Dato:
J.nr.:
Sagsbehandler:
23. april 2021
21/093626-002
chpe
Notat om det retlige og faktiske grundlag for Flygtningenævnets praksis i sager
om nægtelse af forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse efter udlændin-
gelovens § 7, stk. 3, til personer fra Syrien
.
Flygtningenævnets koordinationsudvalg har siden marts 2011, hvor konflikten i Syrien udbrød,
fulgt situationen og udviklingen i Syrien nøje.
I september 2013 besluttede Flygtningenævnet at anse dele af Syrien for omfattet af sådanne kamp-
handlinger og generaliseret vold mod civilbefolkningen, at der var grundlag for at give opholds-
tilladelse til asylansøgere fra de pågældende områder alene med henvisning til de generelle for-
hold. Beslutningen blev truffet med henvisning til baggrundsoplysningerne om forholdene i landet
sammenholdt med principperne i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse i sagen
Sufi and Elmi v. UK (appl. no. 8319/07 and 11449/07).
I juni 2019 behandlede Flygtningenævnet seks prøvesager vedrørende syriske statsborgere fra Da-
maskus, der havde fået afslag på eller havde haft opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelo-
vens § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), med henvisning til de generelle forhold i Syrien.
Flygtningenævnet omgjorde Udlændingestyrelsen afgørelse i alle seks sager, idet der forelå indi-
viduelle asylgrundlag. De pågældende personer blev derfor meddelt opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens § 7, stk. 1 (konventionsstatus), eller § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus).
Nævnet udtalte i nogle af sagerne endvidere, at den generelle situation i Damaskus ikke længere
var af en sådan karakter, at enhver vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse
i området. Nævnet tog ikke stilling til, om de ændrede forhold var af helt midlertidig karakter.
I december 2019 behandlede Flygtningenævnet tre sager vedrørende syriske statsborgere fra Da-
maskus-området, hvor Flygtningenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afgørelse. Nævnet
vurderede, at der hverken var grundlag for en opholdstilladelse på baggrund af de generelle forhold
eller efter en individuel vurdering.
Adelgade 11-13
1304 København K
Telefon: +45 6198 3700
Hjemmeside: www.fln.dk