UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 616: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 24/6-21 om de danske sammenføringsregler, jf. samrådsspørgsmål AB, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål AB

Den 24. juni 2021 kl. 10-11

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Vil ministeren redegøre for hensigtsmæssigheden af de danske familiesam-

menføringsregler i lyset af artiklen ”Carsten har fået nok af stramme regler:

Farvel, Danmark!” på eb.dk den 23. maj 2021, og kan ministeren forstå den

frustration, der udtrykkes i artiklen? Vil ministeren samtidig forholde sig til

de kritikpunkter, som fremhæves i artiklen, herunder SIRI’s kritiserede op-

klaringsarbejde i den nævnte type sag og SIRI’s lange sagsbehandlingstider?

31. maj 2021

Sags nr.

Akt-id

2021 - 9605

1656027

[Indledning]



Tak for spørgsmålet, som er stillet med henvisning

til en konkret sag omtalt i Ekstra Bladet.



Her kan man læse om en dansk statsborger, hvis in-

diske ægtefælle har fået afslag på familiesammenfø-

ring i Danmark, og som derfor har valgt at flytte til

Indien.



Jeg har stor forståelse for den frustration, der kan op-

stå, når man som dansker ikke kan leve sammen med

sin udenlandske ægtefælle i Danmark.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 616: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 24/6-21 om de danske sammenføringsregler, jf. samrådsspørgsmål AB, til udlændinge- og integrationsministeren



Jeg kan ikke kommentere nærmere på omstændig-

hederne i den konkrete sag, men jeg vil gerne rede-

gøre for de regler, som ligger til grund for afgørelsen

i sagen.

[Familiesammenføring med en dansk statsborger i Danmark

efter EU-reglerne

–

sekundær fri bevægelighed]



Allerførst er det væsentligt at nævne, at den sag, som

har givet anledning til samrådet i dag, er afgjort efter

EU-reglerne om fri bevægelighed. Sagen angår ikke

udlændingelovens regler om familiesammenføring.



Det kan måske overraske, at det er EU-reglerne om

fri bevægelighed, der er i spil, fordi en dansk stats-

borger, der befinder sig i Danmark, normalt ikke kan

påberåbe sig disse regler.



EU-Domstolen har imidlertid fastslået, at en unions-

borger, der har gjort brug af retten til fri bevægelig-

hed i et andet EU-land, under visse betingelser kan

påberåbe sig EU-traktatens bestemmelser om fri be-

vægelighed overfor sin egen medlemsstat ved en til-

bagevenden, og på den baggrund kan gøre en ret til

familiesammenføring gældende.



En dansk statsborger, der har udøvet rettigheder i et

andet EU-land, vil derfor ved en tilbagevenden til

Danmark kunne påberåbe sig EU-reglerne med hen-

blik på familiesammenføring i Danmark.



Denne adgang til familiesammenføring efter EU-

reglerne, som kaldes

sekundær fri bevægelighed,

ud-

gør en undtagelse til hovedreglen om, at danske

statsborgere i Danmark skal opfylde udlændingelo-

vens betingelser for familiesammenføring.



Familiesammenføring efter EU-reglerne om sekun-

dær fri bevægelighed er imidlertid ikke betingelses-

løs.



I EU-retspraksis er det nemlig fastslået, at de betin-

gelser, som gælder for familiesammenføring i en

primær fri bevægelighedssituation

–

dvs. i den situ-

ation, hvor f.eks. en tysk arbejdstager i Danmark øn-

sker familiesammenføring med sin tredjelandsægte-

fælle

–

også skal finde anvendelse i sager om fami-

liesammenføring i en sekundær fri bevægelighedssi-

tuation.



Disse betingelser findes i opholdsdirektivet [direktiv

2004/38/EF].



Ifølge EU-retspraksis gælder der herudover en

række betingelser, som er særlige for en sekundær

fri bevægelighedssituation, hvoraf jeg navnlig vil

fremhæve to:



For det første skal den danske statsborger have gjort

brug af retten til fri bevægelighed og have etableret

et faktisk og reelt ophold

i et andet EU-land.



Det betyder bl.a., at den danske statsborger skal have

udøvet rettigheder i et andet EU-land som økono-

misk aktiv eller som selvforsørgende, og at den dan-

ske statsborger reelt skal være flyttet til og have boet

i det andet EU-land.



For det andet skal den danske statsborger under sit

ophold i det pågældende EU-land have

opbygget el-

ler styrket familielivet

med det familiemedlem, som

den danske statsborger ønsker at familiesammenføre

sig med i Danmark.



Det indebærer nødvendigvis, at også familiemed-

lemmet har opholdt sig i det andet EU-land sammen

med den danske statsborger.



Der skal med andre ord være

realitet

i den danske

statsborgers ophold i det andet EU-land og i det fa-

milieliv, som ønskes fortsat i Danmark.



De danske myndigheder både kan og skal kræve

do-

kumentation

for, at betingelserne er opfyldt, og fore-

tage en selvstændig prøvelse heraf. Det følger af

EU-retspraksis. Det er derfor ikke en mulighed, at de

danske myndigheder bare udsteder EU-opholdsbe-

viser uden at påse, at betingelserne er opfyldt.



Det synes jeg sådan set er både fornuftigt og rime-

ligt.



Det er jo trods alt relativt nemt for unionsborgere at

tage ophold i et andet EU-land.



Og tilsvarende nemt kan det efter omstændighe-

derne være at omgå EU-reglerne. [Man kan f.eks.

godt have lejet en lejlighed i et andet EU-land og

have udøvet økonomisk aktivitet i det pågældende

land, uden faktisk og reelt at have taget ophold dér.]



Kravet om dokumentation bidrager til at sikre, at der

har været den nødvendige realitet i opholdet i det an-

det EU-land, og at der kun udstedes EU-opholdsbe-

viser til dem, der er reelt berettigede.



Dokumentationskravet bidrager også til at sikre, at

udlændingelovens regler om familiesammenføring

ikke omgås. Vi kan ikke være tjent med en retstil-

stand, hvor en dansk statsborger kan påberåbe sig

retten til familiesammenføring efter EU-reglerne,

uden at det påses, at betingelserne herfor faktisk er

opfyldt.



Der er med andre ord god grund til, at myndighe-

derne stiller krav om dokumentation og foretager en

grundig og bagudrettet

prøvelse af, om den danske

statsborgers ophold og familieliv i et andet EU-land

opfylder betingelserne efter EU-reglerne.



Og har man udøvet rettigheder i et andet EU-land,

burde det være muligt at dokumentere såvel ophol-

det som familielivet.



Det er klart, at myndighederne ikke skal kræve mere

dokumentation end nødvendigt. I den forbindelse er

det værd at nævne, at dokumentationskravet kan op-

fyldes ved ethvert egnet bevis, som selvfølgelig skal

kunne henføres til de personer, det drejer sig om.



Myndighederne foretager en konkret og individuel

vurdering i alle sager under inddragelse af al rele-

vant dokumentation.



Endelig er det sådan, at hvis denne vurdering mun-

der ud i et afslag, kan afgørelsen påklages til Udlæn-

dingenævnet og til de danske domstole.

[Kritik af SIRI’s sagsbehandlingstid]



Når det er sagt, ærgrer det mig, at SIRI i nogle af

sagerne på EU-området har en for lang sagsbehand-

lingstid.



Det er ikke tilfredsstillende og heller ikke hensigts-

mæssigt overfor den enkelte, som står i en usikker

situation.



Samtidig skal myndighederne som nævnt påse, at

betingelserne er opfyldt, og indhente den nødven-

dige dokumentation for at sikre, at afgørelsen træf-

fes på et fyldestgørende grundlag.



SIRI har oplyst, at styrelsen er opmærksom på, at der

i disse sager kan være behov for yderligere vejled-

ning på udlændingemyndighedernes hjemmeside for

at sikre, at ansøgningerne er vedlagt tilstrækkelig

dokumentation, hvilket vil kunne bidrage til, at an-

søgerne i højere grad vedlægger denne rette doku-

mentation i første omgang.



Uden at kunne gå nærmere ind i den konkrete sag er

jeg umiddelbart enig i, at en sagsbehandlingstid på 8

måneder synes lang.



Det følger af opholdsdirektivet, at sagsbehandlings-

tiden for tredjelandsfamiliemedlemmer ikke må

overstige 6 måneder.



Det er klart, at fristen på 6 måneder forudsætter, at

sagen er tilstrækkeligt oplyst, men det er ligeså klart,

at SIRI skal have fokus på at fremme sagerne mest

muligt, og at manglende dokumentation skal søges

indhentet hurtigst muligt.



I 2019 lavede SIRI en handlingsplan, der skulle ned-

bringe sagsbehandlingstiderne på EU-området. Det

har tidligere set positivt ud, men jeg er opmærksom

på, at sagsbehandlingstiden nu er stigende.



Det skal der selvfølgelig gøres noget ved. Derfor er

mit ministerium også i dialog med SIRI om deres

sagsbehandlingstider, og jeg kan oplyse, at regerin-

gen vil se nærmere på ressourcebehovet på området.



Tak for ordet.