Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2379246_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 20. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 423 (alm. del) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed be-
svares.
Spørgsmål nr. 423:
Vil ministeren oversende sit talepapir for besvarelse af samrådsspørgsmål W fra
den 20. april 2021 om regeringens tilgang til opholdstilladelser for udenlandske
landbrugspraktikanter.
Svar:
Talepapiret er vedlagt til udvalgets orientering.
Som opfølgning på samrådet kan jeg i øvrigt oplyse, at det fremgår af udlændinge-
lovens § 9 a, stk. 5, 4. pkt., og § 9 k, stk. 2, 3. pkt., at hvis en udlænding har fået
fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter hhv. fodermester-
og praktikantordningen ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internati-
onale forpligtelser kan tilsige det. Har udlændingen fået fastsat en udrejsefrist, vil
udlændingen derfor skulle søge om en ny opholdstilladelse fra hjemlandet eller i
det land, hvor udlændingen har haft fast ophold i de sidste 3 måneder, jf. udlæn-
dingebekendtgørelsen § 20, stk. 3.
Det bemærkes dog, at såfremt udlændingen har indgivet en forlængelsesansøgning
som praktikant på det grønne område, inden udlændingens oprindelige opholdstil-
ladelse som praktikant udløber, tillægges forlængelsesansøgningen opsættende
virkning, hvilket betyder, at udlændingen kan fortsætte med at arbejde som prak-
tikant, imens udlændingen afventer afgørelsen af sin forlængelsesansøgning. Dette
er også tilfældet, hvis den oprindelige opholdstilladelse når at udløbe, inden for-
længelsesansøgningen er afgjort.
Ligeledes bemærkes det, at fodermestrene og driftslederne er omfattet af den så-
kaldte jobskifte-regel, hvilket giver dem mulighed for at starte i en ny ansættelse,
imens deres ansøgning behandles.
22. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 7138
1598594
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 423: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 20/4-21 om udenlandske praktikanter, jf. samrådsspørgsmål W, til udlændinge- og integrationsministeren
Endelig bemærkes det, at det ikke er muligt inden for udlændingelovens regler at
dispensere for kravet om en arbejdstilladelse i en situation, hvor man overgår fra
praktikant til fodermester/driftsleder. Har udlændingen indgivet en ansøgning som
fodermester/driftsleder, inden opholdstilladelsen som praktikant udløber, vil ud-
lændingen dog have processuelt ophold, hvilket betyder, at udlændingen har ret til
at opholde sig i Danmark, imens ansøgningen som fodermester/driftsleder behand-
les.
På samrådet efterspurgte udvalget desuden en status på sagsbehandlingstiderne
på landbrugsområdet. I den forbindelse vil jeg sørge for, at der bliver udarbejdet en
status for udviklingen i sagsbehandlingstiderne hen over foråret, som vil blive over-
sendt til udvalget inden sommerferien.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2