Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2384281_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 391 (alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Naser Khader
(KF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 391:
Vil ministeren oplyse, hvor mange udviste udlændinge, der er registeret som ud-
rejst til Spanien efter udsendelsen fra Danmark de seneste 10 år? Der henvises til
justitsministerens svar på UUI alm. del - spørgsmål nr. 347.
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet
indhentet et bidrag fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst følgende:
”Udlændingestyrelsen kan henvise til Udlændinge-
og Integrationsministeri-
ets bidrag til besvarelse af spørgsmål 347, stillet af Udlændinge- og Integra-
tionsudvalget den 10. marts 2021, og kan uddybende oplyse, at det ikke er
muligt at trække statistik over, hvilket land samtlige udviste udlændinge, er
udrejst til. Udlændingestyrelsen er ikke i besiddelse af oplysninger om udrej-
sedestinationen for samtlige udviste udlændinge, idet styrelsen ikke altid
modtager oplysninger herom. Derudover har Udlændingestyrelsen ikke haft
fast praksis for at registrere udrejsedestinationen i sagsbehandlingssyste-
met, da oplysningen ikke har været anvendt i styrelsens konkrete sagsbe-
handling, og der vil derfor ligeledes være sager, hvor styrelsen er i besiddelse
af oplysningen, men hvor det ikke er registreret i udlændingesystemerne.
Udlændingestyrelsen vil derfor for en stor del af sagerne skulle foretage en
manuel gennemgang af hver enkelt sag for at kunne identificere de udlæn-
dinge, der ifølge sagens akter måtte være udrejst til Spanien. Der vil således
skulle foretages opslag i udlændingemyndighedernes elektroniske sagsbe-
handlingssystem på samtlige udlændinge, der er blevet udvist de seneste 10
år, hvor den pågældende ikke er registreret med en udrejsedestination. En
sådan opgørelse vil herefter være med forbehold for, at der i relation til nogle
udlændinge ikke vil foreligge oplysninger om udrejsedestinationen.
Side
1/2
29. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Koncernstyring og Tilsyn
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 6408
1608441
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 391: MFU spm. om ministeren vil oplyse, hvor mange udviste udlændinge, der er registeret som udrejst til Spanien efter udsendelsen fra Danmark de seneste 10 år? Der henvises til justitsministerens svar på UUI alm. del - spørgsmål nr. 347, til udlændinge- og integrationsministeren
Afslutningsvis skal det bemærkes, at det ikke er muligt for Udlændingestyrel-
sen elektronisk at udtrække oplysninger om efterfølgende bopæl for udviste
udlændinge. Endvidere er det ikke alle udviste udlændinge, der er registreret
med CPR-nummer, eksempelvis fordi de er unionsborgere eller er uden for-
udgående opholdstilladelse i Danmark og har opholdt sig ulovligt her i landet.
Det vil derfor heller ikke være muligt at foretage opslag af disse udlændinge
i CPR-registret med henblik på oplysning om, hvilket land den pågældende er
udrejst til.”
Mattias Tesfaye
/
Anette Görtz
Side
2/2