UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeren vil oplyse, om der fortsat findes rådgivning til muslimer fra ambassader eller moskeer i Danmark om skilsmisse i Danmark, hvor der fremgår oplysninger på fremmedsprog, der adskiller sig fra dansk lovgivning i forbindelse med skilsmisse, jf. »Fraskilte Roya Moore: Den iranske ambassade kasserede mine skilsmissepapirer«, TV2Fyn den 6. oktober 2020, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 86 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-

med besvares.

Spørgsmål nr. 86:

Vil ministeren oplyse, om der fortsat findes rådgivning til muslimer fra ambassa-

der eller moskeer i Danmark om skilsmisse i Danmark, hvor der fremgår oplysnin-

ger på fremmedsprog, der adskiller sig fra dansk lovgivning i forbindelse med

skilsmisse, jf. »Fraskilte Roya Moore: Den iranske ambassade kasserede mine

skilsmissepapirer«, TV2Fyn den 6. oktober 2020?

Svar:

Ud over den omtalte artikel, hvoraf det fremgår, at den iranske ambassade og

Imam Ali moskéen i København angiveligt skulle samarbejde om udstedelse af

skilsmissepapirer, har Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke nærmere

kendskab til konkrete tilfælde af skilsmisserådgivning på fremmedsprog til musli-

mer fra moskéer og ambassader i Danmark med oplysninger, der adskiller sig fra

dansk lovgivning.

I januar 2020 udgav Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VI-

VE) undersøgelsen

”Et iske i oritetskvi der og skils isser –

med fokus på mus-

li ske praksisser”.

Undersøgelsen peger på, at nogle muslimer i Danmark med

rødder i lande, der anvender islamisk lov, anser den religiøse vielse (nikah) fra at

være separat fra den borgerlige vielse, hvorfor der kræves to separate skilsmisser.

Familieretshusets afgørelse om skilsmisse anerkendes ikke som tilstrækkelig til

også at ophæve den religiøse vielse, da denne ifølge nogle muslimer kun kan op-

hæves ved en islamisk dommer eller med mandens samtykke. Nogle kvinder ople-

ver dermed at blive fastholdt i såkaldte

’halte de ægteska er’, da der i ge isla-

misk domstol er i Danmark og manden nægter at give samtykke til skilsmisse.

Af undersøgelsen fremgår det bl.a., at fraværet af en islamisk domstol søger nogle

kvinder rådgivning og hjælp hos imamer og religiøse autoriteter for at få opløst

deres nikah. Mange imamer er imidlertid undvigende i forhold til at gå ind i skils-

missesager. Dels fordi de ikke er bemyndigede hertil, og dels fordi de risikerer

Udlændinge- og Integrationsudvalget

12. november 2020

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 20156

1438161

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om ministeren vil oplyse, om der fortsat findes rådgivning til muslimer fra ambassader eller moskeer i Danmark om skilsmisse i Danmark, hvor der fremgår oplysninger på fremmedsprog, der adskiller sig fra dansk lovgivning i forbindelse med skilsmisse, jf. »Fraskilte Roya Moore: Den iranske ambassade kasserede mine skilsmissepapirer«, TV2Fyn den 6. oktober 2020, til udlændinge- og integrationsministeren

trusler fra voldelige ægtemænd og stærke familier, der modsætter sig skilsmissen.

For at undgå at gå ind i sagerne, kan nogle imamer henvise kvinden til den imam,

der har forestået den religiøse vielse eller det land, hvor vielsen er indgået. I de

tilfælde, hvor imamerne går ind i sagerne, er deres rolle primært mægling og at

lægge pres på ægtemanden for at opnå samtykke.

Det fremgår ikke af undersøgelsen, hvor udbredt rådgivningen er, hvor rådgivnin-

gen nærmere konkret foregår, og hvor stort problemet med kvinder, der fasthol-

des i religiøse ægteskaber mod deres vilje, er.

Til brug for besvarelsen er der indhentet bidrag fra Social-og Indenrigsministeriet,

der oplyser følgende:

”So ial-

og Indenrigsministeriet skal indledningsvist understrege, at

efter dansk ret kan skilsmisser i Danmark alene meddeles af Familie-

retshuset og domstolene. Alle skilsmissesager afgøres efter dansk ret,

også selvom ægtefællerne har stærk tilknytning til udlandet.

Efter dansk ret har en ægtefælle altid ret til skilsmisse, eventuelt ef-

ter en separationsperiode. Dette gælder også for ægtefæller, der er

statsborgere i andre lande, og som ikke opfylder skilsmissebetingel-

serne i hjemlandet.

Danske myndigheder inddrager ikke udenlandske ambassader i be-

handlingen af skilsmissesager, men der er ikke noget til hinder for, at

en ægtefælle anmoder sit hjemlands ambassade om bistand til be-

handlingen af skilsmissesagen, på samme måde som en ægtefælle

kan anmode om bistand fra en advokat eller en privat forening.

Danmark har ikke indgået en overenskomst med Iran om gensidig

anerkendelse af skilsmisser. Dette betyder, at Iran ikke har pligt til at

anerkende en dansk skilsmisse. Det reguleres derfor efter iransk ret,

o og på hvilke vilkår e da sk skils isse ka a erke des i Ira .”

Udenrigsministeren har til brug for besvarelsen oplyst følgende:

”Ud

over forlydender om, at den iranske ambassade skulle være in-

volveret i en praksis med religiøs verificering i forbindelse med ud-

stedelse af skilsmissedokumenter, så har Udenrigsministeriet ikke

kendskab til, om andre ambassader har en lignende praksis.

Det er klart, at jeg og regeringen på ingen måde vil acceptere, hvis en

ambassade er involveret i sager, der strider mod dansk lovgivning.

Der henvises i øvrigt til svaret på UUI alm. del spørgsmål 85.”

Side

2/3

Mattias Tesfaye

Lars von Spreckelsen-Syberg

Side

3/3