UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 514: MFU spm. om det virkelig har været hensigten med samlivskravet i forbindelse med familiesammenføring at ramme tidligere gifte, der har boet sammen i flere år, og som har fundet kærligheden på ny, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 25. maj 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 514 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steen-

berg (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 514:

Har det virkelig været hensigten med samlivskravet i forbindelse med familiesam-

menføring at ramme tidligere gifte, der har boet sammen i flere år, og som har fun-

det kærligheden på ny?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at samlivskravet, dvs. kravet

om, at der skal være tale om et fast samlivsforhold af længere varighed i tilfælde,

hvor ansøgeren ikke har indgået ægteskab med den herboende person, blev indsat

i udlændingeloven fra 1983, jf. lov nr. 226 af 8. juni 1983.

Nærmere bestemt blev samlivskravet indsat ved et ændringsforslag stillet af den

daværende justitsminister til lovforslag nr. L 105, Forslag til Udlændingelov, fremsat

den 20. januar 1983.

Det fremgår af den daværende justitsministers besvarelse af Retsudvalgets spørgs-

mål nr. 115 i forbindelse med udvalgets behandling af lovforslaget, at ændringsfor-

slaget indebar, at reglerne i § 25 om familiesammenføring i den udlændingebe-

kendtgørelse (fra 1980), der var gældende på det tidspunkt, med visse ændringer

blev overført til loven. Det fremgår videre, at udlændingebekendtgørelsens § 25 om

familiesammenføring er udformet i overensstemmelse med Udlændingelovudval-

gets forslag i betænkning nr. 882/1979.

Videre fremgår det, at Tilsynet med Udlændinge og Justitsministeriet ved afgørel-

sen af, om et bestemt samlivsforhold kan anses for at have haft en længere varig-

hed, har foretaget en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder omkring

samlivet, herunder fastheden af dette. Det fremgår også, at man i praksis ikke har

indsat nogen fast tidsgrænse for samlivets varighed som betingelse for at opnå op-

holdstilladelse, men at det dog som et vejledende udgangspunkt har været lagt til

grund, at samliv normalt skal have bestået i mindst 1�½-2 år for at kunne danne

Side

1/3

18. juni 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 9466

1653969

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 514: MFU spm. om det virkelig har været hensigten med samlivskravet i forbindelse med familiesammenføring at ramme tidligere gifte, der har boet sammen i flere år, og som har fundet kærligheden på ny, til udlændinge- og integrationsministeren

grundlag for en opholdstilladelse efter udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1,

nr. 2. Endelig fremgår det, at ændringsforslaget til udlændingelovforslaget ikke til-

sigter ændringer af denne praksis.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af

spørgsmålet anmodet om bidrag fra Udlændingestyrelsen vedrørende styrelsens

administration af samlivskravet. Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

”I he hold til este

else i udlæ di gelove s § , stk. 1, r. 1, sidestilles

ugifte samlevende med ægtepar, hvis parret samlever på fælles bopæl i fast

samlivsforhold af længere varighed. Opholdstilladelse efter bestemmelsen

meddeles således efter en konkret vurdering til udlændinge, der lever sam-

men med personer, som er fastboende i Danmark, når omstændighederne

viser, at parforholdet har en fastere karakter og har haft det gennem længere

tid. Der gælder ikke nogen bestemt tidsgrænse for samlivets varighed. Nor-

malt vil 1�½ til 2 års dokumenteret samliv på fælles bopæl efter styrelsens

faste praksis være tilstrækkeligt til, at der foreligger et fast samlivsforhold af

længere varighed.

Afbrudte samlivsperioder lægges sammen, medmindre der har været læn-

gere pauser i samlivet, og perioder med fælles bopæl i Danmark indgår med

samme vægt som perioder med samliv i et andet land.

For så vidt angår samlivets fasthed stilles der krav om, at parterne har sam-

levet på fælles bopæl, og det er således ikke tilstrækkeligt, at parterne gen-

nem en længere periode har samlevet med hinanden under ferieophold eller

længerevarende besøgsophold.

Ud over varigheden af samliv på fælles bopæl kan momenter som den sam-

lede varighed af bekendtskabet, barn i vente samt anskaffelse af bolig med

henblik på samliv m.v. indgå med en vis vægt i vurderingen af forholdets

fasthed. Hvis et samlevende par oplyser at have været gift på et tidligere tids-

punkt, vil denne oplysning tillige indgå i den samlede vurdering af forholdets

fasthed. Det vil i den forbindelse være af betydning, om der er forløbet læn-

gere tid fra ægteskabets ophør og til, at parret på ny samlever, idet fastheden

af forholdet i højere grad understøttes i de tilfælde, hvor der alene er forlø-

bet kort tid.

Dokumentation for, at parret har samlevet på fælles bopæl i fast samlivsfor-

hold af længere varighed, kan bl.a. foreligge i form af udskrift fra officielle

registre, at samleverne har modtaget post på adressen til den fælles bopæl,

eller at parternes arbejdsgivere har oplyst den pågældende adresse på løn-

sedler eller lignende. Hvorvidt den fremlagte dokumentation er tilstrækkelig

til at godtgøre, at parret har etableret et fast samlivsforhold af længere va-

righed, beror på en skønsmæssigt præget vurdering af alle sagens omstæn-

digheder.

Side

2/3

Der kan forekomme tilfælde, hvor ugifte samlevende ikke kan dokumentere

samliv på fælles bopæl i et fast samlivsforhold af længere varighed, og derfor

ikke er omfattet af praksis efter bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk.

1, nr. 1, men hvor parret, uanset dette, må anses for at have etableret et

familieliv omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 8.

Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis skal der

foretages en konkret vurdering af, om et ugift pars forhold udgør et familieliv

i EMRK artikel ’s forsta d. Ved de e vurderi g skal der la dt a det lægges

vægt på, om parret er samlevende, varigheden af forholdet, og om parret har

fået børn eller på anden måde udtrykt en forpligtelse over for hinanden. Det

er som udgangspunkt en betingelse, at parret er samlevende, men der er ek-

sempler på, at EMD har fraveget denne betingelse i sager, hvor et par gen-

nem en længere årrække har haft et fast forhold uden at være samlevende

og i denne periode fået børn sammen.

I situationer, hvor styrelsen vurderer, at det ikke er godtgjort, at et ugift par

har etableret et fast samliv af længere varighed, foretager styrelsen af egen

drift en vurdering af, hvorvidt parret i stedet kan anses for at have etableret

et familieliv inden for rammerne af EMRK artikel 8, og i givet fald, hvorvidt

Danmark er forpligtet til at beskytte dette familieliv. Er disse to forudsætnin-

ger opfyldt, meddeles der opholdstilladelse i henhold til udlændingelovens §

, stk. 1.”

Mattias Tesfaye

Øzlem Gencay Akar

Side

3/3