Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2281330_0001.png
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
[email protected]
Udlændinge- og Integrationsudvalget har ved brev af 9. oktober 2020 (UUI alm.
del
spørgsmål 40) bedt om min besvarelse af spørgsmål:
”Vil ministeren oplyse, om man i dag kan forbyde religiøse forkyndere at virke
som religiøs forkyndere, såfremt de misbruger deres stilling? Hvis det i dag
ikke er muligt bedes ministeren redegøre for, om det er muligt at gennemføre
regler om et sådant forbud?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post
[email protected]
Akt nr.: 130411
Dette akt nr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Svar:
I forlængelse af min foreløbige besvarelse af 22. oktober 2020 har jeg nu mod-
taget svarbidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Det følger af straffelovens § , stk. 1, at den, som udøver en af de i § ,
stk. 2, omhandlede virksomheder, ved dom for strafbart forhold kan fraken-
des retten til fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve
den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en nærlig-
gende fare for misbrug af stillingen.
De i straffelovens § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder omfatter virksom-
hed, som kræver en særlig offentlig autorisation eller godkendelse. Det har
formodningen mod sig, at en virksomhed anses for særlig betroet og omfat-
tet af straffelovens § 78, stk. 2, og § 79, stk. 1, medmindre specialloven ud-
trykkeligt henviser til § 78, jf. Thomas Elholm m.fl., Kommenteret straffelov
Almindelig del, 11. udgave, side 486.
Det vil herudover afhænge af karakteren af den særlige virksomhed, hvilke
strafbare forhold der vil kunne begrunde en nærliggende fare for misbrug af
stillingen. Er det strafbare forhold relevant i forhold til beskyttelsesinteres-
sen, vil det være afgørende, hvor groft forholdet er, og om der er tale om en
førstegangs- eller en gentagen overtrædelse.
Efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt., kan retten til at udøve virksomhed,
som ikke kræver en særlig offentlig autorisation eller virksomhed, endvi-
dere frakendes, når særlige omstændigheder taler derfor. Det bemærkes, at
lov om trossamfund uden for folkekirken ikke ses at indeholde en henvis-
ning til straffelovens § 78, og frakendelse af f.eks. vielsesbemyndigelse efter
lovens § 15, stk. 1, vil derfor skulle ske efter straffelovens § 79, stk. 2, 1. pkt.
Rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, stk. 1 og 2, sker på tid fra 1
til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, jf. bestemmelsens stk. 3.”
Dato: 16. november 2020
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 40: Spm. om ministeren vil oplyse, om man i dag kan forbyde religiøse forkyndere at virke som religiøse forkyndere, såfremt de misbruger deres stilling? Hvis det i dag ikke er muligt bedes ministeren redegøre for, om det er muligt at gennemføre regler om et sådant forbud, til kirkeministeren
2281330_0002.png
Akt nr.:
Side 2
Joy Mogensen
/ Anna Sofie Casse