UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Opholdsregler på Kærshovedgård brydes i stor stil bragt på Eb.dk den 20. maj 2021, herunder at der i 2020 blev truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor Kærshovedgård er beliggende og udtalelsen fra forbundsformand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen “De er ikke frihedsberøvede. De kan komme og gå. Med det sæt regler, der er i dag, kan vi ikke rigtig gøre noget ved det ud over at indberette dem, når de ikke overholder meldepligten. Det er en gordisk knude. Man vil gerne vise handlekraft, men der er ikke rigtig nogle regler, man kan bruge til at udvise den handlekraft., og redegøre for hvad regeringen vil gøre for at løse problemerne, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 18. maj 2021

Sag 15/2021

(2. afdeling)

Anklagemyndigheden

mod

(advokat Jakob Fastrup, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den 19. september 2019 (72-6873/2019)

og af Vestre Landsrets 11. afdeling den 29. september 2020 (S-2002-19).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jens

Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, U, med påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og stadfæstelse af bestemmelsen om

udvisning.

Anbringender

U har anført navnlig, at den pålagte meldepligt i den periode, som tiltalen angår, er upropor-

tional og i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til pri-

vatliv og familieliv. Meldepligten er frem til den 1. maj 2019 også i strid med den ret til be-

vægelsesfrihed, som følger af artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Menne-

skerettighedskonventionen.

Et indgreb må ikke gå videre, end formålet tilsiger, og meldepligten må også vurderes i lyset

af dansk rets almindelige forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 506: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Opholdsregler på Kærshovedgård brydes i stor stil bragt på Eb.dk den 20. maj 2021, herunder at der i 2020 blev truffet 37.932 afgørelser om overtrædelse af opholds- eller meldepligten i Midt- og Vestjyllands Politikreds, hvor Kærshovedgård er beliggende og udtalelsen fra forbundsformand for Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen “De er ikke frihedsberøvede. De kan komme og gå. Med det sæt regler, der er i dag, kan vi ikke rigtig gøre noget ved det ud over at indberette dem, når de ikke overholder meldepligten. Det er en gordisk knude. Man vil gerne vise handlekraft, men der er ikke rigtig nogle regler, man kan bruge til at udvise den handlekraft., og redegøre for hvad regeringen vil gøre for at løse problemerne, til udlændinge- og integrationsministeren

- 2 -

De hensyn, der ligger bag meldepligten, kan ikke begrunde den skete indskrænkning i hans ret

til privatliv og familieliv og ret til bevægelsesfrihed.

Samtlige de hensyn, som taler imod meldepligt, gør sig gældende. Der er gået lang tid siden

dommen fra 2007, hvorved han blev udvist. Der er ingen udsigt til, at udvisningen kan effek-

tueres, idet han er statsløs palæstinenser og ikke har et hjemland. Der er ikke hensyn til sta-

tens sikkerhed eller andre samfundsinteresser, der gør meldepligt relevant. Der har i tiltale-

perioden ikke været noget reelt hensyn til at kende hans opholdssted med henblik på at sikre

sig mod ny kriminalitet. Der har ikke været tvivl om, hvor han rent faktisk befandt sig og

kunne kontaktes af politiet, nemlig på bopælen i Brabrand, hvor han bor med sin hustru og

deres tre børn.

Transporten til politigården i Aarhus, som ligger mere end 5 kilometer fra hans bopæl, har

skullet foregå til fods, da han ikke har økonomisk mulighed for kollektiv eller individuel

transport, og da han ikke kan cykle på grund af en skade i knæet. Han kunne i stedet have

været pålagt at melde sig på den nærpolitistation, som kun ligger ca. 1 kilometer fra hans bo-

pæl.

Den daglige meldepligt mere end 5 kilometer fra hans bopæl udgør et meget væsentligt ind-

greb i hans rettigheder efter Menneskerettighedskonventionen og går ud over det nødvendige

for at opfylde de hensyn, der ligger bag meldepligten. Meldepligten er mere indgribende, end

hvad der har været tilfældet i de sager, Højesteret tidligere har truffet afgørelse i. Sagen ad-

skiller sig fra Højesterets seneste dom af 22. marts 2021 i sag 105/2020 bl.a. derved, at der er

tale om daglig meldepligt.

Meldepligten er mere pålagt af chikanøse grunde end af saglige grunde. Meldepligten er an-

vendt som en slags motivationsfremmende foranstaltning, selv om han som statsløs ikke har

mulighed for at rejse noget sted hen.

De afgørelser fra Rigspolitiet og Nordsjællands Politi, hvorved han er pålagt daglig melde-

pligt på politigården i Aarhus, er på denne baggrund ugyldige, og han kan ikke straffes for

ikke at have overholdt meldepligten.

- 3 -

Hvis Højesteret finder, at han kan straffes for ikke at have overholdt meldepligten, er den ud-

målte straf på fængsel i 6 måneder passende, og han anerkender, at der i givet fald skal ske

udvisning som bestemt af landsretten.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at betingelserne i udlændingelovens § 34, stk. 4, for

at pålægge U meldepligt i tiltaleperioden er opfyldt, og at meldepligten må anses for propor-

tional for at sikre, at myndighederne løbende har kendskab til, hvor han opholder sig med

henblik på, at der kan ske udsendelse, så snart muligheden herfor opstår. Afgørelserne fra

Rigspolitiet og Nordjællands Politi om meldepligt kan således ikke anses for ugyldige for så

vidt angår tiltaleperioden.

Meldepligten udgør ikke et uproportionalt indgreb i Us ret til privatliv eller familieliv efter

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller

–

for så vidt angår perioden

indtil den 1. maj 2019

–

retten til bevægelsesfrihed efter artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Men-

neskerettighedskonventionen.

I den samlede proportionalitetsvurdering må med betydelig vægt indgå, at U er på tålt ophold,

fordi han har begået meget alvorlig kriminalitet og derfor er uønsket her i landet. Han har

pligt til at udrejse, men kan ikke tvangsudsendes til Libanon. Han er efter udvisningsdommen

fra 2007 flere gange idømt fængselsstraf bl.a. for vold og manglende overholdelse af opholds-

og meldepligt.

Endvidere må indgå varigheden af den meldepligt, som U har været pålagt. Det må indgå, at

det netop var af hensyn til proportionaliteten, at meldepligten fra juli 2018 blev ændret til po-

litigården i Aarhus, således at den blev mindre indgribende.

Efter landsrettens bevisvurdering var der ikke konkret risiko for, at U ville skjule sig for poli-

tiet, og der var ikke udsigt til, at udvisning af ham kunne gennemføres inden for en overskue-

lig fremtid. Det må i den forbindelse indgå, at det ikke kan udelukkes, at han på et tidspunkt

vil kunne udsendes til Libanon.

U bor sammen med sin ægtefælle og deres tre børn tæt på det sted, hvor han er pålagt at mel-

de sig. Han er pålagt daglig meldepligt, men i et større tidsrum, således at han har mulighed

for at vælge, hvilket tidspunkt på dagen der passer ind i hans program.

- 4 -

Det er i udlændingelovens § 34, stk. 4, og forarbejderne hertil overladt til politiet at bestemme

stedet for meldepligten. Det er ikke uproportionalt, at U skal melde sig på politigården i Aar-

hus og ikke på Aarhus Vest Politistation i Brabrand, der har begrænset åbningstid. Meldeplig-

ten er pålagt et sted, der ligger tæt på hans bopæl.

Den pålagte meldepligt må anses for at udgøre et forholdsvis begrænset indgreb i Us ret til

privat- og familieliv og ret til bevægelsesfrihed og kan ikke anses for uproportional.

Der foreligger ikke andre særlige grunde, f.eks. sygdom, der kan føre til at tilsidesætte den

pålagte meldepligt.

Samlet set er der ikke grundlag for at tilsidesætte Rigspolitiets afgørelse af 6. juli 2018 og

Nordsjællands Politis afgørelse af 25. februar 2019 som ugyldige, og U er således med rette

dømt for overtrædelse af den pålagte meldepligt i tiltaleperioden.

Straffen bør skærpes til ikke under 7 måneders ubetinget fængsel. Der bør herved lægges

vægt på, at U to gange tidligere er idømt fængselsstraf for bl.a. manglende overholdelse af

meldepligt, og at der er tale om et stort antal overtrædelser begået kontinuerligt over en perio-

de på 11 måneder. U har bevidst tilsidesat sin meldepligt, uanset at den er blevet indskærpet

over for ham, og at han undervejs i forløbet er blevet sigtet for overtrædelse af meldepligten.

Der foreligger ikke sådanne formildende omstændigheder, at der er grundlag for at nedsætte

straffen i forhold til det, lovgivningsmagten har forudsat.

U skal udvises med indrejseforbud i 6 år som bestemt af landsretten.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger

U, som er statsløs palæstinenser fra Libanon, blev i august 2005 meddelt asyl i Danmark efter

udlændingelovens § 7, stk. 1. I juni 2007 blev han idømt 5 års fængsel for overtrædelse af

straffelovens § 191, og han blev ved dommen udvist med indrejseforbud for bestandig. Som

følge af udvisningen bortfaldt hans opholdstilladelse. Flygtningenævnet traf i januar 2010

afgørelse om, at han fortsat opfyldte betingelserne for asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1,

- 5 -

men at han var udelukket fra på ny at få opholdstilladelse efter lovens § 10, stk. 3. Flygtnin-

genævnet bestemte derfor, at han skulle udrejse, men at han ikke tvangsmæssigt kunne ud-

sendes til Libanon eller til et andet land, hvor han ikke var beskyttet mod at blive videresendt

til Libanon, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1.

I april 2010 blev U løsladt fra afsoning, og han opholdt sig herefter på tålt ophold i Danmark.

Ved løsladelsen blev han af Udlændingestyrelsen pålagt at tage ophold i Center Sandholm, og

Rigspolitiet pålagde ham at melde sig hos politiet i centret hver dag kl. 10. I oktober 2016

pålagde Udlændingestyrelsen ham at opholde sig i Udrejsecenter Kærshovedgård, og Rigspo-

litiet oplyste ham om, at han fremover dagligt skulle melde sig hos politiet i centret mellem

kl. 10 og kl. 12. I marts 2017 ophævede Udlændingestyrelsen opholdspligten i lyset af Høje-

sterets dom af 17. januar 2017 (UfR 2017.1228).

Den 6. juli 2018 traf Rigspolitiet afgørelse om, at U dagligt skulle melde sig mellem kl. 9 og

kl. 15 på politigården i Aarhus. Denne afgørelse blev den 13. november 2018 stadfæstet af

Udlændinge- og Integrationsministeriet. Meldepligten blev efter en fornyet vurdering opret-

holdt ved Nordsjællands Politis afgørelse af 25. februar 2019, hvilket blev stadfæstet af Rigs-

politiet ved afgørelse af 8. juli 2019.

Sagen angår, om U kan straffes for i 332 tilfælde i perioden fra den 24. juli 2018 til den 20.

juni 2019 at have overtrådt den pålagte meldepligt. Der er i givet fald også spørgsmål om

sanktionen.

Meldepligten

Højesteret har senest ved dom af 22. marts 2021 i sag 105/2020 taget stilling til spørgsmålet

om meldepligt for en udlænding på tålt ophold i forhold til Danmarks internationale forplig-

telser, hvilket vil sige Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 (om ret til

privatliv og familieliv) og artikel 2 i Tillægsprotokol 4 til Menneskerettighedskonventionen

(om ret til bevægelsesfrihed).

Som anført i dommen fremgår det af lovforarbejderne, at pålæg om meldepligt kun kan und-

lades, hvis det vil være uproportionalt i forhold til Danmarks internationale forpligtelser, eller

hvis der foreligger andre særlige grunde, f.eks. sygdom. I lovforarbejderne er det forudsat, at

- 6 -

personer, som er på tålt ophold, og som ikke er pålagt opholdspligt, som udgangspunkt på-

lægges daglig meldepligt hos det lokale politi efter politiets nærmere bestemmelse.

Meldepligt for en person på tålt ophold er et vilkår, der er knyttet til, at vedkommende ophol-

der sig her i landet, selv om der er sket udvisning. U har i den periode, som sagen angår, væ-

ret pålagt at melde sig dagligt på politigården i Aarhus inden for tidsrummet mellem kl. 9 og

kl. 15. Politigården ligger godt 5 kilometer fra hans opholdssted hos ægtefællen og deres tre

børn i Brabrand.

Højesteret finder, at der ikke er grundlag for at fastslå, at den pålagte meldepligt udgjorde et

uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv eller familieliv efter Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 8 eller

–

for så vidt angår perioden indtil den 1. maj 2019

–

den

ret til bevægelsesfrihed efter artikel 2 i Tillægsprotokol 4, som udlændingelovens dagældende

forarbejder forudsatte, at personer på tålt ophold i Danmark var omfattet af.

Højesteret finder desuden, at der ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der kan føre til at

tilsidesætte den pålagte meldepligt.

U er dermed med rette fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. § 34,

stk. 4, ved i perioden fra den 24. juli 2018 til den 20. juni 2019 ikke at have overholdt sin

meldepligt.

Strafudmåling og udvisning

U er ved Østre Landsrets dom af 13. marts 2015 og Retten i Hillerøds dom af 31. maj 2016

straffet for ikke at have overholdt pålæg om opholds- og meldepligt.

Begge domme har gentagelsesvirkning i forhold til den foreliggende sag, og sagen skal såle-

des bedømmes som et tredjegangstilfælde ved strafudmålingen.

312 af overtrædelserne er begået forud for den 1. juni 2019, hvor det var forudsat i forarbej-

derne til udlændingeloven, at straffen i tredjegangstilfælde med et sådant antal overtrædelser

som udgangspunkt skal udmåles til fængsel i 5 måneder. 20 af overtrædelserne er begået i juni

2019, hvor straffen for ikke at overholde meldepligten var blevet skærpet ved lov nr. 174 af

27. februar 2019. I lovforarbejderne er det forudsat, at straffen i tredjegangstilfælde som ud-

- 7 -

gangspunkt skal udmåles til fængsel i 3 måneder for 10 eller flere overtrædelser pr. kalender-

måned.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 7 måneder, jf. straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt.

Højesteret tiltræder, at U er udvist med indrejseforbud i 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk.

Konklusion

Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 7

måneder.

Thi kendes for ret:

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 7 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.