Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 536 (alm. del) efter ønske fra Rasmus Stoklund (S) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 536:
Vil ministeren redegøre for hvor mange syriske statsborgere, der er registreret som
repatrieret til Syrien med støtte efter repatrieringsloven fra 2015 og frem til i dag
(eller det senest opgjorte år)? Vil ministeren i besvarelsen redegøre for, hvordan de
danske myndigheder ved, at det reelt er Syrien, at vedkommende er repatrieret til?
Svar:
I perioden 2015-2021 (januar-april) er 270 syriske statsborgere registreret som re-
patrieret med støtte efter repatrieringsloven, jf. kommunale indberetninger til
Dansk Flygtningehjælp. 265 personer er repatrieret til Syrien, mens 5 er rejst tilbage
til deres tidligere opholdsland.
Det bemærkes, at alle 270 syrere er repatrieret efter marts 2019, hvor der blev ind-
ført regler om, at der kan ydes støtte til personer med mere end ét års lovligt op-
hold i Danmark, der frivilligt ønsker at repatriere til et land, hvor sikkerhedssituati-
onen er af en sådan karakter, at der aktuelt er mulighed for at få opholdstilladelse
i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Det vil aktuelt sige Syrien.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan danske myndigheder ved, at det reelt er
Syrien, som de pågældende er repatriereret til, kan Udlændinge- og Integrations-
ministeriet oplyse, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med ansøgning om repa-
trieringsstøtte skal vurdere, om ansøgeren har til hensigt at tage varigt bopæl i det
pågældende land. Det betyder, at der ikke kan ydes hjælp til repatriering, hvis det
må antages, at en person alene har til hensigt at opholde sig i hjemlandet eller det
tidligere opholdsland i en periode og derefter vende tilbage til Danmark eller flytte
til et andet land. Endvidere skal kommunen påse, at den repatrierede person fra-
meldes folkeregisteret fra det tidspunkt, hvor den pågældende forlader landet.
8. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 9515
1654997
Side
1/2