UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om resultatet af Røde Kors’ torturscreeninger indgår som fast procedure i asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 9. juli 2021 stillet følgende spørgsmål

nr. 653 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 653:

Det fremgår af artiklen ´Vi risikerer at sende torturofre direkte tilbage til det land,

hvor de er blevet tortureret´ (Berlingske.dk, 2. august 2016, https://www.berling-

ske.dk/samfund/vi-risikerer-at-sende-torturofre-direkte-tilbage-til-det-land-hvor-

de-er-blevet-t), at kun to eller tre asylansøgere i 2015 blev sendt til en retsmedi-

cinsk torturundersøgelse som led i deres asylsag, og at der ifølge professor i rets-

medicin Hans Petter Hougen i starten af nullerne årligt blev gennemført knap 45

sådanne undersøgelser. Vil ministeren indhente udtalelser fra henholdsvis Udlæn-

dingestyrelsen og Flygtningenævnet, der belyser, hvorfor antallet faldt fra knap 45

til et lavt encifret tal som beskrevet i den nævnte artikel?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeren har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Der he vises til Udlændingestyrelsens

bidrag til besvarelsen af

spørgsmål nr. 652 om, at det ikke er muligt at foretage en opgørelse

over antallet af torturundersøgelser iværksat i forbindelse med asyl-

ansøgninger på initiativ af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenæv-

net.

Styrelsen kan generelt oplyse, at det afhænger af omstændighederne

i den konkrete asylsag, om der som led i asylsagsbehandlingen iværk-

sættes en torturundersøgelse af asylansøgeren eller ej.

Det er Udlændingestyrelsens ansvar at oplyse og undersøge asylsagen

så tilstrækkeligt, at der kan træffes en forsvarlig og materielt rigtig af-

gørelse i sagen. Det er samtidig styrelsens ansvar, at sagsforberedelsen

ikke forlænges unødigt af fx undersøgelser, som ikke er nødvendige

for, at der kan træffes en forsvarlig og materielt rigtig afgørelse i sagen.

Side

1/4

30. august 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 12764

1708680

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 657: Spm. om resultatet af Røde Kors’ torturscreeninger indgår som fast procedure i asylsagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet, til udlændinge- og integrationsministeren

Der iværksættes derfor alene en torturundersøgelse af en asylansøger,

hvis en sådan undersøgelse er af betydning for asylsagens afgørelse.

Det beror på en konkret og individuel vurdering af omstændighederne

i den konkrete asylsag, om der iværksættes en torturundersøgelse af

asylansøgeren eller ej. Ved vurderingen tages bl.a. de konkrete oplys-

ninger i sagen sammenholdt med de generelle baggrundsoplysninger

om det land, som ansøgeren kommer fra, sagens mulige udfald samt

ansøgerens forklaring og troværdighed i betragtning.

I nogle tilfælde er det åbenbart, at der skal meddeles asyl til en ansøger

alene på baggrund af de foreliggende oplysninger i sagen. I sådanne

tilfælde iværksættes der som udgangspunkt ikke en selvstændig un-

dersøgelse af, om ansøgeren har været udsat for tortur. Omvendt

iværksættes der som udgangspunkt heller ikke en torturundersøgelse,

hvis ansøgerens forklaring i det hele må afvises som utroværdig.

Udlændingestyrelsen følger samme praksis for iværksættelse af tor-

turundersøgelser som Flygtningenævnet, og styrelsen henviser derfor

endvidere til den beskrivelse af praksis, som fremgår af Flygtningenæv-

nets årsberetning for 2020, afsnit 4.7. Årsberetningen er tilgængelig

på Flygtningenævnets hjemmeside,

www.fln.dk.

Det fremgår således bl.a. af afsnit 4.7.1 i Flygtningenævnets årsberet-

ning for 2020, at betingelserne for at meddele asyl eller beskyttelses-

status efter nævnets praksis ikke kan anses for opfyldt i alle tilfælde,

hvor en asylansøger har været udsat for tortur i sit hjemland, og at det

som udgangspunkt er afgørende for den asylretlige bedømmelse, om

ansøgeren aktuelt risikerer tortur ved en tilbagevenden.

Det er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne

for at få asyl, at det kan lægges til grund, at asylansøgeren har været

udsat for tortur.

I afsnit 4.7.3.1 i årsberetningen henvises der i øvrigt til Flygtningenæv-

nets og Udlændingestyrelsens notat om beskyttelse efter flygtninge-

konventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

sa t otat o FN’s torturko ve tio , so begge er tilgæ gelige på

Flygtningenævnets hjemmeside,

www.fln.dk.”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Flygt-

ningenævnet, der har oplyst følgende:

”Spørgsmålet

om anvendelse af torturundersøgelser i asylsager var i

2016 genstand for en offentlig debat, herunder den i spørgsmål 653

omhandlede artikel i Berlingske Tidende. Debatten gav blandt andet

Side

2/4

anledning til en principiel drøftelse i Flygtningenævnets koordinations-

udvalg og formandskab, hvor der var enighed om at have skærpet fo-

kus på muligheden for at iværksætte torturundersøgelser, når om-

stændighederne i konkrete sager giver anledning hertil.

Herudover tog Flygtningenævnet initiativ til et møde med formanden

for FN´s Torturkomité Jens Modvig og med Elna Søndergaard fra DIG-

NITY om anvendelsen af torturundersøgelse i asylsager. Endvidere af-

holdt Flygtningenævnet i april 2017 et seminar for Flygtningenævnets

medlemmer med oplæg fra bl.a. DIGNITY, om iværksættelse af tortur-

undersøgelse af asylansøgere, gennemførelse af den konkrete under-

søgelse samt anvendelsen af torturundersøgelser som led i nævnets

bevisvurdering. Endelig deltog nævnets formand og sekretariatschef i

et møde med Amnesty Internationals lægegruppe i september 2017

om anvendelsen af torturundersøgelser i asylsager.

Om den konkrete iværksættelse af en torturundersøgelse i asylsager

kan i øvrigt oplyses følgende:

I sager, hvor tortur påberåbes som en del af asylgrundlaget, kan det

ske, at Flygtningenævnet finder det nødvendigt at indhente yderligere

oplysninger om den påberåbte tortur, før der træffes afgørelse i sagen.

Nævnet kan som led i oplysningen af sagen, jf. udlændingelovens § 54,

stk. 1, for eksempel anmode om en torturundersøgelse af asylansøge-

ren. En sådan beslutning træffes typisk først under mødet i Flygtninge-

nævnet, idet nævnets vurdering af, hvorvidt iværksættelse af en tor-

turundersøgelse er nødvendig i forhold til den asylretlige vurdering af

sagen, afhænger af sagens konkrete omstændigheder.

Nedlægger ansøgerens advokat under nævnsmødet påstand om

iværksættelse af torturundersøgelse, vil nævnet tage stilling til, om an-

modningen skal imødekommes eller afvises.

Hvis Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens asylmotiv til grund, og

der samtidig er en aktuel risiko for tortur eller forfølgelse ved en tilba-

gevenden til hjemlandet, vil nævnet ikke foranstalte en torturunder-

søgelse.

Såfremt Flygtningenævnet kan lægge til grund eller anser det for sand-

synligt, at ansøgeren tidligere har været udsat for tortur, men efter en

konkret vurdering af ansøgerens forhold ikke finder, at der består en

reel risiko for tortur ved en udsendelse i dag, vil nævnet som udgangs-

punkt heller ikke foranstalte en undersøgelse iværksat.

Hvis Flygtningenævnet anser ansøgeren for omfattet af udlændingelo-

vens § 7, såfremt forklaringen, herunder om tortur, må lægges til

Side

3/4

grund, men finder, at forklaringen dog er behæftet med en vis usikker-

hed, kan nævnet beslutte at udsætte sagen med henblik på foretagelse

af en torturundersøgelse, der eventuelt vil kunne understøtte ansøge-

rens forklaring.

For yderligere oplysninger om iværksættelse af torturundersøgelser

kan henvises til Flygtningenævnets formandskabs beretning 2020, af-

snit 4.7.3.1.

For så vidt angår resultatet af en eventuel torturscreening foretaget af

Dansk Røde Kors i forbindelse med behandlingen af en asylsag i Ud-

lændingestyrelsen, vil en sådan screening normalt blive fremsendt af

styrelsen til Flygtningenævnet sammen med sagens øvrige akter og

derefter indgå i grundlaget for nævnets behandling af sagen.

Ansøgerens advokat kan endvidere, hvor det findes relevant, indhente

Dansk Røde Kors' journaler vedrørende torturscreening og fremlægge

disse i forbindelse med nævnets behandling af sagen.

En opgørelse over antallet af torturundersøgelser iværksat af Flygtnin-

genævnet fra 2015 til 2020 viser, at der i perioden er iværksat i alt 26

undersøgelser. Det bemærkes, at opgørelsen hviler på en manuel op-

tælling og derfor er behæftet med en vis usikkerhed.

Det skal understreges, at det lavere antal torturundersøgelser de se-

nere år ikke er udtryk for en bevidst nedprioritering heraf i Flygtninge-

nævnet. Som anført ovenfor gjorde Flygtningenævnet ganske meget

for at skabe fokus herpå i forlængelse af debatten i 2016. Det er imid-

lertid det enkelte nævn, der foretager en fri bevisvurdering på bag-

grund af sagens konkrete omstændigheder, og det er således det en-

kelte nævn, der afgør, om der er behov for at iværksætte en torturun-

dersøgelse.”

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

4/4