Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2412077_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 26. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 527 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 527:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange syriske flygtninge der er taget til Syrien på
ferie fra Danmark i hhv. 2017, 2018, 2019 og 2020?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”I
forbindelse med oprettelse af en inddragelsessag modtager og indhenter
Udlændingestyrelsen en række oplysninger til brug for sagsbehandlingen.
Disse oplysninger findes fx i samtalereferater, breve og dokumenter og ind-
går i styrelsens behandling af den konkrete inddragelsessag. Oplysningerne
er opbevaret i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssy-
stem, men det er kun en delmængde af oplysningerne, der registreres som
metadata i det elektroniske sagsbehandlingssystem, og som derfor kan ud-
trækkes til statistiske oversigter. Metadata kan fx være ansøgningsdato, an-
søgerens navn, afgørelsens udfald og lignende.
Oplysninger om flygtningens rejse til hjemlandet er ikke registreret som me-
tadata i sagsbehandlingssystemet på en sådan måde, at oplysningerne kan
udtrækkes statistisk. Det er derfor ikke muligt på baggrund af registrerings-
grundlaget at oplyse, hvor mange syriske flygtninge, der har foretaget rejser
til hjemlandet. Det er heller ikke muligt at udtrække statistiske oversigter
over afgørelser om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilla-
delser meddelt til flygtninge, der er truffet med henvisning til flygtningens
rejse til hjemlandet, på baggrund af registreringsgrundlaget i det elektroni-
ske sagsbehandlingssystem.
8. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 9357
1664586
Side
1/3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om, hvor mange syriske flygtninge der er taget til Syrien på ferie fra Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingestyrelsen har i stedet foretaget en manuel gennemgang af afgø-
relser truffet af styrelsen i 1. instans om inddragelse eller nægtelse af forlæn-
gelse af syriske flygtninges opholdstilladelser i perioden 1. januar 2017-31.
december 2020.
Udlændingestyrelsen kan oplyse, at styrelsen i den nævnte periode har truf-
fet 1 afgørelse om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstil-
ladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, vedrørende en syrisk statsbor-
ger, med henvisning til den pågældendes rejse til hjemlandet. Afgørelsen
blev truffet i 2018.
Det fremgår af udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, at en tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse altid kan inddrages, når en flygtning rejser
på ferie eller andet korterevarende ophold til det land, hvor den myndighed,
der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at flygtningen risikerer forføl-
gelse omfattet af udlændingelovens § 7, og forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at flygtningen ikke læn-
gere risikerer sådan forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Videre fremgår det af udlændingelovens § 19, stk. 3, at en opholdstilladelse
kan inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det
tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt første gang. Ved afgørelse om
inddragelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4,
skal det tillægges betydelig vægt, at flygtningen ved frivilligt at rejse til det
land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at
flygtningen risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, selv har
skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladel-
sen, har ændret sig på en sådan måde, at flygtningen ikke længere risikerer
forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Udlændingestyrelsen kan løbende blive bekendt med oplysninger om eller
indikationer på, at en flygtning med opholdstilladelse efter udlændingelo-
vens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, har foretaget rejser af kortere eller længere
varighed til hjemlandet. Styrelsen kan bl.a. blive bekendt med dette via ind-
beretninger fra politi og kommuner, ligesom det kan fremgå af ansøgninger
om familiesammenføring og ansøgninger om forlængelse af asyltilladelser,
at flygtninge har foretaget rejser til hjemlandet.
Når Udlændingestyrelsen bliver bekendt med eller ser indikationer på, at en
flygtning har foretaget rejser til hjemlandet, vurderer styrelsen, om der er
grundlag for at inddrage den pågældendes opholdstilladelse. I givet fald ind-
kaldes flygtningen til en samtale, hvor det søges belyst, om den pågældende
har foretaget rejser til hjemlandet, og om forholdene, der har begrundet
flygtningens opholdstilladelse, derved har ændret sig på en sådan måde, at
den pågældende ikke længere risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en
tilbagevenden til hjemlandet.
Side
2/3
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om, hvor mange syriske flygtninge der er taget til Syrien på ferie fra Danmark m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Da Udlændingestyrelsens sagsbehandling af denne type sager bygger på op-
lysninger fra tredjepart eller ansøger selv (i forlængelsessituationen), medfø-
rer det, at der kan være sager, hvor syriske flygtninge har været på rejser til
hjemlandet, som Udlændingestyrelsen ikke bliver bekendt med.
Såfremt det kan lægges til grund, at en flygtning har været rejst til hjemlan-
det er der en formodning for, at forholdene, der har begrundet opholdstilla-
delsen, har ændret sig. Det er herefter op til flygtningen selv at sandsynlig-
gøre, at den pågældende fortsat risikerer asylbegrundende forfølgelse ved
en tilbagevenden til hjemlandet.
Det bemærkes, at det forhold, at en flygtning har været rejst til sit hjemland,
ikke nødvendigvis i sig selv er udtryk for, at flygtningen ikke længere risikerer
forfølgelse ved en tilbagevenden til sit hjemland. Der lægges ved vurderingen
heraf bl.a. vægt på, om flygtningen har oplevet konflikter under sit ophold i
hjemlandet, hvor i hjemlandet flygtningen har opholdt sig, begrundelsen for
rejsen, om flygtningen har haft et anerkendelsesværdigt formål med rejsen,
og om flygtningen vil kunne udsendes til sit hjemland, jf. udlændingelovens
§ 31.
Efter udlændingelovens § 31 må en udlænding ikke udsendes til et land, hvor
den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende behandling, eller hvor den pågældende
risikerer forfølgelse af de i flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1
A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresen-
delse til et sådant land.
Opgørelsen for 2017-2020 er endelig, opgjort på baggrund af registreringer i
udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbehandlingssystem og en ef-
terfølgende manuel gennemgang.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da det elektroniske sagsbehandlingssystem er opbygget som et journa-
liserings- og sagsstyringssystem, og ikke so
et ege tligt statistiksyste .”
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
3/3