UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. juni 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 622 (alm. del) efter ønske fra Marcus Knuth (KF) til udlændinge- og integra-

tionsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 622:

Nogle hundrede personer fra Syrien er frivilligt repatrieret over de sidste par år. Kan

ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag?

Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrie-

ringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet pro-

blemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene

værnepligt i Syrien?

Svar:

Der er i alt 277 personer, der fra 2019 til maj 2021 er repatrieret til Syrien. Der-

udover er hhv. 3 syrere repatrieret til Jordan og 5 syrere repatrieret til Qatar. Disse

personer er ikke inkluderet i opgørelser nedenfor.

Af væsentlige karakteristika for de 277 personer, der er repatrieret til Syrien i peri-

oden 2019 til maj 2021, kan nævnes:

- Lidt over halvdelen (53 pct.) er mænd,

jf. tabel 1.

- I alt var 143 personer (52 pct.) på repatrieringstidspunktet under 18 år. Der-

udover var tre ud af ti mellem 30-49 år på tidspunktet for repatriering,

jf.

tabel 2.

- Hovedparten (58 pct.) havde opholdstilladelse som familiesammenførte,

mens de resterende havde opholdsgrundlag som flygtninge, heraf 39 pct.

efter udlændingelovens § 7 og de resterende 3 pct. som kvoteflygtninge

efter udlændingelovens § 8,

jf. tabel 3.

17. august 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Udsendelse

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 11400

1691440

Side

1/3

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren

Tabel 1: Personer repatrieret til Syrien i perioden 2019-maj 2021 fordelt på køn, antal og

andel

Køn

Antal

Andel

Mænd

148

53 pct.

Kvinder

129

47 pct.

I alt

277

100 pct.

Anm.: Tallene er foreløbige. Der kan forekomme efterregistreringer.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. kommunernes indberetning til

Dansk Flygtningehjælp.

Tabel 2: Personer repatrieret til Syrien i perioden 2019-maj 2021 fordelt på alder på repa-

trieringstidspunktet, antal og andel

Alder

Antal

Andel

0-9 år

31 pct.

10-17 år

21 pct.

18-29 år

8 pct.

30-39 år

18 pct.

40-49 år

12 pct.

+50 år

9 pct.

Ukendt

0 pct.

I alt

277

100 pct.

Anm.: Tallene er foreløbige. Der kan forekomme efterregistreringer. Pga. afrundinger summer andele

i tabellen ikke til 100 pct.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. kommunernes indberetning til

Dansk Flygtningehjælp.

Tabel 3: Personer repatrieret til Syrien i perioden 2019-maj 2021 fordelt på opholdstilla-

delse, antal og andel

Opholdstilladelse

Antal

Andel

Asyl, heraf:

117

42 pct.

§ 7, stk. 1, konventionsstatus

23 pct.

§ 7, stk. 2, beskyttelsesstatus

5 pct.

§ 7 stk. 3, midlertidig beskyttel-

11 pct.

sesstatus

§ 8, kvoteflygtning

3 pct.

Familiesammenføring, heraf

160

58 pct.

§9

150

54 pct.

§ 9 c, stk. 1

4 pct.

I alt

277

100 pct.

Anm.: Tallene er foreløbige. Der kan forekomme efterregistreringer.

Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriets egne beregninger pba. kommunernes indberetning til

Dansk Flygtningehjælp.

For så vidt angår motivationen for frivillig hjemrejse til Syrien kan det oplyses, at

Rambøll Management Consulting på opdrag fra Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet i 2020 har udført en kvalitativ undersøgelse blandt syrere, som har søgt om

repatrieringsstøtte efter repatrieringsloven. Undersøgelsen er baseret på dybdegå-

ende interviews med 11 syriske flygtninge og familiesammenførte, der har søgt om

repatrieringsstøtte i 2019 eller 2020. Undersøgelsen havde til formål at belyse bl.a.,

hvilke faktorer og overvejelser, der påvirker syreres beslutning om at repatriere.

Side

2/3

Resultaterne af undersøgelsen fremgår af en rapport af 4. juni 2020 fra Rambøll

Management Consulting, jf.

bilag 1.

Undersøgelsen belyser en række faktorer, der henholdsvis fremmer og afholder de

interviewede personer i deres beslutning om at repatriere. Det fremgår af rappor-

ten, at der

–

på trods af, at faktorerne er individuelle i forhold til hver person og

den pågældendes situation

–

kan fremhæves særligt to fremmende faktorer som

udslagsgivende hos størstedelen af personerne, mens de øvrige faktorer betragtes

som medvirkende til beslutningen om repatriering.

Den første væsentlige faktor, som har været fremmende for beslutningen om re-

patriering, drejer sig om savn til familie, venner og netværk. Det fremgår af rappor-

ten, at dette vejer særlig tungt hos personer, der har syge eller aldrende familie-

medlemmer i hjemlandet.

Den anden væsentlige og fremmende faktor er manglende sociale og økonomiske

forhold i Danmark. I den forbindelse fremhæves manglende danskkundskaber og

tilknytning til arbejdsmarkedet særligt som fremmende for ønsket om repatriering.

Endvidere fremgår det af rapporten, at en række øvrige faktorer fremmer repatri-

ering, herunder de danske krav til familiesammenføring og savnet af hjemlandet,

dets kultur samt en generel nationalitetsfølelse og tilhørsforhold. Derudover peges

der i rapporten på, at forbedrede forhold i Syrien har været en forudsætning for, at

flere har overvejet repatriering. En overvejende del af personerne i undersøgelsen

har således nævnt, at der ikke længere var krig i det område, de skulle tilbage til,

ligesom økonomisk opblomstring i landet var en motiverende faktor for repatrie-

ring for de pågældende.

For så vidt angår den økonomiske støtte fra repatrieringsordningen fremgår det af

rapporten, at repatrieringsstøtten ikke ses som afgørende, men at den har betyd-

ning for beslutningen om at repatriere.

Det bemærkes afslutningsvis, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke mo-

nitorerer udlændinge, der rejser hjem fra Danmark, og at ministeriet på den bag-

grund ikke er bekendt med konkrete eksempler på, at nogle af de repatrierede sy-

rere efter tilbagevenden til Syrien har oplevet problemer med den syriske stat, her-

under for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt.

Mattias Tesfaye

Christine Vestgaard Johansen

Side

3/3