Udlændinge- og Integrationsudvalget 2020-21
UUI Alm.del
Offentligt
2375066_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 30. marts 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 385 (alm. del) efter ønske fra Peter Skaarup (DF) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 385:
Vil ministeren i forlængelse af svar på UUI alm. del - spm. 363 redegøre for, om
regeringen vil fremsætte et lovforslag, om at kriminelle udlændinge på tålt ophold,
der misbruger det tålte ophold på fri fod i Danmark til at begå kriminalitet, skal
frihedsberøves i forvaring, indtil de kan udvises?
Svar:
Som det også fremgår af svaret på udvalgsspørgsmålet, der henvises til, følger det
af udlændingelovens § 36, stk. 1, at en udlænding så vidt muligt skal frihedsberøves
med henblik på at sikre muligheden for afvisning, udvisning, overførsel eller udsen-
delse, hvis den pågældende udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet.
Det er dog en betingelse for frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter be-
stemmelsen, at der er reel udsigt til udsendelse. Det betyder, at der som udgangs-
punkt ikke vil kunne ske administrativ frihedsberøvelse af udlændinge på tålt op-
hold, da disse udlændinge som følge af forbuddet mod refoulement som udgangs-
punkt ikke kan udsendes.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 37, stk. 8, at frihedsberøvelse med hen-
blik på udsendelse efter § 36 ikke må finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 må-
neder. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i op til yderligere 12 måneder, hvis
der foreligger særlige omstændigheder, såfremt udsendelsesproceduren uanset
alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere tid som følge af udlændin-
gens manglende medvirken til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med
fremskaffelse af nødvendig rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvel-
sen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe ud-
sendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu.
16. april 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2021 - 6039
1576534
Side
1/2
UUI, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 385: Spm. om regeringen vil fremsætte et lovforslag, om at kriminelle udlændinge på tålt ophold, der misbruger det tålte ophold på fri fod i Danmark til at begå kriminalitet, skal frihedsberøves i forvaring, indtil de kan udvises, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingelovens § 37, stk. 8, gennemfører artikel 15, stk. 5 og 6, i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2008/115EF om fælles standarder og procedure for til-
bagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirekti-
vet). Det følger heraf, at frihedsberøvelsen som udgangspunkt ikke må overstige 6
måneder, men at frihedsberøvelsen kan forlænges i op til yderligere 12 måneder.
Det er således ikke muligt efter udsendelsesdirektivet at foretage administrativ fri-
hedsberøvelse af udlændinge på tålt ophold, der begår ny kriminalitet, med henblik
på at sikre muligheden for udsendelse af disse, idet udlændingene som følge af for-
buddet mod refoulement ikke kan udsendes.
Mattias Tesfaye
/
Christine Vestgaard Johansen
Side
2/2