Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 29. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 438 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 438:
Vil ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser Danmark har i tilfælde af, at der
sendes asylansøgere til modtagecentre i tredjeland, og at disse under opholdet i
tredjelandet udsættes for menneskerettighedskrænkelser eksempelvis i form af
tortur, seksuel vold, frihedsberøvelse mv., herunder hvorledes ministeren påtæn-
ker at handle i tilfælde af, at ministeren bliver bekendt med sådanne krænkelser?
Svar:
Det er en klar forudsætning for ordningen, at en indgået overenskomst eller et her-
til svarende arrangement med et tredjeland om overførsel af asylansøgere til asyl-
sagsbehandling og eventuel efterfølgende beskyttelse i det pågældende tredjeland
vil skulle indeholde tilstrækkelige garantier for, at Danmarks internationale forplig-
telser overholdes, og at disse garantier må forventes at blive efterlevet i praksis.
Det bemærkes endvidere, at det er en forudsætning for ordningen, at der i en over-
enskomst eller et hertil svarende arrangement med et tredjeland indskrives en mo-
nitoreringsmekanisme, der har til formål at påse, at tredjelandet efterlever sine for-
pligtelser i relation til overenskomsten eller det hertil svarende arrangement. Mo-
nitorering vil skulle gennemføres af et uafhængigt organ, og mekanismen skal bl.a.
bidrage til de danske udlændingemyndigheders vurdering af, om en overførsel af
en udlænding er i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser.
4. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 7823
1611054
Mattias Tesfaye
/
Grith Nørgaard
Side
1/1