Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2434292_0001.png
KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE,
DER ØNSKER AT REPATRIERE MED STØTTE EFTER
REPATRIERINGSLOVEN
.
RAPPORT
4. JUNI 2020
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE, DER
ØNSKER AT REPATRIERE MED STØTTE EFTER
REPATRIERINGSLOVEN
Projektnavn
Modtager
Dato
Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte
efter repatrieringsloven
Udlændinge- og Integrationsministeriet
04-06-2020
Rambøll
Olof Palmes Allé 20
DK-8200 Aarhus N
T +45 5161 1000
F +45 5161 1001
https://dk.ramboll.com
Dokumenttype
Rapport
Rambøll Management
Consulting A/S
CVR NR. 60997918
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0003.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
INDHOLD
1.
1.1
1.2
1.3
2.
3.
3.1
3.1.1
3.1.2
3.1.3
3.1.4
3.1.5
3.2
3.2.1
3.2.2
3.2.3
3.2.4
4.
4.1
4.2
4.3
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
Indledning
Repatrieringsordningen og syrere i Danmark
Undersøgelsens formål og datagrundlag
Læsevejledning og ikoner
Resumé: Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der vil
repatriere
Undersøgelsens datagrundlag og metode
Hvorfor vil du tilbage? Årsager til repatriering blandt
interviewede syrere
Faktorer i Syrien
Fremmende: Fred i hjemlandet
Fremmende: Afsavn i forhold til familie og venner
Fremmende: Nationalitetsfølelse og kulturel identitet
Fremmende: Forretnings- og beskæftigelsesmuligheder
Faktorer, der afholder interviewpersonerne fra repatriering:
Bekymringer om Syrien, som kan forhindre hjemrejse
Faktorer i Danmark
Fremmende: Manglende sociale og økonomiske forhold
Fremmende: Udfordringer med familiesammenføring
Fremmende: Kravene til at opnå rettigheder i Danmark
Fremmende: Utryghed ved de danske sociale myndigheder og
sundhedssystemet
Oplysning og rådgivning om repatrieringsordningen og om
processen med anmodning om sagsbehandling
Hvordan lærer syrere om repatrieringsordningen?
Hvilken rådgivning modtager syrere om repatrieringsordningen?
Processen efter indsendelse af ansøgning
Opfattelser af repatrieringsordningens muligheder og krav
Støtte (og krav) til identifikationsdokumenter og pas
Støtte til det nye liv i Syrien
Andre aspekter af repatrieringsordningen
Fortrydelsesretten
4
4
6
7
8
12
15
16
16
17
19
20
22
24
24
26
27
28
30
31
32
33
35
36
38
40
41
3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0004.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
1.
INDLEDNING
Rambøll Management Consulting har på opdrag af Udlændinge- og Integrationsministeriet udført
en kvalitativ undersøgelse blandt syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, som har
søgt om repatriering med støtte efter repatrieringsloven. Nærværende rapport præsenterer resul-
tater fra undersøgelsen, som har til formål at belyse, hvilke faktorer og overvejelser der påvirker
syreres beslutning om at repatriere samt deres oplevelser med repatrieringsordningen.
1.1
Repatrieringsordningen og syrere i Danmark
Som led i den danske repatrieringsindsats rådgives herboende udlændinge og danske statsborge-
re med dobbelt statsborgerskab, der ønsker at vende tilbage til deres hjemland eller tidligere op-
holdsland, om repatrieringsordningen. Rådgivningen skal give personerne det bedst mulige grund-
lag for at tage stilling til, om de ønsker at repatriere.
Repatrieringsordningen har til formål at
støtte repatriering økonomisk
og understøtte den
enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repatriere.
Man har mulighed for at søge om økonomisk støtte til en lang række udgifter i forbindelse med
repatriering efter reglerne i repatrieringsloven. Det gælder fx:
Udgifter til anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv.
Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemland eller tidligere opholdsland
Udgifter til transport af personlige ejendele eller til køb af personligt bohave
Hjælp til etablering i hjemland eller tidligere opholdsland
Udgifter til køb og/eller transport af erhvervsudstyr.
Syrere, som har interesse i repatrieringsordningen, kan henvende sig til Dansk Flygtningehjælp
for flere oplysninger og rådgivning om at søge støtte.
Ordningen er beskrevet yderligere i afsnit 5.
Repatriering skal ses som en mulighed i en række forskellige situationer. Repatriering kan fx være
en mulighed for at
etablere en bedre tilværelse
i personens hjemland eller tidligere opholds-
land eller en mulighed for en person, der ikke har opnået en vellykket integration i det danske
samfund og derfor ønsker at returnere til hjemlandet. Repatriering kan også være relevant for
flygtninge fra lande, hvor situationen i
landet igen er blevet stabil,
hvilket gør det muligt for
tidligere flygtninge at vende tilbage. Repatriering kan endvidere være en mulighed for herboende
ældre udlændinge eller ældre danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab, der har opholdt
sig i Danmark i en længere årrække, der har ønsker om at tilbringe alderdommen i hjemlandet
eller det tidligere opholdsland. Desuden kan repatriering være aktuelt for personer, som har fået
inddraget eller nægtet forlængelse af deres opholdstilladelse. Endelig kan repatriering finde sted,
hvis personen af andre årsager ønsker at vende tilbage, som fx savn af familie, hjemlandets kul-
tur og normer eller andet.
4
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0005.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Hvem kan få hjælp til repatriering?
Følgende grupper af personer er omfattet af repatrieringsloven:
Flygtninge mv.
Familiesammenførte til flygtninge mv.
Visse andre familiesammenførte udlændinge, som har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år
Udlændinge, som har opholdstilladelse i Danmark efter regler, som gjaldt før udlændingelo-
ven af 1983, eller som er født i Danmark som efterkommere af disse
Danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab
Andre udlændinge kan ansøge Udlændinge- og Integrationsministeriet om at blive anset som
omfattet af repatrieringsloven.
Det er en betingelse, at personen, der søger om repatriering, ikke selv har formue, der kan dække
udgifterne til repatriering.
Repatrieringsloven
Reglerne om repatriering er reguleret i repatrieringsloven. Loven gælder for herboende udlændin-
ge og danske statsborgere med dobbelt statsborgerskab og regulerer deres muligheder for at få
økonomisk støtte og rådgivning, hvis de frivilligt ønsker at vende permanent tilbage til deres
hjemland eller tidligere opholdsland.
Dansk Flygtningehjælp varetager på vegne af Udlændinge- og Integrationsministeriet rådgiv-
ningsopgaven efter repatrieringsloven. Ønsker en person at søge om repatriering, er det kommu-
nen, der træffer afgørelse om repatrieringsstøtte på baggrund af en anmodning om sagsbehand-
ling, som sendes pr. e-mail.
Syrere og repatriering
I finanslovsaftalen for 2019 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti blev rammen
for, hvem der må søge om støtte efter repatrieringsloven udvidet til at inkludere udlændinge, der
kommer fra lande, hvor der meddeles midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3 (ak-
tuelt Syrien). Den efterfølgende lovændring trådte i kraft i marts 2019. Efter ændringen blev det
muligt at yde repatrieringsstøtte til personer med mere end ét års lovligt ophold i Danmark, der
frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituationen er af en sådan karakter, at der
aktuelt meddeles midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7, stk. 3, som det er tilfældet med
Syrien. Dermed blev det muligt for syrere med midlertidigt ophold i Danmark at søge om repatrie-
ringsstøtte. Det er derudover muligt at søge om støtte til at repatriere til et andet land, hvor man
senest har haft lovligt ophold.
Figurerne nedenfor viser antallet af repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven i perioden
2007-2019 og fordelingen af de repatrierede i 2019 ud fra statsborgerskab. Figurerne viser, at
502 personer repatrierede til deres oprindelsesland eller tidligere hjemland med støtte efter repa-
trieringsloven i 2019. Blandt disse personer repatrierede 105 syriske statsborgere, hvoraf 100
5
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0006.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
repatrierede til Syrien, hvilket udgjorde den største nationalitet af de repatrierede i 2019.
1
Mellem
1. januar og 30. april 2020 har Dansk Flygtningehjælp modtaget 51 nye sager fra syrere og stats-
løse palæstinenser fra Syrien, hvoraf i alt 29 sager er sendt til kommunerne.
2
Blandt de 29 ind-
sendte sager har nogle allerede modtaget afgørelse om repatriering og er vendt tilbage til Syrien,
mens andre fortsat venter på afgørelse.
0F
1F
Figur 1-1. Repatrierede med hjælp efter repatrieringsloven: i alt, 2007-2019; fordelt på statsborgerskab, 2019
Kilde: Integrationsbarometer.dk på baggrund af indberetninger fra Dansk Flygtningehjælp.
1.2
Undersøgelsens formål og datagrundlag
På baggrund af repatrieringsordningen og ændringen fra 2019, hvor syriske flygtninge og familie-
sammenførte i Danmark har fået mulighed for at repatriere med støtte fra ordningen, har Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet (UIM) bedt Rambøll om at gennemføre en kvalitativ undersøgel-
se blandt syrere i Danmark, der har truffet beslutning om at repatriere og har ansøgt om og/eller
har fået bevilliget støtte efter repatrieringsloven.
Formålet med undersøgelsen er at tilvejebringe generel viden om,
hvad der motiverer syriske
flygtninge til frivillig hjemrejse.
Undersøgelsen skal desuden give de første pejlinger på, hvor-
dan beslutningsprocessen vedrørende repatriering til Syrien forløber, kortlægge viden om proces-
sen med anmodning om repatrieringsstøtte og identificere potentielle områder, hvor ordningen
kan udvikles og gøres mere attraktiv.
1
2
Kilde: Integrationsbarometer: Repatrierede: Status og udvikling over tid, https://integrationsbarometer.dk/tal-og-analyser/repatriering/3.
Kilde: Dansk Flygtningehjælp. En sag kan vedrøre flere personer, da nogle sager omfatter familier på op til seks personer, der ønsker at repatrie-
re sammen. Der tages forbehold for, at validering af data er usikker grundet den generelle nedlukning ifm. Covid-19.
6
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0007.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Undersøgelsen er baseret på
11 kvalitative interviews
med syriske flygtninge i Danmark. Un-
dersøgelsen præsenterer deres perspektiver på ordningen og deres overvejelser om repatriering,
herunder hvilke faktorer de har afvejet inden beslutningen om repatriering (se kap. 2 for flere
detaljer om undersøgelsens datagrundlag og metode).
1.3
Læsevejledning og ikoner
Ud over nærværende indledning indeholder rapporten et resumé, som præsenterer undersøgel-
sens fund, samt fire yderligere kapitler:
I
Kapitel 2
beskrives undersøgelsens datagrundlag og metode.
I
Kapitel 3
præsenteres de faktorer, som interviewpersonerne beskriver som væsentlige
for deres beslutning om at repatriere.
I
Kapitel 4
fremlægges interviewpersonernes oplevelser med rådgivning og anmodning
om støtte under repatrieringsordning.
I
Kapitel 5
præsenteres mulighederne for støtte under ordningen, som interviewperso-
nerne opfatter disse. Derudover præsenteres deres overvejelser om ordningens elementer
og krav.
Igennem rapporten går flere elementer igen: Faktorer, der fremmer repatriering, faktorer, der
afholder interviewpersonerne fra repatriering, fakta om repatriering og opmærksomhedspunkter.
Elementerne har hvert sit ikon, så de er lette at genkende – se ikonerne herunder.
Faktor, der fremmer
Faktor, der afholder
Fakta
Opmærksomhedspunkt
7
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
RESUMÉ: KVALITATIV UNDERSØGELSE BLANDT SYRERE,
DER VIL REPATRIERE
I denne rapport præsenterer Rambøll Management Consulting resultater fra en kvalitativ under-
søgelse af syrere i Danmark, der har søgt eller er i gang med at søge støtte til at repatriere efter
repatrieringsloven. Formålet med rapporten er at belyse de overvejelser, som de interviewede
syrere har i forbindelse med beslutningen om repatriering – både i relation til forhold i Syrien og i
Danmark.
Rapporten er målrettet beslutningstagere og øvrige interessenter på udlændinge- og integrations-
området. Rapporten skal bidrage til at give de første indikationer på, hvordan beslutningsproces-
sen vedrørende repatriering til Syrien forløber, kvalificere viden om processen med anmodning
om repatrieringsstøtte og identificere potentielle områder, hvor ordningen kan udvikles og gøres
mere attraktiv.
Om repatriering
Formålet med repatrieringsloven er at give personer det bedst mulige grundlag for at tage stilling
til og eventuelt træffe beslutning om repatriering samt at støtte repatriering økonomisk. Loven
har endvidere til formål at styrke den enkelte persons forudsætninger og muligheder for at repa-
triere.
Med ændringer af repatrieringsloven pr. 1. marts 2019 blev det muligt for syrere, som har haft
ophold i Danmark i mere end ét år, at søge om støtte til repatriering. 502 personer repatrierede i
2019 til deres oprindelsesland eller hjemland med støtte efter repatrieringsloven. Blandt disse
personer rejste 105 syriske statsborgere.
Rapporten er baseret på 11 kvalitative dybdegående interviews med syriske flygtninge og familie-
sammenførte til flygtninge i Danmark.
Årsager til repatriering
Undersøgelsen belyser en række faktorer, der henholdsvis fremmer og afholder interviewperso-
nernes beslutning om at repatriere. På trods af, at faktorerne er individuelle i forhold til hver re-
spondent og vedkommendes situation, kan to fremmende faktorer særligt fremhæves, som ud-
slagsgivende hos størstedelen af respondenterne, mens de øvrige faktorer betragtes som medvir-
kende til beslutningen af repatriering.
Den første væsentlige faktor, som har været fremmende for beslutningen om repatriering, drejer
sig om
savn til familie, venner og netværk.
Den anden afgørende og fremmende faktor er
manglende sociale og økonomiske forhold
i Danmark. Her fremhæves manglende dansk-
kundskaber og tilknytning til arbejdsmarkedet særligt som fremmende for ønsket om repatriering.
Faktorerne beskrives yderligere nedenfor.
Faktorer i Syrien, der fremmer eller afholder fra repatriering
Undersøgelsen peger overordnet på, at
den stabiliserede situation
i Syrien har været en forud-
sætning for, at flere har overvejet repatriering. Enkelte opfatter dog stadig landet som uropræget,
og for dem er situationen i hjemlandet en faktor, der afholder dem fra repatriering.
Savn af familie, venner og netværk
i hjemlandet er en faktor, der bliver nævnt af en overve-
jende del af respondenterne. Dette vejer særlig tungt hos de respondenter, der har syge eller
8
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
aldrende familiemedlemmer i hjemlandet. Flere henviser også til savnet af hjemlandet og dets
kultur og en generel nationalitetsfølelse og tilhørsforhold.
Som en væsentlig faktor fremhæver flere muligheden for
erhvervsstøtte
efter repatrieringsloven
som en fremmende faktor. Udsigten til at starte forfra og skabe et liv for sig selv og sin familie
tiltaler flere.
Bekymringer om
den obligatoriske militære værnepligt
bliver nævnt som en barriere for flere
af de interviewede. På samme måde bliver
frygt for forfølgelse
af de syriske myndigheder
nævnt af flere som en faktor, der afholder dem fra repatriering. Derudover italesætter flere, at
manglende basale services i Syrien (som fx elektricitet) og høje leveomkostninger udgør en øko-
nomisk bekymring for, hvordan de skal klare sig.
Faktorer i Danmark, der fremmer eller afholder fra repatriering
Langt de fleste af de interviewede syrere nævner manglende sociale eller økonomiske forhold i
Danmark. Her er tre tematikker særligt i fokus. Det første tema drejer sig om
manglende
danskkundskaber,
som opleves som en stor frustration og udfordrer livet i Danmark generelt
set hos respondenterne. Det andet tema drejer sig om
tilknytningen til arbejdsmarkedet
og
mulighederne inden for rammerne af deres ophold i Danmark. Som eksempel nævner en respon-
dent, at de mange praktikker og jobansøgninger samt behandlingen i jobcentret udgør en demoti-
verende faktor for at bidrage til samfundet i Danmark. Endelig er
tilhørsforhold
til Danmark en
faktor, som flere beskriver på forskellige måder, hvoraf enkelte oplever, at retorikken og behand-
lingen af flygtninge føles respektløs.
De store krav til
familiesammenføring,
lange ventetider på sagsbehandlingen og håbløse udsig-
ter til genforening i Danmark er også faktorer, som enkelte nævner i forbindelse med fremmende
faktorer for at repatriere.
I forlængelse heraf peger flere på
kravene til at opnå rettigheder.
Dette anses generelt som
en stor barriere for livet i Danmark, da mange opfatter kravene som høje og begrænsende. Her
nævnes bl.a. de gældende regler for at opnå dansk statsborgerskab og permanent opholdstilladel-
se, begrænsninger i forhold til at rejse og de mange nye regler på asyl- og udlændingeområdet.
Derudover udtrykker flere utryghed ved de danske sociale myndigheder og sundhedssystem, både
med henvisning til generelle oplevelser med fx sagsbehandlere og konkrete sager i sundhedssy-
stemet.
Dog nævner enkelte forholdene i Danmark som en faktor, der afholder dem fra hjemrejse. Det
gælder for faktorer som sikkerhed og fred og
jobmuligheder.
9
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0010.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
De væsentlige faktorer for interviewpersonernes betydning for hjemrejse til Syrien er illustreret i
figuren nedenfor. Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer
afgørende
faktorer,
mens de øvrige indikerer
medvirkende
faktorer.
Processen med anmodning om repatrieringsstøtte
Undersøgelsen viser, at de interviewede syrere er blevet bekendt med repatrieringsordningen
gennem tre kanaler: deres eget netværk, kommunen eller de sociale medier. Herefter har de fle-
ste modtaget rådgivning via Dansk Flygtningehjælp, og sagsbehandlere i kommunen har efterføl-
gende hjulpet med processen.
I forbindelse med processen italesætter flere af de interviewede en utilfredshed med ventetiden
på behandlingen af anmodningen om sagsbehandling om repatriering, der dog varierer fra alt til
et par uger og op til flere måneder.
Opfattelser af ordningens muligheder og krav
Mange syrere, der ønsker at repatriere, har behov for at søge et nyt syrisk pas for at kunne rejse
tilbage, hvilket også kan kræve yderligere dokumentation, fx til børn, som ikke før har haft syri-
ske identitetspapirer. Flere af de interviewede syrere oplever, at
processen med at søge og
skaffe syriske pas og andre identifikationsdokumenter
er dyr, langsommelig og besværlig.
Hertil fortæller enkelte, at kommunen har stillet
krav til, hvilken syrisk ambassade der må
søges ved,
hvilket har besværliggjort processen.
Den økonomiske støtte,
som repatrieringsordningen giver, har for de fleste respondenter be-
tydning for deres beslutning om at repatriere – selvom ingen af dem ser den som afgørende.
Enkelte er dog i tvivl om, hvorvidt beløbsstørrelsen er svarende til de reelle etableringsomkost-
ninger.
10
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Rapporten viser desuden, at en række øvrige faktorer ligeledes har haft indflydelse på de inter-
viewedes beslutning, herunder
fortrydelsesretten,
som har gjort flere villige til at tage af sted.
Enkelte frygter dog, at fortrydelsesretten ikke reelt kan benyttes med henvisning til, at de syriske
myndigheder fratager indrejsende syrere deres pas.
Forbehold og opmærksomhedspunkter i analysen
Dansk Flygtningehjælp har foretaget præliminære forespørgsler til syrere, der har ansøgt/var i
gang med at søge om støtte efter repatrieringsloven om deltagelse i undersøgelsen. Grundet mu-
lig selektionsbias (da de interviewede kan være systematisk forskellige fra ikke-interviewede an-
søgere) og datagrundlagets begrænsede størrelse kan repræsentativiteten af de afrapporterede
overvejelser og oplevelser ikke estimeres.
Derudover skal der tages højde for, at rapporten bygger på førstehåndsfortællinger ud fra inter-
viewpersonernes eget perspektiv. Fortællingerne er derfor udtryk for subjektive oplevelser, og det
er ikke muligt at vurdere de omtalte sagers faktiske forløb. De repræsenterer dog den oplevede
virkelighed for personer blandt undersøgelsens målgruppe.
De konkrete fortællinger skal læses med en forståelse for, at interviewene er udført med tolke-
hjælp.
11
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
2.
UNDERSØGELSENS DATAGRUNDLAG OG METODE
På opdrag af Udlændinge- og Integrationsministeriet er undersøgelsen baseret på dybdegående,
semistrukturerede
interviews med syriske flygtninge og familiesammenførte i Danmark,
der har søgt repatrieringsstøtte i 2019 eller 2020. Undersøgelsen er udelukkende
kvalitativ og
eksplorativ
med det formål at
belyse, hvilke overvejelser der ligger bag de syriske flygtninge og
familiesammenførtes beslutninger
om at repatriere og søge støtte, og
hvordan de oplever repatri-
eringsordningen.
Rekruttering til interviews
Præliminære forespørgsler
til syriske repatrieringsansøgere om deltagelse i undersøgelsen er
blevet
foretaget af Dansk Flygtningehjælp.
Da Dansk Flygtningehjælp yder rådgivning og
hjælp til processen med at anmode kommunen om sagsbehandling til flygtninge og familiesam-
menførte, som overvejer at søge repatrieringsstøtte, har organisationen den primære kontakt
med ansøgergruppen på tværs af landets kommuner, og kan dermed have etableret et tillidsfor-
hold til ansøgere. Derudover er det ønskeligt at formindske adgang til ansøgernes personoplys-
ninger så vidt muligt, bl.a. fordi repatriering kan være et følsomt emne blandt flygtninge og fami-
liesammenførte. Syriske ansøgere kan fx ønske at undgå, at andre syrere i Danmark eller i hjem-
landet hører om deres intentioner om at repatriere. Samtidig er det ønskeligt, at ansøgere kan
sikres, at deres muligheder for at få bevilget støtte ikke vil påvirkes af deres evt. deltagelse i et
interview ifm. undersøgelsen. Det er derfor blevet aftalt mellem Udlændinge- og Integrationsmini-
steriet, Dansk Flygtningehjælp og Rambøll, at første del af rekrutteringen skulle foretages af
Dansk Flygtningehjælps arabisktalende repatrieringsrådgivere. Rådgiverne spurgte derfor syriske
ansøgere med verserende sager, om de ønskede at deltage i et interview med Rambøll.
Forespørgslerne blev gennemført med en
rekrutteringstekst
udviklet af Rambøll i dialog med
ministeriet, Styrelsen for International Rekruttering og Integration (herefter SIRI) og Dansk
Flygtningehjælp og oversat til arabisk. For de ansøgere, der ønskede at deltage, blev navn, tele-
fonnummer og enkelte oplysninger om familietype derefter videregivet til Rambøll via
sikker fil-
upload.
Da målgruppen i forvejen er lille, og en del af de adspurgte ansøgere ikke ville deltage,
blev rekrutteringsperioden længere end først forventet. Kontaktoplysninger blev derfor leveret
over flere omgange mellem november 2019 og marts 2020.
Dansk Flygtningehjælp har fremsendt kontaktoplysninger for 13 syrere, der har søgt repatrie-
ringsstøtte, og som har sagt ja til at tale med Rambøll ifm. undersøgelsen. Rambøll har, med
hjælp fra telefontolke,
kontaktet personerne telefonisk for at aftale interviewtidspunkt.
Af
de 13 telefonnumre fungerede 11, da Rambøll ringede (ét nummer virkede ikke, og et andet viste
sig ikke at være den listede persons nummer). Rambøll indgik
interviewaftaler med alle 11
personer,
som det var muligt at komme i kontakt med.
Afholdte interviews
Rambøll har dermed
afholdt interview med 11 syrere, der havde ansøgt om repatrierings-
støtte.
Interviewene blev afholdt i perioden mellem 12. december 2019 og 27. marts 2020. Det
blev prioriteret, efter aftale med ministeriet, at forsøge at afholde fysiske interviews med ansø-
gerne, fordi det bl.a. kan øge tilliden mellem intervieweren og interviewpersonen. Fem interviews
blev afholdt fysisk med tilstedeværelse fra en arabisktalende tolk fra Dansk Flygtningehjælps Tol-
keservice. Fire interviewpersoner foretrak at deltage telefonisk. Dertil blev de sidste to interviews
aftalt under den generelle nedlukning af Danmark pga. COVID-19 i marts 2020 og blev derfor
ligeledes afholdt telefonisk. De seks telefoniske interviews blev afholdt med telefontolkning – også
fra Dansk Flygtningehjælps Tolkeservice.
12
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0013.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
De 11 interviewede syrere
adskiller sig på parametre som køn, civilstatus, antal børn og hvor-
vidt børnene er i Danmark eller ej samt status på deres anmodning om repatrieringsstøtte. Der-
udover adskiller de sig i forhold til antal år i Danmark, og hvorvidt de har været i beskæftigelse i
Danmark. Se fordelingen i figuren nedenfor.
Interviewene blev afholdt i semistruktureret form på baggrund af en
samtykkeprotokol og in-
terviewguide
udviklet af Rambøll i konsultation med UIM, SIRI og Dansk Flygtningehjælp og
oversat til arabisk. Der blev indhentet samtykke fra alle deltagere, og personoplysninger blev
behandlet i overensstemmelse med persondataforordningen.
Analysemetode og opmærksomhedspunkter
Alle interviews er
transskriberet og kodet
i forhold til emner, som er identificeret som væsent-
lige i en indledende workshop, hvor repræsentanter for Rambøll, UIM, SIRI og Dansk Flygtninge-
hjælp deltog. Derudover er der tilføjet emner, som flere interviewpersoner har udtalt sig om, og
som vurderes at være betydningsfulde for syreres overvejelser eller oplevelser med ordningen.
Undersøgelsens fund er kvalificeret på en workshop med bl.a. Dansk Flygtningehjælp.
Læs mere om de identificerede emner i kapitel 3.
De kodede
resultater er organiseret
først i forhold til overvejelser i forbindelse med
faktorer i
Syrien og i Danmark,
der påvirker beslutningen om at repatriere, og derefter de udtalte
ople-
velser med ordningen.
Sidstnævnte præsenteres i nærværende rapport i tidsrækkefølge i for-
hold til, hvordan borgerne oplever dem: oplysninger og rådgivning om ordningen og opfattelser af
ordningens muligheder og krav.
Grundet mulig selektionsbias (da de interviewede kan være systematisk forskellige fra ikke-
interviewede ansøgere) og datagrundlagets begrænsede størrelse kan repræsentativiteten af de
afrapporterede overvejelser og oplevelser ikke estimeres. Derfor
prioriteres det kvalitative
13
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
indhold
i afrapporteringen. I rapporten anvendes dog følgende udtryk, der angiver hvor stor en
andel af interviewpersonerne, der har fortalt om de forskellige oplevelser:
Enkelte:
1-2 interviewpersoner
Flere:
3-6 interviewpersoner
Hovedparten, størstedelen, en overvejende del:
7-10 interviewpersoner
Alle de interviewede:
11 interviewpersoner.
De oplevelser, som er beskrevet her, er
førstehåndsfortællinger
fra interviewpersonernes eget
perspektiv. Fortællingerne er derfor udtryk for subjektive oplevelser, og det er ikke muligt at vur-
dere de omtalte sagers faktiske forløb. De repræsenterer dog den
oplevede virkelighed
hos per-
soner blandt undersøgelsens målgruppe og illustrerer derfor værdifulde indsigter i, hvordan andre
i målgruppen kan opleve forhold i Danmark. Derudover skal de konkrete fortællinger fortolkes
med en forståelse for, at interviewene er
udført med tolkehjælp.
Dermed kan konkrete ordvalg
og udtryk i de inkluderede citater være andre, end dem interviewpersonerne selv havde valgt,
hvis de selv havde udtrykt sig på dansk. Nogle af de inkluderede citater blevet rettet for gramma-
tik og klarhed.
14
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0015.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.
HVORFOR VIL DU TILBAGE? ÅRSAGER TIL
REPATRIERING BLANDT INTERVIEWEDE SYRERE
De interviewede syrere har alle fortalt, hvorfor de ønsker at repatriere. For de fleste af de inter-
viewede bunder ønsket om at vende tilbage til Syrien ikke i én årsag, men kommer i stedet på
baggrund af flere
faktorer i både Syrien og i Danmark.
Her fylder overvejelser, der
fremmer
beslutningen om at repatriere, mest, da personerne har besluttet sig for at rejse, og kun én har
ombestemt sig. Men næsten alle de interviewede nævner dog også aspekter af livet i Syrien eller i
Danmark, der også kan siges at afholde dem fra repatriering. Figur 3-1 nedenfor illustrerer de
faktorer, som personerne har nævnt som væsentlige i deres overvejelser om at vende tilbage til
Syrien. Her er faktorerne ikke vægtede, da de varierer meget mellem interviewpersonerne. I de
efterfølgende afsnit udfoldes disse faktorer med beskrivelser af personernes fortællinger og over-
vejelser om faktorer, som vedrører forhold i hhv. Syrien og i Danmark. I teksten er der dog en
beskrivelse af, om det er mange eller få af de interviewede, der har nævnt i faktoren, samt hvilke
faktorer flere personer har nævnt som meget væsentlige for deres beslutning.
Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer
afgørende
faktorer, mens de øvrige indike-
rer
medvirkende
faktorer.
Figur 3-1. Væsentlige faktorer for interviewpersonernes beslutning om hjemrejse til Syrien
15
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0016.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.1
Faktorer i Syrien
I dette afsnit beskrives de faktorer i Syrien, der ligger til grund for, at de interviewede syrere
enten vælger at repatriere eller afstå fra at ansøge om dette. De interviewede syrere peger på en
række grunde, der både fremmer og afholder dem i deres beslutning om hjemrejse.
De fleste beskriver, at de
forbedrede forhold i Syrien
er en væsentlig forudsætning, men ikke
bestemmende faktor for deres beslutning om at vende hjem. Andre nævner, at forholdene ikke er
faldet på plads endnu, og at landet fortsat er præget af uroligheder. Når de forbedrede forhold er
på plads, er
genforening med familie og netværk i Syrien
den vigtigste årsag til, at de fleste
af de interviewede ønsker at vende tilbage til hjemlandet. Dertil betyder
nationalitetsfølelser
og
fornemmelse af
tilhørsforhold
til hjemlandet også noget for en del af de interviewede. I forlæn-
gelse af det nævner flere, at deres muligheder for at
starte egen forretning eller få arbejde
i
Syrien er bedre end i Danmark. På trods af disse fremmende faktorer nævner enkelte interview-
personer andre forhold i Syrien, der kan være med til
at afholde dem fra en tilbagerejse,
som
fx obligatorisk militærtjeneste eller frygt for forfølgelse fra myndigheder eller andre.
3.1.1
Faktorer, der fremmer repatriering: Fred i hjemlandet
Undersøgelsen viser, at de fleste af de interviewede syrere fremhæver de forbedrede forhold i
hjemlandet som noget, der gør, at de har lyst til at rejse tilbage. Syrien har været præget af kon-
flikter siden 2011, men en overvejende del af de interviewede nævner, at
der ikke længere er
krig
i det område, de skal tilbage til. Andre peger også på
økonomisk opblomstring
i landet
som en motiverende faktor for repatriering. Det skal nævnes, at de fleste af de interviewede ikke
fremhæver fred i hjemlandet som en af de primære grunde til, at de rejser tilbage, men indikerer
i løbet af interviewene, at de har haft det i tankerne som en faktor, som kan fremme eller
mulig-
gøre
deres beslutning.
Respondenterne har haft en række forskellige overvejelser, der alle relaterer sig til fred i hjem-
landet som en motiverende faktor. En af de interviewede fremhæver, at
tryghed er afgørende.
En respondent nævner, at der nu er komplet trygt i det område, hvor vedkommende skal hen til.
En anden fremhæver, at vedkommende altid har
set sig selv som gæst i Danmark
– aldrig som
permanent borger. Derfor har respondentens beslutning altid været at vende hjem til Syrien, når
der igen var trygt.
Landets økonomiske vanskeligheder som følge af konflikterne nævnes også. Men disse har, ifølge
flere respondenter, ikke indvirkning på udsigten til
økonomisk uafhængighed
i hjemlandet,
hvilket er en motiverende faktor for dem. Omvendt fremhæver andre, at livet i Syrien vil være
præget af økonomiske vanskeligheder, hvilket fremkalder modvilje mod at rejse.
Flere af respondenterne nævner
positive historier fra hjemvendte,
som en motiverende fak-
tor. En af respondenterne fremhæver, at et familiemedlem, der havde ophold i et andet land end
Danmark, er rejst hjem til Syrien og har haft en god oplevelse med det. En anden respondent
henviser til udtalelser fra hjemvendte, som er blevet formidlet via Dansk Flygtningehjælp. Endelig
nævner en respondent i et tredje tilfælde gode hjemrejse-beretninger fra venner og bekendte
som noget, der har påvirket vedkommende i retning mod repatriering. Samlet set giver det der-
med indtryk af, at
erfaringerne fra andre
har haft betydning for de interviewedes villighed til
selv at rejse tilbage.
16
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0017.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
På trods af at der fortsat er uro i landet, er
de regionale forskelligheder
vigtige for responden-
terne. Flere fremhæver, at uroen ikke findes alle steder i landet, og det er ikke en barriere for
dem, at der kun er fred nogle steder, så længe der overvejende er fred. En enkelt fortæller, at
der
ikke behøver at være fuldstændigt fredeligt,
førend lysten til at repatriere opstod. Ved-
kommende fremhæver, at 25-30 procents fred er tilstrækkeligt.
Enkelte af de interviewede anser ikke forholdene der, hvor de skal tilbage til, som hverken sikre
eller gunstige – fx nævner en et
ustabilt lokalstyre
af anden etnisk gruppe, mens en anden
siger, at hjembyen stadig er påvirket af krigen og
mangler basale services.
En tredje fremhæ-
ver
mangel på nødvendig medicinsk behandling
og henviser til et konkret eksempel fra en
bekendt, som er rejst hjem og har oplevet dette.
Endelig italesætter en af de interviewede, at ønsket om hjemrejse til Syrien er uafhængig af si-
tuationen i landet, men primært
skyldes forhold og vilkår i Danmark,
som vedkommende ikke
kan udholde.
Vedrørende skolegang [i Syrien] er
der heldigvis meget, der er åbnet
igen, og mange skoler starter
forfra. Det er ikke ligesom før,
hvor mange militser forstyrrede
landet.
Vores overvejelse om at tage hjem
til Syrien var ikke, fordi det var
blevet bedre, det er fordi vi ikke
kan klare os her.
I Damaskus er der ikke noget. Det
går fint, som om der ikke var noget
krig. Men mit område er Aleppo, og
der har der været meget krig. Der er
krigen ikke afsluttet endnu. Der er
ikke el, der er ikke vand, der er ikke
noget som helst. Så jeg er usikker
på, om jeg kan klare mig der
.
3.1.2
Faktorer, der fremmer repatriering: Afsavn i forhold til familie og venner
Undersøgelsen viser, at den stærkeste drivkraft for respondenternes beslutning om at vende til-
bage til hjemlandet og den årsag, der nævnes af flest, er
savnet af familie og venner i Syrien.
For langt de fleste er det
savnet af kernefamilien
(egen ægtefælle og/eller børn), der driver
deres hjemrejse. Savnet handler i mange tilfælde om at leve et liv sammen og have en hverdag
sammen med de savnede.
Flere nævner derudover
psykisk belastning i forbindelse med afsavnet
som en væsentlig
faktor, der fremmer deres ønske om repatriering. Flere nævner en psykisk påvirkning og belast-
ning af at leve adskilt, og en anden respondent nævner, at det er meget krævende og opslidende
at savne sine børn. En respondent angiver, at hverdagen og ventetiden på familiesammenføring
medførte en slags psykisk depression. Ventetiden og afsavnet er ligeledes direkte årsag til en
anden respondents ønske om hjemrejse.
En anden årsag skyldes en
håbløs udsigt til at blive genforenet i Danmark
med de savnede –
og repatriering som den eneste løsning herpå. Som et eksempel nævner en respondent, at ved-
kommende ikke kan hente sine børn til Danmark pga. manglende tilladelse fra den anden foræl-
der i Syrien. En anden nævner, at ægtefælle og børn allerede er rejst tilbage til Syrien grundet en
17
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0018.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
sag ved en dansk familieret, og den herboende person søger om at repatriere for at være sam-
men med dem.
Den omstændighed, at familiemedlemmer i hjemlandet også lider et stort afsavn, er ligeledes
med til at påvirke beslutningen om repatriering. Dette gælder særligt for respondenter med ald-
rende familiemedlemmer, såsom forældre.
Ønsket om at begrænse familiemedlemmernes
afsavn
er en faktor, der fremhæves af flere respondenter.
En stor del af respondenterne nævner særligt
aldrende familiemedlemmer,
der har begrænset
levetid tilbage som en faktor. Her er ønsket om at være til stede i deres sidste tid afgørende. Det
samme gør sig gældende for
syge familiemedlemmer,
som respondenter ønsker at vende hjem
til og yde omsorg for.
Familiebånd og børnenes bånd til familiemedlemmer
i Syrien er en vigtig faktor for enkelte
af de interviewede. En respondent fremhæver, at selvom børnene har deres egne venner og net-
værk i Danmark, er det vigtigt, at de har et forhold til aldrende familiemedlemmer i Syrien, som
ifølge respondenten udgør nøglepersoner i deres liv.
En enkelt respondent nævner derudover, at
øvrige familiemedlemmer er rejst hjem igen,
hvilket har opmuntret vedkommende til at gøre det samme.
Desuden fremhæver et par af respondenterne, at
ønsket om at finde en ægtefælle og få børn
er en faktor, der driver dem mod hjemlandet. Årsagen hertil skal findes i, at personerne ikke fø-
ler, at de hverken kan finde den rigtige i Danmark eller kan få familiesammenført en syrer hertil.
Endelig nævner en enkelt
ensomhed og manglende familie
i Danmark som en faktor.
Overordnet er det værd at bemærke, at langt de fleste respondenter nævner
familie, bekendte,
venner og øvrigt netværk i hjemlandet som en helt afgørende faktor.
Flere af dem betrag-
ter familien som det vigtigste i deres tilværelse og mener, at familien bør være samlet samt næv-
ner familien som omdrejningspunkt for beslutningen om at rejse hjem.
Hertil kan det noteres, at de gennemførte interviews kun afspejler førstehåndsperspektiver fra de
voksne i de pågældende familier og ikke forholder sig til
børns meninger og oplevelser
direkte.
Enkelte nævner slet ikke, hvordan børnene ser på muligheden for at rejse tilbage til Syrien (det er
tilfældet hos dem, der har forholdsvis små børn), mens enkelte andre siger, at børnene glæder sig
meget til det og har i årene i Danmark talt om livet og familien i Syrien som noget, de vil tilbage
til.
Årsagen til, at jeg skal komme tilba-
ge, er, at jeg ikke har familie her i
Danmark … min mor er syg, og jeg
er bange for, at der skal ske noget
dårligt med hende, mens jeg er her
.
Jeg kunne ikke gøre noget her i
Danmark og blev psykisk dårlig, da
mine børn ikke var sammen med
mig.
Den primære årsag til at komme tilba-
ge er, at jeg savner min mor, og hun
savner mig og min familie – og så hun
kan se mine børn og min familie. Hen-
des hjerte brænder, fordi vi bor langt
væk og ikke kan se hinanden. Hun er
gammel, og jeg vil gerne bruge den
sidste del af hendes liv sammen med
hende.
18
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0019.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.1.3
Faktorer, der fremmer repatriering: Nationalitetsfølelse og kulturel identitet
Undersøgelsen viser, at en stor del af interviewpersonerne lider et afsavn i forhold til deres hjem-
land generelt. Dette beskrives oftest som
et særligt tilhørsforhold
i Syrien, som de savner, og
som giver dem et ønske om at rejse hjem. Derudover fremhæver flere eksplicit, at de mangler
”det at høre til” et sted. En overordnet manglende følelse af hjem og tryghed i Danmark er ligele-
des en faktor, som flere henviser til.
En af respondenterne fremhæver også
minder fra livet i Syrien
som noget positivt, der får ved-
kommende til at ønske sig tilbage. Dette gælder fx et solrigt klima og oplevelser i hjembyen, som
vedkommende drømmer om, at børnene i Danmark også skal opleve. En anden nævner specifikt
weekender og familiesammenkomster med bedsteforældre, børn og børnebørn som en drivende
kraft for genforening. Endelig nævner en tredje, at børnene skal tilbage til hjemlandet og lære
arabisk, før de bliver store, så de kan klare sig i Syrien.
En respondent nævner, at hun finder livet i Danmark vanskeligt,
fordi hun ikke føler, at hun
”hører til”.
Hun forklarer, at hun er træt og føler sig som en anden person i Danmark. Hun føler
sig i øvrigt heller ikke tilpas blandt andre arabere, der påtaler, hvorfor hun ikke går med tørklæ-
de.
Det bliver i forbindelse med ovenstående pointer implicit fremhævet, at årsagen bl.a. skal findes i
en
indirekte stigmatisering og fremmedgørelse
som flygtning i Danmark. Denne opfattelse
gælder, uanset om man ender med at opnå dansk statsborgerskab.
Udfordringer med at kunne integrere sig
er et gennemgående element i flere af responden-
ternes beslutning om repatriering. Her er det navnlig faktorer som sprogbarriere, fremmedgørelse
i Danmark og afsavn i forhold til hjemlandet og dets kultur og miljø, der bliver nævnt.
Endelig nævner en respondent, at
kærligheden og længslen efter hjemlandet
har spillet en
rolle. Vedkommende fremhæver, at de fleste mennesker elsker de lande, de kommer fra, og har
en særlig nationalfølelse i forhold til netop det. Derudover er medvirken og hjælp til at genopbyg-
ge fædrelandet også et afgørende element i argumentationen.
Overordnet set deler flere af de interviewede et eller flere elementer, der relaterer sig til kultur og
nationalfølelse, og som er med til at påvirke deres valg om at repatriere.
Ligesom den danske befolkning elsker deres land, gæl-
der det samme for mig – jeg elsker mit land. Hvis for-
holdene er gode nu, hvorfor skulle jeg så ikke tage tilba-
ge til mit hjemland? Jeg vil gerne deltage med den syri-
ske befolkning i at bygge landet igen.
Det er svært at ordne livet i fremmede lande, og
børnene skal tilbage, før de bliver store, der skal
klare sig i hjemlandet og lære sproget og alt det.
19
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0020.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.1.4
Faktorer, der fremmer repatriering: Forretnings- og beskæftigelsesmuligheder
Blandt de interviewpersoner, der taler om konkrete planer for fremtidige forretninger eller job i
Syrien, er der en forventning om, at de vil have
bedre muligheder
for at drive egen forretning
eller finde et job i Syrien, da de taler sproget og kender kulturen. På den måde hører disse for-
ventninger sammen med de førnævnte kulturelle overvejelser.
På tværs af respondenterne er det indtrykket, at muligheden for at drive egen virksomhed og
følelsen af selvstændighed har stor betydning.
En af respondenterne nævner direkte, at det
fremmer vedkommendes lyst til at repatriere, fordi støtten hjælper til at kunne drive forretning
eller købe et hus – og starte forfra.
En anden person nævner, at støtten muliggør, at vedkommende kan oprette et supermarked og
derved
skabe et liv for sig selv og sine børn.
Respondenten finder det umuligt at gøre det
tilsvarende i Danmark grundet sprogvanskeligheder. En tredje nævner, at vedkommende har en
gammel forretning, som kan genetableres. Vedkommende ønsker at åbne et bageri.
En enkelt respondent er blevet præsenteret for idéen, men har endnu
ikke fundet på et er-
hverv.
En anden henviser også til, at man kan forsøge sig med en forretning og benytte perioden
for
fortrydelsesret som en forsøgsperiode
for at se, om projektet lykkes.
De forbedrede forhold i Syrien og muligheden for økonomisk støtte betyder dog ikke, at det bliver
nemt at klare sig, påpeger flere. De nævner bl.a. udfordringer med services (fx manglende elek-
tricitet) og
høje leveomkostninger
(fx høje priser på fødevarer og husleje) i Syrien som årsag
til usikkerhed om, hvorvidt de vil kunne klare sig økonomisk. Dette er også med til at påvirke, at
de søger den økonomiske støtte.
I Syrien kan jeg stifte en forretning, fordi alle taler arabisk.
Her i Danmark er det umuligt at gøre det, fordi alle taler
dansk.
20
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0021.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Figur 3-2 nedenfor illustrerer de faktorer, som var betydningsfulde for en konkret interviewper-
sons beslutning om at repatriere. Som figuren viser, afvejede personen flere forhold i både Syrien
og Danmark. Personen har været bekymret for udfordrende leveforhold og konflikten i Syrien og
har også tænkt over den sikkerhed og de rettigheder, vedkommende oplever i Danmark. Afsavn i
forhold til Syrien og især ønsket om at være sammen med et sygt familiemedlem i Syrien har dog
vejet mest efterfulgt af personens fornemmelse af, at deres børn ikke har en fremtid i Danmark,
da personen ikke tror, de har mulighed for at få permanent ophold eller blive danske statsborge-
re. Personens beslutning om at repatriere er blevet fremmet af muligheden for økonomisk støtte
gennem repatrieringsordningen, men personen beskriver det ikke som afgørende for beslutnin-
gen.
Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer
afgørende
faktorer, mens de øvrige indike-
rer
medvirkende
faktorer.
Figur 3-2. Illustration af de faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydningsfulde for
beslutningen om at repatriere
21
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0022.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.1.5
Faktorer, der afholder interviewpersonerne fra repatriering: Bekymringer om
Syrien, som kan forhindre hjemrejse
Enkelte interviewpersoner udtrykker bekymringer om forhold i Syrien, som, de mener, kan gøre
det risikabelt at vende hjem.
Specifikt nævner en af de interviewede, at han og ægtefællen har besluttet sig for ikke at rejse
pga. Syriens krav om, at alle mænd i alderen 42 år eller yngre
indkaldes til militæret
(alterna-
tivt betales et gebyr). Enkelte mænd fortæller, at de har ventet med repatriering, indtil de fyldte
43 år for at undgå værnepligten. En anden fremhæver, at han er blevet frarådet at vende tilbage
til Syrien netop pga. regelændringen i loven om værnepligt.
Reglerne for den obligatoriske militærtjeneste beskrives nærmere i faktaboksen nedenfor. Det
bemærkes desuden, at det syriske pas kun har en gyldighedsperiode på to år for repatrierede
borgere, der ikke har været i militærtjeneste.
Fakta om obligatorisk militærtjeneste i Syrien
Syrien har obligatorisk
værnepligt.
Pligten omfatter alle syriske mænd, der er egnede til militærtjeneste.
Det gælder, hvad enten vedkommende er udstationeret, bosiddende i et andet land eller er flygtning.
Den syriske folkeforsamling vedtog den 17. december 2019 en ændring af artikel 97 i landets lov om
værnepligt, der gælder for personer, der har undgået obligatorisk militærtjeneste og undladt at betale
direkte kompensation herfor.
Lovændringen efterlader fire muligheder for en mand, der ønsker at vende tilbage til Syrien, når hans
status som syrer er registreret ved en syrisk ambassade:
Han kan returnere til Syrien og afslutte sin obligatoriske tjeneste.
Han kan betale et beløb svarende til 8.000 USD, før han fylder 43 år, som det er beskrevet i arti-
kel 13 i den syriske lov om militærtjeneste, for at blive fritaget fra tjeneste.
Han kan betale det samme beløb i stedet for tjeneste efter at være fyldt 43 år, hvis han hverken
har tjent i militæret eller betalt beløbet tidligere.
Han kan efter at være fyldt 43 år afgive sine finansielle aktiver samt aktiver fra en eventuel æg-
tefælle eller ægtefæller og børn til konfiskation. Denne beslaglæggelse kan ske uden varsel.
Kilde: ‘Drain Society, Feed the Military’, Muhsen al-Mustafa, Diwan – Middle East Insights from Carnegie,
Carnegie Endowment for International Peace, https://carnegie-mec.org/diwan/81107
Flere nævner også, at det er en
generel bekymring
blandt dem og blandt mænd i deres om-
gangskreds og netværk. En respondent refererer til bekendte, der ikke vil tilbage pga.
frygt for
indkaldelse til militæret eller
frygt for, at deres navn fremgår på en liste over modstandere af
styret, og de ikke ved, hvordan de vil blive behandlet.
En respondent har allerede været i militæret og er derfor fritaget fra at skulle igen. Vedkommen-
de fremhæver, at han
ikke vil deltage i den nuværende krig
og ikke er enig i dens grundlag.
Det forstås, at hvis han skulle aftjene værnepligt nu efter den gældende lov, ville dette afholde
ham fra at søge om repatriering.
22
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0023.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
En anden fremhæver, at flere unge flygtninge er kommet til Danmark for at undgå værnepligten.
Oplevelsen er, at de unge
ikke har råd til at betale gebyret og derved tvinges i militæret,
hvilket er en faktor, der afholder dem fra repatriering.
En del nævner også
frygt for de syriske myndigheder.
En respondent fremhæver, at de syri-
ske myndigheder har hørt, at nogle flygtninge tænker på at vende tilbage, og flere har oplevet at
blive opsøgt af de syriske myndigheder. Det gør dem
bekymrede for konsekvenserne og
eventuelle repressalier,
når de vender hjem. Derudover har få af de interviewede hørt historier
om, at der skal betales bestikkelse ved indrejse for at undgå
anholdelse.
Fakta om risikoen for tilbageholdelse, afpresning eller forfølgelse i Syrien for
hjemvendte syriske flygtninge
Adskillige rapporter fra internationale og nationale organisationer såvel som anerkendte nyheds-
kilder som
Financial Times
og
Washington Post
fortæller om tilfælde, hvor flygtninge, der vender
tilbage til Syrien efter et ophold i et andet land, er blevet tilbageholdt, forhørt, afpresset eller
forfulgt af syriske myndigheder ved eller efter indrejse til Syrien. Det er for eksempel blevet rap-
porteret, at:
Hjemvendte syriske flygtninge kan være blevet tilbageholdt ved grænsen i en periode, der
typisk varer mellem én time og flere dage. I nogle tilfælde er de tilbageholdte ikke blevet
løsladt ved tidspunktet for rapporteringen.
Personer, der, ifølge de syriske myndigheder, har undgået værnepligt, eller som har (eller
er i familie med nogen, som har) forbindelser med oppositionsgrupper, risikerer at blive
afpresset, tilbageholdt, anholdt og/eller tvunget i militærtjeneste.
OHCHR (kontoret af FN’s Højkommissær for Flygtninge) vurderede i 2019, at hjemvendte
syriske flygtninge står over for en mangel på retssikkerhed, hyppige brud på menneske-
rettigheder og dårlige økonomiske fremtidsudsigter, såvel som en fortsat konfliktsituation,
der udfordrer muligheden for en sikker og holdbar tilbagevenden.
Det vurderes, at alle hjemvendte flygtninge må afgive oplysninger om deres kontakter og
aktiviteter i udlandet til de syriske myndigheder.
Kilder: European Asylum Support Office, “Syria – Targeting of Individuals (Country of Origin Information Report,” marts 2020:
https://easo.europa.eu/sites/default/files/publications/easo-coi-report-syria-targeting-individuals.pdf; Udlændingestyrelsen og
Dansk Flygtningehjælp, ”Syria: Security Situation in Damascus Province and Issues Regarding Return to Syria,” februar 2019:
https://nyidanmark.dk/-/media/Files/US/Landerapporter/Syrien_FFM_rapport_2019_Final_31012019.pdf?la=en-
GB&hash=23AFEB190303A4292E0B3E6E14E14D9062ED934B; Chloe Cornish og Asser Katab, “Climate of fear deters Syrian
refugees from returning home,” Financial Times, juli 2019: https://www.ft.com/content/630b11f8-9d9a-11e9-b8ce-
8b459ed04726. Louisa Loveluck, “Assad urged Syrian refugees to come home. Many are being welcomed with arrest and
interrogation,” Washington Post, juni 2017: https://www.washingtonpost.com/world/assad-urged-syrian-refugees-to-come-
home-many-are-being-welcomed-with-arrest-and-interrogation/2019/06/02/54bd696a-7bea-11e9-b1f3-
b233fe5811ef_story.html
23
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0024.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Grundet en beslutning fra den syri-
ske regering skal alle i alderen op til
43-44 år i militæret og aftjene
værnepligt. Så jeg vil være nødt til
at gå direkte ind i den syriske hær,
hvis jeg kommer tilbage.
Der er nogle, der flygtede fra Syrien her til
DK, mens de var 16-19 år, og har været i
Danmark i 4-5 år. De skulle til militæret –
værnepligt. Men i Syrien er det tilladt at
undgå det, hvis man betaler et beløb. Fx
skal de betale 6.000 dollars*, så er man
ikke mere forpligtet til værnepligt. Jeg
tænker på de fyre, som ikke har råd til at
betale det gebyr, man skal betale for at
fjerne den værnepligt. Hvis de kunne få
penge til at betale dette beløb, så kunne de
klare det. Ellers er de bange for at komme
tilbage til Syrien.
*Det faktuelle gebyr er 8.000 USD.
[Min] ven skulle også betale be-
stikkelse for ikke at blive anholdt,
da han indrejste i Syrien, så nu
risikerer man at skulle betale
noget.
3.2
Faktorer i Danmark
Ud over forhold, familie og tilknytning til Syrien er de syriske interviewpersoners overvejelser om
at vende tilbage til Syrien også påvirket af deres oplevelser i Danmark. Generelt tyder undersø-
gelsen på, at en stor del ikke oplever tilstrækkelige
sociale og økonomiske forhold
for dem
selv eller deres børn i Danmark. Dernæst oplever enkelte, at begrænsede
muligheder for fami-
liesammenføring
påvirker deres livskvalitet. Disse oplevelser af livet i Danmark er ofte tungtve-
jende i beslutningen om at vende hjem. Dertil er der flere, der nævner
kravene til at opnå ret-
tigheder
angående fx permanent ophold eller statsborgerskab i Danmark som en fremmende
faktor. Endelig fortæller personer om negative oplevelser eller utryghed ved
de danske sociale
myndigheder eller sundhedssystemet,
som giver dem lyst til at rejse tilbage.
Hvad angår de sociale og økonomiske forhold skal disse læses i en sammenhæng. Alle responden-
ternes svar overlapper i emner, der påvirker dem både socialt og økonomisk. De økonomiske
forhold drejer sig her typisk om manglende mulighed for beskæftigelse, et utilstrækkeligt eller
utilfredsstillende indkomstniveau og manglende tilknytning til arbejdsmarkedet generelt. De so-
ciale forhold drejer sig primært om følelsen af ikke at høre til i Danmark, af at være isoleret og
generelt opfattelsen af livet i Danmark. Samlet for både de økonomiske og sociale forhold findes
manglende integration, hvor ringe danskkundskaber er den faktor, der fylder mest.
3.2.1
Faktorer, der fremmer repatriering: Manglende sociale og økonomiske forhold
Flere af de interviewede personer påpeger deres begrænsede sociale og økonomiske forhold i
Danmark som en primær årsag til deres ønske om at tage tilbage til Syrien. For de fleste kan
opfattelser af sociale og økonomiske forhold ikke vurderes separat, da de
påvirker hinanden.
Sprogkundskaber
Vedrørende sociale forhold nævner flere, at de har haft
problemer med at lære sproget.
Enkel-
te personer fortæller, at årsagen hertil skal findes i oplevelser, der har påvirket dem psykisk. Det
gælder for eksempel for en respondent, der mistede et barn på rejsen til Danmark, og for flere
andre, der peger på, at separationen fra børn og familie er psykisk belastende.
24
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0025.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Den sproglige barriere går på tværs af flere af respondenterne. Derudover fremhæver de, at bør-
nene taler flydende dansk, og at nogle af dem slet ikke kan tale arabisk. Dette er dog ikke en
hindring for dem i forhold til beslutningen om at repatriere. Enkelte betragter de
manglende
arabiskkundskaber
hos børnene som et incitament til at tage af sted.
Tilknytning til arbejdsmarkedet
Derudover nævner flere, at de
savner at have et arbejde,
og at de på trods af mange forsøg og
flere praktikker ikke har kunnet finde arbejde. Enkelte af dem siger, at deres begrænsede dansk
har bidraget til det. Andre nævner lange ventetider og dårlig behandling i jobcentret som en år-
sag. Flere af respondenterne fremstår
generelt uden håb
i forhold til dette område. For flere af
respondenterne gælder det, at de har sendt adskillige ansøgninger, været i flere forskellige prak-
tikker og har forsøgt i mange år. En nævner specifikt at have fået at vide, at praktikken ikke ville
lede til et reelt arbejde, hvilket har medført stor demotivation.
En anden
oplever at være i et limbo
mellem at bidrage til samfundet og være aktiv kontra at
have de nødvendige midler til at betale regninger og opretholde et godt liv. Det skyldes, at re-
spondenten kan få flere penge udbetalt, hvis vedkommende er på kontanthjælp og får boligstøtte,
end hvis vedkommende har et arbejde og dermed får flere regninger og ikke kan få boligstøtte.
Dette har påvirket respondenten negativt og fremmet vedkommendes ønske om at repatriere.
Tilhørsforhold
Dertil er der flere, der udtrykker en
oplevelse af ikke at høre til
i Danmark og en formodning
om, at de aldrig vil blive set af andre i landet som andet end flygtninge.
En kvindelig respondent beskriver, hvordan tanken om at have et arbejde i sig selv har udgjort en
udfordring, fordi hun
altid kun har været beskæftiget med sine børn og hjemmet.
Det ople-
ves derfor som en stor udfordring at søge om arbejde og være i praktik, da hun ikke har oplevet
at have en ”arbejdsidentitet”.
Danmark er et flot land med sikkerhed, tryghed og intelligente og fornuftige mennesker, lyder det
fra en af respondenterne. Men vedkommendes følelse af, at staten ikke vil have flygtninge i lan-
det, overskygger dette.
Retorikken og behandlingen,
som føles respektløs, er med til at præ-
ge, at respondenten ikke har lyst til at være aktiv og bidrage til samfundet.
Flere nævner,
at livet i Danmark generelt set er hårdt,
idet landet er fremmed for dem, der
stilles høje krav til dem, og at integrationen er svær. Hertil føler flere sig isolerede. En respondent
nævner eksplicit, at den økonomiske støtte til repatriering har været uden betydning, da beslut-
ningen baserer sig på opfattelsen af, at det ikke længere kan betale sig for dem at være i Dan-
mark.
Der er ikke noget her, der fremmer
mig i at blive i Danmark. Jeg prøver
at finde et arbejde her, men jobcen-
tret hjælper mig ikke. De siger, du
skal kun skrive i Jobnet og vente, og
jeg har gjort det i 4 år. Hvis jeg
kunne finde et arbejde her i Dan-
mark, ville jeg vente med at komme
tilbage til Syrien.
Jeg respekterer, at Danmark har
hjulpet os, da vi var i krise – jeg
kan ikke glemme det. Men selv-
om man får statsborgerskab og
bliver i mange år, vil folk altid
sige, at jeg er flygtning.
Vi overvejede repatriering pga. vores
situation her – det er et helt andet
system, hvor vi ikke har kunnet inte-
grere os. Min kone har så travlt med
småbørn og sprogskole, at hun er så
utrolig træt, når hun kommer hjem.
Og jeg har smerter i kroppen og har
svært ved at være i arbejde. Så det
kan ikke betale sig for os at blive her i
Danmark.
25
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0026.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
3.2.2
Faktorer, der fremmer repatriering: Udfordringer med familiesammenføring
Hvor det førnævnte afsavn i forhold til familie i Syrien påvirker en del af interviewpersonerne, er
der enkelte, der oplever problemer eksplicit i forbindelse med familiesammenføring til Danmark.
Her er der tale om situationer, som kun er rejst af en eller to personer, men som kan formodes at
gælde for andre syrere i Danmark.
En af dem, der nævner familiesammenføring som en fremmende faktor, er en ugift mand, som
har fast job i Danmark og
gerne vil stifte familie.
Han har ikke fundet en partner i Danmark, og
han tror ikke, det bliver muligt at familiesammenføre en ægtefælle til Danmark.
Dette er
en af årsagerne til, at han i stedet vælger at repatriere.
I en anden situation har en mand droppet sin sag om at få sin kone og børn familiesammenført til
Danmark, da hans datter er blevet voksen, siden han rejste fra Syrien for fire år siden, og hun
skulle efterlades alene der.
Den lange ventetid på behandlingen af ansøgningen
om familie-
sammenføring har dermed haft så stor indflydelse, at han i stedet ønsker at repatriere til Syrien.
Den lange ventetid har også været hård for flere andre af respondenterne.
En nævner specifikt, at to ting var afgørende for, at vedkommende valgte repatriering; de
stramme regler for familiesammenføring og for at få permanent opholdstilladelse eller få indføds-
ret.
Samlet set tyder det på, at de gældende familiesammenføringsregler og lange ventetider udgør
en fremmende faktor for repatriering hos enkelte af respondenterne.
Jeg vil have en familie og vil giftes. Jeg er 40 år og
kan ikke finde den rigtige i Danmark og kan ikke
familiesammenføre nogen … Jeg har et job her,
hvor min chef er glad for mig, men der var to ste-
der, der påvirkede min beslutning: Jeg kan ikke
familiesammenføre nogen, og der er meget stram-
me regler. Og det er meget svært for mig at få
permanent opholdstilladelse eller få indfødsret.
Jeg ventede to år og syv måneder før jeg måtte søge om fami-
liesammenføring, men efter den tid, så gik der lang tid … Vi fik
afslag – de sagde, der manglede papirer. Plus har jeg en datter,
der var 15 år, da jeg rejste fra Syrien. Hun er nu blevet 19 år og
kan ikke komme sammen med familien. Så vi har stoppet fami-
liesammenføringen. Pga. den lange ventetid begyndte jeg at
have en slags psykisk depression. Jeg har boet her længe uden
min familie, og de kunne ikke være sammen med mig, og be-
gyndte at få det dårligt. Så sagde jeg, at jeg ville være sammen
med min familie.
26
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0027.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Figur 3-3 nedenfor viser faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydnings-
fulde for vedkommendes beslutning om at repatriere. For denne person har ønsket om at stifte
familie i kombination med opfattelsen af, at familiesammenføring af en ny partner til Danmark er
umulig, været det væsentligste for personens beslutning. Dertil kommer en forventning om, at
man ikke vil kunne blive dansk statsborger i fremtiden. Samtidig har personen overvejet, at ved-
kommende har et fast job her i Danmark, som han/hun kan lide, og pågældende er også usikker
på, om retten til at fortryde og komme tilbage til Danmark reelt er garanteret (se afsnit 4.4 for
mere om interviewpersonernes overvejelser om fortrydelsesretten).
Den/de bokse, der er markeret med lyserødt, indikerer
afgørende
faktorer, mens de øvrige indike-
rer
medvirkende
faktorer.
Figur 3-3. Illustration af de faktorer, som en konkret interviewperson har beskrevet som betydningsfulde for
beslutningen om at repatriere
3.2.3
Faktorer, der fremmer repatriering: Kravene til at opnå rettigheder i Danmark
Undersøgelsen viser, at en del af respondenterne oplever, at mange og komplicerede regler gør
det svært at se en fremtid i Danmark. Flere nævner
dårlige vilkår for flygtninge,
store be-
grænsninger og
manglende udsigt til dansk statsborgerskab, opholdstilladelse eller lig-
nende
trods mange år i Danmark.
Dansk statsborgerskab
er særligt et emne, der optager mange af de interviewede. Flere af dem
påpeger, at de ikke kan opnå dansk statsborgerskab (og dermed lige rettigheder), selvom de har
været her i mange år. Dette er med til at besværliggøre livet i Danmark, og samtidig bidrager det
til et håbløst syn på fremtiden, forklarer en af respondenterne.
Vilkårene i Danmark i forhold til opholdstilladelse er også afgørende for flere af de interviewede.
Som et eksempel fremhæver en respondent, at vedkommende kender flere andre flygtninge, der
27
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0028.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
enten bor i Holland, Sverige eller et tredje sted, og som ikke har haft problemer med at opnå
permanent opholdstilladelse eller statsborgerskab. Til sammenligning påpeger respondenten sin
egen situation, som omfatter opholdstilladelse i fem år og efterfølgende forlængelse i to år. En
nævner også rettigheder i forhold til vedkommendes barn, der er født i et tredjeland (uden for
EU), og som ikke kan få danske papirer.
Flere fremhæver en følelse af at blive dårligt behandlet i Danmark og af den danske regering ge-
nerelt. Dette uddybes dog ikke yderligere. Dertil mener en anden ligeledes, at
livet i Danmark
gradvis forværres
grundet flere nye regler på asyl- og flygtningeområdet.
En anden begrunder utilfredsheden med
begrænsninger i forhold til
fx at rejse på ferie, besøge
hjemlandet, besøge familie i andre lande og generelt at blive behandlet anderledes.
De begrænsede udsigter til dansk statsborgerskab, opholdstilladelser eller lignende
og
generelle regler på asyl- og flygtningeområdet er bl.a. årsag til repatriering blandt disse respon-
denter.
Livet i Danmark bliver værre og
værre, fordi hver eneste dag kom-
mer der nye regler imod os. Det er
meget svært for os at leve her … Den
politik i Udlændingestyrelsen, de har
startet, med alle reglerne, alle de der
stramninger, den er 100 pct. som
om, de vil sige til os, skrid fra landet.
Beslutningen er også for mine
børn, fordi de har boet i Danmark i
fem år, men der er ikke nogen
fremtid for os, fordi man ikke får
dansk statsborgerskab, selv hvis
man har boet her i mange år.
Man har ikke lov til at rejse til sit hjem-
land, man har ikke lov til at se sin
familie, som man har forladt. Man har
ikke de samme muligheder. Man kan
ikke komme på sommerferie der eller
andre lande som Libanon, da det er
dyrt, og man skal have visum. Derfor
er det bedst at rejse.
3.2.4
Faktorer, der fremmer repatriering: Utryghed ved de danske sociale myndighe-
der og sundhedssystemet
Der er enkelte af de interviewede, hvis overvejelser om at repatriere er blevet påvirket af
kon-
krete oplevelser
med de sociale myndigheder eller med sundhedsvæsenet. Her er der igen tale
om sagstyper, som er unikke blandt interviewpersonerne, men hvor lignende oplevelser kan tæn-
kes at påvirke andre i populationen af syrere i Danmark.
Et eksempel på denne type af fremmende faktor for repatriering kan findes for to interviewperso-
ner, som har oplevet, at deres
eget eller et barns helbred ikke er blevet godt behandlet
eller håndteret
i Danmark.
En af respondenter har oplevet, at vedkommendes handicappede barn ikke har udviklet sig i
Danmark, men havde udviklet sig bedre, hvis de stadig var i Syrien.
28
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0029.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
En anden person har oplevet, at egne helbredsproblemer ikke er blevet anerkendt af kommunen
trods en lægeerklæring herom. Vedkommende har som følge af sygdommen ikke opfyldt aktive-
ringskravet, og konsekvensen heraf har været at miste integrationsydelsen i en periode. Det har
skabt stor frustration og usikkerhed hos respondenten.
Dertil er der yderligere en interviewperson, der fortæller om at have sendt sin kone og børn ud af
landet pga. en
familiesag,
hvor anbringelse af familiens børn var blevet rejst som mulighed.
Vedkommende anerkendte den hjælp, som familien havde modtaget fra kommunens familiekon-
tor, men så ingen anden udvej end at sende familien ud af landet. Personen har nu søgt repatrie-
ringsstøtte for at følge med dem til Syrien.
Derudover er der en opfattelse af, at der er stor forskel på hjælp og serviceydelse afhængig af
kommune. En respondent har en oplevelse af, at kommunen aldrig hjælper. Vedkommende føler,
at de blot er et tal i rækken, og at de altid bliver sendt videre i systemet eller ikke taget seriøst.
Den store frustration over manglende hjælp fra myndigheder
eller utryghed ved de offent-
lige systemer i Danmark er dermed en fremmende faktor for repatriering hos flere af responden-
terne.
Mit barn blev henvist til en læge
angående hendes sygdom, men
lægen sagde, vi kan ikke behandle
hende. Jeg sagde, hvordan kan det
være, at hun kunne blive behandlet
eller var under behandling i Syrien?
Så sagde lægen, hun kan vende
tilbage til Syrien.
[Kommunens familieafdeling] fortalte
os, at det var retten, som bestemmer,
om børnene bliver boende hos os, eller
om de skulle flyttes. Efter at vi har
oplevet det her, besluttede vi, at vi ikke
kunne acceptere det, hvis det sker, og
at hun skulle rejse tilbage med børnene
til Syrien. Sagen i retten er ved at køre
stadig, og jeg fortalte kommunen, hvad
der er sket. Dommeren sagde, at hvis
børnene kommer tilbage til Danmark,
bliver de fjernet og flyttet et andet sted
hen.
Nogle kommuner hjælper, nogle
gør ikke. Vores kommune hjælper
aldrig. De hjælper aldrig med
noget som helst. […] Jeg har ikke
nogen, ingen myndighed, som kan
hjælpe mig her i Danmark.
29
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0030.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
4.
OPLYSNING OG RÅDGIVNING OM
REPATRIERINGSORDNINGEN OG OM PROCESSEN MED
ANMODNING OM SAGSBEHANDLING
Flygtninge og familiesammenførtes oplevelser med repatrieringsordningen i Danmark kan beskri-
ves i fire mulige faser. Først får de oplysninger om ordningen, hvilket kan ske gennem forskellige
kanaler. Derefter kan de, der er interesseret i at søge støtte, henvende sig til rådgivningen ved
Dansk Flygtningehjælp. Hvis de vælger at fortsætte med processen, hjælper rådgiverne med at
anmode om sagsbehandling, som sendes pr. e-mail til bopælskommunen. Når anmodningen er
indsendt, skal de vente på svar fra kommunen og forberede sig med kommunens hjælp på at
repatriere. De efterfølgende afsnit præsenterer indsigter om disse faser ud fra de interviewede
syriske ansøgeres oplevelser. Processen, som ansøgerne beskriver det, illustreres i figur 4-1 ne-
denfor.
Figur 4-1. Illustration af den proces, interviewpersonerne beskriver at have oplevet med at søge om repatrie-
ringsstøtte
30
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0031.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
4.1
Hvordan lærer syrere om repatrieringsordningen?
De interviewede syrere har lært om repatrieringsordningen via tre kanaler: Gennem
deres eget
netværk, fra kommunen eller gennem de sociale medier.
Enkelte af de interviewede har
hørt om ordningen fra andre, de kender personligt. Kendskabet er opstået fra familie eller venner
i Danmark, fx fra et familiemedlem, der kender nogle, der har vendt tilbage til Syrien med støtte
efter repatrieringsloven. Andre har hørt om det gennem folk, de kender, som er vendt tilbage til
Syrien, og som har fortalt om mulighederne for støtte. Andre igen har hørt om det gennem be-
kendte, som de fx læser sammen med her i Danmark. En af de interviewede nævner, at mange af
de mennesker, de læser med, som er flygtninge og indvandrere, herunder nogle fra Syrien, taler
om repatrieringsordningen. Dermed kommer de nemt til at høre om ordningen på studiet.
Dertil er der flere, der siger, at de først har hørt om ordningen fra
en kommunal sagsbehand-
ler
i forbindelse med møder. Mindst én af de interviewede understregede, at de havde hørt om
ordningen hver gang de var til møde i kommunen. En anden, som har hørt om ordningen gennem
sin sagsbehandler, fortæller, at sagsbehandleren fortalte om ordningen og henviste til Dansk
Flygtningehjælps rådgivning for konkret hjælp med processen. En anden igen har hørt om det
gennem et oplæg på sprogcentret givet af en sagsbehandler fra kommunen ifm. et sprogkursus.
Vedkommende beskriver, at kommunens repræsentant fortalte om ordningen og omdelte pjecer
om den med oplysninger om muligheder for støtte og kontaktoplysninger til rådgivning ved Dansk
Flygtningehjælp.
Den kommunale vejledningsforpligtelse
Efter integrationslovens § 20 b skal kommuner vejlede udlændinge, som er omfattet af repatrie-
ringsloven, om mulighederne for repatriering:
I forbindelse med alle samtaler, der gennemføres som led i den løbende opfølgning på
kontrakten efter integrationsloven
I forbindelse med alle samtaler under kontaktforløb efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats og som led i sygedagpengeopfølgningen
Når der i øvrigt er anledning hertil
.
Indholdet af den del af samtalen, der vedrører muligheden for repatriering, tilrettelægges i
kommunen, så samtalen er både relevant og tilpasset den enkelt borgers situation. I tilfælde af,
at en person udtrykker ønske om at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholdsland,
kan den kommunale sagsbehandler henvise vedkommende til Dansk Flygtningehjælp med hen-
blik på at få individuel og uddybende rådgivning om mulighederne for at vende hjem. Kommu-
nen kan hjælpe borgeren med at udfylde det oplysningsskema, som ansøgerne skal indsende til
Dansk Flygtningehjælp forud for den individuelle rådgivning.
Kilde:
Vejledning om repatrieringsloven,
Integrationskontoret, Udlændinge- og Integrationsmi-
nisteriet, juli 2019.
31
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0032.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Endelig fortæller enkelte, at de har lært om ordningen gennem
sociale medier.
For nogle har det
været gennem beskeder i grupper, som de er med i på fx Facebook. For andre har det været fra
andre syrere og arabisktalende personer, de har forbindelse med på sociale medier. Enkelte har
set en
video fra Dansk Flygtningehjælp,
som oplyser om ordningen, via sociale medier. Efter
at have set eller hørt om ordningen på sociale medier har nogle derefter spurgt deres sagsbe-
handler ind til ordningen, mens andre har kontaktet Dansk Flygtningehjælp uden at tale med
sagsbehandleren om det.
Hver gang man kommer til kommunen for at snakke
om noget, får man fortalt, at man kan få støtte i
20.000 dollars for at vende tilbage. Så jeg har hørt om
det mange gange.
Det var min søsters mand, som bor her i Dan-
mark og har været her i 8-10 år – det har min
søster også. Han fortalte mig, at han har nogle
venner, som kom tilbage til Syrien. Han fortalte,
at de har fået penge og kom tilbage til Syrien.
4.2
Hvilken rådgivning modtager syrere om repatrieringsordningen?
Syrere, som har interesse i repatrieringsordningen, kan henvende sig til Dansk Flygtningehjælp
for flere oplysninger og rådgivning om at søge støtte. De interviewede syrere fortæller, at rådgi-
verne har oplyst dem om ordningens støttemuligheder, samt om deres rettigheder ifm. ordnin-
gen, herunder fortrydelsesretten. Dertil beskriver de, at rådgiverne har hjulpet dem med proces-
sen med at anmode kommunen om sagsbehandling.
De interviewede syrere har talt med rådgivere fra Dansk Flygtningehjælp mellem to og fem gan-
ge. De fleste har modtaget rådgivning telefonisk, mens enkelte fortæller, at de har haft et person-
ligt møde med en rådgiver for bedre at kunne forstå oplysningerne om ordningen. Mens enkelte
først har fundet oplysninger om ordningen online, har rådgivningen været hovedkilden for viden
om ordningen for de fleste af de interviewede.
De interviewede fortæller, at de under rådgivningssamtalerne fik
oplysninger om, hvor meget
støtte, der kan søges samt om processen for anmodningen om sagsbehandling ved
kommunen.
De fleste fortæller også, at de er blevet fortalt, at
udbetaling af støtte sker over
to omgange,
hvor man først modtager 2. rate efter et år i hjemlandet. De interviewede fortæller,
at de er blevet oplyst om muligheden for at bruge
fortrydelsesretten,
og at de skal tilbagebeta-
le støtten, hvis de vælger at vende tilbage til Danmark. Hertil er der enkelte, der fortæller, at
Dansk Flygtningehjælp har opfordret dem til at forlænge deres opholdstilladelse, inden de rejser,
så der er mulighed for at komme tilbage.
32
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0033.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Flere fortæller også, at de har haft samtaler med rådgivere om, hvorvidt de virkelig ønskede at
vende tilbage, hvor rådgiverne har påpeget
faktorer, de skal tage i betragtning eller plan-
lægge efter.
Det gælder fx faktorer, der sikrer, at deres børn kan komme i skole, og at andre
lignende omstændigheder er i orden, når de vender tilbage til Syrien. En respondent, der skal
rejse med et ældre barn, fortæller også, at barnet under rådgivningsprocessen er blevet spurgt,
om det vil med. Endelig fortæller flere om, hvordan Dansk Flygtningehjælp har hjulpet dem med
processen med at anmode kommunen om sagsbehandling. Enkelte har fået hjælp til processen fra
deres kommunale sagsbehandler.
Rådgiveren sagde til mig, at jeg kan modtage den økonomi-
ske støtte og kan rejse tilbage til Syrien, og efter et år kan
komme tilbage og returnere penge. Det er bedre end at tage
tilbage i to måneder [bare for at se]. Dansk Flygtningehjælp
er de eneste, som har hjulpet mig, siden jeg har været i
Danmark. De ting, jeg ikke forstod, har de forklaret mig, så
jeg kunne forstå det.
De [Dansk Flygtningehjælp] gav mig oplysninger om,
hvordan det skulle foregå, hvis man kommer tilbage til
Syrien. De spurgte, om jeg var sikker, og jeg sagde: ja,
jeg er sikker. De har også spurgt min søn, om han ville
komme tilbage, og han sagde ja.
4.3
Processen efter indsendelse af ansøgning
Flere af de interviewede rejser to faktorer, som har haft betydning for deres oplevelse, efter at
anmodningen om sagsbehandling angående repatrieringsstøtte er indsendt: Ventetiden på svar og
om kommunens rolle i afklaring og planlægning i forhold til deres eventuelle hjemrejse.
Mens der for nogle af personerne kun er gået få uger, siden deres anmodning om sagsbehandling
er blevet indsendt, er der for andre gået otte måneder. Blandt dem, der har ventet flere måneder,
er der flere, der udtrykker utilfredshed med
ventetiden.
3
De giver udtryk for, at det har været
en stor beslutning at træffe, og de venter nu kun på afgørelsen. For andre har ventetiden været
lang grundet behov for nye rejsedokumenter, før de kan rejse til Syrien.
2F
Flere af de interviewede sætter spørgsmålstegn ved
kommunens rolle
i ventetiden. Enkelte for-
tæller, at kommunen har været langsom til at indgå en aftale med dem med henblik på at tale om
det. De personer, der er blevet interviewet under den generelle nedlukning ifm. COVID-19, næv-
ner, at der er kommet yderligere forsinkelse i processen, da der ikke kan holdes personlige sam-
taler i perioden. En af de personer udtrykker et ønske om, at der i stedet kunne afholdes telefon-
samtaler for at fremskynde processen. Flere personer fortæller desuden også om en sideløbende
proces, hvor kommunen vejleder i forhold til processen for at få rejsedokumenter fra de syriske
myndigheder. Her fortæller enkelte, at de har haft svært ved, at kommunen har stillet krav til,
hvilken syrisk ambassade der må søges ved.
3
Da de afholdte interviews er foretaget på forskellige tidspunkter i venteperioden, er det ikke muligt at sammenligne interviewpersonernes ople-
velser med denne fase.
33
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0034.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Så længe man har besluttet sig for
at rejse hjem, hvorfor skal der
være så lang behandlingstid? Nu er
der gået ni måneder, og der kan
godt gå tre måneder mere. Og det
år er som tortur for mig, der tæn-
ker jeg på min familie hele tiden.
Min sagsbehandler ville hjælpe
mig også med, at jeg skulle til
Berlin for at lave et syrisk pas –
fordi jeg kunne ikke finde ud af at
komme til Berlin for at lave de
ting, så jeg skal tale med hende,
om der måske er en person, der
kan hjælpe mig med det. Jeg
snakkede med hende i Dansk
Flygtningehjælp, der arbejder med
det her emne, og det er hende,
der har snakket med min sagsbe-
handler om det.
Vores kommune er stor, og ting går
langsomt. Der er mange, der vil
tilbage til deres hjemlande, og der
er få mennesker, der arbejder med
disse sager, så det går meget lang-
somt. Og nu kommer denne dårlige
virus, og vi skal vente. Hvis det går
langsomt pga. virus, så er der ikke
noget at gøre ved det – sådan er
det. Men de [kunne holde telefon-
samtale]. De kunne sende en e-mail
eller ringe og fortælle om de doku-
menter, de mangler, eller andet – vi
behøver ikke en fysisk samtale.
34
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0035.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
5.
OPFATTELSER AF REPATRIERINGSORDNINGENS
MULIGHEDER OG KRAV
Som ansøgere til støtte fra repatrieringsordningen har alle de interviewede syriske flygtninge og
familiesammenførte viden om ordningens rammer, herunder muligheder for støtte og ret til evt.
fortrydelse og tilbage til Danmark. Det varierer dog meget, hvorvidt ordningens støttetilbud og
muligheder for støtte har været væsentlige i deres ønske om at rejse tilbage til Syrien, og hvor-
vidt de ser problemer i at bruge ordningen. Nedenfor præsenteres ordningens muligheder for
støtte. De efterfølgende afsnit præsenterer de interviewede personers opfattelser af ordningens
muligheder og krav til dem som potentielle hjemrejsende. Overvejelserne har særligt fokus på
støtte og krav til anskaffelse af pas og lignende dokumentation i forbindelse med livet i Syrien og
andre aspekter af ordningen, herunder fortrydelsesretten.
Hvilken støtte kan man få efter repatrieringsloven?
Hvis man ønsker at søge om støtte til repatriering, kan man få økonomisk støtte til en lang række udgif-
ter. Det gælder fx:
Udgifter til anskaffelse af nationalitetspas, identitetspapirer mv.
Udgifter til rejsen fra Danmark til hjemland eller tidligere opholdsland.
Udgifter til transport af personlige ejendele eller til køb af personligt bohave.
Udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for erhverv i hjemlandet eller tidligere opholds-
land.
Udgifter til etablering.
Udgifter til skolegang.
Udgifter til sygeforsikring eller behandling.
Udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst et års forbrug.
Udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler (fx stomiposer, kørestol eller rollator).
Man kan som udgangspunkt ikke få hjælp til repatriering, hvis man er i besiddelse af en formue, der
overstiger 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for ægtefæller. Repatrieringsordningen omfatter også
reintegrationsbistand. Reintegrationsbistand er en pensionslignende ydelse, der udbetales månedligt i op
til fem år. Personer kan modtage reintegrationsbistand i sit hjemland eller tidligere opholdsland, hvis de
opfylder de betingelser herfor, der er reguleret i repatrieringsloven.
35
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0036.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
De interviewede syreres opfattelser af ordningens muligheder for økonomisk støtte og for at for-
tryde beslutningen om at repatriere opsummeres i figur 5-1 nedenfor.
Figur 5-1. Interviewpersonernes opfattelser af ordningens muligheder for økonomisk støtte samt fortrydelses-
retten
5.1
Støtte (og krav) til identifikationsdokumenter og pas
Under repatrieringsordningen er der mulighed for at søge økonomiske midler til at anskaffe nyt
pas og evt. andre nødvendige identifikationsdokumenter fra de syriske myndigheder. Omkostnin-
ger til anskaffelse af nye dokumenter skal i nogle tilfælde, ifølge interviewpersonernes udtalelser,
forudbetales af ansøgeren, hvorefter omkostninger, som er dokumenteret, kan refunderes. Flere
af de interviewede syrere oplever, at
processen med at søge og skaffe syrisk pas og andre
identifikationsdokumenter
er dyr, langsommelig og besværlig. Mens repatrieringsordningen
tilbyder økonomisk støtte til det formål, oplever enkelte, at de krav, der stilles i forbindelse med
at bruge midler fra ordningen (fx af kommunen i form af dokumentation for brugte midler), kom-
plicerer processen yderligere.
36
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0037.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Fakta om syriske flygtninge og anskaffelse af pas og andre identitetspapirer
Syriske flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Europa oplever to udfordringer vedrøren-
de identifikationsdokumenter:
Manglende bevis for syrisk nationalitet for børn født uden for Syrien eller uden dokumenteret fa-
derskab:
Børn af syriske forældre, hvis fødsel ikke er dokumenteret (fx dem der er født på flugt),
har intet anerkendt bevis for forældreskab eller syrisk statsborgerskab. Det skal søges
gennem de syriske myndigheder.
Syrisk statsborgerskab videregives kun fra far til barn (ikke fra mor til barn) og er derfor
ikke dokumenteret for børn, som er født af mødre, der er ugifte eller mangler syrisk do-
kumentation for ægteskab. Desuden kan mødre opleve udfordringer i at ansøge om pas
uden skriftlig tilladelse fra barnets værge under syrisk ret, som oftest er barnets far, far-
far, farbror eller en ældre bror.
Langsom og dyr anskaffelse af pas fra de syriske myndigheder:
Syriske statsborgere bosat i Danmark må søge om et nyt syrisk pas gennem et syrisk
konsulat. De nærmeste er i Stockholm og Berlin.
For at få et pas skal man først gennemgå et sikkerhedstjek/baggrundstjek. Det indebæ-
rer, at ens navn sammenkøres med en liste over politiske modstandere. Derudover inde-
bærer det, at alle mænd mellem 18 og 42 år skal opnå bekræftelse fra militæret på, at de
har udført deres tjeneste. Afpresningssager er blevet rapporteret i forbindelse med denne
proces.
Gebyr for et nyt pas eller forlængelse af eksisterende pas er 800 US dollars for en med
særlig hurtig proces (maks. tre arbejdsdage) eller 300 US dollars for standard ventetid
(maks. 20 arbejdsdage fra betaling).
Et syrisk pas gælder i seks år fra udstedelse, dog kun to år for mænd, som endnu ikke har
aftjent værnepligt.
Kilder: Syrian Network for Human Rights, januar 2019: (http://sn4hr.org/wp-
content/pdf/english/The_fourth_worst_passport_and_the_highest_material_cost_in_the_world_en.pdf);
Deutsche Welle, “Die angst der syrer vor ihren diplomaten”, december 2018: (https://www.dw.com/de/die-
angst-der-syrer-vor-ihren-diplomaten/a-46777614); Public Radio International, ”The bureaucratic nightmare
of obtaining a Syrian passport abroad”, juni 2017: (https://www.pri.org/stories/2017-06-30/bureaucratic-
nightmare-obtaining-syrian-passport-abroad).
For det første nævner flere af de interviewede, at de oplever besvær med at skulle
besøge den
syriske ambassade
i Stockholm eller Berlin. De skal i første omgang betale rejseomkostninger
og hotelværelse for alle de familiemedlemmer (før senere refundering fra ordningen), som skal
have dokumenter. Derudover skal de navigere i en ukendt europæisk by, og endelig skal de beta-
le gebyr for aftalen og pasansøgningerne ved ambassaden. Enkelte nævner de økonomiske om-
kostninger som særligt tunge og udtrykker et ønske om at kunne få midler forudbetalt, så de fx
ikke skal bede familie eller venner om et lån. Enkelte andre fortæller, at de er bange for selve
rejsen. De ønsker, at de kunne få mere hjælp til at finde vej og gennemgå ansøgningsprocessen.
37
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0038.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
Hertil fortæller enkelte, at de har haft svært ved, at kommunen har stillet
krav til, hvilken sy-
risk ambassade der må søges ved.
Her har personer oplevet, at en kommunal sagsbehandler
fx har krævet, at de skal søge nyt pas i Berlin i stedet for Stockholm, hvilket de fandt mere be-
sværligt.
Enkelte udtrykker, at anskaffelse af pas til alle familiemedlemmer udfordres af manglende syrisk
identifikation til nogle af familiens børn. Det har især drejet sig om at skaffe
dokumenter til
børn, som er født uden dokumentation
uden for Syrien (som fx er tilfældet for en interview-
person, hvis barn blev født i Libyen under rejsen til Danmark).
Vi skal søge til den syriske ambassade i Stockholm eller
Berlin. Det er nemmere og billigere for os at gøre det i
Stockholm, men vores sagsbehandler i kommunen
sagde, at vi skulle gøre det i Berlin, og vi havde ikke et
valg, da det var hendes plan, og vi skulle høre efter.
Det har også været rigtig hårdt at skaffe et pas til
vores datter, som blev født i Libyen, da vi ikke hav-
de en fødselsattest på hende. Så vi har ansøgt til de
syriske myndigheder om fødselsattest, men har slet
ikke hørt tilbage. Den skal vi have, før vi kan søge
pas til hende. Og nu mangler vi fem pas – det er
rigtig dyrt, 2.000-3.000 USD i alt, og vi skal søge til
den syriske ambassade i Stockholm eller Berlin. Det
betyder, at vi skal rejse med hele familien og med
tolk derned – det er dyrt og tager 12 timer at
komme derned. Men vi skal først have vores dat-
ters fødselsattest.
5.2
Støtte til det nye liv i Syrien
Da alle de interviewede personer har ansøgt om repatrieringsstøtte, er de enige om, at den støt-
te, som ordningen tilbyder til etablering af det nye liv i Syrien, er
nyttig.
Der er dog forskel på,
hvorvidt muligheden for økonomisk støtte har
betydning for deres beslutning
om at repatriere.
Der er ingen, der siger direkte, at de har besluttet sig for at rejse på grund af muligheden for
repatrieringsstøtte. I stedet taler de hovedsageligt om de faktorer, som er præsenteret i kap. 2 og
3. Samtidig udtrykker flere blandt de interviewede, at ordningens muligheder for støtte blot har
gjort dem mere villige til at vende tilbage til Syrien. Flere andre interviewpersoner siger endda, at
støtten har gjort meget lidt forskel for deres ønske om at rejse tilbage, og de vil rejse, selv om
man ikke kan få støtte. Enkelte nævner, at størrelsen på støtten ikke har nogen betydning. Det er
ikke på baggrund af beløbet, at deres beslutning om repatriering bliver taget. Her skal det forstås,
at de vil repatriere uafhængigt af, om de får penge for det eller ej. Enkelte nævner, at de kender
andre syrere, som ikke vil repatriere, selv hvis de fik millioner for det.
De forskellige typer af støtte fylder i virkeligheden ikke meget i personernes udtalelser, med und-
tagelsen af
erhvervsstøtten.
Ca. halvdelen af de interviewede gør klart, at de har tænkt over,
hvordan de vil bruge midler til erhvervsstiftelse i Syrien. Iblandt dem er personer, der vil starte et
minimarked, en kosmetikforretning, et VVS-firma, et el-installationsfirma samt en, der vil gen-
starte en tidligere slagterforretning. Mens nogle af disse personer har faglig træning og erfaring,
38
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0039.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
som er relevant for deres planlagte forretning, er planerne løsere hos andre. Desuden er der en-
kelte andre blandt de interviewede, der ikke udtaler sig om konkrete planer for at etablere forret-
ning.
Blandt de interviewede, der håber på at starte en ny forretning i Syrien, næver en, at vedkom-
mende håber på at få bevilget
støtte til at tage et fagligt kursus
i Danmark, som kan danne
grundlaget for en selvstændig forretning efter hjemrejsen. Vedkommende nævner, at repatrie-
ringsordningen faktisk har været en stor driver for, at vedkommende er begyndt at drømme om
en forretning og har besluttet sig for at tage et fagligt kursus i Danmark – om de modtager støt-
ten til kurset eller ej.
Blandt de personer, der håber på at etablere en forretning, er der flere, der udtrykker frygt for, at
pengene ikke vil række til de reelle etableringsomkostninger,
som de vil møde i Syrien. Én
af disse personer nævner, at han kun tror, at det kan lade sig gøre for ham at klare sig, fordi han
i forvejen har en forretning, som skal genetableres.
Udover erhvervsstøtten nævner enkelte personer
etableringsydelsen per person
for hhv.
voksne og børn. De taler kort om, hvor meget de har hørt, at man kan få, når man rejser. Dertil
nævner enkelte, at de planlægger at sende deres børn i privatskole med midler til
skolepenge
fra ordningen.
Flere af interviewpersonerne rejser bekymringer om repatrieringsstøtten generelt. En del af de
interviewede mener, at støtten er
for lav
i forhold til nuværende leveomkostninger i Syrien. En-
kelte af dem peger særligt på høj husleje i deres hjemby som grund til bekymring for dem, der
ikke ejer et hus, eller hvis hus er blevet ødelagt under krigen. Enkelte andre henviser dog til, at
støttens størrelse kun har betydning i et begrænset omfang. Flere synes desuden, at det er pro-
blematisk, at pengene udbetales i
to rater.
De frygter, at de ikke kan etablere sig i Syrien kun
med den første udbetaling.
Da jeg så videoen, tænkte jeg, at
støtten vil hjælpe mig – og så kan
jeg bruge pengene til at hjælpe
mig økonomisk. Vi kan bruge de
her penge, så jeg kan skabe et liv
for mig og mine børn. Jeg vil gerne
starte et supermarked, der har alle
mulige ting, madvarer osv.
Det kommer an på personen –
hvis man har besluttet sig for at
rejse hjem til familien, så er det,
fordi man ikke har det godt her.
For mig betyder det ikke så me-
get, om det er 0 eller 50.000 – så
vil jeg rejse hjem. Andre vil ikke
tage 2 millioner, fordi de har det
godt her.
For mig og alle andre er det vigtigt, at
man godt kan rejse og starte forfra,
fordi alt er ødelagt, og man skal starte
fra ny, og det skal man have råd til ...
Man kan ikke starte noget for 16.000.
Heldigvis har jeg en gammel forret-
ning, der står dernede. Selvom der er
mange ting, vil det koste mig 10.000
dollars at åbne det og etablere det
igen. Der er mange, der er interesse-
ret i at rejse, men de har ikke råd til at
starte forfra og etablere deres firma,
for de skal først og fremmest leje et
sted. At starte en forretning koster
mange penge. Det er dyrt.
39
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0040.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
5.3
Andre aspekter af repatrieringsordningen
Udover de førnævnte overvejelser er der enkelte blandt de interviewede, der rejser andre aspek-
ter af ordningen, som de mener kan forbedres. For det første udtrykker enkelte frustration over,
at kommunen bestiller billetter med en
baggagetilladelse,
der er for begrænset til transport af
en families ejendele. Ligeledes nævner en af de personer, der har planer om at starte en forret-
ning i Syrien, at
støtten til transport af erhvervsrelateret udstyr
ikke dækker de reelle om-
kostninger.
Dertil udtrykker enkelte personer bekymringer om den
reelle mulighed for at få støttemidler-
ne med til Syrien.
Fx udtrykkes der manglende tillid til, at man kan overføre penge til en syrisk
bankkonto uden at lide konsekvenser fra syriske myndigheder eller andre, men der ses ikke gode
alternativer, som opfylder ordningens krav. Andre adresserer, at overførsel gennem familiemed-
lemmer i andre lande ikke er tilladt under ordningen. Derudover hersker der bekymring for, at
man ikke kan tage mange penge med sig ind i landet uden fx at skulle betale meget i bestikkelse.
Det er [kommunen], der bestiller flybil-
letter. Men de kræver, at man kun må
have 30 kg tøj osv. med, men det er
meget lidt. Så hvis de kan give mulig-
hed for at tage mere med, ville det
være bedre.
Det er også usikkert, hvordan man kan tage de penge, man får, med
ind i Syrien. En ven vil rejse tilbage, men er bange for at tage penge-
ne med på sig. Så han prøver at finde ud af at sende dem med bank-
overførsel gennem Tyrkiet eller Libanon, og så ind i Syrien indirekte
derfra. Han er bange for, at de fratages ham i lufthavnen. Det vil
hjælpe, hvis man kunne sende dem mere sikkert, men man kan ikke
sende dem direkte til Syrien. Fx har jeg en bror i Tyrkiet med bank-
konto, så det tænkte jeg, at vi kunne gøre, men det er ikke muligt
ifølge de danske myndigheder at overføre dem gennem Tyrkiet. Så
det er meget usikkert, om man overhovedet kan få de penge med til
Syrien.
Usikkerhed eller forkerte oplysninger om repatrieringsordningen
På trods af at nogle respondenter har angivet, at de kendte til støttemulighederne, indikerer andres udta-
lelser om støttebeløb og vilkår for støtte en vis usikkerhed. Det drejer sig fx om, hvad reglerne faktisk er,
eller hvorvidt de eventuelt bliver forvaltet forskelligt af kommunerne. Der er bl.a. indikationer på usikker-
hed eller uvidenhed om følgende aspekter af ordningen:
Tilgængelige støttebeløb
Mulighed for støtte til transport af personlige ejendele og erhvervsudstyr
Fortrydelsesrettens sikkerhed.
40
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0041.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
5.4
Fortrydelsesretten
Alle de interviewede syrere er opmærksomme på, at personer, der vender tilbage til hjemlandet
med repatrieringsstøtte, har mulighed for at vende tilbage til Danmark indenfor ét år – den så-
kaldte fortrydelsesret. Retten til at fortryde betyder meget for flere af de interviewede, som ud-
trykker, at den
har gjort dem mere villige til at flytte tilbage.
Selv om disse personer ønsker
at vende tilbage til Syrien, udtrykker de usikkerhed i varierende grad om det nye liv i Syrien.
Mens enkelte er usikre på, om de kan klare sig økonomisk i Syrien, bekymrer andre sig om risiko-
en for uro eller videre konflikt i landet.
Samtidig siger andre interviewpersoner, at
fortrydelsesretten ikke er relevant
for dem, da de
ikke har intention om at fortryde.
Flere af de interviewede nævner selv muligheden for, at kommunen kræver tilbagebetaling af den
modtagne støtte, hvis man fortryder. De udtrykker forståelse for dette. Her kan det noteres, at
det følger af repatrieringslovens
§ 9, at kommunen skal træffe beslutning om tilbagebetaling af
hjælp til repatriering, hvis en udlænding anvender fortrydelsesretten.
Enkelte af de interviewede
udtrykker bekymring for, hvorvidt fortrydelsesretten reelt kan
bruges.
For nogle bunder den i usikkerhed om, hvorvidt retten til at få ophold i Danmark igen
egentlig er garanteret. Mindst én af de interviewede tror, at man skal tilbage til asylcentret, hvis
man vender tilbage til Danmark. Vedkommende siger, at en kommunal sagsbehandler har sagt
dette.
Dertil frygter enkelte af de interviewede, at
fortrydelsesretten ikke kan bruges pga. de syri-
ske myndigheder.
Vedkommende har nemlig hørt historier fra bekendte om, at man risikerer at
få frataget sit pas, når man indrejser til Syrien. Ifølge personens bekendte kan man miste sit pas,
hvis man ikke kan give en stor sum penge, og fri udrejse til Danmark er derefter udelukket –
uanset om de danske myndigheder tillader en fortrydelsesret.
Det, at man kunne fortry-
de, gjorde mig villig til at
prøve det – fordi man ved
ikke, hvad der sker der-
nede. Så det var noget,
der gjorde mig villig til at
tage den.
Selvfølgelig gør det en forskel – det bety-
der meget, at man har mulighed for at
komme tilbage til Danmark, hvis det ikke
går med at finde arbejde eller starte en
forretning, eller hvis det ikke går godt
økonomisk. Men hvis man beslutter at
komme tilbage til sit land, er det 99 pct.,
at man ikke kommer tilbage til Danmark.
Og de siger, at hvis man skifter mening,
så skal man returnere pengene – og det
kan jeg selvfølgelig godt forstå. Ift. mig,
hvis jeg rejser tilbage til Syrien, så kom-
mer jeg ikke tilbage, for jeg har besluttet
mig.
Vi tænkte over det, men i praksis nu
betyder det ingenting, for når man
tager tilbage til Syrien, tager myn-
dighederne passet fra dem, der
rejser ind i landet igen. En ven rej-
ste hjem til Syrien og fik sit pas
taget med det samme. Så fortrydel-
sesretten betyder ikke noget, fordi
man ikke kan få sit pas fra de syri-
ske myndigheder igen.
41
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 622: Spm. om de hundrede personer fra Syrien der frivilligt er repatrieret over de sidste par år. Kan ministeren oplyse, om der er nogle karakteristika på dem og deres asylgrundlag? Hvad var den primære motivation for frivillig hjemrejse? Hvor vigtig var repatrieringsordningen for deres beslutning? Har nogle af dem efterfølgende oplevet problemer med den syriske stat, herunder for ikke at have efterlevet krav om at aftjene værnepligt i Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
2434292_0042.png
Rambøll - Kvalitativ undersøgelse blandt syrere, der ønsker at repatriere med støtte efter repatrieringsloven
RAPPORT
4. JUNI 2020
42