UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om ministeren vil oplyse, om forløbet omkring udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens landerapport vedrørende Syrien er sammenlignelig med andre forløb med hensyn til tidsrummet mellem udgivelse, fremlæggelse og ændret praksis i flygtningenævnet, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 22. april 2021 stillet følgende spørgs-

mål nr. 428 (Alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og integrati-

onsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 428:

Vil ministeren oplyse, om forløbet omkring udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens

landerapport vedrørende Syrien er sammenlignelig med andre forløb med hensyn

til tidsrummet mellem udgivelse, fremlæggelse og ændret praksis i flygtningenæv-

net? I dette tilfælde kørte forløbet i tidsrummet den 20. februar 2019, hvor rappor-

ten fremlægges, og den 27. februar 2019, hvor Flygtningenævnets Koordinations-

udvalg tilkendegiver, at de generelle forhold i Syrien er ændrede, jf. indlægget

”Flygt i ge æv ets koordi atio sudvalg har i dag tilke degivet, at de ge erelle

forhold i Syrie er æ drede” på ui .dk de 7. februar

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeren har til brug for besvarelsen indhentet bi-

drag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:

”I

forbindelse med udgivelse af en af Udlændingestyrelsens Landedo-

kumentationskontor udarbejdet rapport mv. foretager det sagsbe-

handlende fagkontor i Udlændingestyrelsen en vurdering af, hvad op-

lysninger i rapporten mv. eventuelt vil betyde for den på det tidspunkt

gældende praksis.

Såfremt fagkontoret vurderer, at oplysningerne

–

sammenholdt med

øvrige relevante baggrundsoplysninger

–

har en sådan karakter, at der

kan være grundlag for ændringer i forhold til den på det tidspunkt gæl-

dende praksis på asylområdet, vil Udlændingestyrelsen efter omstæn-

dighederne træffe afgørelse i et antal prøvesager, som fremsendes

samlet til Flygtningenævnet, som herefter vil træffe afgørelse i de kon-

krete sager.

12. maj 2021

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2021 - 7395

1603168

Side

1/7

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 428: Spm. om ministeren vil oplyse, om forløbet omkring udarbejdelsen af Udlændingestyrelsens landerapport vedrørende Syrien er sammenlignelig med andre forløb med hensyn til tidsrummet mellem udgivelse, fremlæggelse og ændret praksis i flygtningenævnet, til udlændinge- og integrationsministeren

Ovennævnte procedure anvendes i alle tilfælde, hvor Udlændingesty-

relsen bliver bekendt med nye oplysninger, som har betydning for den

på det tidspu kt gælde de praksis”

Udlændinge- og Integrationsministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Flygt-

ningenævnet, der har oplyst følgende:

”Flygtningenævnet

er ansvarligt for at sikre, at nævnets sager er til-

strækkeligt oplyst, før der træffes afgørelse i sagerne. Det gælder både

i forhold til den enkelte asylansøgers/klagers konkrete forhold, og i for-

hold til at sikre, at der foreligger tilstrækkelige generelle baggrundsop-

lysninger om forholdene i ansøgernes/klagernes hjemlande.

Som anført nedenfor er Flygtningenævnet derfor i besiddelse af en

omfattende samling af baggrundsoplysninger, der opdateres løbende.

Det er således en integreret del af afgørelsen i hver enkelt sag at for-

holde sig til baggrundsoplysningerne om forholdene i de pågældende

lande.

Såfremt de nye oplysninger giver grundlag for at foretage en anden

vurdering af forholdene end hidtil, vil nævnet således foretage denne

anden vurdering. Alt efter hvilken praksis, der foreligger, sammen-

holdt med den afgørelse, der træffes efter fremkomsten af de nye op-

lysninger, vil den nye afgørelse kunne være udtryk for en praksisæn-

dring.

Praksis og mere betydende praksisændringer drøftes løbende i næv-

nets formandskab og koordinationsudvalg.

Da der i spørgsmålet henvises til Udlændingestyrelsens landerapport

vedrørende Syrien, kan Flygtningenævnet endvidere oplyse, at det

alene er personer fra Somalia og Syrien, der i Danmark er blevet med-

delt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens dagældende § 7,

stk. 2, og § 7, stk. 3, med henvisning til de generelle forhold.

Syrien

Siden begyndelsen af 2011 har konflikten i Syrien samt dens betydning

for Flygtningenævnets praksis vedrørende personer fra Syrien været

drøftet som fast punkt på møderne i Flygtningenævnets koordinati-

onsudvalg. Flygtningenævnet har således fulgt situationen og udviklin-

gen i Syrien nøje, ligesom drøftelserne ved hvert møde er sket på bag-

grund af de nyeste baggrundsoplysninger om Syrien.

Den 18. september 2013 besluttede Flygtningenævnet at anse dele af

Syrien for omfattet af sådanne kamphandlinger og generaliseret vold

mod civilbefolkningen, at der var grundlag for at give opholdstilladelse

til asylansøgere fra de pågældende områder alene med henvisning til

Side

2/7

de generelle forhold. Beslutningen blev truffet med henvisning til bag-

grundsoplysningerne om forholdene i landet sammenholdt med prin-

cipperne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i

sagen Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07).

Siden september 2013 har Flygtningenævnets koordinationsudvalg

fortsat drøftet situationen og udviklingen i Syrien, og i en årrække gav

drøftelserne ikke anledning til en ændret vurdering af forholdene i Sy-

rien.

Den 12. december 2018 udtalte Flygtningenævnets koordinationsud-

valg blandt andet, at der var enighed om, at udvalget ikke kunne kon-

statere, at forholdene i Syrien fortsat var uændrede. Udvalget var

enige om at drøfte situationen nærmere på næste møde i udvalget den

27. februar 2019.

Den 27. februar 2019 udtalte Flygtningenævnets koordinationsudvalg

blandt andet, at situationen i Syrien ikke længere kunne anses for

uændret. De seneste baggrundsoplysninger bekræftede, at kamp-

handlinger og civile tab var begrænset geografisk, og at antallet var

reduceret markant i forhold til tidligere.

Videre udtalte udvalget, at det ikke er op til Flygtningenævnet som kla-

gemyndighed i første række at tage stilling til, om der måtte være

grundlag for at ændre praksis. Derimod er det op til Udlændingestyrel-

sen i 1. instans konkret at vurdere, om der med udgangspunkt i de ak-

tuelle baggrundsoplysninger fortsat er grundlag for at give opholdstil-

ladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3, med henvisning til de gene-

relle forhold.

Som nævnt har Flygtningenævnet en omfattende samling af bag-

grundsoplysninger vedrørende de lande, Danmark modtager asylansø-

gere fra. Samlingen opdateres løbende og mindst tre gange årligt.

Grundet udviklingen i Syrien i efteråret 2018 blev samlingen vedrø-

rende Syrien opdateret månedligt. Flygtningenævnets koordinations-

udvalg var i februar 2019 således i besiddelse af de seneste baggrunds-

oplysninger vedrørende Syrien. Det bemærkes herved, at vurderingen

i koordinationsudvalget ikke kun hvilede på Udlændingestyrelsens og

Dansk Flygtningehjælps rapport

ˮSecurity

Situation in Damascus Pro-

vince and Issues Regarding Return to Syriaˮ,

udgivet den 21. februar

2019, men også en række andre rapporter. Som eksempel herpå kan

henvises til:



Finnish Immigration Service. Syria: Fact-finding Mission to

Beirut and Damascus, April 2018. Syrian pro-government

armed groups and issues related to freedom of movement,

reconciliation processes and return to original place of resi-

dence in areas controlled by the Syrian government. Udgivet

den 14. december 2018. (Bilagsnr. 938)

Side

3/7



Syrian Network for Human Rights. At Least 587 Attacks on

Vital Civilian Facilities Documented in Syria in 2018. Udgivet

den 8. januar 2019. (Bilagsnr. 941)

Syrian Network for Human Rights. The Annual Report of the

Most Notable Violations of Human Rights in Syria in 2018.

The Crushing of the Society and Dismantling of the State.

Udgivet den 15. januar 2019. (Bilagsnr. 943)

Human Rights Watch. World Report 2019 - Syria. Udgivet den

23. januar 2019. 944

Syrian Human Rights Committee. The 17th Annual Report on

Human Rights in Syria 2018. Udgivet den 24. januar 2019.

(Bilagsnr. 945)

Institute for the Study of War. Syria Situation Report. January

–

February 6 2019. Udgivet den 8. februar 2019. (Bilagsnr.

953)

The Carter Center. Weekly Conflict Summary 4 - 10 February

2019. Udgivet den 10. Februar 2019. (Bilagsnr. 964)

UN Security Council. Implementation of Security Council res-

olutions 2139 (2014), 2165 (2014), 2191 (2014), 2258 (2015),

2332 (2016), 2393 (2017), 2401 (2018) and 2449 (2018). Ud-

givet den 19. februar 2019. (Bilagsnr. 974)

Institute for the Study of War. Syria Situation Report. Febru-

ary 7

–

20, 2019. Udgivet den 22. februar 2019. (Bilagsnr.

975)

Amnesty International. Human Rights In The Middle East And

North Africa. Review of 2018. Udgivet den 26. februar 2019.

(Bilagsnr. 978)

I juni 2019 behandlede Flygtningenævnet seks prøvesager vedrørende

syriske statsborgere fra Damaskus, der havde fået afslag på eller havde

haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 3

(midlertidig beskyttelsesstatus), med henvisning til de generelle for-

hold i Syrien.

Flygtningenævnet omgjorde Udlændingestyrelsen afgørelse i alle seks

sager, idet der forelå individuelle asylgrundlag. De pågældende perso-

ner blev derfor meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,

stk. 1 (konventionsstatus), eller § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).

Nævnet udtalte i nogle af sagerne endvidere, at den generelle situa-

tion i Damaskus ikke længere var af en sådan karakter, at enhver vil

være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den

blotte tilstedeværelse i området. Nævnet tog ikke stilling til, om de

ændrede forhold var af helt midlertidig karakter.

I december 2019 behandlede Flygtningenævnet tre sager vedrørende

syriske statsborgere fra Damaskus-området, hvor Flygtningenævnet

Side

4/7

stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet vurderede, at

der hverken var grundlag for en opholdstilladelse på baggrund af de

generelle forhold eller efter en individuel vurdering.

Nævnet udtalte endvidere i sagerne, at den generelle situation i Da-

maskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko

for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneske-

rettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstede-

værelse i området, ligesom nævnet også vurderede, at de ændrede

forhold ikke er af helt midlertidig karakter.

For en nærmere beskrivelse af forløbet omkring Flygtningenævnets

behandling af sager vedrørende personer fra Syrien, der har haft op-

holdstilladelse med henvisning til de generelle forhold i landet, kan

henvises til Flygtningenævnets notat af 23. april 2021 om det retlige

og faktiske grundlag for Flygtningenævnets praksis i sager om næg-

telse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlæn-

dingelovens § 7, stk. 3, til personer fra Syrien, der er vedlagt som bilag

til besvarelsen af udvalgsspørgsmål nr. 403 stillet af Udlændinge- og

Integrationsudvalget.

Somalia

I dommen Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07) af 28.

juni 2011 udtalte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blandt

andet, at den generelle vold i Mogadishu havde nået et niveau, hvor

enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel

risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Men-

neskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 alene som følge af den

blotte tilstedeværelse i byen.

Ved mødet den 30. juni 2011 i Flygtningenævnets koordinationsudvalg

blev dommen Sufi and Elmi v. UK gennemgået, og Domstolens konklu-

sioner blev fremhævet. Endvidere udtalte udvalget, at dommen ikke

var endelig, ligesom den inden for tre måneder kunne søges indbragt

for Storkammeret. Det blev derfor besluttet, at sager vedrørende so-

maliske statsborgere skulle berostilles, og udrejsefristen for alle soma-

liske statsborgere i udsendelsesposition blev udsat indtil videre.

Den 11. november 2011 udtalte Flygtningenævnets koordinationsud-

valg, at Storbritannien den 27. september 2011 havde søgt dommen

Sufi and Elmi v. UK indbragt for Storkammeret. Udvalget opretholdt

derfor berostillelsen af verserende sager og udsættelsen af udrejsefri-

sten i sager, hvor somaliske statsborgere var i udsendelsesposition, fo-

reløbigt indtil spørgsmålet om indbringelse for Storkammeret var af-

gjort.

Den 14. december 2011 udtalte Flygtningenævnets koordinationsud-

valg, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Storkammer

den 28. november 2011 havde afvist at optage sagerne Sufi and Elmi

Side

5/7

v. UK til behandling. Dommen var således endelig med virkning fra den

28. november 2011. Udvalget var herefter enige om, at alle sager ved-

rørende somaliske statsborgere fra det sydlige og centrale Somalia

skulle genoptages og hjemvises ad fornyet førsteinstansbehandling i

daværende Udlændingeservice.

Somaliske statsborgere fra det sydlige og centrale Somalia fik herefter

i en periode opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende §

7, stk. 2, med henvisning til de generelle forhold i den del af landet.

Den 24. oktober 2012 udtalte Flygtningenævnets koordinationsudvalg,

at man noterede sig, at de seneste baggrundsoplysninger fra Somalia

tyder på en vis forbedret situation i landet.

De generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia ændrede sig ef-

terfølgende væsentligt. Dette afspejledes også i praksis ved Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol. Domstolen fandt således i dom-

men K.A.B. v. Sweden (appl. no. 886/11) af 5. september 2013, at de

aktuelle forhold i Mogadishu ifølge de foreliggende baggrundsoplys-

ninger ikke længere var af en sådan karakter, at enhver, som var til

stede i byen, befandt sig i en reel risiko for overgreb i strid med artikel

3. Denne vurdering fastholdt domstolen i dommen R.H. v. Sweden

(appl. no. 4601/14) af 10. september 2015.

I forlængelse heraf traf Flygtningenævnet i august og september 2016

afgørelse i fem prøvesager vedrørende somaliske statsborgere, der

havde haft opholdstilladelse efter udlændingelovens dagældende § 7,

stk. 2, på grund af de generelle forhold, og hvor Udlændingestyrelsen

havde vurderet, at forholdene i Somalia havde ændret sig således, at

grundlaget for den meddelte opholdstilladelse ikke længere var til

stede, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og derfor havde truffet

afgørelse om at inddrage/nægte at forlænge de pågældendes opholds-

tilladelser.

Efter en samlet vurdering af de aktuelle baggrundsoplysninger om for-

holdene i Somalia fandt Flygtningenævnet i de fem sager, at de gene-

relle forhold i Mogadishu var forbedret

–

om end forholdene fortsat

var alvorlige og måtte betegnes som skrøbelige og uforudsigelige

–

li-

gesom ændringerne ikke fandtes at være af helt midlertidig karakter.

Flygtningenævnet stadfæstede derfor Udlændingestyrelsen afgørelser

om at inddrage eller nægte at forlænge de pågældendes opholdstilla-

delser, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

For en nærmere beskrivelse af forløbet omkring Flygtningenævnet be-

handling af sager vedrørende personer fra Somalia, der har haft op-

holdstilladelse med henvisning til de generelle forhold i landet, kan

henvises til formandskabets 25. beretning, 2016, afsnit 4.1.4.”

Side

6/7

Mattias Tesfaye

Kenny Rasmussen

Side

7/7