Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. april 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 429 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 429:
Vil ministeren redegøre for, om udlændinge, der laver kriminalitet gang på gang,
har siddet i fængsel i adskillige år, og som har flere domme bag sig, ikke kan udvi-
ses, på grund af psykiske problemer?
Svar:
Udvisning ved dom på grund af kriminalitet forudsætter, at en udlænding idøm-
mes frihedsstraf for et strafbart forhold, der er omfattet af reglerne om udvisning
i bl.a. udlændingelovens §§ 22-24. Afgørelsen af, hvorvidt der i sådanne tilfælde
kan ske udvisning, træffes af domstolene på baggrund af en konkret vurdering i
forbindelse med straffesagen
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter
bl.a. §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, jf. dog udlændingelovens § 26 b om udvisning af ud-
lændinge, der er omfattet af EU-reglerne.
Ved vurderingen af om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtigelser, er navnlig Den Europæiske Menneskerettigheds-
konventions artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv relevant. Ind-
greb i denne ret skal stå i rimeligt forhold til de formål, som indgrebet (udvisnin-
gen) skal varetage.
Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret
vurdering af en række elementer, herunder den begåede kriminalitets art og
grovhed, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, udlændingens fami-
liesituation og fastheden af udlændingens sociale, kulturelle og familiemæssige
bånd med værtslandet og med modtagerlandet. Herudover tillægges bl.a. straf-
fens længde og tidligere kriminalitet også betydning.
16. juni 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 8032
1615793
Side
1/2