Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2499065_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
10. december 2021
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. august 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 697 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Spørgsmål nr. 697:
Vil ministeren kommentere artiklen "Udvist bandemedlem sneg sig med på evaku-
eringsfly” på bt.dk den 23. august 2021, og redegøre for at et udvist medlem af
Loyal to Familia (LTF) angiveligt er blevet fløjet til Danmark af regeringen, herunder
hvad vedkommende er dømt for, og om vedkommende kan komme på fri fod i Dan-
mark?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmå-
let indhentet et bidrag fra Udenrigsministeriet, som har oplyst følgende:
”Der var i aftalekredsen for den politiske aftale af 11. august 2021 om evaku-
ering fra Afghanistan forståelse for, at de praktiske forhold for sagsbehand-
lingen i Afghanistan – som også omtalt i den politiske aftale – var stærkt ud-
fordret på grund af omstændighederne omkring evakueringen. Sagsbehand-
lingen blev endnu mere udfordret, da den efter d. 15. august 2021 foregik i
Kabuls lufthavn under meget kaotiske forhold og under et ekstremt tidspres.
Herudover henvises der til den forestående fælles myndighedsevaluering af
evakueringsindsatsen og perioden, der ledte op hertil. Evalueringen er som
bekendt under udarbejdelse.”
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet et bidrag fra
Justitsministeriet, som har oplyst følgende:
”Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
advokaten, der har oplyst følgende:
Side
1/3
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 15441
1748370
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Udvist bandemedlem sneg sig med på evakueringsfly på bt.dk den 23. august 2021, og redegøre for at et udvist medlem af Loyal to Familia (LTF) angiveligt er blevet fløjet til Danmark af regeringen, herunder hvad vedkommende er dømt for, og om vedkommende kan komme på fri fod i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
”For så vidt angår den aktuelle situation har Rigsadvokaten anmodet
Københavns Politi om en udtalelse. Københavns Politi har i den forbin-
delse oplyst følgende:
”Den pågældende blev den 23. august 2021 varetægtsfængslet
i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1, idet Københavns
Byret fandt, at der var en begrundet mistanke om, at vedkom-
mende havde overtrådt udlændingelovens § 59 b, ved at ind-
rejse i Danmark i strid med et indrejseforbud meddelt af Østre
Landsret den 3. marts 2020, ligesom byretten fandt, at der var
en risiko for, at vedkommende ville unddrage sig retsforfølg-
ning, hvis vedkommende var på fri fod.
Der er ikke berammet hovedforhandling i sagen, idet der fortsat
udestår visse efterforskningsskridt.”
Rigsadvokaten har endvidere anmodet Statsadvokaten i København
om en udtalelse. Statsadvokaten i København har bl.a. oplyst følgende:
”Ved Københavns Byrets dom af 23. oktober 2019 blev den på-
gældende fundet skyldig i indbrud af særlig grov beskaffenhed
efter straffelovens § 276 a, jf. § 286, stk. 1, samt besiddelse af
våben under særligt skærpende omstændigheder. Straffen blev
fastsat til fængsel i 3 år og 11 måneder, og den pågældende blev
samtidig meddelt et indrejseforbud for bestandig. Den pågæl-
dende blev frifundet for to forhold vedrørende indbrudstyveri.
Ved ankedom af 3. marts 2020 fandt Østre Landsret den pågæl-
dende skyldig i alle forhold omfattet af den for byretten rejste
tiltale og tiltrådte samtidig, at straffen skulle fastsættes til 3 år
og 11 måneder. Endvidere stadfæstede landsretten byrettens
bestemmelse om udvisning med et indrejseforbud for bestan-
dig.
Statsadvokaten i København kan endvidere oplyse, at den på-
gældende ved Københavns Byrets dom af 21. marts 2019 – dvs.
forud for tiltalerejsningen i den netop ovennævnte sag – blev
fundet skyldig i en lang række forhold, herunder blandt andet
overtrædelse af færdselsloven, tyveri efter straffelovens § 276
a, jf. § 286, vold eller trusler om vold efter straffelovens § 244
og 119, stk. 1, samt overtrædelse af straffelovens § 121. Straffen
blev fastsat til fængsel i 2 år og 6 måneder, og den pågældende
blev tildelt en advarsel om udvisning.
Østre Landsret stadfæstede den 19. august 2020 Københavns
Byrets dom, i det omfang, den var anket, dog med de ændringer,
at straffen blev fastsat til fængsel i 2 år, og at det havde sit for-
blivende med bestemmelsen om udvisning med indrejseforbud
for bestandig som fastsat ved Østre Landsrets ankedom af 3.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 697: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Udvist bandemedlem sneg sig med på evakueringsfly på bt.dk den 23. august 2021, og redegøre for at et udvist medlem af Loyal to Familia (LTF) angiveligt er blevet fløjet til Danmark af regeringen, herunder hvad vedkommende er dømt for, og om vedkommende kan komme på fri fod i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
marts 2020. Landsretten henviste herved til, at udvisnings-
spørgsmålet skulle vurderes efter princippet i straffelovens §
89.”
Rigsadvokaten kan henholde sig til Statsadvokaten i Københavns og
Københavns Politis udtalelser.”
3.
For så vidt angår spørgsmålet om hvorvidt den pågældende kan komme på fri
fod i Danmark, er jeg tilfreds med, at der blev foretaget en effektiv indrejsekontrol,
som betød, at den pågældende blev identificeret straks ved indrejsen og hurtigt
stillet for en dommer. Det er herefter op til anklagemyndigheden og domstolene at
afgøre, om den ulovlige indrejse skal have strafferetlige konsekvenser for den på-
gældende.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
3/3