UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 714: MFU spm. om, hvor mange asylansøgere der er i Danmark, som allerede har status af FN-flygtninge eller anden lovlig opholdsstatus i et andet land, til udlændige- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. september 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 714 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten

Messerschmidt (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-

res.

Spørgsmål nr. 714:

Det fre går at artikle : ”Far tiltalt: Misha dlede to døtre på asylce ter” i Ekstra-

bladet den 15. september 2021, at en familie, der har status som FN-flygtning i et

andet EU-land, flere gange er rejst til Danmark for at søge om asyl og faktisk har

opholdt sig på asylcentre i Jylland og Sjælland i gennem fire år. Vil ministeren på

den baggrund oplyse, hvor mange asylansøgere der er i Danmark, som allerede har

status af FN-flygtninge eller anden lovlig opholdsstatus i et andet land?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Udlændingestyrelsen

kan indledningsvist oplyse, at Dublinforordningen re-

gulerer ansvaret for at behandle en ansøgning om asyl mellem medlemssta-

terne. Forordningen hviler på et princip om, at kun én medlemsstat er an-

svarlig for at behandle en indgivet asylansøgning og fastsætter en række an-

svarskriterier. Ansvarskriterierne er reguleret i forordningens kapitel III og in-

deholder bl.a. et kriterie om opholdstilladelse. Hvis en asylansøger er i besid-

delse af en gyldig opholdstilladelse på andet grundlag end beskyttelse, vil den

medlemsstat, som har udstedt opholdstilladelsen, være ansvarlig for be-

handlingen af asylansøgningen. Vurderingen af ansvarskriterierne sker på

grundlag af situationen på det tidspunkt, hvor ansøgeren første gang søgte

om asyl på medlemsstaternes område.

Endvidere kan en asylansøgning afvises efter udlændingelovens § 29 b, hvis

ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet land tilsluttet Dublinforordnin-

gen. Asylansøgningen kan alene afvises, hvis det land, som har givet ansøge-

ren beskyttelse, opfylder betingelserne for at blive betragtet som første asyl-

Side

1/4

15. oktober 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Koncernstyring og Tilsyn

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 16479

1789530

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 714: MFU spm. om, hvor mange asylansøgere der er i Danmark, som allerede har status af FN-flygtninge eller anden lovlig opholdsstatus i et andet land, til udlændige- og integrationsministeren

land. Det betyder bl.a., at ansøgeren skal kunne indrejse og opholde sig lov-

ligt i landet, være sikret mod refoulement, ligesom ansøgerens personlige

integritet og sikkerhed skal være beskyttet. I den forbindelse kan det også

oplyses, at anvendelsen af udlændingelovens § 29 b ikke er betinget af, at

ansøgeren på afgørelsestidspunktet fortsat har gyldig opholdstilladelse i lan-

det.

Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning efter udlændingelovens § 29 b

kan påklages til Flygtningenævnet. En klage vil som udgangspunkt ikke tillæg-

ges opsættende virkning, men kan meddeles i den konkrete sag af Flygtnin-

genævnet.

Oplysninger om, hvorvidt en ansøger allerede har et gyldigt opholdsgrundlag

på baggrund af asyl i et andet land, registreres ikke som metadata i udlæn-

dingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem på en sådan

måde, at oplysningerne kan udtrækkes statistisk før, der er truffet en afgø-

relse i sagen. Der kan derfor ikke på baggrund af det eksisterende registre-

ringsgrundlag i det elektroniske sagsbehandlingssystem foretages en opgø-

relse af, hvor mange asylansøgere, der er indkvarteret under Udlændingesty-

relsens forsørgelse, som allerede har et gyldigt opholdsgrundlag på baggrund

af asyl i et andet land.

I forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse i Danmark indhenter

Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug for sagsbehandlingen.

Disse oplysninger findes fx i samtalereferater, breve og dokumenter og ind-

går i styrelsens behandling af den konkrete ansøgning. Oplysningerne er

gemt i det elektroniske sagsbehandlingssystem, men det er kun en del-

mængde af oplysningerne, som registreres som metadata, og som derfor kan

udtrækkes til statistiske oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato,

ansøgerens navn, afgørelsens udfald og lignende.

Det bemærkes, at vurderingen af ansvarskriterierne ifølge Dublinforordnin-

gen er kompleks og følger nogle regler, som gør, at en Dublinafgørelse ikke

nødvendigvis afspejler ansøgerens forhold på det givne tidspunkt. Som ek-

sempel kan nævnes, at en ansøger ikke nødvendigvis fortsat har en gyldig

opholdstilladelse i en anden medlemsstat på det tidspunkt, hvor Udlændin-

gestyrelsen træffer afgørelse om, at den pågældende skal overføres til en

anden medlemsstat, idet det afgørende er tidspunktet, hvor ansøgeren før-

ste gang søgte om asyl på medlemsstaternes område.

Blandt andet på den baggrund har Udlændingestyrelsen ikke fundet anled-

ning til at foretage en opgørelse over antallet af Dublinafgørelser, idet en så-

dan opgørelse i lyset af spørgsmålet vil fremstå særdeles mangelfuld, ligesom

opgørelsen ikke nødvendigvis vil afspejle, at ansøgeren har en gyldig op-

holdstilladelse i et andet land.

Side

2/4

Udlændingestyrelsen har i stedet foretaget en opgørelse over antallet af af-

gørelser om afvisning efter udlændingelovens § 29 b.

Udlændingestyrelsen har i perioden 1. januar 2020-21. september 2021 truf-

fet følgende antal afgørelser om afvisning til en anden medlemsstat efter ud-

lændingelovens § 29 b:

2020

Antal afgørelser

om afvisning

2021*

I alt

*Omfatter perioden 1. januar 2021-21. september 2021.

Det bemærkes hertil, at antallet af afgørelser om afvisning efter udlændin-

gelovens § 29 b ikke kan sidestilles med antallet af personer, som har et gyl-

digt opholdsgrundlag i et andet land, ligesom antallet af afgørelser ikke er lig

med antallet af personer.

For det første kan den samme person have fået flere afgørelser. For det an-

det kan der være ansøgere, som er indkvarteret på et asylcenter, og som har

et gyldigt opholdsgrundlag i et andet land tilsluttet Dublinforordningen, hvor

Udlændingestyrelsen endnu ikke har truffet en afgørelse om afvisning efter

udlændingelovens § 29 b, eller hvor styrelsen ikke kan træffe afgørelse

herom, fx fordi det pågældende land ikke kan tjene som første asylland. Der

kan også være situationer, hvor en ansøger forsvinder eller asylansøgningen

frafaldes under sagsbehandlingen, hvor styrelsen derfor ikke træffer afgø-

relse om afvisning efter udlændingelovens § 29 b.

Endelig skal det bemærkes, at det forhold, at Udlændingestyrelsen har truf-

fet afgørelse om afvisning efter udlændingelovens § 29 b ikke er ensbety-

dende med, at den pågældende vil blive overført til den anden medlemsstat,

fx fordi afgørelsen bliver omgjort af klageinstansen.

Udlændingestyrelsen kan endvidere oplyse, at ud af de personer, som i peri-

oden 1. januar 2020-21. september 2021 har modtaget en afgørelse fra sty-

relsen om afvisning til anden medlemsstat efter udlændingelovens § 29 b,

var 13 personer indkvarteret under styrelsens forsørgelse pr. 19. september

2021.

Opgørelsen over antallet af afgørelser om afvisning til anden medlemsstat er

endelig for perioden 1. januar 2020-31. december 2020. Opgørelsen for pe-

rioden 1. januar 2021-21. september 2021 er foreløbig og er opgjort på bag-

grund af registreringer i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-

handlingssystem pr. 21. september 2021.

Side

3/4

Oplysningen om indkvartering under Udlændingestyrelsens forsørgelse pr.

19. september er foreløbig og er opgjort på baggrund af registreringer i Ind-

kvarterings- og ydelsesBeregningsSystemet (IBS) pr. 21. september 2021.

Generelt bemærkes det, at de statistiske oplysninger er behæftet med usik-

kerhed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et jour-

naliserings- og sagsstyringssystem, og IBS er opbygget som et booking- og

ydelsesberegningssystem, og da ingen af systemerne dermed er opbygget

som egentlige statistiksystemer.”

Mattias Tesfaye

Henrik Kyvsgaard

Side

4/4