UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

29. oktober 2021

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Sagsbeh: Anne Louise Ellingsøe

Sagsnr.: 2021-0032/40-0501

Dok.:

2176388

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 752 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

1. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 752 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del – spm. 670

af 6. september 2021 redegøre for, hvorvidt det er muligt inden

for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning,

herunder muslimske tørklæder, i offentlige stillinger, og vil re-

geringen fremsætte et lovforslag herom?”

Svar:

Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der har følgende ord-

lyd:

”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på

den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet

læres eller foretages, som strider imod sædeligheden eller den

offentlige orden.”

Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestemmelsen omfatter

først og fremmest de egentlige rituelle og kultiske handlinger, såsom for-

kyndelse, bøn, gudstjeneste, dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Statsforfatningsret

II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Hans Gammeltoft-Han-

sen i Henrik Zahle (red.), Grundloven med Kommentarer, 2. udgave (2006),

side 415.

Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsamlings-

og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at begrænse el-

ler forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke

foretages handlinger eller læres noget, der strider mod sædeligheden eller

den offentlige orden.

Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er

indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som

hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.

Grundlovens § 67 sætter samlet set den grænse for statsmagten, at den er

afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til re-

ligiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrundet i en afstandta-

gen fra den pågældende trosretning som sådan. Lovgivningsmagten er der-

imod ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der berører gudsdyrkelse,

Side 2/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren

når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse,

men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyttelse af sædelig-

heden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i den forbindelse

antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grund-

loven med Kommentarer (2015), side 408f.

Grundlovens § 70 har følgende ordlyd:

”Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning be-

røves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske ret-

tigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig bor-

gerpligt.”

Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med bl.a. trosbeken-

delse som kriterium, for så vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige

eller politiske rettigheder. Udtrykket ”rettigheder” skal ikke forstås snævert,

men må betegne enhver fordelagtig retsposition.

Det antages, at bestemmelsen finder anvendelse ved såvel direkte som indi-

rekte diskrimination. Direkte diskrimination er kendetegnet ved, at der ud-

trykkeligt diskrimineres på grund af trosbekendelse. Indirekte diskrimina-

tion er kendetegnet ved, at der ikke formelt diskrimineres på grund af tros-

bekendelse, men på grund af forhold, der er så nøje forbundet hermed, at

der rent faktisk sker det samme.

Forbuddet mod diskrimination er ikke absolut, og det antages, at lovgiv-

ningsmagten har adgang til at gennemføre sagligt begrundede undtagelser

fra diskriminationsforbuddet, jf. Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side

416f.

En ordning, der går ud på at forbyde religiøs påklædning, herunder mus-

limske tørklæder, i offentlige stillinger, vurderes ikke at rette sig mod guds-

dyrkelsen som sådan, og det er på den baggrund Justitsministeriets vurde-

ring, at grundlovens § 67 er ikke vil være til hinder for en sådan ordning.

For så vidt angår grundlovens § 70 er det Justitsministeriets vurdering, at

det ikke inden for rammerne af bestemmelsen vil være muligt at indføre et

sådant forbud, hvis det alene retter sig mod brug af religiøs påklædning,

herunder muslimske tørklæder, men ikke omfatter øvrige symboler el.lign.,

som udtrykker den pågældendes eventuelle religiøse tilhørsforhold eller

overbevisning mv.

Side 3/4

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 752: Spm. om, hvorvidt det er muligt inden for rammerne af grundloven at forbyde religiøs påklædning, til justitsministeren

Det bemærkes, at der med retsplejelovens § 56 er indført en ordning, hvor-

efter en dommer mv. i retsmøder ikke må fremtræde på en måde, der er

egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes even-

tuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes hold-

ning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Det blev i forbindelse

med indførelsen af bestemmelsen vurderet, at den ikke rejser spørgsmål i

forhold til grundlovens § 70, idet bestemmelsen omfatter alle religiøse til-

hørsforhold og meningstilkendegivelser om religiøse spørgsmål, og idet be-

stemmelsen i øvrigt er båret af et sagligt hensyn til at sikre dommeres neu-

trale fremtræden under retsmøder, jf. lovforslag nr. L 98 af 19. december

2008, pkt. 5.1.

En ordning som den foreslåede vil desuden skulle vurderes i forhold til

Danmarks internationale forpligtelser, herunder EU-retten. Som det fremgår

af udlændinge- og integrationsministerens besvarelse af 6. september 2021

af spørgsmål nr. 670 (Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget og

justitsministerens besvarelse af 27. september 2021 af spørgsmål nr. 699

(Alm. del) fra Udlændinge- og Integrationsudvalget, vil en arbejdsgiver,

herunder en offentlig arbejdsgiver, efter en konkret vurdering kunne hånd-

hæve en arbejdspladspolitik, der stiller krav om, at medarbejderne skal

fremstå neutrale og ikke bære synlige symboler på politiske, ideologiske el-

ler religiøse overbevisninger. Det er en forudsætning for at kunne håndhæve

en sådan arbejdspladspolitik, at forbuddet omfatter alle synlige former for

udtryk for politiske, ideologiske eller religiøse overbevisninger. Det er på

den baggrund vurderingen, at der ikke inden for rammerne af Danmarks in-

ternationale forpligtelser, herunder EU-retten, vil kunne gennemføres en

ordning med et forbud mod religiøs påklædning for alle offentligt ansatte.

Side 4/4