Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2434301_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. juni 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 626 (Alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 626:
Fra hvilke andre lande er det et gyldigt asylgrundlag i Danmark, at man ikke at har
aftjent sin værnepligt i hjemlandet? Hvor ofte revurderer vores myndighederne
disse forhold?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, som oplyser følgende:
”Udlændingestyrelsen
kan indledningsvis oplyse, at indkaldelse til værnepligt
eller straf som følge af militærunddragelse ikke i sig selv er asylbegrundende.
Der er forskellige årsager til, at en desertering eller unddragelse fra militær-
tjeneste kan føre til asyl, som afhænger af ansøgerens individuelle forhold
samt forholdene i hjemlandet. Denne beslutning baseres ikke alene på den
pågældendes nationalitet. Der foretages altid en konkret vurdering af ansø-
gerens individuelle forhold i vurderingen af, om en desertering eller unddra-
gelse er asylbegrundende.
Ethvert land kan lovgive for egne borgere, og desertering eller unddragelse
fra militærtjeneste vil ofte være strafbart ved lov. Straffen herfor kan variere
fra land til land, men anses som udgangspunkt ikke som forfølgelse. Det kan
dog være tilfældet, hvis straffen anses som uforholdsmæssig streng. Hvis
personen vil blive udsat for en uforholdsmæssig streng straf på grund af sin
race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig gruppe eller sine po-
litiske anskuelser, vil forholdet være omfattet af Flygtningekonventionen.
Hvis risikoen for en uforholdsmæssig streng straf ikke er omfattet af de fem
forfølgelsesgrunde i Flygtningekonventionen, eller der er risiko for at afsone
17. august 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 11412
1691542
Side
1/2
 UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om fra hvilke andre lande er det et gyldigt asylgrundlag i Danmark, at man ikke at har aftjent sin værnepligt i hjemlandet? Hvor ofte revurderer vores myndighederne disse forhold, til udlændinge- og integrationsministeren
en straf under umenneskelige eller nedværdigende forhold, kan den pågæl-
dende efter omstændighederne meddeles beskyttelsesstatus efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 2.
Derudover kan desertering eller unddragelse fra militærtjeneste være asyl-
begrundende, hvis udførelse af militærtjeneste kræver, at en person skal del-
tage i militære aktioner, som strider mod dennes oprigtige politiske, religiøse
eller moralske overbevisning eller mod gyldige samvittighedsgrunde. Det er
ikke nok, at personen er uenig med sit hjemlands regering i spørgsmålet om
en given militær aktions politiske berettigelse, men hvis militæraktionen for-
dømmes af det internationale samfund som værende i modstrid med funda-
mentale regler for menneskelig adfærd, kan straf for desertering eller und-
dragelse anses som forfølgelse.
Der kan derfor være personer, som ikke har aftjent sin værnepligt i hjemlan-
det, som meddeles asyl, og hvor personer fra samme land, som heller ikke
har aftjent sin værnepligt, ikke meddeles asyl.
Der er dog en formodning for, at personer fra visse lande kan have et asylbe-
hov, hvis de ikke har aftjent værnepligt, da det fremgår af baggrundsoplys-
ningerne, at landets militær begår omfattende menneskerettighedskrænkel-
ser, som man som soldat bliver tvunget til at medvirke til, eller landet anser
nægtelse af at aftjene værnepligt som politisk modstand mod styret i landet.
Det er pr. 15. juli 2021 tilfældet i Syrien og Eritrea. Individuelle forhold skal
dog altid belyses for at vurdere asylbehovet, selv om en ansøger er fra Syrien
eller Eritrea.
Udlændingestyrelsen følger løbende udviklingen i Syrien og Eritrea.”
Mattias Tesfaye
/
Kenny Rasmussen
Side
2/2