Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2466916_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 739 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares fortroligt.
Spørgsmål nr. 739:
Det fremgår af artiklen ”Døren åbnede, politiet stod der med seks mand, og mor
blev ført bort” i Politiken den 23. september 2021, at en irakisk kvinde er indsat i
Hillerød Arrest på baggrund af, at hun er dømt for ikke at overholde sin meldepligt.
Vil ministeren på den baggrund oplyse, om alene det forhold, at hun er dømt for
ikke at overholde meldepligten, indebærer, at hun er omfattet af den personkate-
gori af irakiske statsborgere med en dom for kriminalitet, der ifølge en e-mail fra
den irakiske chargé d’affaires Diary A. Majid til TV 2, fremover vil blive modtaget af
de irakiske myndigheder, hvis de udsendes tvangsmæssigt fra Danmark?
Svar:
De irakiske myndigheder lægger vægt på, at samarbejdet med Danmark på
udsendelsesområdet foregår i fortrolighed. Det ønske vil jeg af hensyn til det
fortsatte samarbejde gerne efterkomme.
Det er derfor ikke muligt at besvare spørgsmålet i offentlig tilgængelig form
uden at videregive oplysninger, der efter en konkret vurdering af hensyn til
Danmarks udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande,
efter lovgivningen er nødvendigt at holde fortrolige.
Da alle Folketingets partier selvsagt skal have mulighed for at få indblik i ud-
sendelsessamarbejdet med Irak, besvares spørgsmålet ved en skriftlig, for-
trolig notits til Det Udenrigspolitiske Nævn.
25. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 16939
1778626
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
1/1