Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
UUI Alm.del
Offentligt
2470569_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
1. november 2021
Politikontoret
Pierre Nydal
2021-0032/40-0503
2162225
Besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 755 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
4. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Lailas søn blev overfaldet af maskerede unge i Tranbjerg: 'Jeg er rystet, rasende og ked af det’ i BT den 18. september 2021, og i den forbindelse redegøre for udviklingen i Tranbjerg, herunder efterforskningen i de i artiklen omtalte sager, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 755 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren kommentere artiklen "Lailas søn blev overfaldet
af maskerede unge i Tranbjerg: 'Jeg er rystet, rasende og ked af
det’” i BT den 18. september 2021, og i den forbindelse rede-
gøre for udviklingen i Tranbjerg, herunder efterforskningen i de
i artiklen omtalte sager?”
Svar
:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Østjyllands Politi, der har oplyst, at politikredsen har indledt
en efterforskning i den konkrete sag vedrørende vold og brugs-
tyveri.
Der er i sagen foretaget afhøringer af forurettede og vidner samt
indhentet materiale fra videoovervågning i området. Videoover-
vågningsmaterialet indeholder dog ikke umiddelbart oplysnin-
ger, som kan bidrage til sagens opklaring. Sagen er nu fordelt til
en sagsbehandler med henblik på eventuel yderligere efterforsk-
ning.
Østjyllands Politi har oplyst, at det er politikredsens erfaring, at
der i Tranbjerg ikke generelt opleves problemer med kriminelle
unge. Der har dog i det seneste år været hændelser, hvor borgere
fra området har påtalt utryghedsskabende adfærd blandt forsam-
lede unge. Østjyllands Politi er opmærksom på borgernes ople-
velse af utryghed og er sammen med kommunale medarbejdere
til stede i området.
Slutteligt har Østjyllands Politi oplyst, at det er politikredsens
umiddelbare vurdering, at følelsen af utryghed i området pri-
mært er opstået som følge af, at grupper af unge samles for at
indtage alkohol og rusmidler.”
2.
Af principielle årsager er jeg tilbageholdende med at udtale mig om kon-
krete sager, der er under efterforskning af politiet. Jeg vil dog generelt sige,
at det gør stort indtryk på mig, når jeg hører beretninger om, at borgere ikke
føler sig trygge i deres eget nærområde. Det er på ingen måde acceptabelt,
at borgere i visse områder af landet føler sig utrygge, fordi forsamlinger af
Side 2/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Lailas søn blev overfaldet af maskerede unge i Tranbjerg: 'Jeg er rystet, rasende og ked af det’ i BT den 18. september 2021, og i den forbindelse redegøre for udviklingen i Tranbjerg, herunder efterforskningen i de i artiklen omtalte sager, til justitsministeren
unge mennesker dominerer bybilledet ved at begå utryghedsskabende kri-
minalitet, herunder vold, eller ved at udvise en utryghedsskabende adfærd i
øvrigt.
Det er afgørende for regeringen at komme den utryghedsskabende krimina-
litet og adfærd til livs, og regeringen har derfor allerede iværksat en række
initiativer, der sætter hårdt ind over for den type af kriminalitet og adfærd.
Regeringen har f.eks. præsenteret en trygheds- og sikkerhedspakke, hvor
politiets efterforskningsmuligheder bl.a. styrkes markant gennem øget tv-
overvågning. Der er således ved at blive opsat i alt 300 nye tryghedskame-
raer rundt om i landet.
Regeringen har herudover i oktober 2020 præsenteret udspillet ”Tryghed for
alle danskere”, og centrale dele af udspillet blev vedtaget den 3. juni 2021
af et bredt flertal i Folketinget. Med de vedtagne lovændringer sikrer vi bl.a.,
at personer, der er dømt for visse typer af kriminalitet, kan forbydes at fær-
des og opholde sig i nattelivet i op til to år. Det skal både sikre, at den dømte
ikke på ny begår kriminalitet i nattelivet, og at f.eks. ofre for vold i nattelivet
ikke efter relativt kort tid igen kan stå ansigt til ansigt med deres overfalds-
mand.
Regeringen fremsatte endvidere som en del af udspillet ”Tryghed for alle
danskere” forslag om at give politiet mulighed for at udstede et trygheds-
skabende opholdsforbud. Formålet med forslaget var at give politiet mulig-
hed for at udstede et generelt forbud mod ophold på et bestemt sted, hvortil
der er almindelig adgang, hvis en gruppe af personer udviser en adfærd, der
er egnet til at skabe utryghed for beboere og forbipasserende i området. Re-
geringens forslag var rettet specifikt mod områder, hvor grupper af personer
dominerer og skaber utryghed, og forslaget handlede således om at give
disse områder tilbage til de mennesker, der før undgik dem. Regeringens
forslag blev dog beklageligvis ikke vedtaget i Folketinget, idet hverken
Venstre, Dansk Folkeparti eller øvrige partier i Folketinget ville støtte det.
Med lovforslaget ville politiet have fået et nyt og effektivt redskab i kampen
mod utrygheden, og jeg er derfor også ærgerlig over, at der ikke var opbak-
ning til regeringens forslag i Folketinget.
Endelig vil jeg fremhæve flerårsaftalen for politiets og anklagemyndighe-
dens økonomi 2021-2023, som regeringen og et bredt flertal af Folketinget
indgik i december sidste år. Med aftalen gennemføres bl.a. en nærhedsre-
form af politiet, der styrker politiets tilstedeværelse i hele Danmark med
Side 3/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 755: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Lailas søn blev overfaldet af maskerede unge i Tranbjerg: 'Jeg er rystet, rasende og ked af det’ i BT den 18. september 2021, og i den forbindelse redegøre for udviklingen i Tranbjerg, herunder efterforskningen i de i artiklen omtalte sager, til justitsministeren
bl.a. 20 nye nærpolitienheder, 110 ekstra lokalbetjente frem mod 2023 og
flere beredskabspatruljer i form af ca. 100 ekstra patruljevagter á 8 timer om
ugen. De ekstra patruljer gør det bl.a. muligt for politiet at være til stede i
aften- og nattetimerne på tidspunkter, hvor det lokale politi vurderer, at be-
hovet er størst for at sikre den bedst mulige borgerbetjening og hurtig tilste-
deværelse. Derudover sikres en mere robust politistyrke med i alt 450 ekstra
politibetjente.
Selv om regeringen således har taget væsentlige skridt mod at sikre dansker-
nes tryghed, er vi dog ikke i mål endnu. Derfor vil regeringen også fremover
have stort fokus på tryghedsdagsordenen og fortsat komme med trygheds-
skabende initiativer, og vi er åbne over for alle gode ideer, der kan give
politiet flere og mere effektive redskaber mod utryghedsskabende krimina-
litet og adfærd.
Side 4/4