UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 6/4-21 om regeringens syn på sammenhængen mellem muslimsk indvandring og forekomsten af voldtægter, seksuel vold og anden kvindeundertrykkelse i det danske samfund, jf. samrådsspørgsmål U, til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Besvarelse af samrådsspm. U (alm. del)

UUI

6. april 2021

Hvornår:

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål U:

Vil ministeren redegøre for regeringens syn på sammen-

hængen mellem muslimsk indvandring og forekomsten af

voldtægter, seksuel vold og anden kvindeundertrykkelse i

det danske samfund og redegøre for, hvad ministeren ag-

ter at gøre ved de nævnte problemer, som i vid udstræk-

ning er betingede af den muslimske masseindvandring?

Der

henvises bl.a. til Ayaan Hirsi Alis nye bog ’Frit bytte’

udkommet den 9. februar 2021.

26. marts 2021

Sags nr.

Akt-id

2021 - 3018

1529606

Tekst:



Tak for spørgsmålet.



Jeg vil starte med at sige, at jeg håber, at der ikke er

tvivl om, hvordan regeringen ser på voldtægt, seksuel

vold og kvindeundertrykkelse. Der er ingen undskyld-

ninger. Der er ingen bortforklaringer. Der kan kun være

fordømmelse. Voldtægt er en de værste forbrydelser,

UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 395: Spm. om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd d. 6/4-21 om regeringens syn på sammenhængen mellem muslimsk indvandring og forekomsten af voldtægter, seksuel vold og anden kvindeundertrykkelse i det danske samfund, jf. samrådsspørgsmål U, til udlændinge- og integrationsministeren

man kan forestille sig, og de skyldige skal dømmes

hårdt.



Jeg håber også, at spørgeren, Folketingets partier og de

fleste danskere ved, hvordan regeringen ser på landets

integrationsproblemer, og den naivitet og berørings-

angst, der har været kendetegnende for udlændinge- og

integrationsdebatten i alt for mange år.



Men med samrådet rejses der vigtige spørgsmål

–

både

politisk, men også i forhold til, hvilket land Danmark

skal være

–

og jeg hilser enhver anledning til at tage

debatten velkommen.



Der er ingen tvivl om, at integrationsproblemerne i

Danmark primært har rod i de seneste årtiers folkevan-

dring fra Nordafrika og Mellemøsten til Nord- og Vest-

europa. Det gælder selvfølgelig også i forhold til krimi-

nalitet og kvindeundertrykkelse. Og jeg synes, at det er

oplagt, at kultur og religion selvfølgelig også spiller en

rolle.



Jeg forstår godt, at mange mennesker igennem tiden

har sat kursen mod Europa og Danmark. Hvem ville

ikke hellere bo her, hvis alternativet var krig, armod,

social uro, religiøs ekstremisme eller dårlige fremtids-

udsigter?



Men jeg kommer aldrig til at forstå behovet for at tage

de dårligste dele af det, man forlod, med sig. Som ek-

sempelvis et nedsættende kvindesyn. Det er en mang-

lende respekt for vores danske samfund.



De holdninger gør det svært at passe ind i vores land.

De skaber parallelsamfund. Og de går alt for ofte ud

over kvinder, der bliver fastlåst i normer, som for

længst burde være endt på historiens losseplads.



Mange indvandrere og efterkommere

–

også med rod i

muslimske lande

–

bidrager positivt til det danske sam-

fund. Og ser med samme fordømmelse som alle os an-

dre på det, der foregår i visse indvandrermiljøer

–

ofte

bag nedrullede gardiner.



Men det er stadig meget lang vej i mål. Man kan bare

kaste et blik på statistikkerne.



Der var flere unge kvinder med oprindelse i lande i pri-

mært Mellemøsten og Nordafrika på krisecentre i 2019,

end der var unge kvinder med dansk oprindelse.



Og kriminalitetsindekset for indvandrere og især efter-

kommere fra MENAP-landene og Tyrkiet er alt, alt for

højt.



Eksempelvis har mandlige efterkommere fra MENAP-

landene og Tyrkiet et alderskorrigeret kriminalitetsin-

deks på 277 mod 142 for mandlige efterkommere fra

de øvrige ikke-vestlige lande.



Der er heller ingen tvivl om, at der også er problemer,

når det handler mere specifikt om seksualforbrydelser.

Det bliver vi nødt til at tale åbent om.



Justitsministeriet udgav i 2017 en rapport om gernings-

mænd og gerningssituationer i sager om voldtægt og

andre seksualforbrydelser for årene 2010-2015. Der er

for de 6 år tale om 581 fældende strafferetlige afgørel-

ser for voldtægt.



Af de 581 domfældte havde 28 procent ikke-vestlig

baggrund. Der er altså en klar overrepræsentation af

ikke-vestlige i statistikken.



Som jeg sagde indledningsvist, har vi været for naive.

Og for berøringsangste.



Så hvad gør vi ved det? Det er en stor opgave. Og des-

værre en opgave, som der endnu ikke er taget ordentlig

hånd om af skiftende regeringer.



Jeg vil som fokusere på tre emner: Udvisning. Til-

strømning. Og respekt for danske værdier. Men jeg vil

understrege, at ingen af de tre indsatser kan stå alene.

Først udvisning. Hvis en udlænding, der befinder sig i

Danmark, begår alvorlige forbrydelser, så skal han

–

det omfang det er muligt

–

udvises.



Og udvisningerne skal selvfølgelig effektueres, når ud-

lændingen har afsonet sin straf. Kriminelle udlændinge

der ikke udrejser af Danmark af egen drift, skal udsen-

des i det omfang, det overhovedet er muligt,. Det er en

helt entydig prioritet for regeringen. Bl.a. derfor opret-

tede regeringen sidste år Hjemrejsestyrelsen. Styrelsen

arbejder på højtryk på bl.a. at få de her mennesker til at

rejse ud.



Regeringen har også netop fremsat et forslag til en

hjemrejselov for Folketinget. Et formål med hjemrej-

seloven er at sikre, at myndighederne har de fornødne

redskaber til at understøtte, at udlændinge, som ikke

længere har ret til at opholde sig på Danmarks territo-

rium, udrejser. Det bør så vidt muligt ske frivilligt, men

hvis det ikke sker, er det myndighedernes opgave at

sikre, at vi gør alt, hvad vi kan for at gennemtvinge

pligten til at udrejse.



Derudover skal vi have styr på tilstrømningen og antal-

let af ikke-vestlige personer, der kommer til Danmark.

Vi skal i højere grad selv styre, hvor mange og hvilke

udlændinge der kommer til Danmark. Det er nødven-

digt, hvis vi skal bevare sammenhængskraften i vores

samfund.



Vi skal have stramme regler for familiesammenføring,

permanent ophold og statsborgerskab.



Derudover er regeringen i gang med at udvikle et asyl-

system, hvor målet er at overføre asylsagsbehandlingen

til et tredjeland uden for EU. Det vil

–

alt andet lige

–

føre til færre spontane asylansøgere, der vil komme til

Danmark.



Og endelig skal vi stå urokkeligt fast, når de danske

værdier bliver udfordret. Vi står midt i en ny værdi-

kamp. Og den kamp drejer sig ikke mindst om synet på

kvinder i ekstremistiske kredse.



Vi må ikke se stiltiende til, mens mørke kræfter mod-

arbejder Danmark indefra.



Vi skal leve sammen

–

ikke adskilt. Derfor bekæmper

vi parallelsamfund. For at samle Danmark er det nød-

vendigt at sprede folk. Hvor vi bor, hvem vi omgås,

hvem vores børn går i skole med, har stor betydning

for, om man får Danmark ind under huden.



Vi siger også klart fra over for den ekstreme islamisme.

Der er for eksempel indført et tildækningsforbud. Reli-

giøse vielser af mindreårige er nu strafbart, og det frem-

går direkte af straffeloven, at negativ social kontrol vil

kunne straffes som psykisk vold, og straffen for perso-

ner, der fastholder andre i ægteskaber mod deres vilje,

er skærpet.



I denne måned har Folketinget strammet reglerne om

donationer til fx moskeer, hvis de modarbejder eller

underminere demokrati og grundlæggende friheds- og

menneskerettigheder.



Og regeringen kommer til at gøre endnu mere for at

sikre, at både Gud og Allah har vigepligt, når religion

støder sammen med demokrati og ligestilling.



Tak for ordet. Jeg ser frem til en god debat.