Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2398729_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 12. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 396 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og integra-
tionsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 396:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. nr. 364 redegøre for, om
regeringen vil ændre udlændingelovens § 50 a, sådan at udvisningsdømte krimi-
nelle ikke fremover automatisk har krav på at få prøvet spørgsmålet om ophævelse
af udvisning?
Svar:
Det følger af udlændingelovens § 50 a, stk. 1, at er udvisning sket ved dom, hvorved
en udlænding, efter reglerne i straffelovens §§ 68-70, er dømt til forvaring eller an-
bringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens § 72, om
ændring af foranstaltningen, der indebærer udskrivning fra hospital eller forvaring,
samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbreds-
mæssige tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted.
Beslutter retten i medfør af straffelovens § 72, at foranstaltningen endeligt skal op-
hæves, skal der ikke foretages nogen retslig prøvelse af, om udvisningen skal op-
hæves. I disse tilfælde skal udvisningen effektueres efter foranstaltningens ophæ-
velse.
Videre fremgår det af udlændingelovens § 50 a, stk. 2, bl.a., at er en udvist udlæn-
ding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde un-
dergivet en strafferetlig retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer an-
klagemyndigheden i forbindelse med udskrivningen fra hospital spørgsmålet om
ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand
afgørende imod, at udsendelse finder sted, ophæver retten udvisningen.
Prøvelsen efter udlændingelovens § 50 a sker med henblik på at sikre, at fuldbyr-
delsen af en udvisning er i overensstemmelse med Danmarks internationale forplig-
telser, herunder om udsendelse af en udlænding, der fortsat må antages at have
Side
1/2
10. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 6506
1586176
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 430: Spm. om ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 366 vil oplyse, hvad anbringelsen af den kriminelle anbringelsesdømte syriske flygtning koster skatteyderne i døgnet, og om vedkommende automatisk har ret til igen at få domstolsprøvet, om udvisningen skal annulleres, når anbringelsen ophører. Vil ministeren derudover garantere, at den kriminelle gæst fra Syrien ikke igen begår ny kriminalitet på fri fod i Danmark, og at han ikke kommer på fri fod i Danmark før hjemsendelsen til Syrien, til udlændinge- og integrationsministeren
behov for psykiatrisk behandling, vil kunne være i strid med forbuddet i Den Euro-
pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 mod umenneskelig- og nedvær-
digende behandling, jf. betænkning 1326/1997 om udvisning, s. 783-784.
I den forbindelse kan det ikke afvises, at der vil være personer med meget begræn-
set sygdomsindsigt uanset en forestående udskrivning. Hvis den automatiske prø-
velse afskaffes, vil det på den baggrund ikke kunne afvises, at fuldbyrdelsen af ud-
visningen vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Jeg ser derfor ikke grundlag for at ændre på den del af udlændingelovens § 50 a.
Det kan dog afslutningsvist oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i øje-
blikket er ved at undersøge, om bl.a. udlændingelovens § 50 a kan skærpes på an-
den vis.
Mattias Tesfaye
/
Louise Ersbøll Leimand
Side
2/2