UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-21 om modtagecentre udenfor Europa, jf. samrådsspørgsmål X, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. X (alm. del)

UUI

Hvornår:

4. maj 2021

25. april 2021

Sags nr.

Akt-id

2021-5812

1572618

DET TALTE ORD GÆLDER

Tekst:

Ifølge artiklen: "Referat sår tvivl om stor asylplan" i Jyl-

lands-Posten den 19. marts 2021 har ministeren udtalt, at

ministeren ikke ved, om det er realistisk at finde et land,

hvor der kan oprettes modtagecentre uden for Europa. Vil

ministeren på den baggrund oplyse følgende:



Hvorfor ministeren ikke ved, om modtagecentre i

udlandet er realistiske, når nu Socialdemokratiet gik

til valg på helhedsplanen for dansk udlændingepoli-

tik: "Retfærdig og realistisk

–

en udlændingepolitik

der samler Danmark", hvor man skriver på side 7, at

Danmark skal oprette modtagecentre uden for Eu-

ropa?



Med hvilke repræsentanter fra andre lande har mini-

steren eller den øvrige regering drøftet forslaget om

modtagecentre, og har ministeren i disse drøftelser

givet udtryk for tilsvarende usikkerhed, som den der

nævnes i artiklen?

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 457: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 4/5-21 om modtagecentre udenfor Europa, jf. samrådsspørgsmål X, til udlændinge- og integrationsministeren

Svar:

Tak for samrådsspørgsmålet. Jeg har set frem til at drøfte

dette.

Regeringen arbejder på højtryk på at flytte asylsagsbe-

handlingen og den eventuelle efterfølgende beskyttelse

uden for EU. Det gør vi, fordi vi mener, det er den mest

retfærdige vej for dansk udlændingepolitik. Og fordi vi

mener, at det er realistisk.

Retfærdigt, fordi vi ønsker at gøre op med, at der i Dan-

mark og i EU bruges massive ressourcer på asylsagsbe-

handling af hundredtusindvis af asylansøgere, selvom

cirka halvdelen af dem ikke er flygtninge.

Samtidig med, at millioner af asylansøgere og migranter,

der ikke har råd til at betale en menneskesmugler for den

lange rejse til Europa, efterlades i nærområderne og tæt på

konflikterne uden den nødvendige hjælp eller støtte.

Med regeringens politik forsøger vi at skabe en mere ret-

færdig balance. Vi vil hjælpe flere mennesker bedre tæt-

tere på deres nærområder

–

ikke mindst for deres egen

skyld, så de i fremtiden skal undgå den farefulde rejse

langs migrationsruterne over Middelhavet.

Flygtninge skal i stedet komme til Danmark via lovlige

veje som f.eks. genbosætning. Det vil gøre os bedre i stand

til at kontrollere, hvem og hvor mange der kommer ind

over vores grænser. Til gavn for både sikkerhed, samhø-

righed og velfærd.

Derfor arbejder vi målrettet på at flytte asylsagsbehand-

lingen og den eventuelle efterfølgende beskyttelse til et

land uden for EU, så vi én gang for alle fjerner det, der

ansporer migranter til at komme til Danmark og søge asyl.

Dem, der alligevel kommer herop, vil blive overført til det

tredjeland, vi indgår en aftale med. Inden for rammerne af

vores internationale forpligtelser, naturligvis.

Retfærdighed er med andre ord en rettesnor for regerin-

gens arbejde med udlændingepolitikken. Og det samme er

realismen, som udvalget i dag sætter spørgsmålstegn ved.

Uanset hvad en række norske embedsmænd har skrevet i

sine noter fra et ministermøde, som kritikken fra udvalget

og Jyllands-Postens artikel fra 18. marts hviler på, mener

jeg, som jeg altid har gjort, at det er realistisk at etablere

en ordning, hvor asylsagsbehandlingen og den eventuelle

efterfølgende beskyttelse flyttes til et tredjeland.

Det må bero på en misforståelse, for jeg mener bestemt, at

regeringens ambition er realistisk. Jeg vil derfor heller

ikke tage stilling til Jyllands-Postens artikel om embeds-

mændenes udlægning af en ministerdrøftelse.

I slutningen af januar 2021 gav jeg interview til Politiken,

hvor jeg udtalte, at jeg håber, at vi om et år kan begynde

at sætte navn på, hvem det er, vi er i konkrete forhandlin-

ger med. Og måske også, hvem vi har taget de første skridt

i retning af at få etableret et modtagecenter sammen med.

Det helt samme sagde jeg til min norske kollega cirka 3

måneder forinden [samtalen fandt sted ultimo oktober

2020]; at jeg håber, at jeg kan svare mere konkret og bedre

på, hvem vi er i dialog med om et år.

Og det er fortsat det, jeg siger i dag: Vi er i gang, vi arbej-

der på højtryk, og vi ser frem til at kunne fortælle mere

om regeringens arbejde i takt med, at vi kommer tættere

og tættere på vores mål.

Det vi allerede har gjort er:



Vi har nedsat en hurtigt arbejdende task force og ud-

peget en migrationsambassadør, der arbejder ben-

hårdt på at realisere regeringens ambition om et ret-

færdigt og humant asylsystem, herunder at flytte

asylsagsbehandlingen og den eventuelle efterføl-

gende beskyttelse til et tredjeland.



Vi har identificeret en god håndfuld lande, som vi

vurderer kan være mulige samarbejdspartnere, og

indledt dialog med disse lande om mulighederne for

at etablere et samarbejde.



Som den første regering har vi netop fremsat et lov-

forslag, der skal give en ramme for at overføre asyl-

ansøgere til asylsagsbehandling og eventuel efterføl-

gende beskyttelse i et tredjeland.



Herudover har vi hævet støtten til nærområder, mi-

gration og skrøbelige stater til i alt ca. 5,2 mia. kr. på

FL21. Det er altså et løft på 350 mio. kr. sammen-

lignet med 2020.



Hvis vi alene ser på tallene fra i år, har vi afsat 190

mio. kr. specifikt til at bane vejen for et retfærdigt

og humant asylsystem. Og 110 mio. kr. på at under-

støtte arbejdet med hjemsendelse.

Jeg ville også ønske, at jeg kunne dele mere med udvalget

i dag, men når det kommer til at nævne, hvem regeringen

er i dialog med, og hvad der konkret sker i den dialog, kan

jeg af gode grunde ikke komme det nærmere.

Når jeg ikke deler det med jer, er det fordi, jeg frygter, at

det vil kunne spænde ben for mulighederne for faktisk at

få realiseret ambitionen om at flytte asylsagsbehandlingen

uden for EU. Diskretion om dette er nødvendigt for at

komme ind i et ærligt og fortroligt forhandlingsrum med

mulige partnertredjelande.

Hvad jeg dog åbent og ærligt kan sige er, at vi bestemt

ikke står alene om at synes, at det nuværende asylsystem

har spillet fallit, og at det er en nødvendighed at gentænke

det, inden det fuldstændig underminerer sammenhængs-

kraften og tilliden i samfundet.

Den britiske regering har i deres seneste udlændingeudspil

fra marts 2021 fremlagt idéen om at flytte asylsagsbe-

handlingen ud af Storbritannien. Det vidner ganske enkelt

om, at vi ikke er ene om at synes, at idéen om at flytte

asylsagsbehandlingen til et tredjeland er realistisk og ab-

solut nødvendig.

I lande som Norge og Østrig har jeg noteret mig, at der har

været interesse for at høre mere om de danske tanker og

om, hvordan vi vil realisere dem. Og i EU ser der ud til at

være en stigende erkendelse af, at problemet med migra-

tion bør løses i nærområderne og langs migrationsruterne

–

uden for EU.

Jeg er også overbevist om, at vi er flere i dette rum, der er

enige om, at det eksisterende asylsystem har spillet fallit.

Det mener regeringen ikke kan fortsætte. Vi er nødt til at

få ændret dét, der ansporer flygtninge og migranter til at

søge mod Danmark.

Og jeg håber derfor også, at I bakker op om lovforslaget

om overførsel af asylansøgere til asylsagsbehandling og

eventuel efterfølgende beskyttelse i tredjelande, der skal

behandles for første gang i Folketinget om to dage, hvor

jeg også ser frem til den videre debat.

Tak for ordet.