UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra den tekniske gennemgang af lovprogrammet d. 20/10-20, jf. UUI alm. del - bilag 1, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Teknisk gennemgang af UIM’s lovpro-

gram 2020/21 og afrunding vedr. de po-

litiske ambitioner i Udlændinge- og In-

tegrationsudvalget

20. oktober 2020, kl. 15

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

26. august 2020

Sags nr.

Akt-id

2020 - 15646

1368387

[Indledning]



Nu har vi været igennem finanslovforslaget. Jeg vil

derfor gå videre til den lovtekniske gennemgang af

mit bidrag til regeringens samlede lovprogram for

2020/21.



Jeg har bidraget med 20 lovforslag på udlændinge- og

integrationsområdet i den kommende lovsamling.



Jeg vil nu gennemgå lovforslagene og komme med et

par afrundende ord om mine politiske ambitioner,

hvorefter I er velkomne til at stille spørgsmål.



Embedsmænd fra ministeriet er til stede for at svare

på eventuelle spørgsmål, der kræver nærmere uddyb-

ning.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 88: Spm. om oversendelse af talepapir fra den tekniske gennemgang af lovprogrammet d. 20/10-20, jf. UUI alm. del - bilag 1, til udlændinge- og integrationsministeren

[LF

om ændring af udlændingeloven (Serviceeftersyn af reglerne for

ulønnet frivilligt arbejde) (Okt. I - åbningsugen)]



Lovforslaget blev fremsat i foråret 2020, men lovpro-

cessen blev som bekendt stoppet pga. covid-19. Der-

for genfremsættes lovforslaget nu.



I dag afhænger retten til at udføre frivilligt ulønnet

arbejde af, hvilken type opholdstilladelse udlændin-

gen har.



Flere frivilligorganisationer har gjort opmærksom på,

at det er vanskeligt at gennemskue, hvornår udlæn-

dinge har ret til at udføre ulønnet frivilligt arbejde.



Det foreslås derfor i højere grad at ensrette reglerne.

[LF om ændring af lov om ændring af lov om dansk indfødsret og ud-

lændingeloven (Ophævelse af solnedgangsklausul) (Okt. I

–

åbnings-

ugen)]



I oktober 2019 vedtog Folketinget en ændring af ind-

fødsretsloven, som muliggør administrativ fratagelse

af en persons danske statsborgerskab. Det forudsætter,

at pågældende har udvist en handlemåde, som er til

alvorlig skade for landets vitale interesser, og den på-

gældende ikke derved bliver statsløs.



Loven indeholder en solnedgangsklausul, således at

medmindre andet bestemmes, ophæves loven pr. 1.

juli 2021.



Indtil i dag har vi frataget 6 deres danske statsborger-

skab som følge af denne lov.



Det foreslås, at solnedgangsklausulen ophæves, så

ordningen videreføres uændret.

[LF om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til op-

holdstilladelse med henblik på visse former for beskæftigelse, som æn-

dret ved lov nr. 731 af 25. juni 2014 (Ændring af bestemmelsen om ar-

bejdsmarkedstilknytning) (Okt. II)]



Lovforslagets formål er bringe bestemmelsen om ar-

bejdstilknytning i lov for Færøerne om udlændinges

adgang til opholdstilladelse med henblik på visse

former for beskæftigelse i overensstemmelse med

Danmarks internationale forpligtelser ved at udvide

bestemmelsens anvendelsesområde til også at gælde

udlændinge med opholdstilladelse med henblik på

midlertidigt ophold, hvis opholdstilladelse nægtes for-

længet.

[LF om lovforslag om indfødsrets meddelelse (Okt. II)]



Lovforslaget går ud på at tildele et antal udlændinge

dansk indfødsret.

[LF om ændring af udlændingeloven (Styrket kontrolindsats overfor

udenlandsk arbejdskraft m.v.) (Nov. I)]



Lovforslaget er en opfølgning på sagen, som vi så i

slutningen af 2019 og starten af 2020 om snyd med

opholdstilladelser i restaurationsbranchen.



Det foreslås at give SIRI bedre mulighed for i ansøg-

ningsfasen at sikre, at det kun er de virksomheder og

udlændinge, som har reelle intentioner og hensigter,

der kan anvende erhvervsordningerne.



Det foreslås endvidere at give SIRI bedre kontrolmu-

ligheder i de tilfælde, hvor der allerede er meddelt

opholdstilladelse efter en af erhvervsordningerne.

[LF om ændring af udlændingeloven (Gebyr på ansøgninger om Wor-

king Holiday-tilladelser og indførelse af afvisningshjemmel hvis en kvo-

te på Working Holiday-tilladelser udnyttes) (Nov. I)]



Regeringen, EL, SF og DF aftalte i december 2019 at

stramme op på Working Holiday-ordningen. Det sker

med dette lovforslag.



Det foreslås derfor, at der indføres et gebyr på ansøg-

ninger om Working Holiday-ophold.



Det foreslås endvidere at indføre en hjemmel til at af-

vise ansøgninger, der indgives efter, at kvoten er op-

brugt. Efter planen bliver der indført en kvote på 150

tilladelser henholdsvis Argentina og Chile.

[LF om ændring af repatrieringsloven (Bortfald af den resterende del

af hjælp til repatriering i tilfælde af alvorlig kriminalitet m.v. begået

efter repatriering) (efter lovprogrammet Nov. I)]



Det foreslås, at der indføres en ny ordning i repatrie-

ringsloven, hvorefter udbetaling af 2. rate af repatrie-

ringsstøtten er betinget af, at en person f.eks. ikke be-

går alvorlig kriminalitet efter repatrieringen.



Nærmere bestemt foreslås det, at personer, som efter

at være repatrieret begår handlinger, der ville kunne

udelukke

en udlænding fra opholdstilladelse her i lan-

det, ikke har ret til 2. rate af repatrieringsstøtten.



Personen skal have begået handlingen efter at være

repatrieret, men forud for det tidspunkt, hvor betin-

gelserne for udbetaling af 2. rate er opfyldt.



Vi er i færd med at udrede, hvordan lovforslaget skal

skrues sammen.



Lovforslaget fremsættelse er derfor udskudt fra Nov I

–

jeg håber, at vi kan fremsætte forslaget i løbet af de-

cember.

[LF om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for at på-

lægge udlændinge, der skal udsendes af landet, at lade sig undersøge for

smitsomme og andre overførbare sygdomme) (Nov. I)]



Lovforslaget har til formål at gøre det muligt for

Hjemrejsestyrelsen at pålægge udlændinge, der skal

udrejse af Danmark, at blive testet for f.eks. COVID-

19, og at en sådan undersøgelse om nødvendigt kan

gennemføres ved politiets bistand og under anvendel-

se af magt.



Visse flyselskaber eller modtagende landes myndig-

heder stiller krav om en negativ COVID-19 test i for-

bindelse med indrejsen i modtagerlandet.



Det er derfor vigtigt at udlændinge ikke skal kunne

modsætte sig test og dermed i praksis umuliggøre en

udsendelse, der ellers ville kunne gennemføres

tvangsmæssigt.

Det foreslås således at skabe hjemmel til, at myndig-

hederne kan pålægge udlændinge, der skal udrejse af

landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet

af epidemilovgivningen, og at undersøgelsen om nød-

vendigt kan gennemføres ved politiets bistand og un-

der anvendelse af magt.

[LF om ændring af straffeloven, pasloven og udlændingeloven (Styrket

indsats mod negativ social kontrol m.v.) (Dec. II)]



Lovforslaget udmønter regeringens første skridt i ind-

satsen mod negativ social kontrol.



Det foreslås at indsætte en eksplicit henvisning til ne-

gativ social kontrol i straffelovens bestemmelse om

psykisk vold, ligesom det foreslås at præcisere, at be-

stemmelsen bl.a. omfatter negativ social kontrol i

form af fastholdelse i et ægteskab ved hjælp af religi-

øse skilsmissekontrakter.



Det foreslås også at udvide straffelovens bestemmelse

om udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger

som led i religiøs oplæring, således at bestemmelsen

ligeledes omfatter psykisk vold.



Endvidere foreslås det at forbyde religiøse vielser af

mindreårige og skærpe straffen for at fastholde en

person i et ægteskab med tvang.



I tilknytning hertil foreslås det, at de skærpede udvis-

ningsregler skal finde anvendelse på de nævnte straf-

felovsovertrædelser.



Herudover foreslås det at indføre mulighed for at ind-

drage eller nægte at forlænge et pas til en mindreårig,

hvis der er grund til at antage, at barnet skal giftes el-

ler vies religiøst i udlandet.



Endelig foreslås det, at danskkravet til religiøse for-

kyndere, der ønsker forlængelse af deres opholdstilla-

delse, skærpes.

[LF om lov om forbud mod modtagelse af visse donationer i visse til-

fælde (Nov. I)]



Lovforslaget har til formål at indføre et forbud mod

modtagelse af donationer fra fysiske og juridiske per-

soner, herunder udenlandske statslige myndigheder og

statsligt styrede organisationer og virksomheder, der

modarbejder eller underminerer demokrati og grund-

læggende friheds- og menneskerettigheder.



Det foreslås, at udlændinge- og integrationsministeren

efter indstilling fra Udlændingestyrelsen kan træffe

afgørelse om, at fysiske og juridiske personer kan bli-

ve optaget på en offentlig forbudsliste.



Optagelse på forbudslisten skal ske for 4 år og kan

forlænges med 4 år ad gangen.

[LF om ændring af lov om integrationsgrunduddannelse (Udvidelse af

målgruppen for igu-ordningen) (Feb. I)]



Forslaget har baggrund i finanslovsaftalen for 2020,

hvor aftaleparterne udtrykte en ambition om at udvide

målgruppen for igu-ordningen, så flere kan få en ind-

gang til arbejdsmarkedet.



Ordningen er baseret på trepartsaftaler med arbejds-

markedets parter. Ændringer i ordningen vil derfor

skulle aftales med parterne. [Arbejdsmarkedets parter

er indkaldt til forhandlinger den 26. oktober.]



Aftalen når som bekendt ikke at træde i kraft den 1.

januar 2021.

[LF om ændring af udlændingeloven og lov om Danmarks tiltrædelse af

Schengenkonventionen (Gennemførelse af forordning om oprettelse af

et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS), gennemførelse af forordninger om oprettelse af et ind- og ud-

rejsesystem (EES) samt oprettelse, drift og brug af Schengen-

informationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og ud-

rejsekontrol samt politisamarbejde og strafferetligt samarbejde og om

brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold) (Feb. I)]



Dette lovforslag, som vi kalder Schengenpakken, vil

indeholde ændringer af dansk ret, som er nødvendige

for, at Danmark kan gennemføre EU’s forordninger

om ETIAS, EES og SIS, der alle har til formål at ef-

fektivisere ind- og udrejsekontrollen ved de ydre

Schengengrænser samt bidrage til et højt sikkerheds-

niveau i EU.



Disse ændringer af dansk ret skal vedtages af Folke-

tinget forud for idriftsættelse af systemerne [i 2021,

2022 og 2023].



[ETIAS er en rejsetilladelse, som visumfritagne

ikke-

EU-borgere skal søge forud for ankomsten til de ydre

grænser, og som muliggør forudgående kontrol af

denne personkreds.



EES (ind- og udrejsesystemet) moderniserer forvalt-

ningen af de ydre grænser ved at styrke kvaliteten og

effektiviteten af den ydre grænsekontrol og vil blandt

andet sikre registrering af tredjelandsstatsborgeres

ind- og udrejse af medlemsstaternes område i et fælles

system. Dette system erstatter den nuværende manu-

elle passtempling.



SIS-forordningerne, hvor ressortansvaret ligger hos

Justitsministeriet, er en videreudvikling af de nuvæ-

rende SIS-system (Schengeninformationssystemet) og

skal effektivisere og udvide brugen af SIS og dermed

give bedre mulighed for at imødegå sikkerheds- og

migrationsudfordringer.]



[Lovforslaget vedr. Schengenretsakterne har været på

lovprogrammet de seneste tre år, men er efterfølgende

blevet taget af igen. Det skyldes manglende principel-

le og tekniske afklaringer på EU-plan

–

særligt ift. it-

delen, der langt hen ad vejen er omdrejningspunktet

for retsakterne].

[LF om ændring af udlændingeloven og lov om dansk indfødsret (Ind-

førelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i

visse visumsager og tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvi-

sum til diplomater mv. og forskellige præciseringer af reglerne for be-

skæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egen finansieret

bolig for asylansøgere samt genindførelse af erklæringsadgang for tidli-

gere danske statsborgere m.v.) (Feb. I)]



Det foreslås med lovforslaget at forenkle klageadgan-

gen på visumområdet ved at afskaffe den automatiske

klageadgang samt indføre en ny mulighed for at tilde-

le karens.



Det foreslås endvidere at tilvejebringe en hjemmel til

at udstede langtidsvisum til bl.a. diplomater, der efter

aftale skal indrejse og søge Udenrigsministeriet om

opholdstilladelse.



Herudover foreslås en række præciseringer af reglerne

for beskæftigelse, privat indkvartering og indkvarte-

ring i egen finansieret bolig for asylansøgere m.v.



Endelig foreslås det midlertidigt at genindføre erklæ-

ringsadgangen for tidligere danske statsborgere, som

har mistet deres danske statsborgerskab i forbindelse

med erhvervelse af fremmed statsborgerskab. [Den

hidtidige erklæringsadgang udløb 1. september 2020].

[LF om lov om hjemrejse (Feb. II)]



Hjemrejseloven skal

–

som en ny hovedlov

–

regulere

udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modta-

get en afgørelse om, at de ikke skal opholde sig i

Danmark, og til udlændingen rejser hjem.



Nogle af udlændingelovens regler om f.eks. pligt til at

udrejse, frihedsberøvelse og kontrolforanstaltninger

ophæves og overføres derfor til hjemrejseloven.



Hjemrejseloven kommer også til at indeholde nye ini-

tiativer om bl.a. hjemrejsestøtte, en hjemrejsekon-

trakt, bestemmelser om husordener for udrejsecentre,

digital kommunikation og mulighed for hurtigere

hjemrejse for visse afsonere.



Med hjemrejseloven gennemføres også de ændringer,

der er nødvendige for at overføre visse af politiets op-

gaver på udlændingeområdet til udlændingemyndig-

hederne på baggrund af den kongelige resolution af

10. september 2019.



[De forskellige elementer betyder, at lovforslaget og-

så vil indeholde konsekvensrettelser i udlændingelo-

ven, straffeloven og repatrieringsloven.]



[De forskellige elementer betyder, at lovforslaget og-

så vil indeholde konsekvensrettelser i udlændingelo-

ven og repatrieringsloven.]

[LF om ændring af repatrieringsloven (Regulering af udbetalingstids-

punktet af repatrieringsstøtte, vandelskrav i sager om reintegrationsbi-

stand samt indførelse af bestemmelser om fremmedkrigere m.v.) (Feb

II)]



Der foreslås med lovforslaget at indføre regulering af

udbetalingstidspunktet af repatrieringsstøtte, således

at størstedelen af 1. rate udbetales

efter

indrejsen i det

tidligere opholds- eller hjemland.



Det foreslås endvidere at pålægge kommunerne at

undersøge forud for afgørelse om repatrieringsstøtte,

om ansøgeren er sigtet eller tiltalt for lovovertrædel-

ser i Danmark, ligesom det foreslås at indføre en be-

stemmelse om ydelsesstop til fremmedkrigere, samt

eventuelle ændringer som følge af evaluering af repa-

trieringsordningen.



En række øvrige mulige ændringer, herunder mulig-

heden for at ændre reglerne om bortfald af tilbagebe-

talingspligten, er fortsat under overvejelse.

[LF om ændring af udlændingeloven (Indførelse af mulighed for over-

førsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og indkvartering i tredje-

lande) (Feb. II)]



Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til over-

førsel af asylansøgere til tredjelande med henblik på

asylsagsbehandling og indkvartering samt efterføl-

gende beskyttelse i tredjelandet i sager, hvor der

meddeles asyl. I tilfælde af afslag på asyl skal tredje-

landet træffe foranstaltninger i forbindelse med tilba-

gevenden til hjem- eller oprindelsesland.



Lovforslaget skal skabe det nødvendige lovgivnings-

mæssige grundlag for, at der kan træffes beslutning

om, og effektuering af, overførsel til tredjelande.

[LF om ændring af integrationsloven (37 timers indsats for nyankomne

flygtninge og indvandrere) (Feb. II)]



Lovforslaget skal udmønte et kommende initiativ fra

regeringen om at indføre en 37 timers indsats for ny-

ankomne flygtninge og andre med et integrationsbe-

hov.



Når flygtninge får ophold i Danmark, så er det helt

klare udgangspunkt, at man skal finde sig et arbejde.

Hvis man ikke kan det, skal kommunen fremover til-

byde en 37 timers indsats, hvor man skal deltage fuld

tid for at få ret til fuld honorering. Ligesom på en ar-

bejdsplads, hvor man får løn for sin indsats. Indsatsen

kan bestå af bl.a. virksomhedsrettede tilbud og dansk-

undervisning.



Vi er ved at se på, hvordan en model for 37 timer

præcist kan skrues sammen og også hvem, der skal

omfattes. [Der vil selvfølgelig være personer, der ikke

kan deltage 37 timer om ugen, og det vil vi tage højde

for.]

[LF om ændring af indfødsretsloven (Frakendelse af statsborgerskab

for visse former for alvorlig bandekriminalitet) (Feb. II)]



Det foreslås med lovforslaget at stramme reglerne om

frakendelse af dansk statsborgerskab, således at per-

soner, som dømmes for visse typer af alvorlig bande-

kriminalitet, der er til alvorlig skade for Danmarks vi-

tale interesser, i forbindelse med straffesagens afgø-

relse ved dom kan frakendes deres danske indfødsret,

medmindre de derved bliver statsløse.

[LF om lovforslag om indfødsrets meddelelse (Apr. II)]



Lovforslaget går ud på at tildele et antal udlændinge

dansk indfødsret.

[Samlet gennemgang af økonomien]



I forhold til økonomien i lovprogrammet forventes det

helt generelt, at lovforslagene på ministerområdet har

ingen eller relativt begrænsede økonomiske og im-

plementeringsmæssige konsekvenser for det offentli-

–

dog med undtagelse af lovforslagene vedr. uden-

landske donationer, udvidelse af målgruppen for igu-

ordningen, 37 timers indsats for nyankomne flygtnin-

ge og indvandrere samt Schengenpakken. Konsekven-

serne skal afdækkes nærmere.



Det er endvidere forventningen, at der overordnet set

ikke

vil være

væsentlige

erhvervsmæssige konse-

kvenser forbundet med lovforslagene

–

dog med und-

tagelse af lovforslaget vedr. Schengenpakken.

[Den politiske ambition]

[Lovprogram]



Lovforslagene [finanslovforslaget og lovforslagene i

lovprogrammet] afspejler mange af de politiske ambi-

tioner, som jeg har på mit ministerområde.



Jeg går ind for en stram udlændingepolitik. Ved at

holde tilstrømningen nede, kan vi fokusere på at inte-

grere de personer, som allerede er her. [Og stille krav

om, at man hurtigst muligt bliver selvforsørgende, og

hvis dette ikke er muligt, bidrager og deltager i det

danske samfund.]



Og vi skal arbejde hårdt for at de, som ikke har lov til

at være her, rejser hjem igen.



Og så skal vi lukke eventuelle huller i lovgivningen,

som udfordrer integrationen, demokratiet og sam-

menhængskraften i vores samfund.



Personer og pengestrømme, der er undergravende for

vores samfund, skal ikke have indflydelse i Danmark.



Fremmedkrigere, der har forladt landet og vendt ryg-

gen til demokratiet, er i mine øjne landsforrædere. Jeg

vil derfor gøre alt, hvad jeg kan, for at de ikke vender

tilbage til Danmark. Nu tager vi det næste og vigtige

skrid med fremsættelsen af lovforslaget om ophævel-

se af solnedgangsklausulen.



Og i forlængelse af dette vil vi indføre en adgang til at

frakende statsborgerskabet fra de ansvarlige for ban-

dekriminalitet, der mere direkte udfordrer statens

magtmonopol og de grundlæggende samfundsstruktu-

rer i Danmark.



I mødet mellem demokrati og religion har religion al-

tid vigepligt. Vores nye borgere skal have blikket ret-

tet mod deres nye hjemland. Og alle borgere i Dan-

mark skal kunne nyde godt af de individuelle friheds-

rettigheder

–

også kvinder og børn. Det er rettigheder,

som regeringen hverken kan eller vil gradbøje i mang-

foldighedens navn. Vi vil derfor gøre alt, hvad vi kan,

for at vende udviklingen og komme negativ social

kontrol til livs

–

bl.a. med forslag, der retter sig mod

religiøse vielser af mindreårige og tvangsmæssig fast-

holdelse i ægteskaber.



Jeg ser frem til at behandle lovforslagene. Og I er

meget velkomne til at stille spørgsmål til lovforslage-

ne.