Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2462538_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 727 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 727:
Vil ministeren overveje, om eksempelvis certificerede virksomheder på fast-track-
ordningen kan undtages visse kontrolkrav, da der er en forventning om, at denne
gruppe af virksomheder lever op til gældende regler, hvilket er en forudsætning for
at være certificeret?
Svar:
Som jeg tilkendegav under behandlingen af lovforslag L 92 om styrket kontrol af
udenlandsk arbejdskraft, ser jeg ikke, at der generelt er et væsentligt anderledes
kontrolbehov ift. certificerede virksomheder. Der kan i den forbindelse henvises til
besvarelsen af spørgsmål nr. 6 til lovforslag L 92 (2020-21).
Fast track-ordningen giver certificerede virksomheder mulighed for med kort varsel
at ansætte højtkvalificerede udlændinge, som kan påbegynde arbejdet med det
samme uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen for International Re-
kruttering og Integration. Men når opholds- og arbejdstilladelsen er givet, er beho-
vet for kontrol ikke væsentligt anderledes end for andre virksomheder.
En fast track-certificering er således ikke en garanti mod fusk og snyd, og jeg mener
ikke, at en fast track-certificering hos den ansættende virksomhed i sig selv skal
betyde, at den udenlandske arbejdstager fritages fra de krav og kontrolforanstalt-
ninger, som andre udenlandske arbejdstagere skal følge.
Derudover kan jeg henvise til besvarelsen af spørgsmål nr. 726 (alm. del) fra Ud-
lændinge- og Integrationsudvalget.
14. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 16724
1774830
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 730: MFU spm., om ministeren vil overveje at lempe kravet om at have en dansk bankkonto for eksempelvis certificerede virksomheder på fast-track-ordningen, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2