Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2466672_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
25. oktober 2021
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2021-0032/40-0502
2158066
Besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 751 (Alm. del), som Folketin-
gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den
30. september 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup
(DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del - spm. 144 den 7. september 2021 vil redegøre for, at anklagemyndighedens lange sagsbehandlingstider i straffesager er til hinder for udvisning af kriminelle udlændinge, herunder hvordan dette er foreneligt med regeringens påståede holdning om, at udlændinge, der begår kriminalitet, skal "udvises i videst muligt omfang, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 751 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-
tionsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på IFU alm. del - spm. 144
den 7. september 2021 redegøre for, at anklagemyndighedens
lange sagsbehandlingstider i straffesager er til hinder for udvis-
ning af kriminelle udlændinge, herunder hvordan dette er for-
eneligt med regeringens påståede holdning om, at udlændinge,
der begår kriminalitet, skal "udvises i videst muligt omfang”?
Vil ministeren desuden redegøre for, om reglerne i udlændinge-
lovens § 27 kan ændres, så beregningen af en udlændings lov-
lige ophold fremover afbrydes ved gerningstidspunktet, så det
bliver gerningstidspunktet i stedet for datoen for endelig dom,
der er afgørende for, om en udlænding kan udvises ved dom ef-
ter udlændingelovens §§ 22-24?”
Svar
:
Det er regeringens klare holdning, at udlændinge, der begår kriminalitet,
skal udvises i videst muligt omfang. Misbruger man sit ophold i Danmark
til at begå kriminalitet, har man ikke noget at gøre i det danske samfund.
Som jeg tilkendegav i mit bidrag til brug for udlændinge- og integrations-
ministerens besvarelse af 7. september 2021 af spørgsmål nr. 144 (Alm. del)
fra Folketingets Indfødsretsudvalg, er det derfor selvsagt meget utilfredsstil-
lende, hvis lang sagsbehandlingstid fører til, at anklagemyndigheden er af-
skåret fra at nedlægge påstand om udvisning, hvor dette ellers ville have
været muligt. Som det fremgår af samme besvarelse, er det derfor min klare
forventning, at politiet og anklagemyndigheden i den løbende prioritering
af straffesager inddrager varigheden af en mistænkt eller sigtet persons lov-
lige ophold.
For så vidt angår spørgsmålet om beregningen af perioden for lovligt ophold
efter udlændingelovens § 27 kan jeg henvise til udlændinge- og integrati-
onsministerens besvarelse af 12. oktober 2021 af spørgsmål nr. 712 (Alm.
del) fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg.
Side 2/2