UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm., om det er et problem, at hovedparten af kilderne fra landerapporten om Syrien udtrykker, at de føler sig misforstået i rapporten m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. april 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 427 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 427:

Vil ministeren redegøre for, på hvilket grundlag og med hvilket opdrag og ressour-

cer Udlændingestyrelsen udarbejder sine landerapporter? På hvilket grundlag

igangsættes en vurdering, og hvilke faktorer afgør igangsættelsen af analysearbej-

det? Er det almindelig praksis, at der kun indhentes godkendelse af mødereferater

med kilder og ikke brugen af kilder i deres rette kontekst? Mener ministeren, at der

er behov for at ændre denne praksis, efter det er kommet frem, at otte ud af tolv

kilder ikke oplever at være citeret korrekt i Udlængestyrelsens rapport, jf. artiklen

”Ce trale kilder tager afsta d fra Syrie

-rapporter: 'De er misvisende'”

fra t.dk de

16. april 2021?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet er ikke involveret i udarbejdelsen af lande-

rapporter. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Udlændinge- og Integrations-

ministeriet derfor indhentet bidrag fra Udlændingestyrelsen, som har oplyst føl-

gende:

”1.

Udlændingestyrelsens Kontor for Landedokumentation er et videns- og

dokumentationskontor, der løbende tilvejebringer baggrundsoplysninger,

som anvendes til behandling af ansøgninger om ophold i Danmark, herunder

bl.a. ansøgninger om asyl. De tilvejebragte oplysninger gengives i rapporter,

notater mv. Det fremgår eksplicit af rapporterne mv., at de ikke indeholder

vurderinger.

Medarbejderne i Kontoret for Landedokumentation har en række special-

kompetencer, herunder sproglige kompetencer, i forhold til de områder, de

arbejder med. Medarbejderne indgår endvidere i netværk og samarbejde

med lignende enheder i andre lande og i regi af bl.a. European Asylum Sup-

port Office (EASO).

Side

1/4

12. maj 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 7368

1602712

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm., om det er et problem, at hovedparten af kilderne fra landerapporten om Syrien udtrykker, at de føler sig misforstået i rapporten m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Kontoret for Landedokumentation tilvejebringer oplysninger enten kon-

kret på baggrund af en anmodning om at undersøge forhold i konkrete lande,

eller generelt på baggrund af kontorets egen vurdering af, hvor der er behov

for at indhente oplysninger. Kontorets egen vurdering er baseret på de lø-

bende henvendelser fra asyl- og familiesammenføringskontorerne i Udlæn-

dingestyrelsen, om og i givet fald i hvilke lande eller områder, der er behov

for indhentning af information samt hvilken type information. For at identi-

ficere behovet benyttes en række indikatorer. Det kan eksempelvis være:

•

Manglende eller forældede baggrundsoplysninger,

•

nye ansøgergrupper,

•

ændrede forhold i ansøgernes hjemlande,

•

modstridende baggrundsoplysninger,

•

nye oplysninger fra samarbejdslande,

•

nye asylmotiver.

Indhentningen af oplysninger sker via forskellige kanaler: Skriftlige kilder,

herunder internationale rapporter, nyhedsmedier mv., fact-finding-missio-

ner, høringer via danske repræsentationer, mundtlige interviews, Skype-mø-

der osv.

Arbejdet med baggrundsoplysninger følger den faglige metodiske standard,

som European Asylum Support Office (EASO) har fastlagt. Det indebærer, at:

•

Rapporterne mv. indeholder ikke policy-analyse eller anbefalinger.

Baggrundsinformationer produceres på en neutral måde uden et be-

stemt syn på, hvad asylpraksis skal være.

Oplysningerne er fakta-baserede og produceres ud fra et på forhånd ud-

ar ejdet ”Ter s of Refere e” ude prioriteri g af e este t vi kel for

at få alle nuancer med.

Indsamling af viden skal ske på grundlag af et velafbalanceret udvalg af

kilder for at gengive flere perspektiver.

Rapporterne skal udarbejdes i et neutralt sprog.

Rapporterne er en syntese af information fra skriftlige og mundtlige kil-

der.

Rapporterne er aldrig i sig selv udtømmende, men skal læses i sammen-

hæng med andet tilgængeligt baggrundsmateriale om de emner, de be-

rører.

EASO’s etodeguideli es ka læses her:

https://www.easo.europa.eu/infor-

mation-analysis/country-origin-information/coi-methodology-and-guides.

Fact-finding rapporter er resultatet af konkrete rejser til konkrete lande,

hvor forhold undersøges. De forhold, der skal undersøges på en mission (The

terms of reference (ToR)) udarbejdes i konsultation med Flygtningenævnets

sekretariat og en referencegruppe bestående af Dansk Flygtningehjælp, Am-

nesty International i Danmark, Institut for Menneskerettigheder, Dignity,

Dansk Europamission, Åbne døre og Dansk Advokatsamfund.

Side

2/4

Kilder, der interviewes mundtligt i forbindelse med udarbejdelse af rapporter

mv., oplyses altid om formålet med rapporten, ligesom kilderne også bliver

informeret om, hvordan deres oplysninger bliver brugt i rapporten, samt at

endelige rapporter vil blive offentliggjort på

www.nyidanmark.dk.

Derudover får kilderne lejlighed til at redigere og godkende et referat fra in-

terviewet, og det er kilderne, der bestemmer, hvordan de skal citeres i den

endelige rapport (anonymt, ved navn og/eller ved organisationens navn). Når

referaterne bliver sendt til kilderne til godkendelse, bliver de endnu engang

oplyst om friheden til at redigere i referatet. Når kilderne godkender refera-

tet, bliver det publiceret i fuld længde i et appendiks sidst i rapporten. Det

fulde referat indgår dermed som en ligeværdig del af rapporten og er tilgæn-

gelig for udlændingemyndighederne og den bredere offentlighed.

Udlændingestyrelsens Kontor for Landedokumentation lægger stor vægt på,

at der er fuld transparens i forhold til oplysningerne, som er brugt i en rap-

port, dels i forhold til hvor oplysningerne stammer fra, dels i form af referater

fra samtaler med kilderne, netop med henblik på at sikre, at oplysningerne

kan efterprøves eller læses i en større kontekst.

Der anvendes, som ovenfor beskrevet, mange forskellige typer kilder i rap-

porterne, og ingen af disse kilder tages til indtægt for den enkelte rapport

som helhed, idet rapporten netop er en syntese af udsagn fra mange forskel-

lige kilder. Heraf vil nogle være modsatrettede, hvorfor det heller ikke vil give

mening, hvis den enkelte kilde skulle godkende rapporten i sin helhed.

I de rapporter, der udarbejdes af Udlændingestyrelsens Kontor for Lande-

dokumentation, citeres kilder således alene for udsagn, de har godkendt. Det

gælder også for de rapporter om Syrien, som har været nævnt i medierne.

Udlændingestyrelsen har på den baggrund svært ved at genkende, at kilder

oplever ikke at være citeret korrekt.

Det bemærkes i den forbindelse, at det i nogle sammenhænge i medierne er

blevet fremstillet således, at rapporterne

–

og dermed kilderne

–

konklude-

rer, at det er sikkert at vende tilbage til Syrien. Det udtaler kilderne sig imid-

lertid ikke om, ligesom rapporterne ikke konkluderer på sikkerhedsforhol-

dene i Syrien.

Det bemærkes endvidere, at den konkrete vurdering af sikkerhedsforhol-

dene i forhold til den enkelte asylansøger alene foretages i sagsbehandlin-

gen, hvor der i øvrigt indgår en større mængde af baggrundsoplysninger. Den

konkrete sagsbehandling udføres ikke i Kontoret for Landedokumentation.

Udlændingestyrelsens Kontor for Landedokumentation vil også fremadret-

tet følge de retningslinjer for udarbejdelse af baggrundsoplysninger, som er

Side

3/4

fastlagt i regi af EASO, og hertil offentliggøre de af kilderne godkendte refe-

rater. Udlændingestyrelsen vil endvidere tage initiativ til, at alle kilder

–

ikke

kun de kilder, der konkret ønsker det

–

fremadrettet vil få tilsendt rappor-

terne i forbindelse med offentliggørelsen.”

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

4/4