Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2410534_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 17. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 468 (alm. del) efter ønske fra ikke-medlem af udvalget (MFU) Karina Lorent-
zen Dehnhardt (SF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 468:
Vil ministeren redegøre for, hvor Hussam Alkholi og hans familie skal hen, hvis fa-
milien ikke udrejser frivilligt, og hvor længe familien kan holdes der? Vil ministeren
redegøre for, om det ikke vil være bedst, at Hussam får lov til at gøre sin uddannelse
på Hansenberg færdig? Der henvises til artiklen
”De
afviste syrere fra Andst: SF rej-
ser sagen i Folketinget” fra jv.dk den 14. april.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at Udlændingestyrelsen som
første instans træffer afgørelse i sager om opholdstilladelse på baggrund af bl.a.
asyl og familiesammenføring til herboende flygtninge. Afgørelser i asylsager, her-
under sager om inddragelse og nægtelse af forlængelse, påklages automatisk til
Flygtningenævnet, mens sager om familiesammenføring til herboende flygtninge,
herunder inddragelse og nægtelse af forlængelse heraf, kan påklages til Udlændin-
genævnet.
En klage til Flygtningenævnet over inddragelse eller nægtelse af forlængelse tillæg-
ges opsættende virkning, hvilket betyder, at udlændingen har ret til at opholde sig
i Danmark samt fortsætte arbejde eller uddannelse, indtil Flygtningenævnet har
truffet endelig afgørelse i sagen. Under Flygtningenævnets behandling af klagesa-
gen har udlændingen således mulighed for at fortsætte sin uddannelse.
En klage til Udlændingenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse om inddra-
gelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af
familiesammenføring med en udlænding med opholdstilladelse efter udlændinge-
lovens § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2 (flygtning), kan kun tillægges opsættende virkning,
hvis særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33 b, stk. 2, 1. pkt. Særlige
grunde vil eksempelvis kunne foreligge ved klager til Udlændingenævnet over ind-
dragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse givet med henblik på
Side
1/2
4. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Udsendelse
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 8598
1634060
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 468: MFU spm. om, hvor Hussam Alkholi og hans familie skal hen, hvis familien ikke udrejser frivilligt, til udlændinge- og integrationsministeren
midlertidigt ophold til en udlænding, der er familiesammenført til en udlænding,
der er flygtning og har en verserende klagesag vedrørende inddragelse eller næg-
telse af forlængelse hos Flygtningenævnet.
Hvis klagen til Udlændingenævnet af særlige grunde tillægges opsættende virkning,
vil udlændingen have ret til at opholde sig i Danmark under klagesagens behand-
ling. Udlændingen vil endvidere bibeholde allerede opnåede rettigheder, hvilket
betyder, at udlændingen bl.a. har ret til at fortsætte arbejde eller uddannelse.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan i den forbindelse oplyse, at Udlændin-
genævnet i praksis venter med at træffe afgørelse i en klage over inddragelse eller
nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt på baggrund af familie-
sammenføring med en udlænding, der er flygtning og har en verserende klagesag i
Flygtningenævnet, indtil dennes opholdsgrundlag er endeligt afklaret i Flygtninge-
nævnet.
For udlændinge, som har fået endelig afgørelse om afslag på forlængelse eller ind-
dragelse af opholdstilladelse, kan udrejsefristen fastsættes til et senere tidspunkt
eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets varighed, hensynet til sko-
lesøgende børn og anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor, jf. ud-
lændingelovens § 33, stk. 4.
Baggrunden for bestemmelsen er blandt andet, at en forlængelse af udrejsefristen
vil kunne medvirke til, at en udlænding, der har haft et længerevarende lovligt op-
hold i Danmark, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget eller nægtet for-
længet, får mulighed for at afvikle sine forhold i landet. Dette vil kunne medvirke til
en mere overskuelig udrejse for den enkelte eller for en samlet familie og til, at flere
udlændinge dermed vælger at udrejse frivilligt. Samtidig vil det give udlændingene
mulighed for at søge om hjemrejsestøtte, mens udrejsefristen løber.
Afgørelse om forlængelse af en udrejsefrist træffes på baggrund af en konkret vur-
dering af sagens samlede omstændigheder. Ved vurderingen kan blandt andet
indgå, om udlændingens samlede tilknytning her til landet skal føre til forlængelse
af udrejsefristen, herunder om der er børn og unge, der har en forestående afslut-
tende eksamen.
Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af spørgsmål nr. 405 til Udlæn-
dinge- og Integrationsudvalget af 11. maj 2021.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2