Det fremgår af artiklen ”Minister er tilfreds målt i træskolængder, men de største valgløfter mangler” i Jyllands-Posten den 2. august 2021, at ”udviklingsministeren arbejder med bistanden til det sidste land, Irak, der nægter at tage sine egne statsborgere hjem”, og at der altså kun skulle være et enkelt land, der fortsat modsætter sig at modtage egne statsborgere, når disse udsendes tvangsmæssigt fra Danmark. Kan ministeren bekræfte denne oplysning, og vil ministeren i givet fald oplyse, hvornår og hvordan det er lykkedes at opnå enighed med den iranske regering om, at Iran fremover vil modtage egne statsborgere ved tvangsmæssig udsendelse, også når disse ikke er i besiddelse af gyldigt pas, jf. svaret på spørgsmål 452, UUI alm. del, 2019-20?
Dato: 11-08-2021
Status: Endeligt besvaret
Emne:
flygtninge og asylansøgere