UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 25/5-21 om sikkerheden ved at vende tilbage til Syrien, jf. samrådsspørgsmål Ø, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål Ø

(Alm. del) UUI

25. maj 2021, kl. 15.00 - 16.00

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål Ø

Vil ministeren tilbundsgående redegøre for den proces, der har ledt til kon-

klusionen om, at det er sikkert at vende tilbage til Syrien, herunder direkte

besvare den kritik, som Sara Kayyali og Ammar Hamou fremsætter i BT’s

artikel ”Centrale kilder tager afstand fra Syrien-rapporter:

De er misvi-

sende” den 16. april 2021?

Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan gå til, at Udlændingestyrelsen

ender i en situation, hvor 8 ud af 12 kilder i styrelsens egne rapporter, tager

afstand til den måde, de er benyttet på i rapporten,

jf. BT’s artikel '8 af 12

navngivne kilder afstand fra Syrien-rapporter' den 20. april 2021, og vil mi-

nisteren endvidere besvare alle 8 kilders kritik?

11. maj 2021

Sags nr.

Akt-id

2021 - 6922

1594792

Tekst:

[Indledning]



Tak for spørgsmålene.



Den proces, som spørgeren ønsker, at jeg skal redegøre

for, er længere, end man umiddelbart kunne få indtryk-

ket af, når man hører om den i debatten. Og der ligger

et stort og grundigt arbejde bag.



Og sådan skal det også være, for der er tale om vigtige

beslutninger, der vedrører rigtige menneskers liv og

fremtid.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 25/5-21 om sikkerheden ved at vende tilbage til Syrien, jf. samrådsspørgsmål Ø, til udlændinge- og integrationsministeren

[Overordnet om kompetencefordeling og lovgivning]



Jeg vil indledningsvist sætte lidt ord på de overordnede

rammer for vurderingen af sikkerhedsforholdene, her-

under hvem der foretager vurderingen, og vores lov-

givning. Derefter vil jeg gå til den del af processen,

som vedrører Udlændingestyrelsens rapporter.



Sådan som vores system er indrettet i Danmark, er det

først Udlændingestyrelsen og derefter det uafhængige

Flygtningenævn

–

med en dommer for bordenden

–

som vurderer, om man har behov for beskyttelse i Dan-

mark.



Både Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet sags-

behandler og vurderer sagerne i overensstemmelse

med dansk lovgivning. Og i de sager, vi taler om her,

er den relevante lovgivning den særlige midlertidige

beskyttelsesstatus [i udlændingelovens § 7, stk. 3], som

et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2015.



Den midlertidige beskyttelsesstatus betød, at de syriske

flygtninge, som flygtede på grund af den ekstreme og

vilkårlige vold, der foregik i de områder, som de kom

fra, fik en midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Men den betød også, at denne gruppe skal henvises til

at vende tilbage, så snart situationen i deres hjemområ-

der gør det muligt.



Efter loven gælder den midlertidige beskyttelsesstatus,

indtil de generelle forhold bliver forbedret

–

også

selvom forholdene fortsat er alvorlige, skrøbelige og

uforudsigelige, så længe forbedringerne ikke er af helt

midlertidig karakter.



Flygtningenævnet har som bekendt vurderet, at de ge-

nerelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus er til-

strækkeligt forbedret, hvilket betyder, at der er syrere,

som får inddraget eller nægtet deres opholdstilladelse

forlænget

–

helt i overensstemmelse med dansk lovgiv-

ning og Danmarks internationale forpligtelser.



Flygtningenævnets vurdering af de generelle forhold i

Damaskus og Rif Damaskus er baseret på en bred vifte

af rapporter, bl.a. de danske rapporter, som spørgsmå-

let i dag vedrører.

[Udarbejdelsen af landerapporter]



De rapporter, som er blevet kritiseret i medierne i den

seneste tid

–

og som vi taler om her

–

er udarbejdet af

Udlændingestyrelsens særlige Landedokumentations-

kontor. De har til opgave helt generelt at skaffe rele-

vante oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens

sagsbehandling. Kontoret udarbejder mange rapporter

–

ikke kun de to, som er blevet kritiseret i medierne.



Medarbejderne i det pågældende kontor er

ikke

ansvar-

lige for at træffe afgørelser i konkrete udlændingesa-

ger, og de er på ingen måde involveret i de asylretlige

vurderinger, som foretages i sagerne. Det er vigtigt for

mig at slå fast.



Nogle af Landedokumentationskontorets rapporter er

udarbejdet i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.

Dansk Flygtningehjælp har således bl.a. deltaget i mis-

sionen til Damaskus i november 2018, som danner

grundlag for rapporten fra 2019 om sikkerhedssituati-

onen i Damaskus. Dansk Flygtningehjælp har deltaget

i interviews med kilderne, i udarbejdelse af referater og

ved godkendelsen af den endelige rapport.



Udlændinge- og Integrationsministeriet tager ikke del

i udarbejdelsen af rapporterne. Jeg og mit departement

har således på ingen måde indflydelse på eller skal god-

kende indholdet af rapporterne.



Ministeriets rolle i forbindelse med disse rapporter er

alene at orientere Udlændinge- og Integrationsudvalget

om offentliggørelsen af de såkaldte fact finding-rap-

porter.

[Rapporternes beskrivelse af sikkerhedssituationen]



Jeg synes, at den debat, der har været i medierne om

rapporterne, bygger på forkerte præmisser.



Det er således i medierne nogle gange blevet fremstillet

som om, at

rapporterne

–

og dermed også kilderne

–

konkluderer, at det er sikkert at vende tilbage til Syrien.

Men hverken rapporterne eller kilderne

konkluderer

på

sikkerhedsforholdene i Syrien.



Den enkelte rapport giver alene neutral, fakta-baseret

information om nogle konkrete forhold.



Rapporterne er også afgrænset til at vedrøre et bestemt

tidsrum i et bestemt land eller område. Og de nuancer,

som kilderne individuelt har påpeget, fremgår af den

enkelte rapport.



Så det, rapporterne gør, er alene at beskrive de aktuelle

forhold i det land eller område, som rapporten vedrører.

Rapporterne konkluderer ikke og giver ikke udtryk for

at være et komplet billede af alle forhold i det enkelte

land. Det fremgår også klart af rapporterne.



Det er derimod asylmyndighederne

–

altså Udlændin-

gestyrelsens asylsagsbehandlede kontorer og Flygtnin-

genævnet

–

der på baggrund af oplysningerne i bl.a.

rapporter fra Udlændingestyrelsens Landedokumenta-

tionskontor, men også andet baggrundsmateriale, tager

stilling til, hvad baggrundsoplysningerne betyder i de

konkrete asylsager.



Og det er det, som Udlændingestyrelsens asylsagsbe-

handlede kontorer og Flygtningenævnet nu har gjort i

sager om personer fra Damaskus og Rif Damaskus.



Myndighederne har konkluderet, at de generelle sikker-

hedsforhold i disse områder er forbedret i sådan en

grad, at personer, der ikke vurderes at være individuelt

forfulgte, ikke længere har behov for beskyttelse

–

altså

at der ikke længere foreligger et beskyttelsesbehov,

som er omfattet af den lovgivning, som Folketinget

vedtog i 2015. Det er altså ikke en konklusion, som

fremgår af rapporterne.



Det er faktisk et helt grundlæggende princip ved udar-

bejdelsen af de her rapporter, at de ikke indeholder an-

befalinger til, hvad asylpraksis skal være. Og det er me-

get vigtigt for mig at understrege.

[Kilderne i rapporterne]



Et andet grundlæggende princip for Udlændingestyrel-

sens rapporter er, at de kilder, der interviewes mundt-

ligt til rapporterne, får mulighed for at redigere og god-

kende referatet fra deres interview.



Det er kun de oplysninger, som kilderne har godkendt

skriftligt, der bruges i rapporterne. Det er også kilderne

selv, der bestemmer, om de vil citeres med navn eller

optræde

anonymt

den

endelige

rapport.



Og så bliver de referater, som kilderne har godkendt,

offentliggjort i fuld længde i et bilag sidst i rapporten.

De fulde referater indgår derfor som en del af rapporten

og er tilgængelig for alle.



Der er ikke gjort noget anderledes i forbindelse med

udarbejdelsen af de rapporter om Syrien, som bliver

kritiseret i medierne i øjeblikket. Her har kilderne også

godkendt deres egne bidrag.



Det er heller ikke helt korrekt, når det påstås, at rappor-

terne alene bygger på de 12 kilder.



For ud over de 12 navngivne kilder er der også en

række anonyme mundtlige kilder. Rapporterne bygger

også på et antal skriftlige kilder. Alle kilder, der er be-

nyttet, fremgår også af rapporterne.



Derudover optræder de kilder, som ifølge medierne har

udtalt kritik, ikke alle sammen i den samme rapport

–

men derimod i to forskellige rapporter.

[En bred vifte af rapporter]



Et tredje grundlæggende princip er, at én rapport aldrig

må stå alene. Den enkelte rapport skal altid læses i sam-

menhæng med andet tilgængeligt baggrundsmateriale

om de samme forhold. Det fremgår også klart af Ud-

lændingestyrelsens [og Dansk Flygtningehjælps] rap-

porter.



Og dette understøtter også en pointe, jeg flere gange har

fremhævet i debatten: Asylmyndighederne baserer de-

res afgørelser på en bred vifte af rapporter, herunder

rapporter fra FN, NGO’er, diverse europæiske lande og

EU’s asylstøttekontor [EASO].



Det vil sige, at Udlændingestyrelsens rapporter indgår i

asylmyndighedernes vurdering på samme måde som alt

andet baggrundsmateriale. Der er altså flere end blot én

eller to rapporter, som ligger til grund for afgørelserne.

[Kritik fra kilder]



En række kilder er kommet med en fælles erklæring

med kritik af de to rapporter, hvilket også har været

fremme i medierne.



Kilderne oplyser bl.a. i erklæringen, at det efter deres

opfattelse ikke er sikkert at sende personer retur til Sy-

rien, fordi de syriske myndigheder forfølger personer,

der har talt styret imod, og de henviser til, at UNHCR

ikke vurderer, at de forbedringer, der har fundet sted i

Syrien,

fundamentale,

stabile

varige.



Jeg har forståelse for, at man gerne vil debattere situa-

tionen i Syrien. Men jeg mener, det er vigtigt at være

opmærksom på, at kildernes kritik reelt handler om en

uenighed med den danske asyllovgivning og asylprak-

sis. Kritikken handler derimod ikke om indholdet af de

landerapporter, som kilderne har bidraget til.



For som jeg sagde før, så konkluderer rapporterne ikke

noget om, hvorvidt der er sikkert i Syrien. Det er der-

imod Udlændingestyrelsens asylkontorer i 1. instans og

Flygtningenævnet i 2. instans, der vurderer, om situati-

onen i et givent land eller område har ændret sig på en

sådan måde, at asylpraksis skal ændres. Sådan er det

også foregået her. Og sådan skal det også være.



Og faktisk er der ikke noget modsætningsforhold, når

kilderne siger, at de ikke mener, at forbedringerne i Da-

maskus og Rif Damaskus er fundamentale, stabile og

varige. Det er nemlig heller ikke den konklusion, som

Udlændingestyrelsens asylsagsbehandlede kontorer og

Flygtningenævnet aktuelt er kommet frem til

–

for det

er ikke de kriterier, som er fastsat efter dansk lovgiv-

ning.



Som jeg nævnte indledningsvist, så følger det af dansk

lovgivning, at en forbedring af de

generelle

forhold

ikke behøver at være fundamental, stabil og varig, for

at betingelserne for at opnå asyl i Danmark ikke læn-

gere er til stede. De generelle forhold kan fortsat være

alvorlige, skrøbelige og uforudsigelige, men forbedrin-

gerne må bare ikke være af helt midlertidig karakter.

Det er sådan, det er formuleret i forarbejderne til ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, som blev vedtaget af et bredt

flertal i Folketinget i 2015.



Selvom jeg anerkender den viden og indsigt, som kil-

derne besidder

–

og som jo også netop er grunden til,

at de bidrager til landerapporter

–

så er det i sagens na-

tur ikke op til kilderne at foretage en asylretlig vurde-

ring af, om et land efter dansk lovgivning vurderes til-

strækkeligt sikkert til, at der ikke skal gives asyl, eller

at der er grundlag for at inddrage eller nægte at for-

længe opholdstilladelser til personer derfra.



Det er derimod Udlændingestyrelsens asylkontorer og

Flygtningenævnet, der foretager denne vurdering, og

det gør de i overensstemmelse med dansk lovgivning

og Danmarks internationale forpligtelser.



Og netop det politiske valg, som reglerne i udlændin-

geloven er udtryk for, er det, jeg synes, vi bør fokusere

på i den her debat.



Jeg har tillid til, at de rapporter, der bliver udarbejdet,

er af høj kvalitet, og at asylmyndighedernes afgørelser

har samme kvalitet



Og jeg er ked af, hvis der på forkerte præmisser opstår

tvivl om kvaliteten af sagsbehandlingen, som er af høj

kvalitet.



Derfor er det vigtigt, at vi ikke får blandet tingene sam-

men, når vi har den her debat. Det relevante er efter

min opfattelse at tage en oplyst debat om den lovgiv-

ning, der ligger til grund for asylmyndighedernes afgø-

relser, og som et bredt flertal her i Folketinget har ved-

taget.



Tak for ordet.