UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om ministeren vil redegøre for de svenske og danske myndigheders vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien, herunder for om der er forskelle og i givet fald oplyse, hvor man ser forskelligt på situationen, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Dato:

J.nr.:

Sagsbehandler:

23. april 2021

21/093626-002

chpe

Notat om det retlige og faktiske grundlag for Flygtningenævnets praksis i sager

om nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændin-

gelovens § 7, stk. 3, til personer fra Syrien

Flygtningenævnets koordinationsudvalg har siden marts 2011, hvor konflikten i Syrien udbrød,

fulgt situationen og udviklingen i Syrien nøje.

I september 2013 besluttede Flygtningenævnet at anse dele af Syrien for omfattet af sådanne kamp-

handlinger og generaliseret vold mod civilbefolkningen, at der var grundlag for at give opholds-

tilladelse til asylansøgere fra de pågældende områder alene med henvisning til de generelle for-

hold. Beslutningen blev truffet med henvisning til baggrundsoplysningerne om forholdene i landet

sammenholdt med principperne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen

Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07).

I juni 2019 behandlede Flygtningenævnet seks prøvesager vedrørende syriske statsborgere fra Da-

maskus, der havde fået afslag på eller havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), med henvisning til de generelle forhold i Syrien.

Flygtningenævnet omgjorde Udlændingestyrelsen afgørelse i alle seks sager, idet der forelå indi-

viduelle asylgrundlag. De pågældende personer blev derfor meddelt opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), eller § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).

Nævnet udtalte i nogle af sagerne endvidere, at den generelle situation i Damaskus ikke længere

var af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse

i området. Nævnet tog ikke stilling til, om de ændrede forhold var af helt midlertidig karakter.

I december 2019 behandlede Flygtningenævnet tre sager vedrørende syriske statsborgere fra Da-

maskus-området, hvor Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet

vurderede, at der hverken var grundlag for en opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold

eller efter en individuel vurdering.



Adelgade 11-13

1304 København K

Telefon: +45 6198 3700

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.fln.dk

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 479: Spm. om ministeren vil redegøre for de svenske og danske myndigheders vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien, herunder for om der er forskelle og i givet fald oplyse, hvor man ser forskelligt på situationen, til udlændinge- og integrationsministeren

Nævnet udtalte endvidere i sagerne, at den generelle situation i Damaskus ikke længere var af en

sådan karakter, at enhver ville være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Euro-

pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blote tilstedeværelse i

området, ligesom nævnet også vurderede, at de ændrede forhold ikke var af helt midlertidig ka-

rakter.

Herefter har Flygtningenævnet behandlet en række sager vedrørende nægtelse af forlængelse og

inddragelse af opholdstilladelse til syriske statsborgere fra Damaskus-provinsen, jf. nærmere sta-

tistik opgjort nedenfor.

I februar 2021 behandlede Flygtningenævnet tre sager vedrørende syriske statsborgere fra Rif Da-

maskus-provinsen, hvor Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet

vurderede, at der hverken var grundlag for en opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold

eller efter en individuel vurdering.

Nævnet udtalte blandt andet i sagerne, at den generelle situation i Rif Damaskus-provinsen ikke

længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid

med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte til-

stedeværelse i området, ligesom de ændrede forhold ikke er af helt midlertidig karakter.

De syriske statsborgere, der er omtalt i spørgsmålet, og som er omfattet af de aktuelle sager om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse, har typisk haft opholdstilladelse efter udlændingelovens

§ 7, stk. 3, med henvisning til de generelle forhold i Syrien.

Udlændingelovens § 7, stk. 3

Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på

midlertidigt ophold i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf, eller for at blive

underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en

særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 72 af 1. november 2014) var formålet

at indføre en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for personer, der

har behov for asyl på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet, og som giver mulighed

for, at disse udlændinge, hvis beskyttelsesbehov er mere midlertidigt, kan sendes tilbage, når situ-

ationen i hjemlandet muliggør dette.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår (side 7):

"Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb

som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig

selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse,

hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil

udgangspunktet kunne fraviges. Ved vurderingen heraf vil der blandt andet kunne lægges vægt

på, om parterne i konfliktens anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger risikoen

for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af sådanne metoder eller taktikker

er udbredt blandt parterne i konflikten, om kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, og

antallet af dræbte civile, sårede og fordrevne som følge af kampene".

Side 2

Som eksempler på situationer, der vil være omfattet af bestemmelsen, nævnes i lovforslagets be-

mærkninger til bestemmelsen (side 20):

”… de sager vedrørende asylansøgere fra Mogadishu, som i perioden fra 2011-2013

fik meddelt op-

holdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at den generelle vold i Mogadishu

aktuelt havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel

risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel

3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkelige gode

relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde det muligt for den pågældende at

opnå beskyttelse, jf. Sufi og Elmi-dommen.”

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol opstillede i dommen Sufi and Elmi v. UK

(appl. no. 8319/07 and 11449/07) fire kriterier for vurderingen af, om enhver person må anses

for at være i risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3 alene ved den blotte tilstedeværelse på baggrund af den generelle sikkerhedsmæs-

sige situation i området. Kriterierne er:

- Hvorvidt konfliktens parter enten benytter metoder eller taktikker, som øger risikoen for

civile overgreb eller direkte tager sigte på civile,

- Hvorvidt disse metoder er udbredte blandt parterne i konflikten,

- Hvorvidt kampene finder sted i geografisk afgrænsede områder eller er udbredte og

- Antallet af civile, som er blevet slået ihjel, såret eller fordrevet som følge af kampene.

Det er navnlig disse fire kriterier Flygtningenævnet har anvendt ved vurderingen af de generelle

forhold i Damaskus- og Rif Damaskus-provinsen.

Udlændingelovens § 11

Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter § 7 med mulighed for varigt

ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegræn-

ses.

Personer, der omfattes af udlændingelovens § 7, stk. 3, vil blive meddelt tidsbegrænset opholds-

tilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som kan forlænges med et år ad gangen og efter tre

år med højst to år ad gangen, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold

i hjemlandet fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse.

En midlertidig opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3, ophører, såfremt op-

holdstilladelsen ikke forlænges.

Der skal på forlængelsestidspunktet foretages en vurdering af, om der aktuelt er et fortsat krav på

beskyttelse i henhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til

hjemlandet vil indebære et overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions

artikel 3.

Vedrørende denne vurdering fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. 140 af 15. januar

2019 om ændring af udlændingeloven (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for

Side 3

flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejse-

forbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsør-

gere m.v.), pkt. 2.1.2, side 9f., og pkt. 2.3.1, side 17, blandt andet følgende:

”Beskyttelsen

i artikel 3 gælder ikke kun mod overgreb foretaget inden for statens eget territorium.

Det indebærer bl.a., at medlemsstaterne ikke kan udsende en person til et land, hvis der er en

konkret og individuel risiko for, at vedkommende der bliver udsat for eller videresendt til behand-

ling i strid med EMRK artikel 3.

Der stilles ikke krav om fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet, men dog må

ændringerne ikke være af helt midlertidig karakter, og nægtelse af forlængelse kan således efter

omstændighederne ske, selv om de generelle forhold i hjemlandet fortsat er alvorlige, skrøbelige

og uforudsigelige.

Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelsen skal fortsat afgøres under inddragelse af Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle

forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situa-

tionen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere

grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK

artikel 3 alene som følge den blotte tilstedeværelse i landet, og hvis EMRK artikel 8 ikke vil være

til hinder herfor. Ved vurderingen i forhold til EMRK artikel 3 vil der bl.a. kunne lægges vægt på

en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geogra-

fiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det pågældende land eller om-

råde vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og

uforudsigelig.”

En afgørelse om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelo-

vens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, med henblik på midlertidigt ophold, skal tillige ske under inddragelse

af Danmarks internationale forpligtelser, herunder relevant praksis fra Den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol.

Udlændingelovens § 19 og § 19 a

Betingelserne for at inddrage en opholdstilladelse meddelt i medfør af udlændingelovens § 7 frem-

går af udlændingelovens §§ 19 og 19 a.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse blandt

andet kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen ikke længere er til

stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, og for-

holdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen

ikke længere risikerer asylbegrundende forfølgelse.

Af bemærkningerne til lovforslaget (lovforslag nr. 72 af 14. november 2014 om ændring af ud-

lændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbe-

handling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.)), punkt

2.5.2, fremgår blandt andet følgende:

”I lyset af at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede bestemmelse i ud-

lændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1,

at der ved en afgørelse om inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for

opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7, stk. 1, 2 eller 3. På den

Side 4

måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for ind-

dragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttel-

sesstatus eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.

Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af flygtningekonventionen,

og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i

overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus.

Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er sket fundamentale,

stabile og varige ændringer i hjemlandet.

Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelses-

status efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, er derimod ikke omfattet af flygtningekon-

ventionen, og der skal således ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket

fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.

…

For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering af, om der på inddra-

gelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på beskyttelse i Danmark i henhold til Dan-

marks internationale forpligtelser, herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære

overgreb i strid med EMRK’s artikel 3.

I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår som følge af en for-

bedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der efter omstændighederne træffes afgørelse

om inddragelse, uanset at forholdene

– trods forbedringerne − fortsat er alvorlige og må betegnes

som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at ændringerne ikke må antages at

være af helt midlertidig karakter.”

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrie-

ringsloven og forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygt-

ninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud

og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.)

gennemførtes en ny bestemmelse i udlændingelovens § 19 a. Bestemmelsen er affattet således:

”§

19 a.

Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og

§ 8, stk. 1 og 2, inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmark internationale forplig-

telser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en

familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller 8, stk.

1 eller 2, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt,

medmindre dette til være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Af bemærkningerne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 140 af 15. januar 2019), punkt 2.3.2, side

26, fremgår blandt andet:

”Vurderingen

af, om en inddragelse vil værke særligt belastende for udlændingen, sker i dag ud

fra hensyn opregnet i udlændingelovens § 26, stk. 1. Principperne i § 26 er udtryk for hensyn,

som EMD tillægger vægt ved afgørelser i udvisningssager. I visse tilfælde bevarer en udlænding

imidlertid efter praksis sin opholdstilladelse, uanset at en inddragelse eller nægtelse af forlæn-

gelse ikke ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, nr. 6,

blandt andet:

Side 5

”Den

foreslåede bestemmelse indebærer, at inddragelse af opholdstilladelser til flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge kun undlades, hvis dette vil være i strid med Danmarks inter-

nationale bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse ændrer således på den vurdering, som skal

foretages over for flygtninge som familiesammenførte til flygtninge, når det skal vurderes om en

opholdstilladelse kan inddrages som følge af, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere

er til stede.

…

Med dette forslag lægges der op til at indsætte en særlig regel om andet led i inddragelsesvurde-

ringen for så vidt angår udlændinge meddelt opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, samt

familiesammenførte til flygtninge. Denne gruppe skal således ikke længere vurderes efter § 26.

…

Formålet med denne del af lovforslaget er således at udvide muligheden for, at en opholdstilla-

delse kan inddrages, når betingelserne i § 19 er opfyldt. Fremover skal opholdstilladelse meddelt

efter § 7 og 8, stk. 1 og 2, og opholdstilladelser for familiesammenførte til flygtninge således

inddrages, medmindre det vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser.”

Flygtningenævnets vurdering af de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus

Efter en samlet vurdering af de aktuelle baggrundsoplysninger om forholdene i Damaskus- og Rif

Damaskus-provinsen har Flygtningenævnet fundet, at de generelle forhold er forbedret

–

om end

forholdene fortsat er alvorlige og må betegnes som skrøbelige og uforudsigelige

–

ligesom æn-

dringerne ikke findes at være af helt midlertidig karakter.

Flygtningenævnet har ved afgørelsen af sagerne således fundet, at de generelle forhold i Dama-

skus- og Rif Damaskus-provinsen ikke længere i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter

udlændingelovens § 7, stk. 3.

Flygtningenævnet har foretaget en samlet vurdering af situationen i de to provinser på baggrund

af de kriterier, der som ovenfor anført er opstillet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,

og det er således ikke muligt at give en redegørelse for vurderingen af de enkelte relevante krite-

rier, der er gengivet oven for, og som fremgår af bemærkningerne til udlændingelovens § 7, stk.

Baggrundsoplysninger

Flygtningenævnet har en omfattende samling af baggrundsoplysninger vedrørende de lande, Dan-

mark modtager asylansøgere fra. Samlingen opdateres løbende og mindst tre gange årligt. Nævnet

følger den generelle sikkerhedssituation i Syrien nøje og optager løbende rapporter fra blandt andet

andre landes udlændingemyndigheder, FN-organisationer, nationale og internationale NGO'er/be-

vægelser, herunder NGO'er med tilstedeværelse i Syrien eller de omkringliggende lande såsom

Syrian Association for Citizens' Dignity og Syrian Network for Human Rights. Blandt Flygtnin-

genævnets senest optagne rapporter ses:

Amnesty International. Annual Report 2020

–

Syria. Udgivet den 7. april 2021.

US Department of State. Country Report on Human Rights Practices 2020 - Syria. Udgivet

den 30. marts 2021.

Side 6

UNHCR. International Protection Considerations with Regard to People Fleeing the Syrian

Arab Republic

–

Update VI. Udgivet i marts 2021.

Migrationverket. RÄTTSLIGT STÄLLNINGSTAGANDE - Prövningen av skyddsbehov

för personer från Syrien. Udgivet den 21. februar 2021.

Human Rights Watch. World Report 2021

–

Syria.Udgivet den 13. januar 2021.

Syrian Network for Human Rights. The Most Notable Human Rights Violations in Syria

in November 2020 - Syria Is an Unsafe Country for the Return of Refugees and IDPs Due

to the Survival of the Same Security Services Since 2011. Udgivet den 4. december 2020.

The Syrian Human Rights Committee. SHRC documents: 94 people killed in November

2020. Udgivet den 2. december 2020.

Global Centre for the Responsibility to Protect. R2P Monitor, Issue 54. Udgivet den 15.

november 2020.

Institute of the Study of War. Syria Situation Report: October 28 - November 10, 2020.

Udgivet den 13. november 2020.

Amnesty International. Jordan: Stop forcible transfer of Syrian refugees to a no-man’s

land

in the dessert. Udgivet den 15. september 2020.

Udlændingestyrelsen. Syria - Security clearance and status settlement for returnees. Udgi-

vet i december 2020.

EASO. Country Guidance Syria

–

Common analysis and guidance note. Udgivet september

2020.

Report of the Independent International Commission of Inquiry on the Syrian Arab Repub-

lic. Udgivet den 14. august 2020.

Flygtningenævnets vurdering af de generelle forhold i Damaskus- og Rif Damaskus-provinsen

foretages således på baggrund af en omfattende samling af baggrundsoplysninger. Aktuelt er der

flere end 1.400 rapporter optaget på nævnets samling af baggrundsoplysninger vedrørende Syrien,

hvoraf alene flere end 400 rapporter er optaget på samlingen siden 2019.

Af rapporterne kan blandt andet henvises til EASO, Country Guidance Syria

–

Common analysis

and guidance note, udgivet i september 2020, side 137, om de generelle forhold i Damaskus-pro-

vinsen:

“Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in

the governorate of Damascus at such a low level that in general there is no real risk for a civilian

to be personally affected by reason of indiscriminate violence within the meaning of Article 15(c)

QD. However, individual elements always need to be taken into account as they could put the

applicant in risk-enhancing situations.”

Tilsvarende fremgår det af rapportens side 137 om de generelle forhold i Rif Damaskus- provinsen:

“Looking at the indicators, it can be concluded that indiscriminate violence is taking place in

the governorate of Rural Damascus, however not at a high level and, accordingly, a higher level

of individual elements is required in order to show substantial grounds for believing that a civil-

ian, returned to the territory, would face a real risk of serious harm within the meaning of Article

15(c).”

Der kan endvidere henvises til Migrationsverket, RÄTTSLIGT STÄLLNINGSTAGANDE, Pröv-

ningen av skyddsbehov för personer från Syrien, udgivet den 21. februar 2021, side 18f., om æn-

drede risikovurderinger af blandt andet Damaskus- og Rif Damaskus-provinsen:

Side 7

”Provinser

där våldet inte innebär en generell risk

I det följande sker en genomgång av de provinser där en förändrad bedömning görs av säker-

hetsläget.

Provinserna Damaskus/Rif Dimashq

I samband med regeringens offensiv mot östra Ghouta i början av 2018, drabbades även centrala

Damaskus av attacker. Efter att regeringen tagit total kontroll av provinsen har avmattning skett

och någon form av stabilitet inträtt. Regeringen har kontroll över staden och provinsen får anses

relativt stabil och oaktat en konflikteskalering i andra delar av landet, är det sannolikt att kon-

trollen över huvudstaden kommer att vidmakthållas av regeringen. Majoriteten av de vägspärrar

som funnits i staden har tagits bort och det finns inga uppgifter om att det finns särskilda restrik-

tioner p.g.a. etnicitet, till exempel för palestinier. Emellertid är t.ex. stadsdelen Yarmouk fortsatt

obeboelig och kräver tillstånd för in- och utpassering. I övriga delar har fokus flyttats till att ha

kontroll över vägarna in i Damaskus samt i områden i staden där regeringsanställda bor och

arbetar. I januari 2019 detonerade två bomber vid två olika tillfällen med ett antal dödsoffer till

följd. Med beaktande av regeringens kontroll över Damaskus stad och provinsen Rif Dimashq i

stort, är det sannolikt att den typen av asymmetrisk krigföring från motståndsfickor kan komma

att drabba Damaskus stad även framöver.

…

Sammantaget är Migrationsverkets rättsliga bedömning att risken att drabbas av urskillningslöst

våld med anledning av den väpnade konflikten

i Damaskus/Rif Dimashq, Dara’a, Hassakah, La-

takiya, Quneitra eller Suwayda inte är så allvarlig att alla och envar riskerar att drabbas.”

For en god ordens skyld bemærkes, at der efter svensk ret gælder et andet kriterium for inddragelse

eller nægtelse af forlængelse af sådanne opholdstilladelser end efter dansk ret.

For en mere detaljeret oversigt over Flygtningenævnets baggrundsoplysninger henvises til næv-

nets hjemmeside, hvor alle rapporter og artikler kan tilgås.

Flygtningenævnets praksis i sager vedrørende syriske statsborgere kan ligeledes ses på hjemmesi-

den, ligesom formandsskabets 21. beretning (2012), kapitel 7, formandsskabets 22. beretning

(2013), kapitel 7, og formandskabets 28. beretning (2019), kapitel 12, omhandler nævnets behand-

ling af sager vedrørende syriske statsborgere.

Flygtningenævnets vurdering af individuelle opholdsgrundlag

Flygtningenævnet skal ved afgørelsen af hver enkelt sag foretage en konkret og individuel vurde-

ring af, om ansøgeren/klageren blandt andet på baggrund af de foreliggende baggrundsoplysninger

opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, det vil

sige er i individuel risiko for forfølgelse eller overgreb.

Flygtningenævnets koordinationsudvalg har herom ved flere lejligheder udtalt, at det forsigtig-

hedsprincip, der kom til udtryk i nævnets praksis i prøvesagerne fra juni 2019 og siden, fortsat skal

finde anvendelse ved behandlingen af sager vedrørende syriske statsborgere. Princippet er formu-

leret således:

"De syriske myndigheders vurdering af, hvilke borgere der udgør en sikkerhedstrussel, er præget

af vilkårlighed og uforudsigelighed, hvorfor der kan være god grund til at udvise forsigtighed

ved bedømmelsen og lade en eventuel rimelig begrundet tvivl komme en ansøger/klager til

gode."

Side 8

Udvalget har videre udtalt, at indrejserisikoen i Syrien er en integreret del af risikovurderingen i

hver enkelt sag, og at der efter omstændighederne kan være anledning til eksplicit at forholde sig

hertil.

Som anført ovenfor skal der i sager om inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3

–

ud over vurderingen af asylgrundlaget

–

tillige ske en

individuel og konkret vurdering af, om inddragelsen eller nægtelsen af forlængelse af opholdstil-

ladelsen vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten

til at udøve sit privat- og familieliv.

Statistik

Flygtningenævnet har i perioden juni 2019 til april 2021 truffet afgørelse i 86 personsager om

inddragelse eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse meddelt syriske statsborgere fra Da-

maskus- og Rif Damaskus-provinsen, hvor Udlændingestyrelsen har vurderet, at forholdene i disse

områder har ændret sig således, at der ikke er grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelo-

vens § 7, stk. 3.

Flygtningenævnet har stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse i 39 personsa-

ger, omgjort 35 personsager og hjemvist 12 personsager til fornyet behandling i Udlændingesty-

relsen. Flygtningenævnet har således tiltrådt Udlændingestyrelsens afgørelser i lidt under halvde-

len af sagerne.

Opgørelsen omfatter alene syriske statsborgere, hvorfor personer, herunder statsløse, som ikke er syriske statsborgere, men som er asylretligt

vurderet i forhold til Syrien, ikke er omfattet af opgørelsen. Årsagen hertil er, at udlændingemyndighedernes sagsbehandlingssystem alene regi-

strerer statsborgerforhold. Derimod registreres ikke, hvilket land Flygtningenævnet har vurderet den pågældende i forhold til. En opgørelse over

afgørelser truffet af nævnet vedrørende personer fra Syrien forudsætter således en manuel gennemgang af samtlige afgørelser truffet af nævnet i

perioden.

Side 9