Kulturudvalget 2020-21
B 101 Bilag 6
Offentligt
2371736_0001.png
Social- og Ældreudvalget 2020-21
SOU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 412
Offentligt
Folketingets Social- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 2499
Doknr.
405469
Dato
06-04-2021
Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 9. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 412 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed
besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Stén
Knuth (V).
Spørgsmål nr. 412:
”Vil ministeren, eventuelt med bidrag fra erhvervsministeren,
redegøre for,
hvordan »Holstebro-modellen« eller »moderforenings-modellen«, hvor en
større organisation fungerer som »vært« for mindre organisationer, fungerer,
og om der er basis for at udvide denne model til andre dele af landet, jf.
besvarelsen af samrådsspm. N, O og P den 5. marts 2021? Har ministeren
forslag til lignende løsninger, der kan lette administrationsbyrden for mindre
foreninger?”
Svar:
Til brug for besvarelse af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra
erhvervsministeren, der oplyser:
”Jeg
har til brug for besvarelsen indhentet følgende udtalelse fra Finanstilsynet,
som jeg kan henholde mig til:
”Finanstilsynet er alene bekendt med den pågældende model ud fra de to
artikler fra henholdsvis den 9. juni 2020 og 30. januar 2021.
”Holstebro-modellen” eller ”moderforenings-modellen” ses umiddelbart at
fungere på den måde, at en større forening eller en organisation stiller en konto
til rådighed for små foreninger, således at de små foreninger undgår
bankgebyrer, som ellers ville blive pålagt dem, hvis de havde deres egen konto
i banken.
En sådan samling af flere foreningers midler på én konto vil kunne udløse en
række forpligtelser, både for den bank, hvor kontoen er oprettet, og for den
”moderforening”, som har stillet
kontoen til rådighed for andre foreninger.
Banken vil således kunne være forpligtet til, i henhold til hvidvaskloven, at
foretage kundekendskabsprocedurer på de små foreninger, da disse vil kunne
betragtes som reelle ejere af midlerne på kontoen.
Alternativt
kan den ”moderforening”, der stiller kontoen til rådighed for de små
foreninger, være at betragte som en udbyder af betalingstjenester. Det kræver
tilladelse i henhold til lov om betalinger. Offentlige myndigheder kan dog
1
 B 101 - 2020-21 - Bilag 6: Kopi af SOU alm. del - svar på spm. 410-419 vedr. hvidvaskningsregler og databehandling i forhold til foreninger, fra social- og ældreministeren
2371736_0002.png
udbyde betalingstjenester uden tilladelse fra Finanstilsynet. En
betalingstjeneste er en tjeneste, hvor udbyderen af tjenesten modtager midler
fra en betaler alene med det formål at overføre et tilsvarende beløb til en
betalingsmodtager eller en anden udbyder af betalingstjenester på
betalingsmodtagerens vegne, uden at der oprettes en betalingskonto i
betalerens eller betalingsmodtagerens navn. I denne sammenhæng kan det
være, at moderforeningen er at betragte som en udbyder af en
betalingstjeneste.
Hvis en udbyder af betalingstjenester skal have tilladelse efter lov om
betalinger, er udbyderen også omfattet af hvidvaskloven. Udbyderen vil derfor
skulle gennemføre kundekendskabsprocedurer i forhold til foreningerne.
Afhængigt af, hvordan modellen konkret fungerer, vil der derfor kunne være
knyttet en række forpligtelser for henholdsvis banken og moderforeningen. Det
er altså ikke sikkert, at løsningen i praksis vil lette de administrative byrder for
foreningerne.”
Arbejdsgruppen om foreninger under Finans Danmark er i gang med at se på,
hvordan man kan finde effektive løsninger til bankernes gennemførelse af
kundekendskabsprocedurer over for foreninger. Arbejdsgruppen har deltagelse
af repræsentanter for foreningslivet, bankerne og myndighederne. Jeg vil
opfordre arbejdsgruppen til at se nærmere på, om denne model kunne have
interesse, eller om man vil kunne etablere andre praktiske modeller, som vil
kunne lette de administrative byrder for foreningerne.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2