Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 100:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af eftervederlag for varetagelsen af regionale og kommunale hverv.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) m.fl.

(Fremsættelse 01.12.2020).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er indenrigs- og boligministeren. Velkommen.

Tak for ordet. Dansk Folkeparti har fremsat dette beslutningsforslag, som pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret at sikre, at eftervederlag til borgmestre og regionsrådsformænd fremover modregnes i større omfang, end det er tilfældet i dag.

Forslagsstillerne har henvist til, at eftervederlag til fratrådte borgmestre og regionsrådsformænd i dag kun bortfalder, hvis politikeren tiltræder som folketingsmedlem, minister, borgmester eller regionsrådsformand. Der sker derimod ikke modregning i eftervederlaget til en fratrådt borgmester eller regionsrådsformand, hvis vedkommende oppebærer andre indtægter fra ikkepolitiske hverv.

Modregning i eftervederlag er et tema, som Folketinget også tidligere har behandlet. Senest har det været behandlet i Social- og Indenrigsudvalget, der afgav en beretning om spørgsmålet den 11. februar 2021. I beretningen giver et flertal i udvalget bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Det Konservative Folkeparti udtryk for, at spørgsmålet om eftervederlag til borgmestre og regionsrådsformænd rejser en vigtig diskussion. Men flertallet giver også udtryk for, at reglerne om eftervederlag ikke kan ses isoleret fra de samlede vederlags- og pensionsforhold for fuldtidspolitikere. Partierne lægger derfor op til, at der indkaldes til et møde i Indenrigs- og Boligministeriet, så ordførerne får mulighed for at drøfte reglerne om modregning og eftervederlag for borgmestre og regionsrådsformænd nærmere.

For at starte med konklusionen vil jeg sige, at jeg kan tilslutte mig flertallets beretningstekst. Jeg er enig i, at der her er noget, som vi skal se nærmere på, men jeg er også enig i, at vi ikke uden videre kan beslutte at kopiere reglerne for folketingspolitikere.

Regeringen kommer derfor ikke til at stemme for beslutningsforslaget. Vi vil derimod indkalde partierne til møde, så vi kan drøfte de forskellige synspunkter og muligheder nærmere.

Hvis vi vender os mod indholdet af forslaget, er jeg enig i, at det kan virke ulogisk, at en borgmester og en regionsrådsformand kan beholde sit eftervederlag, hvis den pågældende går direkte ud i et vellønnet direktørjob. Det gælder især, hvis man ser eftervederlaget isoleret som et økonomisk sikkerhedsnet. Men jeg mener ikke, at det er helt så simpelt at ændre vilkårene, som forslagsstillerne vil gøre det til. Eftervederlaget er blot ét element blandt de samlede vilkår for politikerne i form af vederlag, eftervederlag og pension, og jeg mener derfor, at vi må se på, om helheden fortsat hænger sammen, hvis man justerer et enkelt element.

Så er det rigtigt, at der er forskel på modregningsreglerne for borgmestre og regionsrådsformænd set i forhold til modregningsreglerne for folketingsmedlemmer og ministre. Men der er også forskel på, hvordan eftervederlagsreglerne i øvrigt er skruet sammen. F.eks. optjener man hurtigere ret til eftervederlag som folketingsmedlem og minister, end man gør som borgmester og regionsrådsformand. Og folketingsmedlemmer og ministre kan modtage eftervederlag i længere tid. Hvis man ensretter et sted, kan man derfor også spørge, om der skal ensrettes på andre områder.

Derudover vil jeg nævne, at spørgsmålet om modregning også blev behandlet af Vederlagskommissionen. Her anbefalede et flertal i kommissionen netop ikke den modregningsmodel, som her bliver foreslået. Det var bl.a. begrundet i, at reglerne om modregning for folketingsmedlemmer og ministre havde vist sig yderst komplicerede at forstå og vanskelige at administrere i praksis. Reglerne beror på, at politikerne selv indberetter relevant indkomst, som eftervederlaget skal nedsættes med. Kommissionen bemærkede i den forbindelse, at hensynet til gennemsigtighed og transparens også bør gælde i forhold til politikerne selv, og at politikerne derfor ikke bør være undergivet regler om oplysningspligt, som er så vanskelige at forstå, at det ofte er nødvendigt med vejledning fra bl.a. de administrerende myndigheder. Derfor er modregningsreglerne for folketingsmedlemmer og ministre i mine øjne ikke så ligetil at kopiere.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte beslutningsforslaget. Men vi er selvsagt åbne for at drøfte de forskellige synspunkter nærmere og vil, som jeg allerede har sagt, indkalde partierne til et møde om denne sag.

Tak til ministeren. Der er ønske om en kort bemærkning til ministeren, og den er fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for svaret fra ministeren. Det undrer mig jo lidt, for hvordan kan det være rimeligt at fjerne eftervederlaget for borgmestre og rådmænd, når de skifter til et andet politisk hverv? Altså, hvis en borgmester skifter og kommer herind i Folketinget, får vedkommende ikke eftervederlag; og efter at man måtte ryge ud af Folketinget, gælder reglerne herinde. Så hvordan kan man mene, at vi skal fjerne eftervederlaget, når man tager et bestemt job, men ikke når man tager et andet? Det er da totalt ulogisk.

Ministeren.

Der er flere elementer i det. Der er det, at vi jo alle sammen ved, hvad man som folketingsmedlem og minister tjener – det er ret nemt at registrere, og det er ret nemt at modregne. Som minister får man jo ikke en selvstændig ministerløn – man får sin folketingsløn og ministerløn oveni, fordi satserne er så simple, som de er. Det er jo ikke tilfældet, hvis man får et direktørjob. Man er jo ikke tvunget til at oplyse over for offentligheden, hvad man får i løn, hvis man har været politiker tidligere og så går ud og får et direktørjob. Så derfor ligger det jo på en selv at registrere fuldstændig og administrere de regler. Og det var den anbefaling, som kom fra Vederlagskommissionen, altså at det var en vanskelig administration – og det er det, som vi bygger vores holdning på.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Men det er jo de regler, som vi har herinde nu. Altså, når jeg er færdig her og kommer ud og tager et job, bliver jeg modregnet. Så hvorfor er det sværere her? Eller skal vi også lave de her regler om? Altså, jeg forstår simpelt hen ikke logikken i, at hvis man tager ét job, skal man modregnes; hvis man tager et andet job, får man ingen eftervederlag.

Ministeren.

Nej, jeg synes der er stor forskel på, om man fortsætter som fuldtidspolitiker, eller om man går ud af politik og ikke er i det mere. Men det er klart, at pointen sådan set er reel nok, og jeg er jo sådan set enig med spørgeren i, at der er mange ting i den måde, vi aflønner folk på, som er overraskende. Jeg var også selv overrasket, da jeg blev valgt til Folketinget, over, hvordan præcis satserne var sat sammen. Men jeg tror bare, det er vigtigt, når vi så ændrer dem, at vi så gør det ud fra en helhedsbetragtning, så vi ikke bare rykker én ting, fordi man jeg synes, at det kan se uløst ud, men også ser på, hvordan det samlede billede er.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Og tak for at gøre klar til at kunne starte ordførerrækken. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet, og det er fru Birgitte Vind. Velkommen.

Tak til DF for at fremsætte det her beslutningsforslag. Det rejser spørgsmålet om ændring af eftervederlag for varetagelsen af regionale og kommunale hverv.

Vi danskere har jo besluttet, at folkevalgte politikere på forskellige niveauer skal have enten vederlag eller løn for det politiske arbejde, som de er valgt til. Det er afgørende, hvis vi skal oppebære et demokrati med folkevalgte borgere, at man som folkevalgt kan oppebære et økonomisk livsgrundlag, som hvis man havde valgt et andet arbejde. Samtidig er det også afgørende, at vederlaget og lønnen afspejler normer og gængse regler i det arbejdsmarked, som vi er omgivet af. Det er jo ikke meningen, at politikere skal stilles urimeligt meget bedre eller dårligere end andre.

Verden forandrer sig, og det gør arbejdsmarkedets lønninger og vederlag også, og vi skal da selvfølgelig løbende vurdere, om der er baggrund for at ændre på reglerne. Derfor kom Vederlagskommissionen så sent som i 2016 med en række anbefalinger, som Folketinget reagerede på året efter, og der lavede vi sådan set reglerne om, når det handler om eftervederlag. Jeg synes, det er et godt udgangspunkt, at der er nogle andre end de folkevalgte selv, der er med til at bedømme, hvad der er rimeligt og retfærdigt i forhold til folkevalgte politikeres løn. Det giver en mere objektiv vurdering.

I det fremsatte forslag ønsker DF at fjerne muligheden for eftervederlag for borgmestre og regionsrådsformænd, hvis de får en indtægt fra et ikkepolitisk erhverv. Og det er rigtigt, at der kan være enkeltsager, hvor det for den almindelige borger kan se vildt ud, at man, samtidig med at man oppebærer en indtægt, også modtager eftervederlag. Hvis man alene ser eftervederlaget som et økonomisk sikkerhedsnet for den fratrådte borgmester eller regionsrådsformand m.fl., kan det virke urimeligt, at der ikke sker en modregning af lønindkomsten i eftervederlaget. Men det kan ikke ses isoleret, man skal se samlet på det.

I Socialdemokratiet mener vi, som også Vederlagskommissionen påpegede, at man skal se aflønningen af fuldtidspolitikere som en samlet pakke i form af vederlag, eftervederlag og pension. Hertil kommer, at der efter partiernes opfattelse skal tages hensyn til, at reglerne er enkle og gennemsigtige, så de er nemme at administrere for både myndigheder og de involverede politikere, som vores minister også lige var inde på.

Socialdemokratiet har noteret sig, at Vederlagskommissionen af hensyn til gennemsigtighed og transparens anbefalede at undgå regler om modregning i eftervederlaget af anden indkomst end indkomst fra politiske erhverv. Og som jeg sagde i min indledning, er det afgørende for demokratiet, at borgere, der vil påtage sig den samfundsopgave, det er at varetage f.eks. borgmester- eller regionsrådsformandserhvervet, har en økonomisk sikkerhed i tiden efter en valgperiode. Lige så vigtigt er det også, at vi til enhver tid herinde kan stå inde for de regler, som vi har.

I Socialdemokratiet har vi jo allerede ved udvalgsbehandlingen af denne sag sammen med Venstre og Det Konservative Folkeparti afgivet beretning, hvor vi anbefaler, at ministeren indkalder ordførerne til drøftelser om eftervederlag. Det står vi selvfølgelig fast på i dag – og kan derfor ikke støtte forslaget. Og så skal jeg hilse fra Det Radikale Venstre og sige, at de heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og tak for en god ordførertale. Jeg er fuldstændig enig i, at der skal være ret og rimelighed, at der skal være gennemsigtighed, forståelighed osv. Jeg er sådan set også med på, at der skal være et eftervederlag, hvis man går ud efter at have haft en borgmesterpost og ikke har et job. Det, jeg ikke forstår, er, at hvis man går ud efter en borgmesterpost eller en regionsformandspost og tager et vellønnet job ude i erhvervslivet, så får man sit eftervederlag med. Hvis man alternativt bliver valgt ind i Folketinget, får man i dag ikke eftervederlag.

Vi havde en situation for ganske få år siden, hvor en regionsformand blev valgt ind i Folketinget, og det gav en voldsom offentlig debat, at han faktisk kunne få sit eftervederlag. Det førte jo til, at man lavede reglerne om for den del. Og så er det bare, jeg ikke forstår, hvorfor der skal være forskel på, om man går ind og tager et politisk embede, eller man går ud og tager et andet job.

Ordføreren.

Det er jo et rigtig relevant spørgsmål at stille. Det, Vederlagskommissionen kom frem til i sin vurdering, var jo netop, at det kan være ganske vanskeligt at lave nogle regler, som er gennemskuelige, i forhold til at man, som ministeren sagde, måske går ud og får et job i det private erhvervsliv. Man er jo ikke forpligtet til at oplyse om sin løn. Så de regler, vi har i dag, er jo meget gennemskuelige og gennemsigtige. Jeg erkender, at det kan se voldsomt ud, hvis man oppebærer dobbelt løn, men vi skal huske, at det her jo sådan set ligner det øvrige arbejdsmarked – det vil også være sådan i dag, at en ansat, der af en eller anden grund må forlade sit job i utide og får lønnen med sig fra sit arbejde, samtidig kan gå ud og tage et andet arbejde.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det, jeg synes er lidt interessant ved det, er, at der er forskellige regler i de forskellige situationer. Hvordan kan det være, at det er til at håndtere, at ordføreren og jeg, hvis vi ikke er i Folketinget mere, får et eftervederlag og bliver modregnet, hvis vi går ud og får et job, men at man ikke kan finde ud af det, hvis det var en borgmester eller en regionsrådsformand, der gik ud? Den forskel forstår jeg simpelt hen ikke.

Så står der i den beretning fra februar, at der bliver indkaldt til et møde, og der vil jeg gerne høre, om ordføreren har hørt noget til et møde i de 2 måneder, der nu er gået?

Ordføreren.

Nej, men jeg er da sikker på, at det vil vi blive indkaldt til. Det er der i hvert fald et flertal i udvalget der har bedt om, så det er jeg sikker på kommer til at ske. Det kunne jeg så også høre at ministeren lagde op til.

Den næste korte bemærkning er til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Det, der er specielt eller i hvert fald karakteristisk ved borgmestre, er, at de som regel sidder for en 4-årig periode, og så er der valg. Det er jo ikke ligesom Folketinget, hvor der kan blive udskrevet valg i tide og utide. Så derfor ved de jo, cirka hvornår deres opgave som borgmester kan slutte. Kunne man ikke bare sige, at hvis man så fik et fuldtidsarbejde på 37 timer, kunne man lægge en løn på, så man kunne komme op på det der. Så er man jo ude over alle de problemer, som ordføreren henviser til.

Ordføreren.

Altså, det, vi har gjort indtil nu og har besluttet i den her forsamling, er sådan set at følge Vederlagskommissionens anbefalinger, og skulle der komme andre anbefalinger på et andet tidspunkt, skal vi selvfølgelig se på det. Jeg tror, at vi herinde også skal huske, og det tror jeg vi alle sammen ved, at når man stiller op til kommunalpolitik, ved man ikke, om man er købt eller solgt efter nogle år. Og i forhold til det der med, at man som borger i det her land – og man skal jo huske, at det er alle borgere i det her land – kan vælge at gå ind i politik, så er det i hvert fald en god idé, at man kan forestille sig sin økonomi, også når man er færdig med at være folkevalgt. Det synes jeg er ret og rimeligt, altså at vi har nogle regler, og det er sådan set også det, vi er blevet enige om i den her forsamling.

Hr. Lars Boje Mathiesen.

Jo, jo, men jeg hører ikke nogen sige, at der ikke skal være nogen regler, og jeg hører heller ikke nogen sige, at der måske slet ikke skal være noget eftervederlag. Det her handler om dobbeltbetaling, altså at du som borgmester kan få 850.000-900.000 kr. og samtidig kan gå ud og få et job, hvor du så får 600.000 kr., og så skal skatteborgerne samtidig blive ved med at betale for dit eftervederlag. Det er jo der, problematikken ligger. Kan ordføreren ikke se det? Og så ved jeg godt, at der er en kommission, men altså, nogle gange følger vi kommissioner, og andre gange følger vi ikke kommissioner. Det duer altså ikke at sætte sådan en kommission foran sig og så bruge det som undskyldning. Vi havde en effektiviseringskommission for nogle år siden, hvor man kunne have fået sparet noget i det offentlige, og den valgte man jo så ikke at følge, så det kan man ikke altid regne med. Så jeg spørger bare til partiet Socialdemokratiets holdning og ikke en eller anden kommission.

Tak. Værsgo til ordføreren.

Tak. Jamen vi har jo sådan set besluttet, at vi vil bede ministeren om at indkalde ordførerne på området for at debattere det her. Så det siger jo sig selv, og jeg tror, det er rigtig, rigtig sundt, at det er det, vi skal gøre med hinanden. Vi skal blive ved med at diskutere og debattere, og jeg takker også for fremsættelsen af forslaget i dag, for vi skal da hele tiden have skruen i vandet og have projektørerne rettet mod, om det er de rigtige beslutninger, vi tager. Så det er godt at få det debatteret, og det ser jeg frem til.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og efter en afspritning går vi videre, og nu er det så fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak for ordet. I dag behandler vi et beslutningsforslag, som er fremsat af Dansk Folkeparti, hvor det foreslås, at eftervederlaget for regionale og kommunale hverv fremover skal modregnes øvrige indtægter. Helt konkret foreslås det, at byråds- og regionsrådsmedlemmer ikke skal kunne modtage eftervederlag, når de fratræder deres stilling, hvis de har en indtægt fra et ikkepolitisk hverv. Forslaget indebærer desuden, at borgmestre og regionsrådsformænd skal have udbetalt hele deres eftervederlag løbende hver måned i op til 12 måneder efter fratrædelse og modregnes øvrige indtægter.

Som også den tidligere ordfører var omkring, er det jo sådan, at vi allerede har lavet en beretning i februar måned, og der tilkendegiver vi også fra Venstres side, at vi rigtig gerne vil være med til at drøfte de her ting, og at vi jo selvfølgelig afventer, som der også står i beretningen, at ministeren så indkalder til drøftelser blandt ordførerne. Venstre mener, at det er vigtigt, at aflønning af fuldtidspolitikere også ses som en samlet pakke, og det er også derfor, at man sagtens kan finde nogle eksempler, hvor man kan synes, at det er helt hen i vejret, eller at man dér bør gøre et eller andet, men jeg tror modsat, at det er rigtig vigtigt, at vi sætter os ned rundt om et bord og drøfter tingene. Derfor afventer vi nu, at ministeren indkalder til drøftelser af emnet her.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak for ordførertalen. Jeg vil spørge, om ordføreren kan forklare mig, hvad forskelle der er på ordførerens og min stilling økonomisk, hvis vi ikke bliver genvalgt til næste folketingsvalg, i forhold til hvis vi havde siddet som borgmestre og ikke blev genvalgt. Hvorfor skal der være den forskel?

Ordføreren.

Jeg vil være ærlig og sige, at det kan jeg sagtens forstå, altså at også hr. Jens Henrik Thulesen Dahl kan se det mærkelige i det. Det synes jeg også kan være svært at forklare, og det er egentlig også derfor, som jeg sagde i min ordførertale, at vi går konstruktivt ind i en dialog omkring de her ting. Vi skal drøfte tingene, men jeg synes også, det er vigtigt, at man ser tingene i en helhed, og at man måske ikke bare dykker ned og tager et eksempel eller to frem, som man enten har hørt om eller læst om. Jeg tror egentlig, at vi alle sammen har brug for at få bredt tingene ud, så vi får en nøjere drøftelse af, hvordan vi eventuelt kan håndtere det her forslag.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen har hørt om og har hørt om – vi kender begge Carl Holst. Nu kan jeg lige så godt sige, at det jo er et af de eksempler, der ligger. Det var grunden til, at man lavede reglerne om i forhold til at få et politisk hverv. Hvordan forklarer man den forskel, der er, på at sidde herinde og at sidde som borgmester? Hvorfor er der nogle, der skal have andre vilkår i forhold til deres eftervederlag? Hvad siger man til borgerne? Hvordan forklarer man det?

Ordføreren.

Jamen altså, det eneste, jeg kan sige, er jo som sagt, at vi valgte at nedsætte en Vederlagskommission, som egentlig også gravede ned i de her ting. Den kom med nogle anbefalinger, og ja, jeg siger ikke, at der ikke er mere, der kan gøres. Det er egentlig også derfor, at jeg har det fint med, at vi nu har fået lavet en fælles beretning, og at vi på den måde også har fået understreget, at vi gerne tager en konstruktiv snak om de her ting og ser på, om der er ting, der eventuelt skal ændres.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og efter afspritning går vi videre til fru Astrid Carøe, SF.

Tak for det. Her har vi at gøre med et åbenlyst problem og en åbenlys urimelighed, som vi i Folketinget bør ændre med et snuptag. Det er ganske enkelt ikke rimeligt, at borgmestre eller regionsrådsformænd kan få et nyt job med en ny god løn og samtidig modtage et eftervederlag. Det har aldrig været meningen med eftervederlaget, at det skal fungere som et gyldent håndtryk. Det er et sikkerhedsnet for politikere, endda et meget lukrativt et af slagsen, men hvis politikere ikke har brug for det sikkerhedsnet, så skal de selvfølgelig heller ikke have det.

Det er ganske enkelt ikke logisk, at tidligere borgmestre og regionsrådsformænd bliver modregnet, hvis de går over i et nyt politisk virke og får et vederlag, men ikke bliver modregnet, hvis de får et ikkepolitisk job. Hvorfor er det sådan? Det giver i mine og SF's øjne ikke nogen mening. Det er heller ikke meningsfuldt, at man har et sæt modregningsregler for Folketinget og et andet sæt modregningsregler for lokalt valgte, eller at man lokalt har et sæt regler for job i det private og et andet for politisk virke.

Derfor støtter SF det her forslag, og derfor er vi i SF også rigtig tilfredse med, at vi fik lavet en beretningstekst sammen med Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Nye Borgerlige i Social- og Indenrigsudvalget om at indføre modregningsregler for borgmestre og regionsrådsformænd svarende til reglerne for folketingsmedlemmer.

Hvad der får flertallet af Folketingets partier til at tøve med at ændre reglerne, forstår jeg simpelt hen ikke. Vi har ikke brug for flere nye mediesager, der udstiller den urimelighed, det er, når tidligere borgmestre får et gyldent håndtryk. Det fremmer politikerlede.

Tag ikke fejl: I SF mener vi ikke, at det skal være op til den enkelte borgmester eller enkelte regionsrådsformand at forholde sig til, om de vil have det her eftervederlag eller ej. Det er jo ikke rimeligt, at den enkelte skal stå med sådan et valg. Reglerne må være ens for alle, hvad angår modregning, hvis man finder et nyt arbejde; det er til at forstå.

Nej, SF køber heller ikke idéen om, at det er en del af lønpakken for borgmestre og regionsrådsformænd, at de også skal have eftervederlag, selv om de finder et nyt job. Vederlaget som borgmester er godt, hvervet som borgmester er fantastisk, og mange drømmer om at blive det. Det vil ikke ændre sig, hvis vi ændrer de her regler. Det ved vi, for ingen af vores nabolande har lige så lukrative regler, som vi har.

Nu afventer vi så, at flertallet mødes og drøfter, om de vil ændre de her regler. Det lovede de i beretningen at de ville. Imens kan vi så stemme for det her forslag og håbe, at det kan hjælpe til at presse lidt på.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så efter afspritning går vi videre til fru Jette Gottlieb, Enhedslisten.

Tak. Jeg taler på vegne af fru Rosa Lund, som er vores ordfører på området. Jeg vil sige, at Enhedslisten jo har ført en over 20 år lang kamp for at sikre, at der ikke var specialregler, som gjorde det usædvanlig lukrativt at være både nuværende og forhenværende folketingsmedlem og ligesådan i forhold til kommunale hverv.

Der er imidlertid nogle forskelle. Nu hæftede jeg mig meget ved, at ministeren lovede, at vi skulle have et større udvalgsarbejde, hvor vi skulle snakke om ret og rimelighed. Men jeg skal lige gøre opmærksom på, at der jo er en forskel, for hvor folketingsarbejdet er et valgt arbejde, så er kommunalarbejdet et borgerligt ombud, og det har altså en anden funktion. Det er også derfor, der f.eks. i dagpengelovgivningen er andre regler for kommunalt valgte, end der er for, havde jeg nær sagt, os andre.

Men summa summarum er det jo enormt vigtigt, at vi ikke tilbyder os selv nogle vilkår, som er helt markant både urimelige og anderledes end det, som man tilbydes i det almindelige dagligliv udenfor – specielt den faktor, der hedder, at man får to gange penge for den samme tid. Det er der altså ikke andre steder man får. Hvis man f.eks. bliver sagt op og bliver fritstillet, er det jo en melding fra den foregående arbejdsgiver, at man er fritstillet i den periode, man har opsigelse. Der har man så nogle penge, som man kan benytte, selv om man får et andet arbejde. Men det er jo ikke det samme. Det, vi taler om her, er, at der udbetales to vederlag for den samme tid. Det kan ikke være rimeligt.

Så jeg ser meget frem til, at der kommer et udvalgsarbejde på det her område, og jeg kan godt forstå, at den almindelige forvirring er der, for vi er midt i en proces. Den startede for 25 år siden. Vi er midt i en proces, hvor vi et for et griber fat. Det første, vi fik fat i, var ministerpensionerne, som havde en helt urimelig udformning, og efterhånden har vi fået fat i flere og flere hjørner. Det er i øvrigt heller ikke tilfældigt, at det er yderpartier, der tager den diskussion alvorligt og tager fat i den, mens de partier, som jeg vil tillade mig at kalde magtpartierne, er lidt mere tunge i omstillingsprocessen.

Så jeg ser meget frem til, at vi kommer endnu et skridt videre i den proces, der hedder at lave mere rimelige forhold, der minder mere om almindelige menneskers. Tak for det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor går vi videre til hr. Niels Flemming Hansen, Det Konservative Folkeparti.

Mange tak. Jeg er her på vegne af Marcus Knuth i dag og læser op af hans ordførertale.

Mange tak til Dansk Folkeparti for at rejse en relevant diskussion. Hvis man alene ser eftervederlaget som et økonomisk sikkerhedsnet for fratrådte byrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer, kan det virke urimeligt, at der ikke sker modregning af lønindkomst i eftervederlag. Det er jo også, hvad vi Konservative skriver i vores beretning med Venstre og Socialdemokratiet den 11. februar i år om vederlag for borgmestre og regionsrådsformænd. Desuden skriver vi, at man er nødt til at se på aflønningerne af politikerne som en samlet pakke i form af vederlag, eftervederlag og pension. Jeg mener sågar også, at der har været en arbejdsgruppe, der har set på de samlede forhold. Derfor mener vi ikke, at man kan se på eftervederlaget som et isoleret emne.

Såfremt ministeren ønsker at indkalde til møde om de samlede forhold, møder vi Konservative meget gerne op. Det ville være relevant i forhold til både borgmestre og regionsrådsformænd, der arbejder på fuld tid, samt for menige byrådsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og udvalgsformænd. Derfor kan vi ikke bakke op om beslutningsforslaget, som det ligger her, men vi tager meget gerne et møde med ministeren om den samlede pakke for vederlag, eftervederlag og pension.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for talen. Det, jeg egentlig bare gerne vil spørge til, er sådan en helt banal betragtning, i forhold til om noget er rimeligt. Jeg køber, at man kan sige, at der er en samlet pakke her – altså at man får en eller anden samlet betaling for det job, man nu gør. Men hvis man nu har været borgmester i x antal år og ikke er det mere, hvorfor er der så to forskellige regler, afhængigt af om man går videre i f.eks. et folketingsarbejde eller bliver minister eller man går ud i en privat virksomhed og får den samme løn, som man måske får som minister? Hvorfor skal det være forskelligt?

Ordføreren.

Det er jo et rigtig godt spørgsmål. Tak for det. Det er jo sådan, som min kollega fra Enhedslisten sagde før, at der er borgerligt ombud eller et folkevalgt ombud, som vi herinde er en del af. Vi har jo netop angrebet det her og venter sådan set bare på, at ministeren indkalder til møde.

Jens Henrik Thulesen Dahl, værsgo.

Så vil jeg egentlig bare supplere med at spørge, om ikke De Konservative så vil gå forrest i at insistere på, at regeringen får indkaldt til det der møde. For nu har I, et flertal, lavet en beretning for 2 måneder siden, og så vidt jeg har hørt – det kan være, jeg har hørt forkert – lyder det ikke, som om der er indkaldt til noget som helst endnu. Så vil Konservative presse på for, at det bliver lige om lidt?

Det kan jeg love dig for at jeg vil bringe videre til ordføreren på området. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor går vi nu videre til hr. Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.

Jeg tror, at det omkring politikeres løn og vederlag og borgmestres løn og vederlag er sådan noget, som virkelig kan få sindene i kog ude i befolkningen, og det er jo forståeligt nok, når man kigger på det. Der er faktisk en ting, der ofte går igen i den debat, når jeg taler med mennesker. Det er, at de faktisk synes, det er rimeligt, at der er et anstændigt vederlag for det arbejde, man laver, både som borgmester, men også herinde i Folketinget. Det er der faktisk en forståelse for. Der er en forståelse for, at det er vigtige beslutninger, og at der er meget pres på, og at man arbejder mange timer.

Det, der så ikke, kan man sige, ræsonnerer godt ude i befolkningen, er, når tingene så ikke hænger sammen. For det der med, at man får et vederlag for at arbejde mange timer, kan folk godt forstå. Men at du skal have dobbelt betaling, når du er færdig med dit job, og derfor tildeler dig selv nogle vanvittig lukrative forhold i forhold til resten af befolkningen, står de af over for derude. Borgerne står simpelt hen af. Det er ikke rimeligt. Jeg tror simpelt hen, at Folketinget og folkestyret skyder sig selv i foden ved at blive ved med at fastholde de elementer af vederlag. For det gør, at alt andet omkring vederlag også sådan bliver mistænkeliggjort: Jamen så er der nok noget dér, der også er fordækt, og så er der nok også noget dér, der er fordækt – selv om der faktisk i nogle af tingene er nogle rimelige forhold.

Derfor skal min anbefaling her være i hvert fald at få gang i de forhandlinger, således at man kan få ryddet op i de ting, som befolkningen derude siger er helt vanvittige. Jeg tror faktisk, det vil styrke respekten for, at man også får et anstændigt vederlag for det arbejde, man så reelt set laver.

Jeg vil sige, at jeg ikke helt køber præmissen om, at man bliver nødt til at kigge på det samlet, og hvis man ikke kigger på det samlet, kan man ikke lave noget om. Det gør vi jo på en lang række andre områder. Når vi laver noget om i serviceloven eller noget andet, ændrer vi jo ikke hele serviceloven, fordi vi ændrer noget. Hvis vi justerer på en skat eller en afgift, ændrer vi jo ikke hele skattesystemet, fordi vi justerer på én skat eller afgift. Så i en lang række tilfælde vedtager man jo herinde fra Folketingssalen at justere små elementer uden at kigge på det hele. Så jeg køber ikke det argument om det.

Vi kan sagtens støtte det her beslutningsforslag. Vi mener sådan set, at det vil være lige til at stemme igennem, og så kan man tage en debat om det andet. Det synes vi vil være fair. Men jeg tror, man skyder sig selv i foden ved ikke at få fikset de ting, som på ingen måde giver mening for befolkningen derude.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance.

Tak for det. Vi støtter beslutningsforslaget. Vi synes, at det er et godt beslutningsforslag. Vi forstår ikke, at der er forskel på, hvad der sker med folketingsmedlemmers eftervederlag og den her gage, som borgmestre får, når de stopper med at være borgmestre. Altså, for folketingsmedlemmers vedkommende er det sådan, at hvis man tjener nogle penge, bliver det modregnet i eftervederlaget, og det sker så ikke for borgmestre, hvis de får et job i den private sektor eller i den offentlige sektor – et ordinært job – men det sker for dem, hvis de får en ny politisk stilling; så sker det.

Vi har hørt argumenter om, at man ikke kan vide, hvad de tjener, hvis de får et almindeligt job. Næh, men det kan man jo heller ikke med hensyn til folketingsmedlemmer, og der må man jo stole på det, som folketingsmedlemmer opgiver. Det er godt nok for folketingsmedlemmer, for sådan er reglerne i hvert fald, og så kan det også være godt nok for borgmestre. Så vi ser en parallelitet her, og derfor vil vi stemme for beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Derfor er det nu ordføreren for forslagsstillerne, Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Tak, og tak for en interessant debat. Der er mange rigtige ord, der bliver sagt: Et system for eftervederlag skal være forståeligt, det skal være gennemsigtigt, og der skal være en rimelig forudsigelig økonomi for dem, det handler om. Det handler om aflønning af fuldtidspolitikere. Man kan se det som en samlet pakke. Tingene skal hænge sammen. Der skal være et sikkerhedsnet. Ja, jeg hører, at alle sådan set er enige om det. Men hvorfor skal der være forskel? Hvorfor skal folk behandles forskelligt?

For år tilbage, da Carl Holst kom herind, var der en voldsom debat om hans eftervederlag. Hvorfor var der det? Det var jo en del af hans pakke. Hvorfor stod et samlet Folketing ikke bag og forsvarede, at det var en del af hans pakke, og at han derfor selvfølgelig skulle have sit eftervederlag? Det gjorde man ikke. Han blev nødt til at frasige sig noget af det. Herinde lavede vi reglerne om, så man efter det ikke længere kunne komme ind som borgmester eller regionsrådsformand og blive valgt i Folketinget og tage sit eftervederlag med. Men i dag kan man stadig væk godt holde op som rådmand eller borgmester, gå ud og tage et vellønnet job og tage sit eftervederlag med – hvorfor? Jeg har prøvet at efterlyse det her, men jeg har ikke hørt nogen, der kan forklare den logik, og hvorfor det skal være sådan. Hvorfor skal der være den forskel? Hvad er det, der gør det?

Så fik vi lavet den her beretning for 2 måneder siden. Da vi jo ikke var helt sikre på, om vi nu egentlig kunne nå frem til at få det her beslutningsforslag behandlet, så tænkte vi, at det også før kommunalvalget var godt at snakke beretning. Der er så et flertal, som dér laver en beretning, som siger, at der skal indkaldes til møde. Der står faktisk:

»S, V og KF lægger op til, at der indkaldes til et møde i Indenrigs- og Boligministeriet, så ordførerne får mulighed for at drøfte reglerne om modregning af eftervederlag for borgmestre m.fl. og regionsrådsformænd nærmere.«

Så vidt jeg kan forstå det i dag, har der ikke været taget initiativ til noget møde. Jeg kan selvfølgelig ikke vide det, men jeg kunne godt have en fornemmelse af, at når det bliver nævnt her fra talerstolen i dag, er det egentlig, fordi vi skal tage den her debat, for det er bragt herind. Ellers tvivler jeg sådan set på, at det havde været nævnt nogen steder, at der skulle være et møde.

Nu vil jeg da holde meget øje med det, eller det ved jeg ikke om jeg kan, for det kan godt være, at flertallet bare sætter sig sammen og laver et eller andet, men jeg er i hvert fald spændt på, om der meget snart bliver taget initiativ til det møde, og om der bliver taget initiativ til at kigge på de her regler og få set på, hvordan vi gør det her, så det bliver rimeligt, gennemsigtigt, retfærdigt og ordentligt. Det vil jeg bare vente spændt på. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Indenrigs- og Boligudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.