Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2442032_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. september 2021
Strafferetskontoret
Ditte Luja Aaskov
2021-0032/40-0487
2086858
Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Ud-
lændinge- og Integrationsudvalg
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 664 (Alm. del), som Fol-
ketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministeren
den 19. juli 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 664: Spm. om udvisning af kriminelle udlændinge, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 664 (Alm. del) fra Folketingets Udlændinge og Integra-
tionsudvalg:
”Vil
ministeren i forlængelse af svaret på UUI alm. del
spørgs-
mål 564, hvoraf det fremgår »Henset til karakteren af den nu
begåede kriminalitet sammenholdt med den tiltaltes tidligere
domme, er det Statsadvokaten i Københavns opfattelse, at dom-
men burde have været forelagt for statsadvokaturen med henblik
på en nærmere drøftelse af ankespørgsmålet.«, bemærke at un-
dertegnede den 22. juni 2021 i forlængelse af UUI alm. del
spørgsmål 539 stillede spørgsmål 604 til justitsministeren med
forslag om en praksis, hvor alle straffesager med udvisningspå-
stand, hvor der ikke sker udvisning i 1. instans, fremover altid
skal forelægges for statsadvokaten med henblik på at sikre rege-
ringens ønskede ambition om, at kriminelle udlændinge udvises
i “videst muligt omfang”? Vil ministeren kommentere om den
slags fejl hos anklagemyndigheden medfører, at kriminelle ud-
lændinge ikke udvises i “videst muligt omfang”?”
Svar
:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 604 (Alm.
del) fra Folketingets Retsudvalg, er det regeringens klare holdning, at ud-
lændinge, der begår kriminalitet, skal udvises i videst muligt omfang.
Som det ligeledes fremgår af den nævnte besvarelse, har jeg noteret mig, at
anklagemyndigheden løbende har fokus på behovet for at iværksætte yder-
ligere tiltag, der skal sikre, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om
udvisning i alle sager, hvor der er grundlag for det, og at relevante domme
ankes. Jeg har endvidere noteret mig, at anklagemyndigheden har besluttet
at iværksætte en forelæggelsesordning i fire politikredse, som i en periode
skal forelægge sager, hvor anklagemyndigheden ikke i fuldt omfang har fået
medhold i udvisningspåstanden i 1. instans, for de regionale statsadvokater.
Side 2/2