UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at sikre, at enhver moske, der fremover bruger bønnekald, mister både autorisation og enhver ret, der følger med at være autoriseret som moske, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 93 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-

svares.

Spørgsmål nr. 93:

Vil ministeren tage initiativ til at sikre, at enhver moske, der fremover bruger bøn-

nekald, mister både autorisation og enhver ret, der følger med at være autoriseret

som moske?

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Kirkeministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Statens

anerkendelse af trossamfund er ikke en forudsætning for,

at borgere kan danne trossamfund; det følger af religionsfriheden i

grundlovens § 67.

Anerkendelsen af trossamfund er således ikke en forudsætning for

trossamfunds eksistens, men anerkendelsen giver adgang til at an-

søge relevante myndigheder om visse yderligere fordele (mod op-

fyldelse af yderligere krav i relevant lovgivning), herunder opholds-

tilladelse for udenlandske religiøse forkyndere, skattefradrag og vi-

elsesbemyndigelse.

Et trossamfund har ret til at udpege personer til at varetage et for-

kynderembede, rituel ledelse eller tilsvarende. Der er ikke krav om,

at religiøse forkyndere i anerkendte trossamfund skal autoriseres.

Et anerkendt trossamfund, der ønsker at foretage vielser med bor-

gerlig gyldighed i trossamfundet, kan ansøge om vielsesbemyndi-

gelse til en religiøs forkynder i trossamfundet.

Ansøgning om anerkendelse som trossamfund

Udlændinge- og Integrationsudvalget

16. november 2020

Integration

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 19380

1429336

Side

1/5

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 93: MFU spm. om ministeren vil tage initiativ til at sikre, at enhver moske, der fremover bruger bønnekald, mister både autorisation og enhver ret, der følger med at være autoriseret som moske, til udlændinge- og integrationsministeren

Betingelserne for anerkendelse af trossamfund fremgår trossam-

fundslovens § 7 sammenholdt med trossamfundslovens § 1.

Det er således en betingelse, at der er tale om trossamfund efter de

kriterier der fremgår af lovens § 1

–

dvs. et fællesskab, hvis med-

lemmer samles om en tro på magter, som står over mennesker og

naturlove, efter udformede læresætninger og ritualer.

Et trossamfund kan registreres som anerkendt trossamfund, så-

fremt det:

1) har mindst 50 myndige medlemmer, der enten har

fast bopæl i Danmark eller dansk indfødsret, og

2) ikke opfordrer til eller foretager noget, der strider

mod bestemmelser i lov eller bestemmelser fastsat i

medfør af lov.

Anmodning om anerkendelse skal indeholde en række oplysninger

bl.a. om trossamfundets vedtægter, trosgrundlag, centrale ritualer

og det seneste årsregnskab, jf. trossamfundslovens § 7, stk. 2.

Tilbagekaldelse af et trossamfunds anerkendelse

Med vedtagelsen af trossamfundsloven er der indført et generelt

løbende tilsyn, der sikrer, at der er åbenhed og gennemsigtighed

med de anerkendte trossamfunds organisation og økonomi, og at

trossamfundene fortsat opfylder betingelserne for anerkendelse,

herunder betingelsen om, at de skal overholde dansk lovgivning.

Opfylder et anerkendt trossamfund ikke længere betingelserne for

anerkendelse, eller overholder trossamfundet ikke de forpligtelser,

der er fastsat i trossamfundsloven og de tilhørende bekendtgørel-

ser, kan kirkeministeren tilbagekalde anerkendelsen, jf. trossam-

fundslovens § 22, stk. 1.

En afgørelse om tilbagekaldelse af trossamfundets anerkendelse vil

ofte indeholde et forvaltningsmæssigt skøn, og afgørelsen skal op-

fylde de almindelige forvaltningsprocessuelle og forvaltningsretlige

krav om fx partshøring og retsgrundsætningerne om saglighed og

proportionalitet.

Det bemærkes, at en tilbagekaldelse af en anerkendelse som tros-

samfund ikke medfører forbud mod eller indskrænkninger i tros-

samfundets lovlige aktiviteter, uanset om der er tale om religiøse,

sociale eller politiske aktiviteter. Trossamfundet vil således kunne

fortsætte sine aktiviteter

–

bortset fra kirkelige vielser med borger-

lig gyldighed

–

og vil også fortsat kunne have religiøse bygninger og

bruge dem til gudstjenester, fredagsbøn m.v. Trossamfundets øko-

Side

2/5

nomiske grundlag for disse aktiviteter vil dog muligvis forringes,

hvis trossamfundet mister skattebegunstigelser m.v.

Ansøgning om vielsesbemyndigelse til en forkynder i et anerkendt

trossamfund

Kravene til en religiøs forkynder, der ansøger om vielsesbemyndi-

gelse i et anerkendt trossamfund, er beskrevet i trossamfundslo-

vens §§ 16-18.

I forbindelse med, at en religiøs forkynder i et anerkendt trossam-

fund ansøger om vielsesbemyndigelse, bliver det, jf. trossamfunds-

lovens § 16, stk. 1, påset, at den religiøse forkynder:

1) har arbejdstilladelse eller er fritaget fra krav om

arbejdstilladelse,

2) besidder de kvalifikationer, herunder tilstrækkelig

beherskelse af dansk sprog, som er nødvendige for

at kunne varetage de myndighedsfunktioner, der er

forbundet med at forrette vielser,

3) udviser en adfærd, der ikke gør den pågældende

uegnet eller uværdig til at udøve offentlig myndig-

hed (dekorumkravet). Dette påses ved, at Kirkemini-

steriet indhenter straffeoplysninger hos Rigspolitiet

(både ved ansøgning om ad hoc og stående vielses-

bemyndigelse), ligesom ansøgningen om stående vi-

elsesbemyndigelse skal være vedlagt en børneattest.

Tildeling af vielsesbemyndigelse er betinget af, at vielsesforretteren

inden 6 måneder efter tildelingen af bemyndigelsen gennemfører

et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre. Fristen på 6 må-

neder kan efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. Kirkemini-

steriet kan fritage vielsesforretteren fra at deltage i kurset, hvis vi-

elsesforretteren har et tilsvarende dokumenteret kendskab til

dansk familieret, frihed og folkestyre, jf. trossamfundslovens § 17,

stk. 1.

Ansøgningen om vielsesbemyndigelse skal være vedlagt en erklæ-

ring fra forkynderen om samvittighedsfuldt at ville overholde dansk

lovgivning, herunder de gældende regler for vielse efter lov om æg-

teskabs indgåelse og opløsning, jf. trossamfundslovens § 18.

Tilbagekaldelse af en vielsesbemyndigelse

Det fremgår af trossamfundslovens § 19, stk. 1, at en stående viel-

sesbemyndigelse bortfalder hvis:

- trossamfundet anmoder herom,

- vielsesforretteren fratræder sin stilling i trossam-

fundet eller

- vielsesforretteren ikke længere har ret til at arbejde

i Danmark, jf. trossamfundslovens § 16, stk. 1,nr. 1.

Side

3/5

Herudover kan kirkeministeren tilbagekalde en vielsesbemyndigel-

se, hvis den bemyndigede ikke længere opfylder de betingelser, der

er anført i trossamfundslovens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, eller kravet i

§ 17 om gennemførelse af kursus i dansk familieret, frihed og folke-

styre. Dette fremgår af trossamfundslovens § 19, stk. 2. En vielses-

bemyndigelse kan endvidere tilbagekaldes, såfremt den bemyndi-

gede ikke i udøvelsen af sin funktion overholder dansk lovgivning,

herunder de regler, der gælder for vielser med borgerlig gyldighed,

jf. trossamfundslovens § 19, stk. 3.

Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, giver

–

i modsætning til be-

stemmelsen i stk. 1

–

kirkeministeren bemyndigelse til på eget initi-

ativ at tilbagekalde en stående vielsesbemyndigelse.

Tilbagekaldelse med henvisning til trossamfundslovens § 19, stk. 2,

vil fx kunne ske i de tilfælde, hvor vielsesforretteren har overtrådt

dekorumkravet, eller hvor vielsesforretteren ikke besidder eller er-

hverver sig de sproglige eller andre kvalifikationer, som er nødven-

dige for at kunne fungere som vielsesforretter, jf. trossamfundslo-

vens § 16, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 17.

Spørgsmålet om, hvorvidt dekorumkravet i givet fald er overtrådt,

beror på en konkret vurdering. Det bemærkes herved, at en over-

trædelse af dekorumkravet foreligger, hvis den religiøse forkynder

har udført handlinger eller udvist en adfærd, der er ’egnet’ til at

fratage vedkommende den agtelse og tillid, som stillingen kræver,

f.eks. grovere straffelovsovertrædelser o.l. Det kræves ikke, at der

konkret kan påvises et tab af agtelse og tillid i særlige kredse eller

hos bestemte personer.

Tilbagekaldelse af vielsesbemyndigelsen med henvisning til tros-

samfundslovens § 19, stk. 3, forudsætter, som det fremgår af be-

stemmelsens ordlyd, at det er i udøvelsen af funktionen som viel-

sesforretter, at vedkommende ikke overholder dansk lovgivning,

herunder de regler, der gælder for vielser med borgerlig gyldighed.

Som eksempel herpå kan nævnes den situation, hvor den religiøse

forkynder med vielsesbemyndigelse foretager vielse af en mindre-

årig eller foretager en vielse uden begge parters samtykke.

Såfremt vielsesforretteren som privatperson begår (grovere) lov-

overtrædelser, der ikke har forbindelse med udøvelsen af funktio-

nen som vielsesforretter, skal dette forhold i givet fald bedømmes

efter reglerne om dekorum.”

Side

4/5

Som jeg har givet udtryk for tidligere, finder jeg, at bønnekald, som vi så med ek-

semplet i Aarhus i foråret 2020, er anmassende for de borgere, der bor i nærhe-

den.

Regeringen har derfor taget initiativ til en juridisk afklaring af grundlaget for et

forbud mod bønnekald, så vi kender reaktionsmulighederne. Dette arbejde er

fortsat i gang.

Jeg kan herudover henvise til min besvarelse af spørgsmål nr. 348 (alm. del) fra

Udlændinge- og Integrationsudvalget vedrørende bønnekald.

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

5/5