Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2462530_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 23. september 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 726 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Samira
Nawa (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 726:
Vil ministeren overveje at se på de aktuelle kontrolkrav hos SIRI på erhvervsområ-
der og målrette kontrolkravene, hvor der traditionelt er større behov for kontrol
end andre?
Svar:
Jeg antager, at der med udtrykket
”kontrolkrav”
henvises til visse af de betingelser,
som stilles for meddelelse af opholdstilladelse til tredjelandsborgere på erhvervs-
området, herunder eksempelvis kravet om, at lønnen skal udbetales til en dansk
bankkonto.
Som jeg tilkendegav under 1. behandlingen af lovforslag nr. L 92, har vi en lang
række virksomheder, der hver dag bidrager til dansk økonomi og til den danske vel-
færd, ikke mindst i kraft af højtuddannet og kvalificeret arbejdskraft, som de kan
hente i udlandet, når den ikke i tilstrækkelig grad kan findes herhjemme. I langt de
fleste tilfælde foregår det helt i overensstemmelse med reglerne. Men der er
brodne kar imellem, der snyder, og som ikke vil følge de fælles spilleregler.
Kontrolkravene, der blev indført med vedtagelsen af L 92, handler netop om at
skabe den rette balance mellem hensynet til at sikre danske virksomheders mulig-
hed for at rekruttere den nødvendige arbejdskraft og hensynet til at beskytte det
danske arbejdsmarked mod social dumping.
Det er en øvelse at finde sådan en balance, men jeg mener, at de betingelser, som
vi stiller for meddelelse af opholdstilladelse efter erhvervsordningerne, er rimelige,
og at de generelt understøtter myndighedernes mulighed for at sikre, at udlæn-
dinge ansættes på sædvanlige danske løn- og ansættelsesvilkår.
14. oktober 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International Rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 16721
1774802
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 726: MFU spm., om ministeren vil overveje at se på de aktuelle kontrolkrav hos SIRI på erhvervsområder, til udlændinge- og integrationsministeren
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2