Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2399535_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 3. maj 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 447 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 447:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spørgsmål 390 oplyse, hvor
mange af de 420 udviste syriske statsborgere siden 2010, der reelt er blevet udvist
og ikke længere opholder sig i Danmark?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”I
perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2020 har i alt 420
syriske statsborgere hver modtaget mindst en endelig dom om udvisning af
Danmark. Pr. 12. april 2021 var 137 af disse registreret af Udlændingestyrel-
sen som udrejst efter udvisningsdommen.
Opgørelsen omfatter udvisningsdomme truffet af førsteinstansen, som ikke
var registreret anket, samt udvisningsdomme, som var stadfæstet af klagein-
stansen. Der tages forbehold for, at der
i det omfang Udlændingestyrelsen
ikke har fået underretning fra anklagemyndigheden om, at en dom er anket
kan være medtaget domme, afsagt i den pågældende periode, som reelt er
anket. Endvidere tages der forbehold for, at der i perioden er afsagt domme,
som politikredsene ikke har orienteret Udlændingestyrelsen om. Sådanne
domme er ikke omfattet af opgørelsen.
Der er en række faktorer, som kan have betydning for, at et antal udlæn-
dinge, der er udvist ved dom, endnu ikke er udrejst:
En af årsagerne til manglende udrejse er, at udlændingen enten fortsat
afsoner eller afventer at afsone den idømte straf eller den foranstalt-
ning, der træder i stedet for almindelig afsoning. Herudover kan mang-
lende udrejse skyldes, at udlændingen er forsvundet efter afsigelsen af
1/2
21. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 8041
1635258
Side
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 447: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spørgsmål 390 vil oplyse, hvor mange af de 420 udviste syriske statsborgere siden 2010, der reelt er blevet udvist og ikke længere opholder sig i Danmark, til udlændinge- og integrationsministeren
endelig dom om udvisning, ligesom udlændingen i nogle tilfælde er va-
retægtsfængslet i medfør af udlændingelovens §§ 35 og 36 med henblik
på fuldbyrdelse af udsendelsen.
Endvidere kan manglende udrejse skyldes, at der er udsendelseshindrin-
ger i forhold til hjemlandet, at udlændingen er på tålt ophold, at udlæn-
dingen har en asylsag under behandling hos udlændingemyndighe-
derne, eller at udlændingen efterfølgende er meddelt opholdstilladelse.
Endelig kan der være tilfælde, hvor en udvist udlænding kan være ud-
rejst, men hvor Udlændingestyrelsen ikke har modtaget de nødvendige
oplysninger fra politiet/Hjemrejsestyrelsen om en eventuel udrejse af
Danmark, eller hvor politiet/Hjemrejsestyrelsen ikke selv er i besiddelse
af oplysninger om udlændingens eventuelle udrejse.
Opgørelsen er foreløbig, opgjort på baggrund af registreringer i udvisnings-
databasen, udlændingeregistret og udlændingemyndighedernes elektroni-
ske sagsbehandlingssystem pr. 12. april 2021 med efterfølgende manuel kor-
rektion.
Generelt bemærkes, at de statistiske oplysninger er behæftet med usikker-
hed, da databasen og systemerne er opbygget som journaliserings- og sags-
styringssystemer og dermed ikke som egentlige statistiksystemer.”
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
2/2