Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
15. juni 2021
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 21. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 500 (alm. del) efter ønske fra Theresa Berg Andersen (SF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 500:
Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen mener, at den implementerer sin
udlændinge- og integrationspolitik, når en velintegreret og veluddannet borger
som Mohamed El Shawa i tre år har skullet vente på et asylcenter for at få sin sag
afgjort? Der he vises til artikle ”Mavepuster til Moha ed: Flygt i ge æv et
sagde ige ej til asyl, e håbet lever alligevel”
på nordjyske.dk den 25. april 2021.
Svar:
1.
En udlænding, der ikke har en gyldig opholdstilladelse her i landet, vil som ud-
gangspunkt været omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse, jf.
udlændingeloven § 42 a, stk. 1 og 2, jf. dog stk. 3 og 4.
En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilla-
delse i medfør af § 7 (asyl), får således som udgangspunkt udgifterne til underhold
og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil
udlændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsen-
des, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
2.
Udlændingestyrelsens forsørgelse omfatter bl.a. indkvartering på et asylcenter,
mad
–
i form af enten måltidsordning, cafeteriamåltider eller kontante ydelser til
køb af mad
–
nødvendig sundhedsbehandling, herunder nødvendige sociale foran-
staltninger, eventuelt udbetaling af kontante ydelser i øvrigt, undervisning til børn
samt undervisning og aktivering til voksne.
Det er en forudsætning for, at Udlændingestyrelsen kan afholde udgifterne til de
pågældendes forsørgelse, at de lader sig indkvartere på et asylcenter.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 9314
1651797
Side
1/2