Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2468326_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 4. oktober 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 757 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 757:
Vil ministeren oplyse, hvorvidt der har været nogen Uighurere, der har søgt asyl i
Danmark i de sidste 12 måneder?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”I forbindelse med en ansøgning om asyl i Danmark indhenter Udlændinge-
styrelsen en række oplysninger til brug for sagsbehandlingen. Disse oplysnin-
ger findes fx i samtalereferater, breve og dokumenter og indgår i styrelsens
behandling af den konkrete ansøgning. Oplysningerne er gemt i udlændinge-
myndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en
delmængde af oplysningerne, som registreres som metadata i det elektroni-
ske sagsbehandlingssystem, og som derfor kan udtrækkes til statistiske over-
sigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, ansøgerens navn, afgørelsens
udfald og lignende.
Oplysninger om en asylansøgers etnicitet er ikke registreret som metadata i
det elektroniske sagsbehandlingssystem på en sådan måde, at oplysningerne
kan udtrækkes statistisk. På baggrund af registreringsgrundlaget er det der-
for ikke muligt at oplyse, hvor mange uighurere fra Kina der har indgivet an-
søgning om asyl i Danmark.”
28. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 17425
1802050
Mattias Tesfaye
/
Henrik Kyvsgaard
Side
1/1