UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-21 om opholdstilladelser, jf. samrådsspørgsmål Y, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspørgsmål Y

(alm. del) UUI

Tirsdag den 4. maj 2021 kl. 16.00

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

28. april 2021

Spørgsmålets ordlyd:

Hvad vil ministeren gøre for at kompensere elever, der har fået frataget deres

opholdstilladelse uretfærdigt og dermed har fået ødelagt en del af deres ud-

dannelse? Der henvises til artiklerne på poltiken.dk ”Elever sendes ud af

Danmark efter »meningsløs« regel” den 5. april 2021 og ”Afvist: »Når ingen

hører din stemme, ændrer det måden, du ser på et land på«” den 6. april

2021.

Sags nr.

Akt-id

2021 - 6370

1583269

[Indledning]

Tak for spørgsmålet.

Jeg har stor forståelse for, at bekendtgørelsen om midler-

tidigt ikke at meddele opholdstilladelser med henblik på

studie, praktikant- og au pair-ophold som følge af Covid-

19 har skabt udfordringer og stillet nogle mennesker i en

rigtig træls situation.

Jeg synes også selv, at det har været et rigtig træls forløb,

og jeg havde håbet, at situationen havde tilladt, at vi kunne

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 458: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-21 om opholdstilladelser, jf. samrådsspørgsmål Y, til udlændinge- og integrationsministeren

have åbnet op for meddelesen af opholdstilladelser på et

tidligere tidspunkt.

Det her er mit andet samråd om det midlertidige stop for

meddelelsen af opholdstilladelser til visse typer ophold.

Derfor beklager jeg også, hvis udvalget sidder med en fø-

lelse af, at jeg kommer til at gentage mig selv en smule.

Jeg tror dog, at det vigtigt at få forklaret, hvorfor beslut-

ningen blev truffet og bekendtgørelsen udformet, som den

gjorde.

[Baggrund for beslutningen]

Beslutningen om ikke at meddele opholdstilladelser med

henblik på studie, praktikant- og au pair-ophold blev truf-

fet i dialog med Sundhedsministeriet og på baggrund af en

vurdering af, at dette midlertidige tiltag var påkrævet for

at begrænse introduktionen af nye kendte og endnu

ukendte virusvarianter, da disse udgør en betydelig risiko

for, at smitten kan stige eksponentielt.

Beslutningen skal desuden ses i sammenhæng med de

skærpede rejserestriktioner, som blev indført den 9. januar

2021, og hvorefter bl.a. studieophold, praktikantophold og

au pair-ophold ikke længere ansås for anerkendelsesvær-

dige formål.

I udlændingeloven er der i dag ikke hjemmel til, at politiet

kan afvise en udlænding, der har fået en opholdstilladelse.

Politiet kan altså ikke normalt forhindre en udlænding i at

indrejse i Danmark, hvis vedkommende har fået udstedt

en opholdstilladelse.

Dette var også tilfældet, selvom formålet med udlændin-

gens ophold i Danmark ikke ansås for anerkendelsesvær-

digt efter indrejserestriktionerne.

Havde vi ikke udstedt bekendtgørelsen tilbage i februar,

så havde det betydet, at EU-borgere var blevet nægtet ad-

gang ved grænsen med henvisning til, at deres indrejse

ikke havde et anerkendelsesværdigt formål, mens tredje-

landsborgere i samme situation frit kunne rejse ind, fordi

de havde fået udstedt en opholdstilladelse.

Dette ville ikke alene have fremstået som en omgåelse af

indrejserestriktionerne, men også have betydet at EU-bor-

gere blev stillet dårligere end tredjelandsborgere.

[Personer, der allerede opholdt sig i Danmark]

Bekendtgørelsen omfattede også

personer, der allerede

opholdt sig i Danmark, da bekendtgørelsen trådte i kraft,

men som ikke havde opholdstilladelse.

Det har stillet nogle personer i en rigtig ærgerlig situation.

Og har bl.a. ramt de elever, som Politiken skriver om, og

som spørgeren henviser til i sit samrådsspørgsmål.

Det er altid træls, når folk kommer i klemme.

Når nogle er kommet i den situation, er det formentlig

fordi de

–

inden den anden Covid-19-bølge og restriktio-

nerne i den forbindelse for alvor ramte Danmark

–

har ta-

get chancen og er rejst ind i landet på et visum eller vi-

sumfrit ophold i håbet om efterfølgende at få en opholds-

tilladelse til f.eks. studie.

Covid-19-krise eller ej, kan man aldrig være sikker på, at

man ender med et få en opholdstilladelse, før ens ansøg-

ning er blevet behandlet, og man har fået en tilladelse.

Derfor er det altid et sats, når man rejser ind i Danmark,

før ens ansøgning er blevet behandlet.

I forhold til den konkrete bekendtgørelse, så har det været

vurderingen, at

bekendtgørelsen også blev nødt til at om-

fatte

personer, der havde indgivet deres ansøgning i Dan-

mark, men som ikke havde opholdstilladelse.

Dette skyldes, at vi ønskede at undgå, at udlændinge fra

visumfri lande kunne omgå formålet med bekendtgørelsen

ved at rejse ind over den danske grænse for at søge om

opholdstilladelse for herefter at rejse hjem og afvente

modtagelsen af en opholdstilladelse i hjemlandet.

Herefter ville de på baggrund af den udstedte opholdstil-

ladelse kunne indrejse og opholde sig i Danmark på trods

af, at formålet med indrejsen ikke var anerkendelsesvær-

digt.

Dette ville være med til at øge indrejseaktiviteten til Dan-

mark, hvilket ville have været i strid med formålet med

bekendtgørelsen.

[Kompensering]

Derudover bliver der spurgt indtil, om man kan gøre noget

for at kompensere de berørte elever.

I forbindelse med udformningen af bekendtgørelsen var

det vigtigt for mig at sikre, at de personer, der fik afslag

på deres opholdsansøgning på baggrund af bekendtgørel-

sen, kunne få tilbagebetalt det indbetalte sagsbehandlings-

gebyr.

Det ændrer selvfølgelig ikke ved, at eleverne

–

ligesom

andre berørte personer

–

er endt i en træls situation på

grund af Covid-19. Men vi sikrede altså, at udlændinge-

myndighederne ikke tog sig betalt for behandlingen af an-

søgninger, hvor muligheden for at få en tilladelse var ble-

vet afskåret fra den ene dag til den anden.

Derudover har jeg bemærket, at nogle har undret sig over,

hvorfor man ikke bare kunne forlænge de berørte elevers

visum.

Uden at gå nærmere ind i de konkrete sager, kan jeg op-

lyse, at i forhold til muligheden for at få forlænget et vi-

sum følger det af udlændingeloven, at der som udgangs-

punkt skal foreligge helt ekstraordinære omstændigheder

for at få forlænget retten til ophold i Danmark ud over de

90 dages ophold, som et Schengenvisum giver adgang til.

Udgangspunktet er altså, at hvis en udlænding er indrejst

på et Schengenvisum meddelt for 90 dages ophold for

f.eks. at gå på efterskole, så skal efterskoleopholdet kunne

rummes inden for de 90 dage.

Derfor er det ikke efter gældende ret muligt at forlænge et

visum, der er meddelt for 90 dage, blot fordi ansøgeren

gerne vil færdiggøre et efterskoleophold, der ikke har kun-

net rummes inden for 90 dage.

Derudover kan jeg oplyse, at det fremgår af udlændinge-

loven, at hvis en udlænding har fået fastsat en udrejsefrist,

kan der kun indgives en ansøgning om studieopholdstilla-

delse her i landet, hvis Danmarks internationale forplig-

telser kan tilsige det.

Har udlændingen fået fastsat en udrejsefrist, vil udlændin-

gen derfor skulle søge om en ny opholdstilladelse fra

hjemlandet eller i det land, hvor udlændingen har haft fast

ophold i de sidste 3 måneder.

[Situationen i dag]

Vi står heldigvis nu i en ny situation, hvor det siden den

21. april 2021 igen har været muligt at søge om en op-

holdstilladelse med henblik på bl.a. studie og indrejse i

Danmark, medmindre indrejsen sker fra et rødt land, hvor

der efter sundhedsmyndighedernes vurdering f.eks. er

grund til særlig bekymring om varianter af Covid-19.

Jeg ved godt, at det ikke ændrer på, at nogle er kommet i

en rigtig træls situation, men det er mit håb, at situationen

nu tillader, at Danmark kan fortsætte med at være åbent

for bl.a. udenlandske studerende.

Tak for ordet.