Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2436571_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 2. juli 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 646 (Alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Eva Flyvholm (EL)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 646:
Udenrigsministeren udtalte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene AR i Uden-
rigsudvalget den 25. juli 2021, at selvom sikkerhedssituationen i Damaskus er ble-
vet mere stabil, er det blevet dokumenteret, at regimet foretager arbitrære anhol-
delser på civile i Damaskus og i andre steder, hvor regimet er i kontrol, og at hoved-
parten af de anholdelser, der fandt sted i marts i år, fandt sted i Damaskus, hvor
fanger overføres til fængsler, hvor de udsættes for tortur og anden nedværdigende
behandling. Udenrigsministeren fremhævede også rapporter om forfølgelse af ci-
vile. Hvorledes forholder ministeren sig til denne vurdering af så høj grad af vilkår-
lighed i den generelle sikkerhedstrussel, og kan ministeren på den baggrund ude-
lukke, at udviste flygtninge vil blive ramt af regimets vilkårlige nedslag på civilbe-
folkningen?
Svar:
Asylsager, herunder sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholds-
tilladelser meddelt efter udlændingelovens § 7 (asyl), behandles af Udlændinge-
styrelsen og Flygtningenævnet, som er et uafhængigt, domstolslignede organ. Det
er således Udlændingestyrelsen og i sidste ende Flygtningenævnet, der i forbin-
delse med behandlingen af de konkrete sager vurderer sikkerhedssituationen i det
område i Syrien, som er relevant i den pågældende sag. Denne vurdering foreta-
ges på baggrund af en lang række aktuelle og relevante baggrundsoplysninger.
Den nuværende regering efterlever
ligesom tidligere regeringer
et armslæng-
deprincip, der bl.a. indebærer, at afgørelser i asylsager, træffes uafhængigt af den
politiske proces, og at jeg som ansvarlig minister hverken kan eller vil blande mig i
myndighedernes asylsagsbehandling, hverken i konkrete sager eller i udlændinge-
myndighedernes anvendelse af baggrundsoplysninger helt generelt.
Til brug for besvarelsen er der indhentet et bidrag fra Flygtningenævnet, som har
oplyst følgende:
Side
1/4
25. august 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 12256
1707554
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 646: MFU spm. om, hvorledes ministeren forholder sig til denne vurdering af så høj grad af vilkårlighed i den generelle sikkerhedstrussel, og kan ministeren på den baggrund udelukke, at udviste flygtninge vil blive ramt af regimets vilkårlige nedslag på civilbefolkningen, jf. udenrigsministeren udtalte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene AR i Udenrigsudvalget den 25. juli 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
”Efter udlæ di gelove s § 7, stk. 1, gives der opholdstilladelse til e udlæ -
ding, hvis udlændingen er omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli
1951, det vil sige hvis den pågældende har en velbegrundet frygt for at blive
udsat for forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland på grund af sin
race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller
sine politiske anskuelser. Kriteriet for, hvornår Flygtningenævnet anser be-
tingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk.
1, for opfyldt, kan generelt udtrykkes således, at der skal være tale om en
person, som har en velbegrundet frygt for at blive udsat for en konkret indi-
viduel forfølgelse af en vis styrke ved en eventuel tilbagevenden til sit hjem-
land.
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der opholdstilladelse til en udlæn-
ding, der ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødstraf eller at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf. Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele op-
holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt kan generelt
beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der
sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive
udsat for en reel risiko for dødstraf eller for at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling. Flygtningenævnets praksis
er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
praksis, hvorefter det afgørende for bevisvurderingen er, om der er vægtige
grunde til at antage, at der er en reel risiko for, at ansøgeren, hvis udsendt,
risikerer en behandling i strid med artikel 3.
Flygtningenævnet foretager altid en meget nøje vurdering af risikoen for, at
en asylansøger, med den individuelle baggrund vedkommende har, vil blive
udsat for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. Dette er det helt
centrale i Flygtningenævnets arbejde.
I forhold til Syrien har Flygtningenævnets koordinationsudvalg ved flere lej-
ligheder udtalt, at der ved vurderingen af, om asylansøgere fra Syrien opfyl-
der betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 1 eller stk. 2, skal inddrages det såkaldte forsigtighedsprincip.
Princippet er formuleret således:
"
De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præ-
get af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtig-
hed ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager
til gode
."
Herudover har udvalget udtalt, at indrejserisikoen i Syrien er en integreret
del af risikovurderingen i hver enkelt sag, og at der efter omstændighederne
kan være anledning til explicit at forholde sig hertil.
Konkret betyder dette, at bevisvurderingen i sager vedrørende asylansøgere
fra Syrien skal foretages med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet, således
Side
2/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 646: MFU spm. om, hvorledes ministeren forholder sig til denne vurdering af så høj grad af vilkårlighed i den generelle sikkerhedstrussel, og kan ministeren på den baggrund udelukke, at udviste flygtninge vil blive ramt af regimets vilkårlige nedslag på civilbefolkningen, jf. udenrigsministeren udtalte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene AR i Udenrigsudvalget den 25. juli 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
at tærsklen for, hvornår en asylansøger må anses for at have sandsynliggjort
et individuelt asylmotiv
typisk i forhold til de syriske myndigheder
er la-
vere end i andre asylsager.
Flygtningenævnets vurdering af, om en udlænding skal meddeles opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 7, sker blandt andet på de foreliggende
baggrundsoplysninger. Flygtningenævnet har en omfattende samling af bag-
grundsoplysninger vedrørende de lande, Danmark modtager asylansøgere
fra. Samlingen opdateres løbende og mindst tre gange årligt. Nævnet følger
den generelle sikkerhedssituation i Syrien nøje og optager løbende rapporter
fra blandt andet andre landes udlændingemyndigheder, FN-organisationer,
nationale og internationale NGO'er/bevægelser, herunder NGO'er med til-
stedeværelse i Syrien eller de omkringliggende lande såsom Syrian Associa-
tion for Citizens' Dignity og Syrian Network for Human Rights. Blandt Flygt-
ningenævnets senest optagne rapporter ses:
- EASO. Syria Security situation - Country of Origin Information Report. Udgivet den
1. juli 2021.
- Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets høringssvar af 6. juli 2021 om oplysnin-
ger vedrørende statsborgerskab til statsløse kurdere i Syrien.
- Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriets høringssvar af 5. juli 2021 om oplysnin-
ger vedrørende konvertering til kristendommen i Syrien.
- Dansk Flygtningehjælp. Dansk Flygtningehjælps Landeprofil om Syrien Juni 2021.
Sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i Rif Damaskus samt udvalgte risiko-
profiler. Udgivet den 1. juni 2021.
- Syria Justice and Accountability Centre. Refuge No More: The Danger of Forced Re-
turn to Syria. Udgivet den 1. juni 2021.
- EASO. Syria Situation of returnees from abroad
Country of Origin Information Re-
port. Udgivet den 1. juni 2021.
- US Department of State. Syria 2020 International Religious Freedom Report.
Udgivet den 15. maj 2021.
- EASO. Country of Origin Information Report- Socio-Economic Situation: Damascus
City. Udgivet den 1. april 2021.
-
Hu a Rights Watch. Syria: Gover e t Steali g Oppo e ts’ La d –
Over 20 hec-
tares taken from displaced persons. Udgivet den 8. april 2021.
- Amnesty International. Annual Report 2020
Syria. Udgivet den 7. april 2021.
- US Department of State. Country Report on Human Rights Practices 2020 - Syria.
Udgivet den 30. marts 2021.
- UNHCR. International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the
Syrian Arab Republic
Update VI. Udgivet i marts 2021.
- Migrationverket. RÄTTSLIGT STÄLLNINGSTAGANDE - Prövningen av skyddsbehov
för personer från Syrien. Udgivet den 21. februar 2021.
- Human Rights Watch. World Report 2021
Syria.Udgivet den 13. januar 2021.
Som det fremgår af ovenstående, indgår den EASO-rapport fra juni 2021,
der er henvist til i spørgsmål 648, i Flygtningenævnets samling af bag-
grundsoplysninger vedrørende Syrien.
Side
3/4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 646: MFU spm. om, hvorledes ministeren forholder sig til denne vurdering af så høj grad af vilkårlighed i den generelle sikkerhedstrussel, og kan ministeren på den baggrund udelukke, at udviste flygtninge vil blive ramt af regimets vilkårlige nedslag på civilbefolkningen, jf. udenrigsministeren udtalte ved besvarelsen af samrådsspørgsmålene AR i Udenrigsudvalget den 25. juli 2021, til udlændinge- og integrationsministeren
Flygtningenævnet er naturligvis bekendt med forskellige kilders generelle be-
dømmelse af forholdene for forskellige persongrupper
også de grupper,
der er nævnt i spørgsmålet. Dette er helt sædvanligt.
En afgørelse fra Flygtningenævnet, der stadfæster Udlændingestyrelsens af-
gørelse om afslag på asyl, er udtryk for, at nævnet har foretaget en vurdering
af den pågældendes individuelle forhold, og at der efter nævnets vurdering
ikke er risiko for forfølgelse eller reel risiko for, at den pågældende udsættes
for overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet
.”
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
4/4