten Gejl fra Alternativet som næste ordfører.

Tak, formand. Jeg har hørt, at alle ministerier har sådan et kontor, hvor der uden for kontoret hænger et skilt, hvor der står: Her laver vi undskyldninger for at afvise gode beslutningsforslag. Det er nemlig en kendt sag, at en regering som princip aldrig stemmer for et beslutningsforslag fra oppositionen. Hvis det er sådan, at man skal have et beslutningsforslag igennem, skal man have et utrolig stærkt forslag, og så skal man samle et flertal uden om regeringen. Og det sker jo i ny og næ – f.eks. da Alternativet fik medicinsk cannabis igennem; borgerforslag og de andre partier lykkedes også med det i ny og næ jo, men det er bestemt ikke hverdagskost.

Med det her forslag har de haft rimelig lette betingelser på kontoret for at finde undskyldninger for ikke at støtte beslutningsforslaget. De har sagt: Bare sig, at vi gør det her i forvejen, vi gør det alligevel; vi laver den her undersøgelse i forbindelse med infrastrukturforhandlingerne, der kommer.

Således går livet jo sin gang. Forslagene har dog ofte en vis berettigelse, nogle gange en rigtig stor berettigelse. Det synes jeg også det har i dag, dels fordi man får diskuteret en masse gode idéer inden for det pågældende emne, altså en strategi i forhold til at støtte cyklisme nationalt i Danmark, dels fordi jeg også er sikker på, at den her debat har betydet, at den forundersøgelse, der vil komme før lovgivningen, bliver endnu grundigere, f.eks. i forhold til at få kortlagt vores cykelstier rundtomkring i Danmark. Det, som man også kan bruge sådan en diskussion til, er selvfølgelig at komme med nogle gode idéer til emnet.

I Alternativet har vi selvfølgelig også gode idéer til at cykle – vi elsker at cykle. Vi cykler meget. Mine medarbejdere cykler alt det, de kan, og når jeg ringer til dem om morgenen, er de ofte på cyklen. Det kender vi nok alle sammen, altså hvor næsten umuligt det er at tale med et menneske, der cykler. Men i hvert fald synes vi, at vi for det første i høj grad med en ny cykelstrategi skal prioritere cykelpendlere, men også gode ruter i naturen samt flere cykelstier og supercykelstier, der kan binde områderne sammen og reducere luftforureningen og styrke folkesundheden.

Vi skal især udbygge nettet af supercykelstier, så flere får lettere og hurtigere adgang til en bilfri hverdag. Supercykelstierne har vist sig at være noget, der virker. Tal fra hovedstadsregionens supercykelstier viser en stigning i cykeltrafikken, når en rute opgraderes til supercykelsti. Antallet af cykelpendlere på supercykelstierne er steget med 23 pct., og op imod en fjerdedel at de nye cykelpendlere er tidligere bilister.

Når flere vælger cyklen, skaber det mere plads på vejene, bedre klima og bedre sundhed for den enkelte cyklist. Den største stigning ses på Farumruten, hvor der er målt en stigning i antallet af cyklister på 68 pct., siden ruten blev supercykelsti i 2013. Derfor er det utrolig vigtigt, at vi med en potentiel ny cykelstrategi eller forundersøgelse, eller hvad det kommer til at hedde i beretningen, får lavet en grundig undersøgelse af, hvor der er potentiale til at bygge flere cykelstier og supercykelstier.

For det andet kan man øge incitamentet til at hoppe på cyklen ved, at det skal kunne betale sig at cykle på arbejde. Alternativet ønsker derfor at lave et cykelfradrag til cykelpendlere. Det skal belønne dem, der tager det bæredygtige og sunde transportvalg i hverdagen. Det kan konkret gøres ved at sænke grænsen for, hvornår cyklister kan få kørselsfradrag. I dag skal man pendle mindst 24 km på en dag, uanset om man cykler eller transporterer sig på anden vis, for at få kørselsfradrag. Vi vil sænke grænsen til 12 km, hvis man vælger cyklen. Ifølge beregninger fra Transportministeriet tjener samfundet 7 kr., hver gang vi cykler 1 km frem for at køre 1 km i bil. Cykelfradraget vil derfor være en god investering for samfundet og en god investering i fremtiden.

Hvis det skulle gå så vidt, at det her forslag kommer til afstemning, så vil Alternativet stemme for.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Må jeg ikke bede hr. Torsten Gejl om at bidrage til afspritningen af den mest afsprittede talerstol? Det er godt.

Og i mellemtiden vil vi så byde velkommen til fru Susanne Zimmer som næste ordfører. Værsgo. Velkommen til.

En cykelstrategi er en oplagt god ting. Flere cyklister og dermed færre bilister vil være med til at fremme folkesundheden, fordi det giver mindre luftforurening. Vi ved udmærket godt alle sammen, at det er sundt at cykle. Ved at røre sig, sænker man risikoen for at få en lang række sygdomme, f.eks. diabetes 2, hjertesygdomme og flere former for kræft. Faktisk er det sådan, at samfundet sparer 8 kr. pr. kilometer, der bliver kørt, og den besparelse kan man jo passende bruge til at fremme de gode cykelforhold.

Som det er anført i beslutningsforslaget, har 47 pct. af danskerne under 10 km på arbejde, og hvis man kan få dem på cykel i stedet for, er der nogle lavthængende frugter at høste. CO2-udledningen fra personbiler og lastbiler står i dag for en tredjedel af Danmarks samlede CO2-udledning, så det kunne også hjælpe rigtig meget på vores klima.

Der er masser af muligheder. Der kan etableres flere supercykelstier, flere cykelstier i byerne, og måske kan det endda blive så godt, at vi kan få bilerne ud af byerne, så der kun er varetransport tilbage. Det kunne give plads til cyklister, god plads, og det kan give plads til naturen. Der er også mange andre ting. F.eks. kunne man også lave bedre cykelparkeringsmuligheder på banegårdene og måske med opladningsmuligheder for elcyklerne.

Det her skridt er et lille skridt i den rigtige retning for at omstille vores transportområde. Det er positivt, at forslaget understreger vigtigheden af at samarbejde med kommunerne og interesseorganisationer lokalt; at den nationale kortlægning skal gøre det lettere at tage en holistisk beslutning, som går på tværs af kommunegrænserne, så vi ikke glemmer nogle kommuner derude, eller at kortlægningen afhænger af den enkelte kommunes prioritering; at der lægges op til, at en udarbejdelse af den nationale cykelstrategi skal ske i en tværministeriel arbejdsgruppe, som forhåbentlig vil virke til at sikre, at det ikke bare bliver noget på et papir, men at vi faktisk får en helhjertet og ambitiøs satsning på at sætte nogle ordentlige rammer for cykelforholdene og cykelkulturen i Danmark.

Men i Frie Grønne vil vi også gerne understrege, at vi meget gerne ser på andre værktøjer, der bliver taget i brug, for at fremme cykelpendling. Vi vil meget gerne have ændret kørselsfradraget for at pendle til og fra arbejde, så man også på den måde sætter nogle ordentlige og ambitiøse rammer for at fremme cykelpendling. Lige nu er det sådan, at når man kører i bil efter statens takster, vil man få 3,52 kr. pr. kilometer, men kører man på cykel, får man 54 øre pr. kilometer. Frie Grønne vil gerne ændre taksterne, så cykelfradraget hæves, eller så de to transportmuligheder i det mindste sidestilles. Vores forslag blev godkendt i Københavns Kommune sidste år, så vi vil meget opfordre til, at det også i kortlægningen af infrastrukturen undersøges, hvordan en sådan omlægning af de nationale takster kan se ud, så hensigten med det her forslag faktisk bliver en realitet og får den ønskede virkning for både klima, miljø, sundhed og velvære.

Der er allerede mange forslag og erfaringer om, hvordan man kan fremme cykelpendling med relativt lette økonomiske incitamenter. Der er et forslag fra Dansk Cyklist Forbund, fra Hjerteforeningen og fra Kræftens Bekæmpelse. Adspurgt i 2016 svarede skatteministeren, at en forhøjelse af cykelgodtgørelsen til den lave kørselsgodtgørelse for bilkørsel ikke ville have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser. I det videre arbejde med beretningen håber jeg, at vi kan hente erfaringer fra udlandet, bl.a. England, Holland og Belgien.

Frie Grønne støtter det her fine forslag. Tak.

Tak til ordføreren. Så vil vi byde velkommen til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristian Pihl Lorentzen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes, at det her har været en rigtig god debat. Altså, der er mange debatter her i salen, hvor vi fokuserer voldsomt på, hvad der skiller os ad; der krydses klinger, så det brager, og det hører også med til demokrati og folkestyre. Men her er en sag, hvor jeg faktisk sporer en stor grad af samling, og det synes jeg egentlig er befriende. Altså, når man ser på folkestyret, er der sådan en myte om, at vi ikke laver andet end at skændes herinde. Her har vi da et eksempel på noget, hvor vi kan blive enige, og hvor der er en masse fællesnævnere, nemlig om fremme af cyklisme. Det synes jeg er rigtig godt.

Jeg tror, at der var nogen, der var overraskede over – det hørte jeg – at det var Venstre, der kom med det her beslutningsforslag, hvor man sagde: Hvad i alverden, begynder Venstre nu at tale om cyklisme? Det der motorvejs- og bilparti! Er de nu blevet en flok flippere, eller hvad? Nej, det er helt naturligt for Venstre at fremme cyklisme, for cyklen er med til at give os frihed, bevægelsesfrihed, og endda på en sund måde. Cyklen er sandelig en del af liberal politik, så man behøver ikke undre sig over, at Venstre nu kommer med det her forslag. Cyklen kan bare ikke stå alene. Vi har også brug for biler og toge og alle de andre gode transportmidler, vi har i vores samfund, men cyklen er vigtig.

Jeg blev faktisk inspireret til at lave det her beslutningsforslag i den såkaldte Cykelpolitiske Tænketank, hvor jeg ved flere af mine kolleger er med, og hvor der var en af de dygtige folk, der arbejder med fremme af cyklisme, der sagde, at hun syntes, at det var helt grotesk, at vi som en af de førende cykelnationer i verden ikke havde en samlet kortlægning af, hvad vi egentlig har af cykelinfrastruktur, og hvilken kvalitet den har. Det har vi ikke. Selvfølgelig har Vejdirektoratet en kortlægning. Det har vi set i den der cykelstrategi fra 2014, hvor man har nogle kort osv., men så er det jo egentlig hver kommune for sig selv, og vi har altså brug for den her kortlægning på tværs af landet, i forhold til hvad vi har af cykelinfrastruktur. Og det er noget, der er let at lave i disse computertider. Det er bare at få det gjort og så sætte en til at være tovholder på det, og det ville være naturligt, hvis det var Vejdirektoratet i samspil med alle kommunerne. Så ville vi have det kortlagt, og det kunne man så rulle en gang hvert andet eller hvert tredje år, så vi hele tiden har et friskt beslutningsgrundlag.

Det er sådan set kerneidéen i det her, for det er min opfattelse, at vi får mere for pengene, når vi har det overblik. Der er cykelstrategien fra 2014, som er udmærket, men der er jo sket rigtig meget siden da. Altså, der er bl.a. blevet bygget nogle cykelstier, og det er godt, men der er også kommet ny teknologi og nogle helt nye muligheder for cyklismen; der er blevet nævnt pendling ved hjælp af elcykler, hvilket giver en meget større rækkevidde. Så derfor har vi brug for en opdatering af den strategi, og det passer jo perfekt med, at vi nu skal ind til en trafikforhandling, hvor jeg forudser – og det er også det, ministeren bebuder – at cyklisme bliver et af temaerne. Og vi har jo argumenterne; alle er kommet med dem: Det er folkesundhed, det er klimaargumenter om mindre CO2, mindre trængsel osv.

Så synes jeg, der er et særligt indsatsområde, som jeg ikke er sikker på nogen har nævnt, men nu gør jeg det, og det handler om vores skolebørn. Jeg bor jo selv i en dejlig lille by, der hedder Ans, der ligger i Midtjylland nord for Silkeborg. Der kommer masser af folk kørende hver morgen med deres børn i bil, selv om de kun bor en 2-3 km uden for byen. Det synes jeg er ærgerligt. Altså, jeg synes, vi skal prøve at have den holdning i Danmark, hvor vi siger, at en af børns pligter er at cykle til skole. Det er en rigtig god ting, og så får man det ind fra barnsben af, om man så må sige, og så bliver det jo nogle gange hængende resten af livet. Det skal være normen. Selvfølgelig kan der være uvejr og sådan noget, der gør, at man kører sine børn til skole. Det skal man have lov til at beslutte; det er den enkelte families beslutning. Men hovedtrenden bør jo være, at børn cykler til skole, hvor man siger: Nu er du blevet stor, nu skal vi ud at købe en cykel, og du skal cykle til skole, og far, mor eller bedstefar kører med dig de første 3-4 dage, så du kan vejen og finder ud af, hvor det er farligt. Altså, det synes jeg virkelig kunne være et indsatsområde – det har også en langsigtet effekt – som vi kunne sætte ind over for i sådan en strategi. Det tror jeg faktisk ville vække genklang mange steder.

Men det kræver jo også, at børnene har en sikker skolevej. F.eks. er der byen Daugbjerg vest for Viborg, hvor der er mange børn, der gerne vil cykle til skole i Mønsted, men det er altså en stærkt befærdet statsvej, der ikke er ret bred. Så det er et eksempel på, at der er nogle skolebørn, der bliver kørt i bil, fordi det simpelt hen er for farligt at køre der på cykel. Jeg kørte der sammen med Klaus Bondam fra Cyklistforbundet, og vi var ikke særlig trygge ved det, men vi kom da helskindet frem, som det fremgår. Men det er ikke et sted at sende små skolebørn ud på cykel. Så det er jo et eksempel på, at hvis vi vil have det der med, at f.eks flere skolebørn skal køre på cykel, så skal vi investere de steder, hvor der er sådan nogle farlige veje.

Derfor kunne en kortlægning og en strategi være rigtig god, og det skal ikke kun være sådan en kvantitativ kortlægning, hvor man siger, at her har vi cykelsti, så her er den hellige grav velforvaret, for der er jo stor forskel på kvaliteten af de cykelstier. Nogle er sådan nogle smalle nogen, som ikke er særlig sikre, og andre er brede, så to christianiacykler kan passere forbi hinanden, og så har vi cykelmotorveje. Cykelmotorveje er jo også rigtig spændende som sådan nogle korridorer, der kan fremme pendling ind og ud af befærdede storbyer, så det er selvfølgelig også noget, vi skal have fokus på, og som er i fremmarch, ikke mindst her i hovedstadsområdet, som noget, der har en stor og positiv effekt.

Så er der jo, som flere har været inde på, det samfundsøkonomiske. Der er rigtig god økonomi for samfundet i at fremme cyklisme. COWI har lavet nogle beregninger for Transportministeriet, der dokumenterer, at der også er store samfundsøkonomiske gevinster at hente. Så derfor skal vi op på jernhesten, både bogstavelig talt og i overført betydning.

Vi har også meget at gøre omkring knudepunkter for den kollektive trafik. Det er jo ærgerligt, at man mange steder ikke kan finde en parkeringsplads til ens cykel ved en jernbanestation. Altså, vi har måske løst noget af problemet, ved at vi for nogle uger siden vedtog en lovgivning, der handler om, at der nu bliver bedre adgang til at fjerne alle de cykler, der står og er døde, om man så må sige; de har stået der i månedsvis og fylder op. De skal jo væk og bortauktioneres, og det bliver der mulighed for nu. Så vi har taget skridt til at løse det problem, men vi skal uden tvivl have skabt mere kapacitet, så vi får det der samspil mellem transportformerne. For det kan ikke stå alene, hver for sig. Det er et led i en større sammenhæng, der hedder grøn mobilitet.

Alt i alt vil jeg takke for en rigtig god debat. Jeg synes, der er kommet mange idéer frem i dag. Jeg er glad for, at det ser ud til, at vi kan lande det her med en beretning, der stort set favner alle partier. Det synes jeg er meget, meget positivt, og jeg vil lægge mig i selen for at lave et udkast, som nogenlunde rammer skiven, og så kan vi jo justere det frem og tilbage, indtil vi alle kan se os selv i det og så få det vedtaget, dvs. i Transportudvalget. Det vil være et drøngodt grundlag for de kommende trafikforhandlinger, som jo forhåbentlig kommer snart. Så er vi i hvert fald alle sammen skarpe på det; hvad angår cyklisme, ved vi lige præcis, hvad der er behov for, og hvad vi vil. Tak for en god debat.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.