Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. oktober 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 83 (Alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som her-
med besvares.
Spørgsmål nr. 83:
I tilfældet med Hudas tvillinger har de to piger ophold i Syrien imod deres mors
vilje. På tidspunktet for deres besøg havde de fast ophold i Danmark, uden væ-
sentlig tilknytning til Syrien. Vil andre mindreårige, der under et ophold i deres
forældres hjemland mister deres forældre, skulle tage ophold i dette land, hvis de
ikke har anden familie i Danmark, eller vil de kunne vende tilbage til Danmark?
Svar:
1.
Spørgsmålet giver i første omgang anledning til at fremhæve, at der ikke gælder
nogen regler om, at børn, der mister en forælder, af den grund også automatisk
mister deres opholdstilladelse og dermed ret til at indrejse og opholde sig i Dan-
mark.
2.
For udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), som
vender tilbage til hjemlandet, uden at dette sker som led i repatriering, er det
derimod afgørende, om betingelserne for bortfald efter udlændingelovens § 17 er
opfyldt, og om der er grundlag for, at udlændingemyndighederne kan meddele
dispensation med den virkning, at opholdstilladelsen opretholdes.
Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at hvis en udlænding med opholdstil-
ladelse i Danmark udrejser og opgiver sin bopæl i Danmark, så bortfalder den
pågældendes opholdstilladelse automatisk. Det vil sige, at der ikke er krav om, at
udlændingemyndighederne skal have truffet en afgørelse herom.
En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden
for landet i mere end seks på hinanden følgende måneder. Er udlændingen med-
delt opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen boet
mere end to år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændin-
gen har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder.
6. november 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 19639
1431509
Side
1/2