UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at redegøre for, at en syrisk flygtning den 7. juli 2021 i Østre Landsrets 17. afdeling slap med fængsel i bare 2,5 år, til justitaministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Folketinget

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

16. august 2021

Strafferetskontoret

Natasja Walbom

2021-0032/40-0490

2075865

Besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Udlæn-

dinge- og Integrationsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 669 (Alm. del), som Folketin-

gets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren den

20. juli 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 3392 3340

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 669: Spm. om at redegøre for, at en syrisk flygtning den 7. juli 2021 i Østre Landsrets 17. afdeling slap med fængsel i bare 2,5 år, til justitaministeren

Spørgsmål nr. 669 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge- og Integra-

tionsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, at en syrisk flygtning den 7. juli

2021 i Østre Landsrets 17. afdeling slap med fængsel i bare 2,5

år samt udvisning i 12 år i straffesagen S-822-21 om voldtægt

af en 16-årig på Frederiksberg i 2019 og oplyse, om regeringen

sammen med Dansk Folkeparti vil skærpe straffen for voldtægt

således, at syriske flygtninge, der voldtager børn i Danmark, al-

tid skal udvises for bestandigt?”

Svar

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten har til brug for udtalelsen indhentet et bidrag

fra Statsadvokaten i København. Statsadvokaten i København

har oplyst følgende om sagen:

”Ved Østre Landsret dom af 7. juli 2021 blev en på ger-

ningstidspunktet 17-årig dreng fundet skyldig i voldtægt

af en 16-årig pige, som han kendte i forvejen, og idømt en

fængselsstraf på 2 år og 6 måneder samt udvisning med et

indrejseforbud i 12 år. Der var tale om en stadfæstelse af

Retten på Frederiksbergs dom af 5. marts 2021 med den

ændring, at indrejseforbuddet i landsretten blev tidsbe-

grænset til 12 år.

Voldtægten fandt sted i en lejlighed hos en jævnaldrende

fælles ven, som kort forinden havde forladt lejligheden for

at købe cigaretter på en nærliggende tankstation. Da ven-

nen kom tilbage til lejligheden, fik han straks standset det

seksuelle overgreb.

Tiltalte forklarede under sagen bl.a., at han havde et kæ-

resteforhold til den forurettede, og at det seksuelle sam-

kvem var frivilligt. Dette blev imidlertid bestridt af såvel

den forurettede som deres fælles ven.

Landsretten fandt, at forurettede også for landsretten

havde afgivet en troværdig og detaljeret forklaring, der

blev yderligere bestyrket ved vidneforklaringen fra ven-

nen, og landsretten var i øvrigt enig med byretten i, at det

ikke svækkede forurettedes troværdighed, at hun først an-

meldte voldtægten efter 11 måneder.

Side 2/5

For så vidt angår strafudmålingen bemærkes, at landsret-

ten

–

som byretten

–

udmålte fængselsstraffen til 2 år og

6 måneders fængsel, hvilket er i overensstemmelse med

såvel retspraksis som de strafpositioner, der er angivet i

lovbemærkningerne til straffelovens § 216 om voldtægt.

For så vidt angår udvisningsspørgsmålet bemærkes, at til-

talte som nævnt i byretten blev udvist af Danmark med et

indrejseforbud for bestandig, hvilket landsretten ændrede

til udvisning med et indrejseforbud i 12 år. Som begrun-

delse for at tidsbegrænse indrejseforbuddet anførte lands-

retten:

”Efter en afvejning af de relevante hensyn, der er nævnt i

udlændingelovens § 26, finder landsretten, at der henset

til, at tiltalte på gerningstidspunktet var 17 år, og at han

har sin nære familie i Danmark, alene er grundlag for at

meddele indrejseforbud for 12 år, jf. udlændingelovens §

32, stk. 5, nr. 1.”

Endelig bemærkes, at tiltalte, som havde været frihedsbe-

røvet siden september 2020 i anledning af sagen, forblev

fængslet efter dommen med henblik på afsoning og senere

effektuering af dommens bestemmelse om udvisning.”

Rigsadvokaten kan henholde sig til udtalelsen fra Statsadvoka-

ten i København.”

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. § 32, stk. 5,

nr. 1, at indrejseforbud meddeles for bestandig, hvis udlændingen ud-

vises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf

af mere end 1 år og 6 måneders varighed, medmindre det vil indebære,

at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Udgangspunktet i et tilfælde, hvor gerningsmanden er idømt en ube-

tinget fængselsstraf på 2 år og 6 måneder, er dermed, at et indrejsefor-

bud skal meddeles for bestandig. I den konkrete sag fandt Østre

Landsret imidlertid, at dette med sikkerhed ville være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, jf. landsrettens henvisning til ud-

lændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1.

Det bemærkes i den forbindelse, at udlændingelovens § 32, stk. 5, nr.

1, hvorefter der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed

end nævnt i § 32, stk. 4, i tilfælde, hvor udvisning efter §§ 22, 23 eller

Side 3/5

24 med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, blev indsat ved lov nr. 469 af 14. maj 2018 (på daværende

tidspunkt som § 32, stk. 5, 3. pkt.). Om baggrunden for bestemmelsen

fremgår det af pkt. 4.3 og 4.4 i bemærkningerne til lovforslag nr. L

156 af 28. februar 2018:

”Der kan […]

forekomme sager, hvor det forhold, at en ud-

visning ledsages af et indrejseforbud af en bestemt varig-

hed, eksempelvis for bestandig, er udslagsgivende for, at

udvisning findes at være i strid med Danmarks internatio-

nale forpligtelser.

Udlændinge- og Integrationsministeriet finder på den bag-

grund, at domstolene bør have mulighed for at meddele ind-

rejseforbud af kortere varighed end efter de gældende reg-

ler. Denne nye mulighed skal dog kun anvendes i de til-

fælde, hvor et indrejseforbud meddelt med en varighed,

som der er mulighed for efter de gældende regler

[…]

er af

afgørende betydning for, om udvisning vil være i overens-

stemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.

[…]

Med forslaget vil der kunne meddeles indrejseforbud af

kortere varighed end fastsat i § 32, stk. 2 og 3 [nu: § 32, stk.

4], hvis det betyder, at der dermed kan ske udvisning i en

sag, hvor dette ellers med sikkerhed ville være i strid med

Danmarks internationale forpligtelser. Hvis et indrejsefor-

bud af kortere varighed vil betyde, at der kan ske udvisning,

hvor dette ellers med sikkerhed er i strid med Danmarks in-

ternationale forpligtelser, vil varigheden af indrejseforbud-

det i alle tilfælde skulle afkortes, så der i videst muligt om-

fang udvises, når dette ikke med sikkerhed er i strid med

Danmarks internationale forpligtelser.

Det helt klare udgangspunkt vil fortsat være, at indrejsefor-

buddets varighed fastsættes automatisk på baggrund af den

idømte frihedsstraf. Det er således alene i tilfælde, hvor va-

righeden af et indrejseforbud vil have selvstændig og afgø-

rende betydning for, om udvisning vil være i strid med Dan-

marks internationale forpligtelser, at der kan meddeles ind-

rejseforbud af kortere varighed.

Domstolene vil af egen drift skulle påse, om et indrejsefor-

bud meddelt med en varighed, som der er mulighed for efter

de gældende regler

[…]

vil medføre, at udvisning med sik-

Side 4/5

kerhed vil være i strid med Danmarks internationale for-

pligtelser, og om dette vil kunne imødegås ved at meddele

et indrejseforbud af en kortere varighed.”

Side 5/5