Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 6. april 2021 stillet følgende spørgs-
mål nr. 389 (Alm. del) efter ønske fra Kristian Hegaard (RV) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 389:
Vil ministeren redegøre for, hvilke retningslinjer der gælder for syriske statsbor-
gere, der har fået inddraget eller nægtet forlænget deres opholdstilladelse, herun-
der ift. muligheden for at fastholde bopæl, arbejde og uddannelse, så længe der
ikke er udsigt til, at der kan ske tvangsmæssig udsendelse?
Svar:
1.
Udlændinge, som ved endelig afgørelse har fået nægtet forlænget eller inddraget
en opholdstilladelse, og som ikke har lovligt ophold på et andet grundlag, herunder
f.eks. processuelt ophold, har ved udrejsefristens udløb ikke længere lovligt ophold
i Danmark og skal derfor udrejse.
De rettigheder, som de pågældende udlændinge havde i kraft af opholdstilladelsen,
herunder retten til at opholde sig og arbejde i Danmark, er således ikke længere til
stede. Dette gælder, uanset om der er udsigt til, at der kan ske tvangsmæssig ud-
sendelse eller ej.
2.
En udlænding, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholds-
tilladelse i medfør af § 7 (asyl), får som udgangspunkt udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil ud-
lændingen meddeles opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes,
jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Har en udlænding, der ikke er omfattet af § 42 a, stk. 1, ikke ret til at opholde sig
her i landet, får udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sundheds-
mæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis det er nødvendigt af hensyn
til forsørgelsen af udlændingen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 2, jf. dog stk. 3 og
4.
5. maj 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2021 - 6202
1580027
Side
1/3